|
Og af sted det går - til Los Angeles med ventetidEndelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted. Vi havde aftalt med Dorte at hun kørte os til lufthavnen, så det gjorde hun, og vi var der i rigtig god tid, da vi på grund af business class billetterne havde fast track både ved check-in og gennem sikkerhedskontrollen. Vi vekslede begge lidt kroner til dollars og tilbragte ellers ventetiden i loungen. Turen til London gik over forventning, kedelig som de fleste flyveture, men hurtig. Vi landede allerede 20 minutter før planlagt, men derfra begyndte det at gå galt.
Til gengæld var der kun tre foran os i immigration, så det så let og elegant ud. Men det var det ikke, øv bøv! Desværre havde British Airways lavet en ikke nærmere specificeret fejl i deres dokumenter, så politimanden i immigration ikke kunne give os indrejsetilladelse umiddelbart. Han skulle først have tilladelse fra en supervisor, og det tog en rum tid før hun dukkede op efter at være blevet tilkaldt flere gange. Det endte med, at vi havde tilbragt næsten 45 minutter med at vente, men i den tid hyggesnakkede vi så med politimanden. Da supervisoren endelig kom, var der ingen problemer med at komme ind, og så kunne vi vandre ned til bagageudleveringen. På trods af den lange ventetid ved immigration var bagagen først lige begyndt at ankomme på båndet, og den kom kun meget langsomt. Til sidst havde vi fået tre ud af vores fire stykker bagage, men den sidste (en af mine kufferter) kom ikke. Da al bagagen fra flyet var kommet på båndet, blev der råbt en del navne op i højttalerne, blandt andre vores. Noget af vores bagagevar blevet efterladt i London, så vi skulle henvende os til en British Airways medarbejder. Nogenlunde samtidigt fik jeg en SMS om det samme fra BA. Vi fandt en BA medarbejder, og hun henviste os til en servicedesk på den anden side af tolden, så vi vandrede gennem denne uden problemer. Ved servicedesken var der selvfølgelig kø, men vi kom ret hurtigt til, og fik udfyldt de relevante papirer. Vi fik også en kvittering for anmeldelsen, hvor der stod et tracking nummer, som vi kunne følge på nettet. Manden bag skranken kunne fortælle os, at den bortløbne kuffert ville ankomme med et fly næste dag kl. 12.45 og ville blive bragt til hotellet mellem 15 og 16. Så kunne vi langt om længe finde en bus, som kørte os til Avis Biludlejning. Her var der til en afveksling kø, og ingen aircondition. 30 mennesker var foran os i køen og det tog os 45 minutter, før det blev vores tur. Til gengæld gik det ret hurtigt at få bilen, og så kunne vi sætte kursen mod hotellet, Historic Mayfair, som vi nåede kl. 22.45 - næsten tre timer senere end planlagt. Efter at have fortalt i receptionen at de kunne forvente en kuffert næste dag, gik vi op på vores værelse og gik i seng med det samme, efter at have sat vækkeuret til kl. 6.00. Vi ville blive hentet til bustur allerede kl. 8. |