Den sidste nadver og Jesus arrestation

I dette afsnit diskuterer jeg blandt andet tidspunktet for Jesus arrestation og henrettelse (se også artiklen om Jesus fødsel), hvad der skete til den sidste nadver, og hvad der egentlig skete i forbindelse med arrestationen.  

Palmesøndag red Jesus ind i Jerusalem på et æsel jf. fx Markus kapitel 11, v.7, I følge Mattæus 21.7 brugte Jesus to æsler, for at opfylde en af de profetier, som Mattæusevangeliet er så fuldt af. "Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl". De to æsler kan skyldes en misforståelse hos Mattæus, som måske ikke forstod at et enkelt æsel både kunne være et æsel og et trækdyrs føl på samme tid. Lukas og Markus kender kun til et føl, ikke til et voksent æsel. Hos alle disse tre ved Jesus, at der vil stå et æsel bundet inde i byen, som han beder to disciple om at hente. Johannes fortæller bare, at Jesus fik fremskaffet et ungt æsel. Johannes udlægning af profetien er også lidt anderledes end Mattæus: "Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl." (Johs. 12.15). Her er der ingen sagtmodighed at spore.

Som jeg tidligere har været inde på, er der ingen indikation af, hvornår dette fandt sted. Det eneste, der kan siges med nogenlunde sikkerhed er, at det må være senest i 36, hvor Pilatus blev kaldt hjem til Rom (se mere nedenfor). De synoptiske evangelier kender kun til et besøg i Jerusalem og lader hele Jesus forkyndelsesperiode vare mindre end et år. Dette burde indikere at indtoget i Jerusalem fandt sted i eller kort efter år 30. Johannes kender derimod til mange besøg i Jerusalem og lader Jesus forkyndelsesperiode vare over tre år. Dette indikerer så, at indtoget i Jerusalem fandt sted midt i 30'erne.

Alle evangelierne er dog enige om, at indtoget i Jerusalem fandt sted ved påsketid. Mindst en enkelt jødisk forsker er dog ikke enige i dette. Han mener at begivenhederne omkring indtoget og jødernes opførsel i den anledning, indikerer at indtoget har fundet sted i forbindelse med løvhyttefesten (sukkot), der finder sted om efteråret i september eller november. Dette er ikke det samme som, at Jesus ikke blev arresteret ved påsketid, men forskeren mener, at Jesus simpelthen opholdt sig i Jerusalem i månederne mellem løvhyttefest og påske. Det ville også harmonere meget godt, med alt det Jesus når at foretage sig efter indtoget i Jerusalem og inden arrestationen.

Umiddelbart inden indtoget opholdt Jesus sig i Betania, hvor han måske spiste hos Lazarus, Martha og Maria (Johs. 12, 2). Ifølge Johannes følges han af en stor skare af mennesker, der har opsøgt ham i Betania, mens de øvrige evangelier ikke kender noget til noget måltid (på dette tidspunkt, senere spiser Jesus i Betania hos Simon den Spedalske), og skaren kommer først til, da Jesus kommer endnu nærmere Jerusalem. Efter indtoget var det så, at Jesus rensede ud i templet (se Barabbas-myten). Derefter har evangelierne en række lignelser som Jesus fortæller og nogle diskussioner han har med disciplene og andre. Derefter sker der egentlig ikke meget mere før det måltid, som blev til den "den sidste nadver".

Hvornår fandt Den sidste Nadver sted?

Dette måltid er der til gengæld stor diskussion om. En længere diskussion har gået på, hvornår måltidet fandt sted, en anden hvor det fandt sted, og en tredje hvad der egentlig skete. Diskussionen om tidspunktet opstår, fordi der er uenighed om, hvorvidt den sidste nadver var det officielle påskemåltid eller ej. Det første antydes af de synoptiske evangelier, blandt andet hos Markus (14.12), hvor det hedder: "Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: 'Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?'" Og senere: "Da det blev aften, kom han og de tolv." (Mark. 14.17). Her er der tilsyneladende tale om det egentlige påskemåltid, der blev spist dagen før den første dag i "de usyrede brøds fest". Dette er den 15. nisan (den første måned i det jødiske kirkeår, falder typisk i marts-april) og måltidet er så blevet spist den 14. nisan. Johannes siger modsætningsvis, at "Det var før påskefesten" (Johs. 13.1) og det udlægges normalt som om måltidet fandt sted den 13. nisan, altså dagen før påskemåltidet. Nogle mener, at dagen bekræftes af, at Jesus bryder brødet før vinen, hvilket ville indikere, at der ikke var tale om et påskemåltid, hvor vinen drikkes før brødet spises. Johannes ved i øvrigt også at Jesus red ind i Jerusalem fem dage før påskefesten (Johs. 12.12). Hvis påskefesten starter en fredag, er fem dage før en søndag som forventet. Imidlertid er der faktisk tvivl om hvorvidt den 15. nisan faldt på en fredag eller en lørdag, det år, hvor Jesus blev korsfæstet. Hvis 15. nisan var en lørdag var fem dage tidligere en mandag. Indtoget i Jerusalem antages normalt at have fundet sted den 10. nisan. Det er den dag, hvor man vælger de påskelam, der skal slagtes, og det ville være i overensstemmelse med ideen om Jesus som "Guds lam". Hvis den 15. nisan faldt en fredag, fandt indtoget i Jerusalem sted om søndagen som normalt antaget. Men i så fald kan korsfæstelsen ikke have fundet sted om fredagen, men må være sket allerede torsdag. En sidste mulighed er naturligvis at Johannes tog fejl, og at Jesus kom til Jerusalem om søndagen og blev korsfæstet 6 dage senere om fredagen, ikke fem dage senere om torsdagen. Her skal man i øvrigt huske at en ny dag begyndte ved solnedgang, ikke som vi er vant til ved midnat. Der er andre indikationer, der peger i hver sin retning. Hvis Jesus udåndede på korset samtidigt med at påskelammene blev slagtet i templet kan den sidste nadver ikke have været påskemåltidet, for det blev først spist, når lammene var slagtet (lammene skulle jo slagtes før de kunne spises). Markus nævner dog at den sidste nadver fandt sted, den dag, man slagtede påskelammene, og så kan korsfæstelsen først have fundet sted dagen efter (Mark. 14.12).

Alle evangelierne både de synoptiske og Johannes er enig om at Jesus blev korsfæstet dagen før den jødiske sabbat og sabbat falder som bekendt om lørdagen. Imidlertid kan dette forklares ved at hvis påskefesten startede om fredagen blev dette betragtet som en særlig hellig sabbat og lørdagen ville så være den almindelige sabbat.

Vi må nok erkende, at som så mange andre steder i Det Nye Testamente er beskrivelserne så modstridende, at det er umuligt at finde frem til en endelig konklusion. Personligt må jeg nok tilstå at jeg er mest tilhænger af beskrivelsen hos Johannes, fordi han simpelthen virker som den mest troværdige, når det gælder beskrivelsen af begivenhederne i Jerusalem. Hvis imidlertid Jesus blev korsfæstet på en fredag, må det have været i enten i 27, 33 eller 36, da det var de eneste år i Pontius Pilatus' embedsperiode at 15. nisan faldt på en fredag. 27 eller 36 er mine egen personlige favoritter. Hvis Jesus, som Lukas anfører, var ca. 30 da han stod frem, og han var født i 6 f.Kr., som mange mener, stod han frem omkring 24. Hvis han så, som anført hos Johannes, om jeg så må sige "var på banen" i ca. 3 år, ville det passe med at han blev arresteret i 27. Dette ville også harmonere med, at Pilatus dengang var ny i embedet, og måske skulle slå sin magt fast. Omvendt lyder 36 også sandsynligt, hvis det er korrekt, at Herodes giftede sig med sin svigerinde i 33 eller 34 og Johannes Døberen blev henrettet efter dette, ville det passe hvis Jesus stod frem noget før Johannes henrettelse, og så prædikede i ca. 3 år før han selv blev arresteret. I så fald ville henrettelsen meget vel have kunnet finde sted i 36. Dette ville så harmonere med visse forskeres tanker om at urolighederne i Jerusalem før og efter Jesus henrettelse, var en medvirkende årsag til at Pilatus blev hjemkaldt.  

Hvor fandt Den sidste Nadver sted?

Johannesevangeliet nævnet intet om, hvor måltidet fandt sted. Mattæus fortæller at Jesus sendte sine disciple ind i byen til en forud udpeget, men ikke navngivet person, som ville lægge lokaler til. (Matt. 26.17). Markus siger stort set det samme, omend det her kun er to disciple, der bliver sendt ind i byen og selve forklaringen de får fra Jesus, på hvordan de skal finde stedet, er noget mere specificeret. Den involverer både en mand med en vandkrukke, et hus og et lokale på første sal i huset (Mark. 14.13-15). Lukas fortælling ligger meget tæt op af Markus', men Lukas ved yderligere, at de to disciple, der bliver sendt ind til byen er Peter og Johannes (Luk. 22.8). Ikke desto mindre anbringer traditionen huset, hvor den sidste nadver fandt sted uden for bymuren. "Byen" behøver selvfølgelig ikke nødvendigvis være selve Jerusalem, men kan være en af forstæderne, fx Betania, og så har Jesus muligvis indtaget det sidste måltid hos Lazarus, samme sted som han spiste en lille uges tid tidligere. Det må i hvert fald have været hos forholdsvis velhavende mennesker, der dels have et hus med flere etager, dels havde råd til at bespise Jesus og hans følge. Har det været hos Lazarus med familie at måltidet fandt sted, er det dog mærkeligt, at det ikke nævnes specifikt. I hvert fald er huset, hvor nadveren fandt sted for længst forsvundet, og rummet ville i dag ligge under jorden, selv om det lå på første sal, da Jerusalems gader i dag ligger næste fire meter højere end de gjorde for 2000 år siden. 

Hvad skete der egentlig under Den sidste Nadver?

Mange kunstnere har "afbildet" den sidste nadver. Mest kendt er nok Leonardo da Vincis version, som blev meget omtalt ikke mindst efter udgivelsen af romanen Da Vinci Mysteriet. I dette tilfælde på grund af den påståede symbolik i billedet, ikke mindst den meget feminint udseende discipel, der sidder lige til venstre for Jesus (set fra beskueren). Symbolikken skal jeg undlade at udtale mig om, men billedet er givetvis forkert. Jesus og disciplene sidder på stole ved et bord, hvilket de næppe har gjort. Snarere har de ligget på hynder, som der var tradition for. Alle de tre synoptiske evangelier nævner i øvrigt også hynderne i forbindelse med Jesus forklaring på hvordan lokalet findes. Tintoretto har også placeret Jesus og disciplene ved et bord, men her er der i modsætning til da Vinci en masse serveringspersonale til stede.

Ud over selve måltidet, er evangelierne enige om, at Jesus fortæller, at en af disciplene vil forråde ham. Kun hos Mattæus og Johannes bliver der sat navn på: "Judas, som forrådte ham, spurgte: 'Det er vel ikke mig, Rabbi?' Han svarede ham: 'Du sagde det selv.'" (Matt. 26.25)  og "Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn." (Johs. 13.26). Mest interessant er dog den tidligere bemærkning hos Johannes: "Jeg taler ikke om jer alle; jeg ved, hvem jeg har udvalgt" (Johs. 13.18) og den følgende "Jesus sagde til ham: 'Hvad du gør, gør det snart.'" (Johs. 13.27). Dette kunne godt tyde på, at "forræderiet" faktisk på forhånd er aftalt mellem Jesus og Judas Iskariot. Det er i hvert fald en lige så god forklaring som at Judas simpelthen var ond, eller at han ønskede at "tvinge" Jesus til at vise sin magt. Når de synoptiske evangelier ikke har forstået dette, kan det meget vel skyldes, at deres hjemmelsmænd simpelthen ikke var indviet i detaljerne omkring Jesus arrestation. Jeg vil i en separat artikel diskutere denne "aftale" mellem Judas og Jesus nærmere. Også Mattæus 26.50 antyder en aftale. Efter arrestationen i Getsemane, siger Jesus til Judas. " 'Min ven, nu har du gjort dit'".  

Arrestationen af Jesus

Efter at måltidet var færdigt, og Judas havde forladt selskabet, gik Jesus og de resterende disciple ud til Oliebjerget, hvor de slog sig ned; traditionelt i Getsemane Have. Imidlertid er det kun Mattæus og Markus, der kender navnet på stedet. De ved til gengæld intet om, at det skulle være en have, men siger bare "et sted". Lukas ved bare at det var på Oliebjerget (Luk. 22.39) og kun Johannes ved, at der var tale om en have. Han ved til gengæld ikke, hvad den hed, og nævner bare, at den lå "på den anden side af Kedronbækken" (Johs. 18,1), hvilket kan have været på begge sider, da han ikke fortæller på hvilken side de i forvejen befandt sig. Kedronbækken løb i en dal mellem bymuren og Oliebjerget, så det har nok været her, at haven lå. Navnet Getsemane kommer måske af aramæisk Gat Šmānê, der direkte oversat betyder oliepresse. Da haven tilsyneladende lå på Oliebjerget (der havde fået navnet fra sine oliventræer) går man som regel ud fra, at Getsemane var en olivenlund, hvor der blev presset olie af frugterne. En enkelt forsker mener dog at navnet er en forvanskning af arabisk, Yessamine (Jasmin). Også jasminer blev der presset olie af, men jasminerne var specielle derved, at olien, der primært bruges til parfume, var særdeles kostbar, og at planterne derfor kun måtte dyrkes af kongefamilien (eller dens repræsentanter). Når Jesus derfor kunne komme i en sådan have, understregede det hans tilhørsforhold til overklassen, som også dokumenteres mange andre steder i evangelierne.

Uanset navnets betydning opholder Jesus sig på stedet sammen med sine disciple, selv om han forlader dem for at bede et par gange. På et tidspunkt dukker Judas Iskariot op. Med ham, var ifølge Mattæus 26.47 "en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste." Det er ved den lejlighed at en af Jesus disciple hugger et øre af ypperstepræstens tjener med sit sværd. Markus har næsten samme historie, men her er der også repræsentanter for "de skriftkloge" med i skaren. Også Markus kender historien om det afhuggede øre (Mark. 14.47). Lukas ved bare at der var tale om "en skare", men da han også kender til historien om ypperstepræstens tjeners øre, må han jo have vidst, at i hvert fald ypperstepræsten havde repræsentanter i skaren. Hos Lukas helbreder Jesus øret inden han bliver ført bort (Luk. 22.51). Johannes kan sætte navn på såvel discipel (Peter) som tjener (Malkus), og han ved også at de, der kom for at anholde Jesus var ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter samt "vagtstyrken" (Johs. 18.3). Hvad der dækkes over af "vagtstyrken" er også diskuteret. Nogle mener at det må være Sanhedrins (det jødiske råd) politistyrke. Andre mener, at det må være den romerske vagtstyrke, der var stationeret i Antoniafæstningen ved siden af templet. Vagtstyrken i fæstningen antages i dag at have bestået af en kohorte (omkring 500 mand), hvoraf halvdelen var på vagt af gangen. Selv om man så kun har sendt en del af denne styrke, fx en centurie (80 mand), må man have forventet "ballade". Ellers var det nok mere end rigeligt til at anholde 12 fredelige religiøse mænd. Så måske har der været langt flere mænd med Jesus end bare disciplene, og det var nok ikke kun en af dem, der var bevæbnede.

Ifølge de synoptiske evangelier "afslører" Judas hvem Jesus er ved at kysse ham. Johannes kender ikke noget til noget kys. Til gengæld er alle evangelierne enige om, at Jesus begynder at nærmest håne styrken for at ville anholde ham i smug, da han jo tidligere har stået offentligt frem, prædiket i templet osv., se fx Mark. 14.48-49. Hvorfor det var nødvendigt for Judas at afsløre Jesus med et kys, er en af de ting, der undrer i dag, da han må have været ret kendt i byen. Han havde jo jævnligt diskuteret både med menigmand, præster, farisæere og skriftkloge. Imidlertid var et kys en almindelig måde for en elev at hilse på en "lærer" på, så det kan have været helt uden betydning for selve identifikationen af Jesus, og bare Judas måde at vise Jesus sin respekt, hvilket ikke mindst ville være relevant, hvis hele arrestationen på forhånd var aftalt mellem Jesus og Judas. At der skulle have eksisteret en sådan aftale fremgår også af det apokryfe Judasevangelium.

Jesus arresteres og føres til ypperstepræsten og derfra videre til Pilatus. Det vil jeg vende tilbage til i en selvstændig artikel, "Retssagen mod Jesus",

Som den eneste omtaler Markus en ung mand, der er med i Getsemane. Han optræder kun iført et lagen. Da man griber fat i ham smider han lagenet og flygter nøgen. Det kan undre, at hverken Mattæus eller Lukas, der jo i stor udstrækning har baseret deres evangelier på Markus, nævner denne historie. Nogle mener at det tyder på, at der er tale om en senere tilføjelse til Markus, men hvorfor historien i så fald skulle være blevet tilføjet er uklart. Andre mener, at Mattæus og Lukas ikke har forstået meningen, og derfor har udeladt historien. Hvis vi går ud fra at historien er oprindelig, hvad kan den da antyde? Her mener en del forfattere, at den unge mand har skullet gennem en indvielse til en kult, som Jesus og hans disciple var medlem af og de henviser typisk til historien om Lazarus som fortælles hos Johannes (Johs. 11.1-38). Det virker dog ikke logisk at Jesus skulle indlede en sådan indvielsesproces, hvis han vidste at han skulle arresteres samme aften. Det kan selvfølgelig have været afslutningen på en indvielse, der har varet flere dage. Imidlertid er der også andre tænkelige forklaringer. Èn af den vil jeg give i artiklen om retssagen mod Jesus.

- Tilbage til Jesus Hovedside -