| |
Dræbte Wilson Foster sin datter?
Wilson Foster blev, så
vidt vi ved i dag, ikke mistænkt på noget tidspunkt under sagen, men vi ved, at
tilsyneladende forsøgte han at blive kronvidne for anklagemyndigheden, men blev
"overhalet" af Pauline Foster. Hvorfor nu rejse mistanke til Lauras egen far?
Her må jeg referere til den statistik jeg omtalte i artiklen
Blev Laura myrdet af en
person, der slet ikke blev mistænkt?.
43 % af alle de kvinder, der blev myrdet i USA i 2002, blev dræbt af et
familiemedlem. De fleste af deres ægtefæller, men også en del af deres fædre,
mødre eller børn. Det har næppe været meget anderledes i 1866. Også min
kriminal-bekendt, anbefalede mig at se på familiemedlemmer.
Laura
havde ingen mor, da hun blev myrdet, da moderen var død nogle år før, Laura selv
blev dræbt. Martha Bowman og Wilson Foster blev gift i 1842 og Laura blev født i
1843. Det yngste barn var fra 1858, så Martha må være død engang mellem 1858 og
1866. En enkelt, ubekræftet kilde siger 1864, men dette årstal er usikkert.
Laura boede med sin far og syv søskende. Hendes søskende var i alderen 8 til 21,
da hun blev dræbt. Laura var den ældste, og hendes bror James (Thomas) var to år
yngre end hende. Jeg formoder, det var denne bror, som blev nævnt under
retssagen, men jeg er ikke sikker, da hun havde to brødre ved navn James. James
(Elwood) var 16 på det tidspunkt, Laura blev dræbt. James Thomas blev gift i
1867 (efter drabet, men før Tom blev retsforfulgt og hængt) med Jane Callie
Adkins, sandsynligvis en slægtning til de øvrige Adkins i området, så som John
"Jack" Adkins, en af de vicesheriffer, der anholdt Tom Dooley. James og Jane
fik en søn, William eller Willie, men Jane døde tidligt og i 1880 var James gift
med en Mary C. Foster, og Willie boede hos dem. Det samme gjorde tre yngre børn,
og James' (og Lauras) far Wilson Foster. Familien boede nu i King's Creek,
stadig i Caldwell County, men ikke længere i German's Hill, hvor de boede på
mordtidspunktet.
I sin roman "The Ballad of Tom Dooley" antyder Sharyn McCrumb, at Laura
ønskede at komme bort fra sit hjem, fordi hun var træt af at tage sig af de
yngre børn, og hun kan meget vel have ret i dette. Hvis Laura blev født i 1843
var hun 23 eller i hvert fald næsten 23, da hun blev dræbt, og det var end del
ældre end den alder, hvor piger i området normalt blev gift og flyttede
hjemmefra, så hun kan have følt, at det var hendes ret at flytte hjemmefra. Og
måske var hendes far ikke var enig (ligesom i romanen) og ville have hende til
at blive hjemme? Eller måske var han faktisk ligeglad med hvor datteren var,
bare han fik sin hest tilbage, som foreslået af Pauline Foster under Toms
retssag.
Wilson Foster blev født i 1815, så han var omkring 50, da Laura blev myrdet. Vi
ved ikke meget om ham. Han var landarbejder, hvilket betyder, at han
formodentlig lejede sin jord af en af de velhavende plantageejere nær King's
Creek. Welborne German, der havde lagt navn til German's Hill, hvor Wilson
boede, er blevet foreslået, men også James Isbell og flere andre er blevet
nævnt, som muligheder. Formentlig udførte Wilson arbejde på plantagen som en del
af lejen for den jord, han selv dyrkede. Måske arbejdede Laura og den ældste søn
samme sted som en del af aftalen. Det er også blevet foreslået, at Laura
arbejdede som syerske i området, da hun bar en hjemmesyet kjole, da hun
forsvandt, men de fleste, bortset fra de mest velhavende, syede deres tøj selv,
så det er ikke noget særligt godt indicium. Selv om Wilson lejede sin jord,
ejede han til gengæld en hest – noget, der tilsyneladende var ganske sjældent
blandt de fattige i området.
Da Laura forsvandt "stjal" eller "lånte" hun sin fars hest. Da Wilson opdagede,
at hun og hesten var forsvundet, begyndte han at følge hestens spor, hvilket var
ganske let på grund af en skarp spids på en af hovene, som skyldtes, at han
var begyndt at trimme hovene, men ikke var blevet færdig. Wilson kunne følge
hestens spor til Bates Place, hvor han mistede det i en nedlagt mark. Derfra gik
han til James og Celia Scott og spiste morgenmad. Dette må være sket inden Tom
Dooley ankom, da Celia Scott fortalte i vidneskranken, at Tom var kommet efter
morgenmaden. På det tidspunkt var Wilson gået videre til Melton'ernes hjem. Da
han kom dertil omkring kl. otte, lå Ann Melton stadig i sengen. Han blev der i
ca. 15 minutter og endnu engang nåede han at forlade stedet før Tom ankom. På
dette tidspunkt begyndte Wilson at gå rundt til flere huse og spørge efter Laura
og hans hest, men uden held. Ifølge hans egen forklaring tilbragte han natten
hos Francis Melton og dennes familie. Francis var en ældre bror til James
Melton, og han var nabo til Ann og James. Tidligere på aftenen deltog Wilson i
morskaben hos Ann og James, hvor Anns lillebror Thomas Foster ifølge Paulines
vidnesbyrd satte ild til hans kindskæg.
Francis Melton boede med sin kone og tre børn (hvoraf det ene var
nyfødt) i en hytte mellem James og Anns hjem og Bates Place. Af en eller anden
grund blev Francis Melton aldrig bedt om at afgive vidneudsagn under retssagen,
selvom Wilson Foster besøgte ham den dag, hvor hans datter forsvandt og James
Isbell vidnede om, at eftersøgningsholdet af en eller anden ukendt grund havde
trukket vod i et mudderhul på hans ejendom. Dette var formodentlig for at finde
mordvåbenet. men hvorfor man troede, at det skulle være smidt her og ikke i
floden, er ikke klart. Og hvorfor overhovedet smide kniven væk. Men vand og klud
kunne en kniv gøres så rent, at ingen med den tids hjælpemidler kunne konstatere
at der var tale om et mordvåben.
Lad mig
kaste et nærmere blik på, hvorfor jeg mener, Wilson Foster kunne være
morderen. For det første havde han mindst ét motiv. Laura var løbet hjemmefra,
og havde stjålet en hest, der var meget værdifuld for ham, en hest, at han meget
gerne ville tilbage. Muligvis ville han også gerne have Laura tilbage, så hun
kunne tage sig af huset og de mindre børn. Pauline Foster hævdede under
retssagen, at han var ligeglad med, hvad der var sket med Laura, og kun ønskede
at få hesten igen. Dette benægtede Wilson at have sagt. Han benægtede også at
have sagt, at han ville dræbe Laura, hvis han fandt hende. Han bliver imidlertid
ikke beskyldt for at have sagt noget sådant i de vidneudsagn vi kender i dag, så
denne beskyldning må have været fremsat i et af de vidneudsagn, der er gået tabt
eller have været almindelig kendt i området, siden han påtager sig at benægte
det.
Bortset
fra det tror jeg ikke, at Wilson Foster gik ud den morgen for at dræbe sin
datter, men i det mindste havde han et motiv til at gøre det, og af alle de
mennesker, der blev afhørt under retssagen, var han den, der havde den bedste
mulighed for det, og han handlede temmelig mistænkeligt.
Han indrømmede at have været ved Bates Place selvom ingen så ham der. Da han
ikke fandt Laura der, gik han ikke til et af de nærmeste huse, hvilket ville
have været Francis Meltons eller familien Andersons. Selv Lotty Foster og endda
Ann og James Melton boede tættere på Bates Place, end James Scott. Så hvorfor
ikke besøge en af dem først for at spørge efter datteren? I stedet gik han til
Celia Scott og spiste morgenmad der, fortsatte videre til Ann og James 'sted og
opholdt sig der i 15 minutter, før han begyndte at lede efter Laura for alvor.
Og hvorfor bad han ikke om hjælp til at lede? Det gjorde han
først flere dage senere og han kunne da i det mindste have bedt sine børn om at
deltage, der var jo ikke noget der hed skolegang, og de yngste har næppe
arbejdet endnu, selv om den ældste James nok har haft et job. Først da andre
begyndte at tale om at Laura var blevet myrdet, og ikke bare stukket af
hjemmefra, besluttede han at kontakte myndighederne, i dette tilfælde
fredsdommer Pickins Carter, hvilket også kan undre, da han jo var hjemmehørende
i et andet amt, og nok burde have kontaktet fredsdommeren der. Det kan
selvfølgelig tænkes at han har gjort det, og er blevet henvist til Carter fordi
de mistænkte var fra Wilkes County.
Fredsdommeren i
King's Creek var James Isbell, der selv var meget involveret i sagen, og da
German's Hill formodentlig ikke har haft sin egen fredsdommer, var King's Creek
den nærmeste bebyggelse i Caldwell County, så det var her Wilson Foster skulle
have henvendt sig. Senere legender vil vide, at det var James Isbell, som
overtalte Wilson Foster til at gå til myndighederne, så måske HAR Foster
henvendt sig til ham først, og han har så ikke selv ønsket at tage sagen, men
henvist den til Carter i naboamtet.
Hos fredsdommeren i Elkville beskyldte han Tom Dula, Ann Pauline Foster, Ann
Pauline Dula og Granville Dula for at være involveret i Lauras forsvinden. Dette
skete først i slutningen af juni, mere end en måned efter Laura forsvandt. På
det tidspunkt havde hans hest været hjemme i en måned, og det var et par dage
siden rebet blev fundet.
Måske var Wilson Foster ikke interesseret i at få andre til at hjælpe fredag
morgen, fordi han ikke ønskede en alt for grundig eftersøgning. Måske tabte han
i virkeligheden ikke sporet ved Bates Place, som han senere hævdede. Måske fandt
han faktisk Laura den morgen. Måske opstod der et skænderi om hendes tyveri af
hesten og hendes forsvinden fra hjemmet. Jeg tror ikke, at Wilson Foster dræbte
sin datter med vilje, men måske tog han sin kniv frem for at skære det reb,
hesten var bundet med, over for at få den med hjem. Måske forsøgte Laura at
forhindre ham i det, og så kom han til at stikke hende med kniven. Jeg synes
ikke, at et enkelt stiksår i brystet tyder på overlæg, snarere et
ulykkestilfælde og han er måske selv blevet chokeret over hendes død. Det samme
gælder for graven. Den var for kort og ikke særligt dyb. Dette tyder for mig på,
at graven var gravet i en fart, ikke forberedt dage i forvejen. Så måske gemte
Wilson Foster liget i nærheden af det sted, hvor han dræbte hende og flyttede
hesten til det sted, hvor rebet senere blev fundet. Vi ved, at han brugte
omkring tre timer om aftenen sammen med Ann, Pauline m.fl. hjemme hos Meltons,
før han gik, måske omkring kl. 22 eller 23, men vi ved ikke, hvornår han kom til
Francis Melton, så måske havde han tid til at gå til Bates Place og flytte liget
til det sted, hvor graven senere blev fundet? Måske han begravede han hende den
nat. Da ingen har været interesseret i hans færden i de følgende dage kunne han
også have begravet hende en eller flere dage efter mordet. Og måske han slap
han selv hesten løs, vel vidende at den ville vende tilbage til sit eget hjem,
hvis den blev overladt til sig selv.
Dette kunne også forklare, hvorfor han var så villig til at acceptere, at Laura
var stukket af med nogen. Selv da Pauline foreslog det var en sort mand, blev
han ikke vred, men accepterede bare muligheden, hvor det ville have været
normalt for en far i det område på den tid for at blive meget vred og afvise
muligheden for, at
hans (hvide) datter skulle være stukket af med en tidligere slave. Da presset
fra omgivelserne blev for stort besluttede han sig for at gå til myndighederne,
og kaste mistanke på en anden, og hvem var bedre egnet end Tom Dooley, som Laura
havde haft en affære med, og Ann Melton, der havde haft en affære med den samme
mand.
Spekulationer? Javel, men faktisk lyder denne forklaring efter min mening mere
sandsynlig end forklaringer om at nogen, der havde lystig omgang med flere på en
gang, skulle have myrdet på grund af jalousi eller på grund af en svag og
ubegrundet mistanke om at offeret skulle have smittet dem med syfilis – og i de
kommende artikler fortsætter jeg spekulationerne.
|