|
|
"De Tolv Disciple"Hvad ved vi om Jesus disciple? Discipel kommer af latin "discipulus" og betyder simpelthen elev. I tilfældet med Jesus disciple tænkes der normalt på "de tolv", men i virkeligheden var alle tilhængere af hans lære også hans disciple. Så Jesus havde mange flere end de tolv nærmeste. I stedet for at bruge ordet disciple om de tolv, kaldes de da også ofte for de 12 apostle.
Apostel kommer fra græsk "apostolos", der betyder udsending. Betegnelsen hentyder til, at Jesus udsendte de 12 for at forkynde hans lære. Men Jesus havde også mere end 12 udsendinge. Paulus kaldte sig selv og anses i dag for at være "apostel", altså udsending, selv om Jesus i følge Apostlenes Gerninger, først udsendte ham efter sin død. Også Apostlenes Gerninger nævner mange andre udsendinge end de tolv oprindelige disciple. Det samme gør Lukasevangeliet, hvor det hedder "Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen to og to til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen" (Luk. 10.1).
Der er altså mange, både disciple og apostle, men lad mig her koncentrere mig om de tolv, som omtales mange steder i Det Nye Testamente. I begyndelsen var de disciple, men senere blev de så apostle (jf fx Mark 6.7-13). Dem kender vi jo særdeles godt! Eller gør vi? Faktisk er evangelierne ikke enige om, hvem de var, ja ikke engang om, at der faktisk var 12.
Interessant er det, at det hos Matthæus hedder "Jesus kaldte sine tolv disciple til sig" (Matt. 10.1-4), mens det hos Markus hedder "Jesus gik op på bjerget og kaldte dem til sig som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte tolv, som han kaldte apostle…" (Mark. 3.13-19). Hos Lukas hedder det, "Da det blev dag kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han kaldte apostle" (Luk. 6.13-14). De tre evangelister er altså ikke helt enige om, hvordan udvælgelsen foregik. Hos Matthæus er apostlene allerede 12, hos Markus udvælger Jesus 12 blandt nogle kandidater, som han selv på forhånd har valgt og hos Lukas vælger han 12 blandt alle sine disciple. Johannes Evangeliet har slet ingen udvælgelsesbeskrivelse. I dette evangelium nævnes heller ikke udsendelse af de tolv apostle, og rækkefølgen Jesus møder dem i, er heller ikke den samme som hos de øvrige evangelister. Hos Johannes er det mest Andreas og Filip, der omtales, selv om disse stort set ikke spiller nogen rolle i de andre evangelier. Hos Johannes omtales Zebedæussønnerne ikke ved navn, til gengæld kaldes Simon (Peter) for Søn af Johannes.
Når Lukas (og til dels Johannes) har Judas, Jakobs søn i stedet for Thaddæus, får det nogle til at tro, at det så må være den samme person, der tænkes på. Det er imidlertid vanskeligt at se, hvorfor den opfattelse skulle være korrekt. Thaddæus kaldes Lebbæus i nogle varianter af Mattæusevangeliet. Også Johannes har altså en Judas, som han omtaler som "Judas (ikke Iskariot)" for at skelne ham fra den anden af samme navn. På samme måde sættes der ofte lighedstegn mellem Bartholomæus og Nathanael. En af begrundelserne er at Bartholomæus i virkeligheden er et efternavn, "Bar Ptolemaios" eller "søn af Ptolemæus". Desuden hæfter man sig ved, at Filip ofte nævnes sammen med Bartholomæus i de synoptiske evangelier, mens han nævnes sammen med Nathanael i Johannesevangeliet. Der er dog andre forskere, der stiller spørgsmålstegn ved denne identifikation.
Lukas kalder den anden Simon for Zelotes eller zeloten, hvor Matthæus og Markus har Simon Kananæer og Johannes har Simon Iskariot. Det er til gengæld ikke så mærkeligt, for det betyder stort set det samme. Zelotes eller Zelot er et græsk ord, der betyder "ivrig" eller "nidkær". Zeloterne var et politisk-religiøst parti, der kæmpede mod den romerske besættelsesmagt. De kaldtes "De, der er nidkære for Loven", i dette tilfælde Moseloven. "Kananæer" var en anden betegnelse for de samme mennesker. Da evangelierne blev nedskrevet, var "zelot" absolut ikke en hædersbetegnelse, så det er muligvis derfor at Markus og Matthæus har forsøgt at nedtone apostlens tilhørsforhold, ved at bruge den knap så belastede betegnelse "kananaios", der kommer fra hebraisk "qana", der betyder "nidkær". Kananæer har ikke noget med byen Kana at gøre. Den sidste betegnelse, der hos Markus, Matthæus og Lukas (de såkaldt "synoptiske evanglier) hæftes på Judas, men som hos Johannes hæftes på Simon (Judas far), kommer sandsynligvis fra "sicarii". Sicarii kommer fra latin, og betyder "knivstikker". Sicarii'erne var en ultra voldelig gruppering inden for den jødiske modstandsbevægelse og i hvert fald senere tæt knyttet til zeloterne. For god ordens skyld, skal jeg nævne at nogle mener, at Iskariot i stedet er en afledning af Κ-Qrîyôth, en hebraisk betegnelse, der betyder "manden fra Kheriot". Nogle forskere mener, at Simon Zelot er identisk med Jesus bror Simon, der senere blev Jerusalem menighedens anden leder efter Jesus bror Jakob (den retfærdige). Mere om det nedenfor.
Også Simon Peter har et tilnavn, der kan misforstås. Han kaldes Baryonah, der normalt oversættes til Bar Joanam eller "Søn af Jonas (Johannes)". Imidlertid er der nogle der mener at navnet skal fortolkes som "baryonam" eller "barjona", aramæisk for "ubehersket" og antyde, at også Simon Peter hørte til zeloterne. I Talmud omtales zeloterne netop som "barjonim", de ubeherskede.
Der er altså ikke megen grund til at tvivle på, at Jesus disciple har haft tilknytning til nogle af de voldelige oprørsbevægelser, som fandtes i området på den tid. Dette antydes også at det tilnavn som Zebedæussønnerne har; "Boanerges" – Tordensønnerne. Det havde ikke noget med vejret at gøre, men antydede et voldeligt temperament. Nogle oversættelser bruger direkte betegnelsen "Vredens sønner".
"Den elskede discipel" omtales flere gange hos Johannes, men navngives aldrig. Det antages normalt, at der er tale om en af de navngivne disciple fra de øvrige evangelier. Mange mener, at det må være Johannes, Zebedæus Søn, men det er ud fra en lidt omvendt logik. Johannesevangeliet er måske skrevet af "den elskede discipel". Det antydes i en lidt kryptisk sætning i slutningen af evangeliet (Johs. 21.24). Logikken er så: "Når Johannesevangeliet er skrevet af den elskede discipel, må den elskede disciple være Johannes". Nu er der imidlertid ingen som helst indikation af, at forfatteren til Johannesevangeliet overhovedet har heddet Johannes, langt mindre at, der skulle være tale om disciplen Johannes, Zebedæus Søn. Nogle vælger dog at slutte om forfatteren, at når Johannes var den elskede discipel, og den elskede discipel skrev evangeliet, så måttte forfatteren være Johannes.
Nogle forskere har foreslået at den elskede discipel, var Lazarus, som Jesus opvækkede fra de døde, andre Maria Magdalene, som i nogle af de apokryfe evangelier omtales som "den Jesus elskede mere end de andre". Også Judas Iskariot har været bragt på banen. Selv er jeg tilhænger af, at den elskede discipel var Thomas. Mere om hvorfor nedenfor.
Matthæus nævnes ikke hos Johannes. Han findes i oversigterne over de tolv i alle de synoptiske evangelier. I Matthæusevangeliet fortælles at han sad ved toldboden, da Jesus kom forbi og gav ham besked på at følge sig (Matt. 9.9). I de to andre synoptiske evangelier kaldes manden, der rekrutteres på denne måde for Levi, fx i Markus 2.14, hvor han kaldes Levi, Alfæus søn. Også i Lukas 5.27 kaldes personen, der rekrutteres ved toldboden for Levi. Traditionen lader Matthæus og Levi være den samme person, men moderne forskere anser det for at være usandsynligt. Men var Levi så bror til Jakob, der jo også omtales som søn af Alfæus? Eller er der evt. tale om en sammenblanding af Jakob og Levi? Ingen ved det i dag.
Det Nye Testamente vrimler med familieforhold, hvilket jeg også skal vende tilbage til i senere artikler, men her vil jeg nøjes med at se på de mange familiemæssige relationer mellem de tolv. Simon (Peter) og Andreas er brødre. Det samme er Jakob og Johannes (Zebedæussønnerne). Simon Zelotes og Judas Iskariot er tilsyneladende far og søn. Filip og Natanael nævnes næsten altid sammen i Johannesevangleiet, så måske har disse også været i familie med hinanden. Levi/Matthæus og Jakob er muligvis også brødre, men der er endnu flere potentielle slægtskaber blandt disciplene.
Ifølge Markusevangeliet (Mark. 6.3) har Jesus fire navngivne brødre (om de er hel- eller halvbrødre eller evt. fætre er i denne forbindelse ligegyldigt). Brødrene navngives som Jakob, Joses (Josef), Judas og Simon. Det har fået visse forskere til at interessere sig for, om disse brødre var mere involverede i Jesus bevægelse end det normalt antages. Her ved man, at Jakob bliver Jesus efterfølger som leder af menigheden på trods af, at han tidligere har "afvist" Jesus. Så enten er afvisningen et falsum, eller også har han ændret mening. I det apokryfe Thomasevangelium, omtaler Jesus sin bror Jakob, som "den, for hvis skyld Himlen og jorden blev skabt", og det kan man jo godt undre sig over, hvis Jakob var hans modstander, og han ender altså også som Jesus "efterfølger".
Men hvad med de andre brødre? Nogle mener, at Simon Zelotes i virkeligheden er Jesus bror, Simon. Jakob, der kaldes Alfæus søn, kunne, mener de samme, i virkeligheden være Jesus bror Jakob, som i så fald var medlem af inderkredsen, også før, han blev menighedens leder, hvilket næppe ville være utænkeligt. I hvert fald er det mere sandsynligt end at menigheden skulle vælge en leder, der var modstander af deres "stifter". Hvis man undrer sig over, hvordan Jakob, som "Alfæus søn" kunne være bror til Jesus, der jo var søn af Josef, skal man være opmærksom på, at Alfæus på hebraisk betyder "efterfølger", så brugen af Alfæus i evangelierne kunne simpelthen hentyde til, at Jakob netop blev Jesus efterfølger. Nogle mener at Judas, Jakobs søn er søn af Jakob (og altså Jesus nevø), mens andre mener at han identisk med Jesus bror, Judas (de sidstnævnte er tilhængere af teorien om, at Jesus far hed Jakob, ikke Josef). Den eneste af brødrene som ikke er foreslået som en af de 12, er faktisk Josef.
Selv er jeg tilhænger af teorien om, at Judas er søn af Jakob. Men jeg mener alligevel at Jesus bror Judas er mellem de tolv. Disciplen Thomas, kaldes hos Johannes for Thomas Didymos, og det forklares at Didymos betyder "tvilling". Men det gør Thomas også på hebraisk. Så i virkeligheden kaldes denne person for Tvilling med tilnavnet Tvilling. Ingen steder i evangelierne nævnes det, hvem Thomas skulle være tvillingebror til. I den udgave af Thomasevangeliet, der blev fundet ved Nag Hamadi i Ægypten i 1945, og som er dateret til midten af den andet århundrede (o. 160 efter vor tidsregning) står, at dette evangelium indeholder: "De hemmelige udtalelser, som den levende Jesus udtalte, og som Didymos Judas Thomas optegnede". Thomas virkelige navn skulle altså være Judas. I den såkaldte Book of Thomas, er det ikke Thomas, men Matthaias, der nedskriver: "De hemmelige ord, som frelseren udtalte til Judas Thomas, og som jeg, netop jeg, Mathaias skrev ned mens jeg vandrede med dem og lyttede til dem tale med hinanden". Også her kaldes Thomas for Judas og også i følge syrisk tradition hed Thomas i virkeligheden Judas. I The Book of Thomas identificeres Thomas tvillingebror som Jesus selv, hvilket giver god mening for, hvorfor ingen af evangelierne omtaler det. Dels har det formodentlig været kendt for samtiden, dels har senere redaktører, der ønskede at Jesus skulle være "enbåren" absolut ikke haft nogen interesse i at nævne at han havde en tvillingebror. I øvrigt kan man her spekulere på, om denne Matthaias i virkeligheden er den samme som Matthæus, for der kendes ingen Matthaias blandt disciplene. Så måske er The Book of Thomas i virkeligheden det "ægte" Matthæusevangelium?
Det er en kendt sag, at mange tvillinger har meget tætte bånd. Derfor er det også rimeligt at formode, at såfremt Thomas virkelig var Jesus tvillingebror, ville han også "elske ham mere end de øvrige", og dermed er vi nået til til min begrundelse for at Thomas og ingen andre var "den elskede discipel".
Uanset hvordan man ellers ser på det, er der altså en del, der kunne tyde på, at de tolv (eller hvor mange der nu ellers var), har været en lille, lukket inderkreds, bestående af familie og måske nære venner. En inderkreds, som har været med til at planlægge og styre de begivenheder, der fandt sted omkring Jesus fremståen og henrettelse.
|