James Melton
James Melton er en person, der er vanskelig at forstå. Måske den vanskeligste af alle de personer, der var involverede i Dooley-sagen. Hans kone var ham utro med mindst en anden mand, uden at han protesterede, og han sov endda i samme rum, hvor hans kone og hendes elsker delte en anden seng. Og selvom næsten alle andre i området kendte til Anns utroskab og James accept af forholdet, ser det ud til, at han forblev en forholdsvis respekteret mand i lokalsamfundet. En af mine kilder mener, at hans holdning til Anns utroskabdet kan skyldes, at de sår han havde fået under krigen, forhindrede ham i at fuldbyrde et seksuelt forhold, men det modsiges af, at forholdet mellem Ann og Tom startede flere år før krigen. Heller ikke det forhold, at han fik en datter med Ann i 1871, og senere yderligere tre børn med sin anden hustru, synes at bekræfte denne forklaring med mindre han selvfølgelig blev helbredt undervejs.
James vidnede ved retssagen, men desværre er hans vidneudsagn gået tabt, og vi ved derfor ikke, hvad han vidnede om.
Billedet til venstre viser det bakkedrag, hvor James og Ann Meltons hytte lå. Selve hytten lå noget til højre for de høje træer midt i billedet.
James Melton blev født i 1838 som søn af Henry og Elizabeth Melton. Han var det andet af fire børn. Hans ældre bror var Francis A. Melton, som på tidspunktet for mordet boede et par hundrede meter fra Ann og James sammen med sin kone, Mary Holder og parrets ni børn. En interessant ting er, at i 1850-folketællingen er der ingen Francis i Henry Meltons husstand, men en 14-årig datter kaldet Frances! Medmindre hun senere fik foretaget en kønsskifteoperation, er det en ret alvorlig fejl, som den embedsmand, der gennemførte folketællingen, begik. Wilson Foster tilbragte natten i Francis' hjem, da han første gang havde været ude for at lede efter Laura. James' yngre bror hed Alexander, og han havde også en yngre søster, Sarah Melton, som i februar 1866, et par måneder før mordet, blev gift med Bennett Walsh, et af vidnerne under retssagen. Sarah selv vidnede ikke.
James
Melton giftede sig med Ann Foster i 1859, da han var 20 eller 21, og hun var 15
eller 16. Fra begyndelsen af ægteskabet gav han efter for hendes luner, selvom
de betød at han måtte sove alene i en seng mens hun underholdt sin
elsker i en anden. Vidner forklarede, at han var bange for at spørge hende om
noget, og aldrig satte spørgsmålstegn ved de ting, hun gjorde. Han forsøgte
ikke engang at overtale hende til at deltage i det daglige arbejde på gården
eller i huset. I stedet tilbragte hun de fleste af sine dage i sengen, mens
James og Pauline arbejdede på markerne sammen, nogle gange assisteret af en
daglejer, Jonathan Gilbert.
I modsætning til hvad legenderne fortæller, var James Melton ikke Elkville under
borgerkrigen (og kunne derfor ikke have giftet sig med Ann, mens Tom var væk).
Allerede den 12. juni 1861, flere måneder før Tom, sluttede han sig til sydstatshæren og den 13. juli blev han indrulleret i 26. North Carolina
Infanteriregiment, Kompagni C, der hovedsagelig bestod af mænd, som var
rekrutterede i Wilkes County. Han kæmpede med regimentet ved New Bern, The Seven
Day Battle, Slaget ved Rawls Mills og ved Goldboro, indtil han blev såret i
skulderen og det ene ben på den første dag af Slaget ved Gettysburg, hvor han
fungerede som regimentets fanebærer, men sårene kan have reddet hans liv, da han
ikke deltog i resten af kampene. 15 mænd fungerede som fanebærere på denne
dag, og 14 af disse blev dræbt eller såret under kampene. Regimentet var en del
af Pettigrews Brigade i Heths Division, Hills Korps, og de kæmpede på
McPherson's Ridge primært mod The Iron Brigade of the West, der blev ledet af
Brigadegeneral Salomon Meredith. 588 af de 800 mænd døde eller blev sårede på
slagets. På slagets anden dag fik regimentet lov til at hvile ud på Seminary
Ridge, men på den tredje og sidste dag var de med igen.
Regimentet
deltog på tredjedagen i det katastrofale angreb på Nordstatshærens linjer, som
efterfølgende blev kendt som "Pickett's Charge". I dette angreb avancerede 26.
North Carolina styrken - det der var tilbage af den - længere end nogen anden
enhed af de, der deltog i angrebet. Regimentet var det eneste, der nåede målet,
"The Copse of Trees", en lille gruppe træer, omkring 1.200 m fra de
konfødererede linjer, hvor soldaterne skulle avancere gennem åbent terræn og og
undervejs måtte passere en vej, mens nordstatstropperne var beskyttet af en lav
stenmur. I dette angreb mistede regimentet yderligere 120 mand, herunder endnu 8
fanebærere, og efter slaget bestod det kun af 80 kampdygtige mænd. Intet andet
regiment fra nogen af siderne mistede flere mænd under slaget. Efter Gettysburg
blev James nævnt på en såkaldt "Roll of Honor".
Selvom han overlevede, må James Meltons sår have været ret alvorlige, da han
ikke vendte tilbage til regimentet før mere end et år senere i efteråret 1864. I
marts 1865 blev han igen såret i benet i Slaget ved Hatcher's Run. Han blev
sendt til et hospital i Richmond, og han var stadig indlagt, da nordstatstropper
erobrede byen, og han blev taget til fange den 3. april. Han blev overført til
krigsfangelejren Camp Hammond på Point Lookout i Maryland, samme lejr hvor også Tom og andre
fra det hjemlige nabolag var fængslet. Han ankom til lejren den 2. maj 1865, og
fire dage senere blev han indlagt på lejrens lazaret på grund af sine sår. Der
er ingen rapporter, om at han og Tom nogensinde mødte hinanden i lejren. Den 26.
juni, to uger efter Toms løsladelse, underskrev James en "Oath of
Allegiance" og blev løsladt. På løsladelsesformularen blev han beskrevet som
havende lys teint, lyst hår og blå øjne og han var 179 cm høj.
Også nogle af de andre personer, som blev omtalt under eller var i berøring med Tom Dooley-sagen, gjorde tjeneste i samme regiment som James. Blandt disse var Phineas Horton, et vidne, Rufus D. Horton, et andet vidne, Ben Ferguson, en af de vicesheriffer, der senere anholdt Tom, Pinkney Foster, Ann Meltons ældre bror som efter krigen giftede sig med Lucinda Walsh, enke efter Toms ældre bror, William, Ben Walsh, som blev gift med James Meltons yngre søster, Sarah samt William Holder, der deltog i en fest i Melton-familiens hytte den dag, Laura forsvandt. Alle disse overlevede krigen.
Også James' to brødre, Francis og Alexander, meldte sig som frivillige omend noget senere end James. Francis havde sluttet sig til hæren den 26. april 1862, og tilsyneladende kom han gennem krigen uden at blive såret eller fanget. Alexander meldte sig til hæren i 1864, da han var blevet gammel nok. Begge brødrene blev indrulleret i 42. North Carolina Infanteriregiment, Kompagni K ligesom Tom Dooley og flere andre fra området. Alexander tilbragte det meste af foråret 1864 som indlagt på forskellige hospitaler på grund af diverse sygdomme. I marts 1865 blev han taget fange under Slaget ved Wyse Fork sammen med Tom og mange andre fra kompagniet og overført til Camp Hammond. Mange fanger, nogle kilder har 4.000, andre har op til 14.000, døde i denne krigsfangelejr, og blandt disse var Toms bror William og Alexander Melton. Hans navn findes på mindesmærket på Point Lookout. På listen over vidner fremgår Alexander imidlertid, selv om han allerede var død! Sandsynligvis er hans navn blevet forvekslet med hans bror, Francis'. Francis blev nævnt flere gange under sagen af forskellige vidner, men han omtales ikke på listerne over vidner. Alexander blev ikke nævnt af nogen overhovedet, så jeg tror, at Francis' navn på listen over vidner på en eller anden måde er blevet erstattet af Alexanders. Også James Isbell blev blandet sammen med sin far på listen over vidner ved Storjuryhøringen i Wilkes County selv om Thomas Isbell var død flere år før sagen foregik.
Da han vendte tilbage fra krigen, fortsatte James med at passe sin gård, men han arbejdede samtidig som skomager i lokalområdet. Han havde blandt andet lavet sko til Laura Foster, og det var James, der lavede de sko, som hun blev begravet i. I folketællingen i 1870 blev han registreret som vognmager og i 1880 registrerede han sig som landmand og tømrer. Tilsyneladende kunne han, som det var tilfældet med mange af tidens håndværkere lave flere forskellige jobs.
Familien
var ikke velhavende som legenderne hævder. James ejede ikke den jord han boede
på, men har sandsynligvis været såkaldt sharecropper hos en af de velhavende
farmere i området, muligvis Dr. George Carter, for hvem hans bror, Francis,
arbejdede i mere end 30 å, og James måtte som nævnt under
Ann Melton bruge sine malkekøer til pløjningen,
men på den anden side havde han penge nok til at betale Jonathan Gilbert som
daglejer, når han havde brug for hjælp i marken, og han kunne betale Pauline
Foster $ 21 for en sommers arbejde. Det blev også omtalt, at Ann normalt var
klædt i finere tøj end de øvrige kvinder i området. Disse udgifter finansierede
han formodentlig ved at udføre de håndværk, han var god til.
Ved folketællingen i
1870 boede han sammen med Ann og deres ældste (på det tidspunkt eneste) datter,
men i 1880 var Ann død og datteren Martha Jane var gift og flyttet hjemmefra.
James havde giftet sig med Louisa Gilbert i 1875, og han havde to børn med
hende, Margaret og James. Hans yngste datter med Ann, Ida, boede hjemme, og i
husstanden var også Louisas mor og søster, Margaret og Delia. I 1883 fik James
og Louisa en anden datter, Mary. Louisa Gilbert havde en datter fra før sit
ægteskab med James Melton, men hun, Ellen Gilbert, blev boende hos Louisas
onkel, Rufus D. Hall, Tom Dooleys halvfætter, efter af hendes mor blev gift med
James.
I 1880 var James og hans nye familie flyttet til Caldwell County. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvornår James døde, og hvor han er begravet, men han levede endnu ved folketællingen i 1910, og da Louisa døde i 1915, stod der på hendes dødsattest, at hun var enke, så han må være gået bort i perioden mellem 1910 og 1915. Louisa et begravet på Chapel of Rest Cemetery iYadkin Valley, så måske er James også begravet her, men uden at være registreret, eller måske er han begravet på Meltons familiens familiegravsted, hvor der i mange år ikke var sten på gravene, og det var ikke registreret, hvem der var begravet der, bortset fra Ann Melton og Sarah Melton Walsh?
Vi ved lidt om James 'og Anns døtre, Martha Jane og Ida Vaughn, og selvom de ikke havde noget at gøre med historien, kommer her en kort beskrivelse af dem.
Gravsten for Martha Jane (Melton) Allen og hendes mand, Edmond C. Allen, på kirkegården ved Elk Baptist Church i Ferguson.
Martha Jane blev født i 1861. Nogle senere kilder gør hende til datter til Tom Dooley, ikke James Melton, men der er ikke nogen beviser for dette. Vi ved ikke, hvor hun befandt sig på tidspunktet for begivenhederne før og efter Laura Fosters mord, da hun ikke blev nævnt under retssagen. Ikke engang Pauline Foster, der vidnede om, hvem der sov i hvilken seng i Melton husstanden, omtalte hende. Måske boede hun hos sin mormor eller andre slægtninge for at gøre plads til Pauline i Meltons lille et-rums hytte.
Martha Jane blev gift med Edmond Columbus Allen, hvis mor var en Hendrix, og flyttede til Watauga County, nærmere bestemt til den lille bebyggelse, Meat Camp, ikke langt fra Trade, Tennessee. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvornår de blev gift, men deres ældste barn blev født i 1878. De fik mindst 8, måske ni børn. I 1910 flyttede de tilbage til Wilkes County, hvor fem børn stadig boede sammen med dem, men i 1920 var kun den yngste datter hjemme. I 1930 boede de stadig i Elk Creek i Wilkes County, nu med to børnebørn, Lisette og Lavila Martin. I 1944 døde både Edmond og Martha Jane. Martha Jane døde 17. februar 82 år gammel og to dage før hun ville være fyldt 83. Edmond døde 31. marts, 88 år gammel og han blev begravet den 2. april. Begge ægtefæller blev begravet på Elk Creek Baptist Church Cemetery i Ferguson.
Den yngste datter, Ida, var endnu ikke født, da begivenhederne fandt sted, og Tom blev henrettet. Selvom alle folketællinger er enige om, at hun blev født i februar 1871, foretrækker hjemmesiden findagrave.com at lade hende være født i 1868. Det er dog rimeligt let at tilbagevise. I februar 1868 var Ann Melton i fængsel, og det havde hun været siden september 1866, og James Melton har næppe haft adgang til "intime besøg". Det ville ikke være i overensstemmelse med tidens ånd, og det blev da heller ikke omtalt under sagen, heller ikke i pressen, at Ann skulle have været gravid under fængslingen. Ida blev gift den 13. januar 1891 med Rufus L. Winkler, og de slog sig ned i Caldwell County, hvor de begge boede før de blev gift, men ikke langt fra Idas tidligere hjem i Wilkes County. De fik to børn, Augustus, som blev født i december samme år, og Rufus, som blev født i oktober 1893. Dette ægteskab var så kort, at parret ikke er registreret i nogen folketælling som boende sammen. Rufus døde i en alder af 30 i september 1893 efter kun 2 ½ års ægteskab, selvom en senere rejst gravsten siger september 1892 - men det ville have gjort det vanskeligt for ham at være far til et barn født i oktober 1893! Rufus er begravet på Belview Cemetery i Lenoir, Caldwell County, ved siden af sin mor Mary. Den 25. december 1896 giftede Ida sig igen, denne gang med John W. Minish, som også boede i Caldwell County. De to fik tilsyneladende ingen børn, og i 1908 døde John i en alder af 34 år, og han blev begravet på Fairfield Cemetery i Lenoir. Efter hans død flyttede Ida til Oklahoma, hvor hun døde i Carnegie den 12. maj 1918, 47 år gammel. Begge hendes sønner tjente i den amerikanske hær på dette tidspunkt, men den ældste kunne få orlov, så han kunne besøge sin mor, før hun døde. Den yngste søn var på vej til Frankrig for at kæmpe der.
Idas første mand, Rufus Winkler, var søn af J. W. Winkler og hans kone Mary. John Walther Winkler, 38 på tidspunktet for Laura's forsvinden (Rufus var 4), var en af de personer, som deltog meget aktivt i eftersøgningen efter Laura Foster og han var med til at identificere liget. Ifølge nogle kilder var han i familie med Laura, og det er også muligt, men kan ikke bevises i dag. Under alle omstændigheder blev Laura begravet på et sted, som tilhørte Winkler i det mindste ifølge Winkler-familiens efterkommere, selv om andre tvivler på sandhedsværdien i denne historie.