Endnu en tredjehåndsberetning

Historien, som jeg fortæller om i denne afsnit, blev fortalt i 1969 til John Foster West i forbindelse med forarbejdet til hans første bog, "The Ballad of Tom Dula".  Historien blev fortalt af den dengang 81-årige Wade Gilbert, der var barnebarn af Louisa Gilbert, James Meltons hustru af andet ægteskab. Gilbert var søn af Ellen Gilbert, Louisa Gilberts datter uden for ægteskab fra før hun blev gift med James Melton. Ellen blev født i 1862 og var altså fire år, da begivenhederne fandt sted. Da Ellen kun var fire år, har hun ikke haft sine informationer som førstehåndsviden, men må have hørt om dem under sin opvækst, måske fra sin mor eller stedfar. Ellen boede fra sin fødsel i 1862 til engang efter 1880 hos sin mors onkel, Rufus D. Hall. I 1900 boede Wade sammen med sin mor hos en Mary Hall, der givetvis har været beslægtet med mormoderens onkel. Mary var syv år yngre end Rufus D., så hun har måske været en søster. FamilySearch mener godt nok at Wade var søn af Mary, men i så fald er det mærkeligt at han skulle hedde Gilbert, så udlægningen må skyldes en fejllæsning af papirerne. I originalen står først Mary Hall som Head of Household. Hun har en lejer, Ellen Gilbert og derefter kommer Wade, registreret som "søn" efter fulgt af endnu en lejer. Det må skulle forstås sådan at Wade er søn af Ellen, ikke af Mary, da familie til "head of household" normalt altid står før eventuelle lejere, logerende eller ansatte. På FamilySearch kaldes den anden lejer "Lillian", men mit eget studie af originalen, gør mig ret sikker på, at der faktisk står "William", hvilket også ville passe bedre til en mand. Noget tyder på, at Ellen Gilbert og Wade aldrig boede sammen med Ellens mor og stedfader, måske fordi den meltonske hytte var for lille til at rumme både de børn, han allerede havde og dem Louisa Gilbert havde foruden dem, de fik i fællesskab.

Nå, men tilbage til, hvad Wade Gilbert faktisk fortalte John Foster West. Ovenstående redegørelse er bare for at vise, at der langt fra var tale om førstehåndsviden, hvilket historien også burde antyde.

Også ifølge Gilbert var Laura gravid og Tom havde lovet hende at gifte sig med hende. (Har vi hørt det før?).  På vej til Bates Place mødte Laura ikke Betsy Foster, men en gammel, frigiven slave ved navn Tante Appline, og det var hende hun fortalte, hvor hun var på vej hen. Ved Bates Place holdt Ann Melton og Pauline Foster (som var søstre) fast i Laura mens Tom stak hende med kniven.  Gilbert ved endda at de tre pakkede liget ind i et lagen som de bandt til en pæl og på den måde bar de liget ned ad bjerget til graven.  Her brækkede de hendes ben, så hun kunne være i graven. Ifølge Gilbert kom Wilsons Fosters hest først hjem flere dage senere og han fandt den græssende i en eng. Også Gilbert kendte historien om at Tom overfor Rufus Hall havde tilkendegivet at ville myrde den, som havde smittet ham, men Gilbert nævner ikke, hvad han var blevet smittet med. Denne samtale fandt sted i forbindelse med en middag, ikke på vej hjem fra kirke, som nævnt under sagen.

Gilbert "vidste" også, at Paulines ellers ukendte mor, var den som red (nærmest om kap med Wilson Foster) til Wilkesboro for at tilbyde sin datter som hovedvidne i sagen, en rolle Wilson tilsyneladende også gerne ville have haft, selv om det er lidt uforståeligt at han kunne have vidst noget, som kunne gøre ham til hovedvidne. Tom blev fanget i Tennessee, så den del er god nok, og også at Grayson hjalp.

Til sidst i interviewet lidt saftige rygter. Lotty Foster drak sig ofte så beruset, så hun faldt om på gulvet.  Ann Melton gik i seng med hvem som helst, der kom forbi, nogle gange med vognmænd, der slog lejr i nabolaget, hvor de fik sex i bytte for tobak og tøj mm. Sine børn låste hun inde og lod dem være alene hele natten. Dette antyder, at James Melton ikke var hjemme under borgerkrigen, hvilket korrekt var tilfældet. Gilbert ved, at Ann havde to døtre, og han kender deres navne, men han ved ikke hvornår de var født. Han ved derfor ikke at den yngste, Ida, først blev født i 1871, flere år efter Toms henrettelse. Til gengæld kan han fortælle at hun flyttede til Caldwell County, og han ikke ved, hvad der skete med hende (i dag ved vi dog bedre, se artiklen om James Melton. Jane blev i Wilkes, hvor hun giftede sig og fik ni børn.  Han slutter med at fortælle at efter Anns død giftede Melton sig med hans bedstemor, og at James var en god mand (John Foster West, The Ballad of Tom Dula, s. 48f.)

Ud over de sidste facts omkring børn og bryllup, er denne historie lige så meget baseret på legender, som alle andre. Mit gæt er, at Gilbert ikke har hørt historien fra sin stedbedstefar, men opsnappet den i lokalområdet, måske suppleret med anden- eller tredjehåndsviden fra hans mor.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen