|
Klar til afgangDenne artikel er "tidligt ude", da jeg dels slet ikke har gjort forårsturen færdig, faktisk er jeg kun lige begyndt på at fortælle om den, og dels er der mere end en måned til afgang, men vi er faktisk færdige med at forberede turen, så derfor. Som man kan læse i artiklen Rejseplanlægning 2019, har vi i et stykke tid haft vores planer for årets ferie på plads. Dog er der siden sket en enkelt ændring, men den vender jeg tilbage til nedenfor. Ikke så snart var vi kommet hjem fra vores respektive forårsture vtil henholdsvis Arizona (Tim) og North Carolina (Jan), før vi brgyndte at arbejde konkret med sommerplanen; det vil sige køb af billetter, bestilling af overnatning osv. Som det fremgår af artiklen starter vi ferien med at flyve til New Orleans og flyver hjem fra Washington Dulles, begge veje via London. Flybilletten er nu købt og vi har også lejet bil - faktisk to biler, for godt nok følges vi ad det første stykke, men når jeg har sat Tim af i Lexington, Kentucky, efter vores fire dages besøg i Bonham, Texas, skal han jo stadig kunne komme omkring, og det var nemmere at leje hjemmefra via FDM. I Bonham overvejede vi, hvor vi skulle bo og fandt et billigt hotel, men vennerne i byen anbefalede, at vi holdt os langt væk fra det. Hotellet, vi også boede på i 2018, var så en mulighed, men vennerne anbefalede at vi i stedet indkvarterede os på et B&B (Bed & Breakfast) ved navn Granny Lou's, og da det lød bedstemoragtigt rart, har vi reserveret værelse der. Selv om damen, der driver stedet ikke just ligner en gammel bedstemor på de billeder, der ligger på stedets hjemmeside på nettet.
Clichy Inn B&B i Statesville Tim har også bestilt værelse i Lexington, hvor jeg skal overnatte en enkelt nat, inden jeg kører mod syd. Jeg kan ikke huske hotellets navn, da det er Tim, der har stået for reservationen. Jeg fortsætter så fra Lexington til Cherokee, hvor jeg endnu engang har bestilt værelse på - jeg vil næsten sige "det sædvanlige" hotel. I hvert fald har Tim og jeg boet på det samme hotel ved alle vores besøg sammen, og jeg har boet der, når jeg har været alene af sted. Oprindeligt var det et Comfort Suites, men i dag er det et Super 8. Det var det allerede ved mit seneste ophold, men kvaliteten var den samme som tidligere. Her har jeg bestilt to overnatninger. Jeg har også købt billet til en tur med Great Smoky Mountains Railroad lige som i 2018 og i øvrigt også til forestillingen Unto These Hills i Cherokee, som jeg overværede senest i 2017. Næste stop for mig er så Lenoir, hvor jeg skal overnatte tre nætter hos Rose på The Irish Rose B&B, inden jeg kører videre mod øst til Statesville, og her er det så endnu et ophold på Clichy Innc hos Lori, der venter. Enten den sidste dag i Statesville eller den dag, jeg tager derfra, skal jeg overvære udendørsforestillingen Tom Dooley - A Wilkes County Legend på amfiteateret uden for Wilkesboro. Her har jeg endnu ikke købt billet, da salget ikke er åbnet, men der kommer næppe flere, end at jeg kan købe billet ved indgangen, hvis ikke jeg får købt på nettet inden. Når jeg kører fra Statesville, kører jeg tilbage mod nordvest. Det var oprindeligt min plan at bo i Wilkesboro, som jeg har gjort så ofte før, men jeg ville også gerne nærmere Ferguson, hvor jeg skal besøge det lokale museum om lørdagen. Desværre er indkvarteringsmulighederne i Ferguson og omegn ikke specielt gode. Et enkelt B&B noget nord for hovedvejen og en campingplads for motorcyklister er, hvad der er at gøre godt med - foruden nogle ret dyre hytter, hvor der er plads til 8 -10 mennesker i hver og hvor prisen typisk er over 2.000 kr. pr. nat. Lidt længere væk ligger et vandrehjem, eller rettere en skole, der bruges som vandrehjem om sommeren, og hvor det er ret billigt at bo, men her er der bad og toilet på gangen, og det er ikke lige mig. I gamle måske, da jeg var ung, men ikke nu. Så var det, at jeg kom i tanke om, at Margaret Martine udlejer sin mors hus via Airbnb. Huset, hvor der vist er plads til 8, ligger lige ved siden siden af Whippoorwill Academy and Village, frilandsmusset, som kun har åbent den tredje lørdag i hver måned, netop som jeg er der, og det er jo dejligt nemt. og så har man selskab af to hunde, som også bor i huset. Desværre havde såvel jeg som Tim store problemer med at leje noget som helst via Airbnb, fordi vi skulle sende et billede, dels af vores pas og dels af os selv, men den nægtede at godkende passene som officielle identifikationspapirer udsted af regeringen, og påstod i øvrigt at den ikke kunne se at billederne af os, svarede til billederne på passene. Efter at forsøgt adskillige gange gang først Tim og senere jeg op. Det var ved den lejlighed at Tim så bestilte hotellet i Lexington, selv om det ligger ret langt væk, fra de venner, han skal besøge. Jeg skrev til Margaret og forklarede mit problem, og så fik jeg lov til at leje huset alligevel - uden om Airbnb, så nu kommer jeg til at bo standsmæssigt. Undervejs, mens jeg morer mig i North Carolina, er Tim så kørt syd på til Florence i South Carolina for at besøge venner der. Også her har han bestilt sit hotel, og igen aner jeg ikke, hvad og hvor, fordi jeg ikke skal med. Og det er nu, ændringen kommer ind i billedet. I stedet for at Tim kører hele vejen tilbage til Lexington, kører han i stedet til Winston-Salem i North Carolina og afleverer bilen der. Det er det Avis kontor, der er nærmest mit opholdssted, så jeg kører til samme by, så jeg kan hente ham i den lokale luthavn, når han har afleveret sin bil. Så må vi betale for at han afleverer den et andet sted, end den er hentet, men da der kun er to stater mellem afhentning og aflevering, er prisen kun $100 i modsætning til de 500 dollars vi tidligere har betalt for at leje på vestkysten og aflevere på østkysten. Her tager vi så to overnatninger på endnu et B&B, nemlig Augustus T. Zevely Inn, som ligger midt i det historiske distrikt, og hvor jeg også boede i 2017. Til sidst kører vi så op til Dulles,. aflever den anden bil der, og flyver tilbage til Danmark, 23 dage og forhåbentlig mange oplevelser efter ankomsten. Alt er stort set bestilt. Faktisk mangler vi kun at bestille hotel til en eneste nat, nemlig den overnatning, vi skal have mellem Bonham og Lexington, men da vi ikke ved, hvor langt vi orker at køre, kan vi ikke bestille den på forhånd. Men alt i alt er vi altså klar til afgang - bortset naturligvis fra at vi skal have pakket. |