Ann Melton
Billedet til venstre viser den smukke Ann Melton, som Edith F. Carter forestillede sig hende. Billedet findes på Tom Dooley museet på Whippoorwill Academy and Village i Ferguson, North Carolina og er gengivet her med tilladelse fra kunstneren.
Ann Melton
var "Den anden kvinde", som hun kaldes, for eksempel på et skilt på
udsigtsstedet "The Lump" på Blue Ridge Parkway i Watauga County: "Men sangen
afslører ikke den anden kvinde, der måske udførte gerningen", som teksten på
skiltet lyder. Da hun stadig var i live både under retssagen og senere, ved vi
lidt mere om hende end om Laura, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om
Ann.
Ann Melton, eller Foster, var datter af Carlotta (Lotty) Foster og en ukendt
far. Hun blev født i 1843 eller måske sidst i 1842 og havde samme alder som
Laura Foster og var lidt ældre end Tom Dooley. De to, Ann og Tom, voksede op i
Reedy Branch bebyggelsen uden for Elkville, omkring 800 meter fra hinanden og familierne var nærmeste naboer.
Senest da hun var 15 eller 16, men formentlig tidligere, indledte hun et
seksuelt forhold til Tom Dooley. Jeg har allerede fortalt, hvordan hendes mor
fandt de to i seng sammen engang i 1859.
Ann var næstældst af syv, måske otte søskende. Kun hendes yngre bror, Thomas,
blev nævnt under retssagen, foruden en unavngiven pige, der kan have været
hendes yngre søster, Martha. Ifølge lokale rygter, havde alle børnene
forskellige fædre, men alt hvad vi ved med sikkerhed i dag, er, at faderen til
alle børnene var ukendt.
Det første mysterium om Ann Melton er, hvad hun egentlig hed. På tidspunktet for
retssagen var hun gift med James Melton, og hun var derfor kendt som Ann Melton.
I folketællingen i 1870 blev hun registreret som Ann P. Melton. Ved
folketællingen i 1850 boede Ann hjemme hos sin mor og sine søskende. På dette
tidspunkt, blev familien registreret som Triplett. I 1859, da hun giftede dig
med James Melton, kaldte hun sig Ann Foster, mens hendes mor og søskende stadig
blev kaldt Triplett ved folketællingen i 1860. I 1861 meldte hendes ældre bror,
Pinkney, sig til den konfødererede hær under navnet Pinkney Foster. Ved
folketællingen i 1870, var hendes mor og de børn der stadig boede hjemme, så
også registrerede med efternavnet Foster, men ved folketællingen i 1880 var
efternavnet på moderen og familien igen ændret til Triplett. Et rygte fortæller,
at Anns mor giftede sig med en Foster eller i nogle historier med en Triplett og
senere myrdede ægtemanden, men der er intet der støtter denne historie i nogen
officielle kilder. En anden forklaring kunne være, at Pinkneys og Anns far hed
Foster, og at de brugte hans navn, og at han så senere blev gift med deres mor,
så også hun kom til at hedde Foster, men at hun tog sit eget navn tilbage, da
han så døde. Alle forklaringer er mulige, men faktum er, at Ann startede ud som
en Tripplet, blev en Foster og endte sit liv som en Melton. Som nævnt ovenfor
var hendes fornavne i virkeligheden Angeline Pauline, men i en arrestordre
udstedt efter Lauras forsvinden, blev hun kaldt Ann Pauline Melton, så det er
nok Ann, hun har været kendt under i samtiden. Mere om dette spørgsmål om navne,
når jeg kommer til Lotty Foster.
Ann blev gift med James Melton i juni 1859 næsten tre år, før Tom Dooley sluttede sig til hæren, så ægteskabet kan ikke have været kommet som stor en overraskelse for ham, da han vendte tilbage fra krigen. Ifølge Anns mors vidneudsagn, var Ann allerede gift med James, da Carlotta fangede hende i seng med Tom. Ifølge legenderne var James Melton en ældre mand, og det er da også korrekt, at han var ældre end både Tom og Ann, men han var født i 1838, så han kun var omkring seks år ældre end Ann, og var kun 20 eller 21 da de blev gift. Til gengæld var han næppe velhavende. Han havde i hvert ikke trækdyr, men måtte bruge sine malkekøer, når han skulle pløje.
Den 19. februar 1861 fødte Ann en datter, Martha Jane (nogle kilder har Jane eller Jean Martha). Denne datter blev ikke omtalt en eneste gang under retssagen, og selv Pauline Foster, der beretter om, hvem der sov i hvilken seng i Meltons hus, nævner hende ikke, så det er muligt, at hun - i hvert fald for en tid - levede sammen med sin bedstemor, i stedet for at bo hos sine forældre. Det er muligt at hun er "flyttet ud" for at gøre plads til Pauline, da hun flyttede ind som tjenestepige hos familien, men der kan også være andre grunde. I henhold til folketællingerne fra området i denne periode var det om ikke almindeligt så i hvert fald jævnligt forekommende, at mindre børn boede hos andre slægtninge end deres forældre, måske fordi forældrene ikke kunne forsøge dem i de hårde tider efter borgerkrigen.
I dag lyder 15 som en ung alder at blive gift og 17 som en ung alder at få børn i, men det var ret normalt på den tid. Folketællingerne fortæller om mange kvinder, som har fået børn endnu tidligere. I 1871 fik Ann sit andet barn, Ida V. Hun kan have haft flere børn mellem 1861 og 1871, men hvis det er tilfældet, er det ikke registreret. Én af de mere ondsindede versioner af legenden fortæller at Ann fik adskillige både hvide og mulatbørn, men at hun skaffede sig af med dem ved at smide de nyfødte ind i svinestien. Historiens formål er nok mest at sværte Ann til, men kan være sand. Mere om Anns børn i artiklen om James Melton.
Samtidige kilder
beskriver Ann som "en pige, der var om sig". Under borgerkrigen, fortalte et
vidne, solgte hun sig selv til vognmænd, der overnattede tæt på hendes hjem, i
bytte for tobak, spiritus, tøj og andre varer. Da borgerkrigen sluttede genoptog
hun sit forhold til Tom Dooley. Under retssagen fortalte et af vidnerne, at alle
i lokalområdet vidste, at hun også "så" andre mænd på samme tid som hun var
sammen med Tom. De lokale rygter fortæller, at efter Toms henrettelse, fik hun
flere børn, nogle af dem med "sorte mænd" som det også blev fortalt om Laura.
Tilsyneladende er disse rygter, der fulgte alle de kvindelige hovedpersoner i
sagen (herunder Pauline Foster, se nedenfor), sat i søen for at vise, hvor lavt
de var sunket, og det er tvivlsomt, om der var nogen realiteter bag rygterne.
På tidspunktet for mordet boede Ann i en lille et-værelses hytte sammen med sin
mand James og Pauline Foster. Hytten havde kun tre senge hvad der kan være
forklaringen på hvorfor den 5-årige datter ikke boede hjemme. Ann, Pauline og
James brugte hver en seng, men som Pauline forklaret, skete det ofte, at Tom
Dooley og Ann Melton delte en seng, mens hun og James sov i de to andre. I
virkeligheden, sagde nogle, var hun mere gift med Tom end med James Melton.
Senere er opstået det ret vedholdende rygte, at Tom, ikke James Melton var far
til hendes ældste datter*. I foråret 1866 opsøgte hun Dr. Carter og blev
diagnosticeret med syfilis. Hun troede, at hun var smittet af Tom Dooley, som
til gengæld, var blevet smittet af Laura Foster. Pauline Foster fortalte på et
tidspunkt under sagen, at Ann og James ikke gik i seng med hinanden, men det kan
ikke være helt korrekt, for da Ann fik konstateret syfilis, fortalte hun
Pauline, at hun ville narre James til at tro, at hun havde fået sygdommen af
ham, så noget ægteskabeligt samkvem må de have haft. Ellers virker en sådan plan
noget urealistisk og naiv.
* Dette er fx en del af plottet i Karen Wheeling Reynolds roman, "Tom Dooley, The Story Behind the Ballad".
Da Ann blev arresteret efter fundet af Lauras lig, blev hun indsat i Wilkes County Jail, i en celle ved siden af Tom Dooleys. Her sad hun få dage, inden de begge blev overført til Iredell County Jail i Statesville. I modsætning til Tom, der aldrig kom tilbage til Wilkes County, sad Ann kun i fængslet til den 25. april 1868, hvorefter hun blev ført tilbage til Wilkesboro, hvor hun sad til hendes egen sag kom for i oktober 1868. Når hun blev ført tilbage efter at der var afsagt endelig dom i sagen mod Tom Dooley og datoen for henrettelsen var fastsat, skyldes det formodentlig sparehensyn. Arrestforvareren i Statesville skulle have penge for at holde Ann i fængslet, og ekstra penge for at lukke hende ud af cellen og føre hende til domhuset og tilbage igen. Den regning undgik man, hvis hun sad i amtets eget fængsel, hvor man jo i forvejen lønnede arrestforvareren.
Ann døde i
1873 (måske så sent som i 1874 i følge hendes nyligt opsatte gravsten). Hvordan
vides ikke. Legenden vil vide at hun døde efter en ulykke med en vogn, der
væltede ned over hende, og der er sågar nogle, der den dag i dag, kan påvise
ulykkesstedet på Gladys Fork Road nær det sted, hvor Melton familiens hytte lå.
John Foster West og andre påpeger dog muligheden for at hun døde af syfilis i
tredje stadie, dat de symptomer, som nævnes i forbindelse med hendes død, kan
tolkes i den retning. Med sikkerhed får vi det desværre nok aldrig at vide.
Ann er den eneste sagens personer, der er beskrevet i samtidige kilder, bortset
fra den korte beskrivelse af Tom i avisreferatet og i hans militærpapirer. Ved
den sidste retssag i begyndelsen af 1868 beskrev en New York-journalist hende
i en artikel i avisen: "Hun er tilsyneladende omkring 25 år gammel. Hun er
uægte datter af en Carlotta Foster og er en meget smuk kvinde. Hun er helt
uuddannet, og selvom hun lever midt i fordærvelse og uvidenhed er den måde, hun
fører sig på en ægte dame værdig, og hun har alle de naturlige egenskaber, som
ville tilfalde en kvinde, der var født dame. " En anden kilde siger, at "Hun
havde kulsort hår, mørke øjne og røde læber. Intet menneske kunne se på hende og
forblive upåvirket", så måske er det, hvad der skete med journalisten! En
senere kilde beskriver hende: "Hun var temperamentsfuld, krævende og
aggressiv. Hun var også doven og viste ingen interesse forhusarbejde."
Blandt naboerne blev hun anset for at være fræk, og hun "ville altid have
kjoler af finere stof end alle andre". Pauline Foster fortalte under
retssagen, at selv om hun kun var hyret til at hjælpe James i marken, krævede
Ann også, at hun tog sig af det huslige arbejde, så hun (Ann) kunne blive i
sengen hele dagen. Flere andre vidner fortalte under retssagen, at når de
besøgte familien Melton, fandt de Ann i sengen, også midt på dagen.