Dræbte James Melton Laura Foster?
En
kriminalbetjent og mordefterforsker fortalte mig engang, at når man undersøger
et mord, er der nogle mennesker, der oftere bliver mistænkt end andre. Denne
gruppe omfatter ikke mindst pårørende til offeret og oftest blandt dem,
ægtefæller. I dette tilfælde var Laura Foster ikke gift, men Ann Melton var. Og
James kan have haft god grund til at være vred, ikke bare på sin kone, men måske
også på hendes elskere og deres elskerinder. Så lad mig se lidt nærmere på
James.
James Melton blev født i 1838 og var således 20 eller 21, da han giftede sig med
15 eller 16-årige Ann Foster i 1859, og han var 27 eller 28 på tidspunktet for
mordet. Så når legenderne kalder ham en "ældre mand", er det rigtigt på den
måde, at han var ældre end Ann, men selv ikke efter den tids standarder, ville
man ikke betegne en 21-årig, som "en ældre mand". Under retssagen blev det nævnt
flere gange, at han arbejdede som skomager, og fremstillede og reparerede sko
for sine naboer. I folketællingen fra 1870, stod han registreret som en
vognmager, og i 1880 folketællingen var han registreret som landmand og tømrer.
Tilsyneladende var James Melton en mand, der kunne bruge sine hænder til lidt af
hvert.
Hvis Ann var forelsket i Tom Dooley, hvorfor giftede hun sig så med James?
Ifølge "Tom Dooley, The Story Behind the Ballad", arrangerede hendes mor
et ægteskab med James og overtalte Ann til det, fordi James var velhavende og
til en vis grad kunne hjælpe med at støtte hendes familie, altså Lotty og hendes
børn. Det eneste problem ved den teori er, at Melton ikke var så velhavende
endda. Han tjente godt nok penge nok til at betale Jonathan Gilbert for at
hjælpe som daglejer i marken fra tid til anden, og han havde råd til at betale
Pauline Foster 21 dollars for en hel sommers arbejde, men på den anden side er
ejede han hverken heste eller okser, og han var nødt til at bruge malkekøerne
til pløjning. I 1870 folketællingen er der ikke opgivet nogen værdi for hans
ejendom, hvilket sandsynligvis betyder, at han ikke ejede sin egen jord. Hans
personlige ejendom havde en værdi på mindre end 20 dollars. Både han og Ann var
analfabeter, så det lyder ikke rimeligt at penge skulle have været baggrunden
for ægteskabet.
Måske elskede Ann faktisk James Melton, i hvert fald på tidspunktet for
ægteskabets indgåelse, eller hun kan have giftet sig med ham bare slippe væk fra
sin mors hus, og alle de yngre søskende, som hun sandsynligvis var ansvarlig for
at passe. Selv om hun elskede Tom Dooley, kunne hun ikke gifte sig med ham, da
han simpelthen var for ung. Vi ved ikke, om Tom og Ann var sammen før hendes
ægteskab med James, men normalt går man ud fra, at det var de, da Lotty Foster
jo vidnede om, at hun fandt dem i seng sammen to år før krigen (1859), men efter
Ann blev gift. Ann og James blev gift den 22. juni 1859 (to dage efter Tom
Dooleys 14-års fødselsdag). Da krigen brød ud i april 1861 må det derfor have
været engang i efteråret 1859, at Lotty Foster fandt Ann og Tom sammen i sengen.
Ann og Tom kan meget vel have været venner og kærester endda før det.
Tilsyneladende var det hjemme hos Lotty Foster, at hun fandt dem sammen, så
måske var Ann ikke flyttet sammen med sin mand endnu på det tidspunkt. Måske
byggede James først sit hus, efter at han var blevet gift.
Den 12. juni 1861 meldte James Melton sig til hæren uden at der blev angivet
nogen enhed. Han blev på et senere tidspunkt indrulleret i det 26. North
Carolina Infanteriregiment, Kompagni C, formentlig da regimentet først blev
formeret i august 1861. Han kæmpede med dette kompagni, blandt andet ved New
Bern, i Seven Day Battle, ved Rawl's Mills og ved Goldboro, indtil han blev
såret i skulderen og benet på den første dag af Slaget ved Gettysburg. Han var
fanebærer for sit kompagni, og 13 af regimentets fanebærere blev dræbt eller
såret den dag, men sårene frelste måske hans liv, da han ikke deltog i resten af
det, for regimentet meget blodige slag. I slaget var regimentet en del af
Pettigrews brigade i Heths division, Hills korps. De kæmpede på McPherson's Ridge
primært mod The Iron Brigade of the West under Brigadegeneral Solomon Meredith.
På tredjedagen deltog regimentet i det katastrofale fremstød, som senere er
blevet kendt som "Pickett's Charge". Her var det netop 26. North Carolina det
regiment, som var tættest på at nå målet for angrebet, "The Copse of Trees", en
lille gruppe af træer, omkring 1.300 meter fra sydstaternes egne linjer, hvor
soldaterne skulle rykke frem over åben mark og undervejs forcere en vej og flere
hegn, mens nordstatstropperne lå i dækning bag et stengærde. Regimentet mistede
ikke mindre end 80 % af sine soldater ved Gettysburg. Selv om han overlevede, må
James Meltons sår have været temmelig alvorlige, for han vendte ikke tilbage til
regimentet før mere end et år senere. I efteråret i 1864 sluttede han sig igen
til sit regiment og i marts 1865 blev han såret i benet endnu engang i Slaget
ved Hatcher's Run. Han blev sendt til et hospital i Richmond, og da byen faldt i
nordstaternes hænder i april blev han taget til fange og sendt til Camp Hammond
på Point Lookout, Maryland, samme krigsfangelejr, hvor også Tom Dooley var
spærret inde på det tidspunkt. Melton blev løsladt den 26. juni, mens Tom var
blevet frigivet to uger tidligere, den 11. juni. Desværre er der ingen
beretninger om, hvorvidt de to mødtes i krigsfangelejren, hvor mere end 20.000
mænd sad indespærret mod slutningen af krigen, men det kan sagtens have været
tilfældet.
26. Regiment blev kommanderet af Zebulon Vance indtil slutningen af 1861, hvor
denne blev valgt til guvernør i North Carolina så i modsætning til hvad
legenderne fortæller, var det James Melton, ikke Tom Dooley som tjente under
Zebulon Vance. Vance og Melton kendte næppe hinanden eller i hvert fald ikke
personligt. Vance var oberst og chef og James Melton var én ud af mere end 800
menige.
Da Tom ikke meldte sig til det 42. North Carolina infanteriregiment før i marts
1862, gik der næsten et helt år, hvor James var væk, og hvor Tom kunne fortsætte
sin affære med Ann temmelig uforstyrret.
Det
var i små hytter som denne, der findes på Whippoorwill Academy and Village, at
de fleste af sagens hovedpersoner boede.
James var tilsyneladende ikke en mand, der var plaget af jalousi. Ifølge flere vidneudsagn "accepterede", han at Ann og Tom sov sammen i én seng, mens han sov alene (eller sammen med Pauline Foster) i en anden. Pauline Foster forklarede i sit vidneudsagn, at James Melton aldrig gik i seng med sin kone, men de må have gjort det et tidspunkt, for i første halvdel af 1861, før James meldte sig til hæren, fik de en datter, Jane Martha eller Martha Jane (i folketællingen i 1870 står hun registreret som Jane M. men i 1880 blev hun registreret som Martha Jane). Senere rygter vil vide, at James ikke var faderen, men at det var Tom Dooley, og Karen Wheeling Reynolds bruger denne historie i sin roman, men ingen kender sandheden i dag – og måske heller ikke dengang*. Datteren blev ikke nævnt én eneste gang under retssagen, og de vidneudsagn som fortæller om livet hos familien Melton, tyder på at hun må have boet et andet sted. I hvert fald i den periode, hvor Pauline boede der, så måske har hun boet hos sin mormor, der selv havde børn nok at tage sig af.
* En engelsk undersøgelse fra 2005 viste, at mellem 4 og 10 % af alle børn havde en anden far, end den, der troede at han var det. Undersøgelsen viste store lokale forskelle, fra næsten ingen til helt op til 30 % i nogle områder i nogle lande. Artikel i Mens Health fra august 2005. I USA i 2006 var tallene endda endnu højere, og området omkring Elkville i 1860'erne ligger formodentlig i den høje ende.
I 1870, to år efter Anns frifindelse, boede hun, James og datteren sammen i Elkville, så selv om James Melton havde været "blind" og aldrig opdaget, at Ann var ham utro, mens Tom stadig var på fri fod, må det være blevet klart for ham senest under retssagen, at hans kone havde en affære med Tom Dooley, og at Tom formodentlig havde smittet hende med syfilis. Alligevel valgte han at blive sammen med hende, da hun blev løsladt. Datteren flyttede hjemmefra engang i 1870'erne, måske da hendes far giftede sig med en ny kone efter Ann Meltons død. I 1878, sytten år gammel fik hun selv en datter, så hun var nok blevet gift og havde efterladt hjemme et stykke tid før det. I alt fik Martha Jane 8 børn. Hun døde i 1944 i en alder af 83 år.
I 1871 fik Ann og James endnu en datter, Ida V. Melton og der er ingen rygter om, at hun skulle have været barn af andre end James, så i hvert fald på det tidspunkt må James og Ann have gjort andet og mere end bare have sovet sammen.
Ann døde
i begyndelsen af 1870'erne, måske 1873 eller 1874. I 1876 havde James mødt,
giftet sig med og havde fået et barn med Louisa Gilbert. Louisa var en niece til
Rufus Dula Hall, Toms halvfætter og den mand, han havde fortalt, at han ville
dræbe dem, som havde smitter ham med syfilis. I 1870 boede Louisa hos sin onkel
som "pige i huset". Hos hende boede også en 9-årig datter, Ellen, som
tilsyneladende var født uden for ægteskab, da hendes efternavn var Gilbert,
hvilket var hendes mors fødenavn. I 1880 havde Louisa så giftet sig med James
Melton, og de var flyttet til Buffalo Creek i Caldwell County. De boede med to
børn, Margareth og James, Louisas mor og søster og Ida, James anden datter fra
sit første ægteskab. Louisas ældste datter boede stadig hos sin mors onkel og nu
var hun "pige i huset". I sin bog "The Ballad of Tom Dula" citerer John
Foster West en Wade Gilbert, der var barnebarn af Louisa Gilbert og han må have
været en søn af hendes datter Ellen, fra før hun blev gift med James Melton.
Dette var en masse baggrundsmateriale om James Melton, men myrdede han Laura
Foster? Jeg har allerede nævnt et par gange, at jeg mener, at alle mænd på
daværende tidspunkt havde adgang til en kniv, så han havde midlerne. Han havde
også mulighed. Pauline Foster vidnede om, at James Melton var gået i marken
fredag morgen før hun gjorde det, så han kan måske have haft tid til at gå til
Bates Place og dræbe Laura Foster, og vende tilbage til sin mark, før Pauline
kom der ud. Han vidste jo at hun også havde huslige pligter, som skulle klares
ført, og han vidste sikkert også, hvor lang tid hun plejede at bruge på dem. Så
lejligheden kan have været der, men hvad med hans motiv?
Pauline Foster fortalte i retten, at han (James) var bange for at spørge sin kone om noget som helst, og vi ved, at han accepterede hendes affære, eller i hvert fald levede med, at der ikke var noget han kunne gøre ved tingene, eller måske han lod han som om han ikke så det ("hvad man ikke ser, har man ikke ondt af"). Dette betyder imidlertid ikke, at han ikke kunne blive jaloux. Han kan sagtens have været meget jaloux, og til sidst have besluttet sig for at gøre noget ved det. Men hvorfor så myrde Laura Foster? Hvorfor ikke myrde Ann eller Tom? Det var dem, der gik bag hans ryg, ikke Laura! Ifølge mindst en version af legenderne, var James Melton selv en af Lauras "bejlere", selv om han var gift. Hvis dette var tilfældet, kunne han have været blevet dobbelt jaloux, da han opdagede, at Tom Dooley ikke kun havde en affære med han kone, men også med hans elskerinde, som han måske netop havde indledt forhold til, fordi hans egen kone var utro? Dette giver dog kun dobbelt så stor grund til at myrde Tom, ikke Laura. Medmindre selvfølgelig James var en meget snedig mand. I så fald kunne han have spekuleret i at dræbe Laura og dermed komme af med hende, og lægge skylden på Tom og Ann for også at komme af med dem. I dette tilfælde kan han have konspireret med Pauline Foster eller tilbudt hende noget for at få hende til at samarbejde. Da Ann var blev dømt, flyttede hun hjem og måske var han stadig vred på hende og besluttede at gøre noget ved sagen. Historierne fortæller, at Ann blev dræbt ved at blive knust under en vogn, der væltede. James var en vognmager! Var der mon en sammenhæng her?
Faktisk tror jeg ikke, at James Melton dræbte hverken Laura Foster eller nogen
anden, men han havde i det mindste en bedre mulighed end de tre andre
hovedmistænkte, Ann, Pauline og Tom - og han kan måske også have haft et motiv.