Flere spekulative overvejelser

I flere af artiklerne i The Record of Wilkes om Tom Dooley sagen, bliver det antydet, at dommeren i den første retssag, Ralph P. Buxton, skrev et brev til dommeren ved den senere særdomstol, William M. Shipp, og bad ham om at udelade visse vidneudsagn for at sikre, at Tom blev dømt. Se fx The Record artiklen fra 27. juni 2001.  Jeg har aldrig set et sådant brev eller beviser på, at det findes, men hvis det rent faktisk blev skrevet, virker det meget mistænkeligt. Hvorfor skulle en dommer skrive et sådant brev? Undtagen måske for sin egen skyld. Hvis Tom blev dømt, ville det se ud som om, der ikke blev begået fejl den retssag, som  Buxton præsiderede over. Af en eller anden grund var der kun 5 vidneudsagn for forsvaret (og endog temmeligt korte vidnesbyrd) blandt dem, Buxton sendte til Højesteret, mens der var 20 for anklagemyndigheden. Så måske ville Buxton have Tom dømt for enhver pris; men hvorfor skulle dommeren have nogen interesse i at få Tom dømt og henrettet? Ingen så vidt jeg kan se. Medmindre selvfølgelig nogen påvirket ham at gøre det. Og kunne denne person have været James Isbell, fredsdommer i King's Creek, medlem af statens lovgivende forsamling og temmelig velhavende?

Den næste spekulation er heller ikke baseret på andet end min egen fantasi. Der har altid været en del mystik om, hvad der fik Zebulon Vance til at påtage sig opgaven som Toms forsvarsadvokat. Nogle siger, at han gjorde det, fordi Tom var en krigshelt, men det er ikke sandsynligt. Der var mange andre krigshelte, som var anklaget for forbrydelser, men som han ikke påtog sig at forsvare. Sharyn McCrumb mener, at retten beordrede ham til at gøre det "pro bono" (grastis), men det kunne retten ikke gøre på legal vis, og hvis de bare spurgte ham om han ville, hvorfor så  vælge en nyetableret advokat fra Charlotte, da der var mange andre lokale advokater med mere erfaring, selv om de ikke havde været guvernører; og amtet havde også en offentlig forsvarer. Og hvorfor skulle Vance acceptere? Han ville formodentlig hellere tjene penge end tage en ret sikker tabersag. Karen Wheeling Reynolds mener, at han blev lokket til at påtage sig sagen af oberst James C. Horton og butiksejeren Calvin Cowles, som begge var hans gode venner. De narrede ham ved at få ham til at tro, at Tom havde tjent i hans gamle regiment, hvilket han ikke havde.  Wheeling Reynolds giver ingen grund til, at de skulle overtale Vance, bortset fra, at de syntes, at det var synd for Tom, men de kendte ham formodentlig ikke godt og tilhørte begge stedets overklasse, så hvorfor skulle de synes det? Horton blev ikke nævnt én eneste gang under retssagen, og selv om han var indkaldt som vidne, var hans vidneudsagn var ikke vigtigt nok til at blive sendt med til Højesteret. Cowles boede end ikke i Elkville længere, da mordet blev begået, og Tom Dooley blev anklaget for det. Ifølge John Crouch forlod Cowles Elkville i 1858 og flyttede til  Wilkesboro (Se John Crouch, Historical Sketches of Wilkes County, 1902, side 58).

Jeg har tidligere omtalt, at nogle af de, der har beskæftiget sig med Dooley-sagen, mener, at Vance påtog sig sagen af rent politiske grunde. Medlemmerne af anklagemyndigheden som var udpeget af Guvernør Jonathan Worth var tidligere politiske rivaler (som også guvernøren selv var det), og jeg tror, ​​at politik kan have spillet en vis rolle i hans beslutning, men jeg tror simpelthen ikke på, at det var den eneste grund. Jeg har talt med en efterkommer af Zebulon Vance, og hun fortalte mig, at ifølge familiehistorien, tog han sagen, fordi han skyldte nogen en tjeneste, og at han nu blev bedt om at returnere denne tjeneste ved at forsvare Tom Dooley. Desværre var navnet på "nogen" forsvundet ud af historien, hvis det nogensinde havde været der. En af de legendariske versioner af historien fortæller, at det var oberst James Horton, som Vance skyldte en tjeneste. Dette kan være årsagen til at Karen Wheeling Reynolds lader ham være med til at overtale Vance. James var Toms halvfætter, så det er selvfølgelig muligt, men det er næppe sandsynligt. Der var i hvert fald ikke mange andre fra overklassedelen af familien Dula, som forsøgte at hjælpe Tom, James' lillebror Rufus undtaget. Han vidnede i hvert fald positivt om Tom's mor.

Det er altså muligt, at James Horton var manden, men det kunne også være andre, og hvad nu hvis denne person var faktisk James Isbell? Han havde været en officer sammen med Zebulon Vance selv om de tjente i forskellige regimenter. De havde begge forladt den konfødererede hær i slutningen af 1862 for at gå ind i politik. Vance for at blive guvernør i North Carolina og Isbell for at blive medlem af statens lovgivende forsamling. De havde altså begge været i politik og havde opholdt sig i statshovedstaden Raleigh samtidigt, så James Isbell kan sagtens have hjulpet Vance et eller andet sted undervejs. Og Vance, som selv voksede op i Buncumbe County, omkring 75 fra Ibells hjem i Caldwell County, kan måske have kendt James Isbells familie, som også tidligere havde ganske stor indflydelse. Og som nævnt var Vance nystartet som advokat efter at være blevet løsladt efter borgerkrigen. Han havde ingen formue og stort set ingen indtægt, men måske har nogen faktisk betalt ham for at tage sagen? De fleste går ud fra, at han tog sagen "pro bono", men faktisk er der ingen, der ved om han blev betalt; og slet ikke, hvis denne betaling ikke var officiel.

Men hvorfor skulle Isbell ønske at skaffe Tom en god advokat? Måske for at få ham dømt! Hvis han kunne overtale Vance til at tage sagen, ville Tom have, hvad der så ud som en meget fin repræsentation! Hvis Isbell så samtidigt kunne overtale Vance til ikke at være alt for god i forsvaret, på samme tid som han (Isbell) havde sikret at indicierne mod Tom blev stærkere af nogle få betalte vidner, kunne han måske bevirke, at Tom ikke blev frikendt. Og selv om Vance tilsyneladende gjorde sit bedste, er der stadig er nogle ting, han kunne have gjort mere ud af i sit forsvar, fx de spørgsmål, som ikke blev stillet (omtalt i artiklen Underlige og manglende vidneudsagn), ligesom uoverensstemmelserne med datoerne kunne have været anvendt i hans appel. Også Toms ulovlige "bortførelse" fra Tennessee burde nok have været nævnt for selv i 1866 var det ikke tilladt ride ind i en anden stat og arrestere en eftersøgt og tage ham med tilbage. Anholdelsen skulle foretages af de lokale myndigheder, og derefter skulle der fremsendes en udleveringsbegæring, som skulle godkendes af – i dette tilfælde Tennessees – justitsministerium, før en fange kunne udleveres. Så når et eftersøgningshold red ind i Tennessee og anholdt Tom og derefter bragte ham tilbage til North Carolina var det en klar ulovlig handling.

Så jo, jeg tror faktisk at James Isbell var involveret i Lauras død på en eller anden måde, og selv hvis han ikke slog hende ihjel eller fik hende slået ihjel, så havde han afgørende indflydelse på at Tom blev dømt og hængt, og jeg tror ikke på, at det kun var for almenvellets skyld.  Men hvad så med Toms tilståelse? Frikender den ikke James Isbell for skyld? Måske i mordet, men ikke i at sørge for at Tom blev hængt. I de næste artikler vil jeg se nærmere på denne og en anden tilståelse.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen