Kronologi

Her følger et forsøg på at lave en kronologi over de begivenheder, der skete før, op til og efter mordet på Laura Foster. Kronologien er mest detaljeret lige før og efter tidspunktet for det formodede mord. hvor der er flest vidneudsagn at trække på.

Torsdag den 20. juni 1845 Thomas C. Dula fødes i bebyggelsen Reedy Branch ved den lille by Elkville, i Wilkes County, North Carolina, som søn af Thomas P. Dula og Mary Keaton Dula. Han er (sandsynligvis) det yngste af familiens seks eller syv børn.
1854 Thomas P. Dula dør og efterlader sin hustru og seks (måske syv) børn.
Senest omkring 1858 Tom Dula indleder et forhold til den 15-årige Ann Tripplet Foster, som han er vokset op få hundrede meter fra. Forholdet kan være startet tidligere, men i givet fald har Tom været meget ung.
 Juni 1859 Ann Foster gifter sig med den 20-årige James Melton. Hun fortsætter dog forholdet til Tom Dooley, hvilket bekræftes af hendes mor.
Februar 1861 Ann Melton får datteren Martha Jane eller Jean Martha (folketællingerne er ikke enige om navnet. Senere rygter i lokalområdet vil vide, at Tom Dooley var far til barnet, men alle officielle kilder opgiver at det var Anns mand James.
Ca., maj  1861 James Melton går ind i hæren og ender i 26. North Carolina Infanteriregiment.
Lørdag den 15. marts 1862 Tom Dooley lyver sig ældre, og melder sig til sydstaternes hær. Han indrulleres i 42. North Carolina Infanteriregiment, kompagni K, da regimentet blev oprettet i begyndelsen af april 1862.
Marts 1862 til Marts 1865. Tom bliver hurtigt udnævnt til regimentsmusiker (trommeslager), I samme kompagni gør også George Washington Anderson (Toms gode ven), samt flere andre af de, der senere kom i forbindelse med sagen, tjeneste, herunder Jesse Gilbert, der vidnede mod Tom, begge James Meltons brødre og den senere sherif i Wilkes County, William Hix.

James Melton såres i Slaget ved Gettysburg og indlægges på hospital. Senere såres han igen, og da nordstaterne senere  indtager Richmond tages alle de hospitalsindlagte som fanger og de overføres til en krigsfangelejr.

I løbet af krigen var Tom flere gange indlagt på hospital. De første gange (i efteråret 1862) som følge af en tilbagevendende feber (sandsynligvis tyfus), og fra august til oktober 1864 som følge af sår som han havde pådraget sig, formodentlig i Slaget om Hare's Hill ved Petersburg.

Fredag den 10. marts 1865 Tom Dooley og mange andre bliver taget som krigsfanger nær byen Kingston i det østlige North Carolina, hvor hans regiment deltog i Slaget ved Wyse Fork.
Torsdag den 16. marts 1865 Tom Dooley ankommer med flere andre krigsfanger til nordstaternes krigsfangelejr på Point Lookout i Maryland. Kort efter ankommer også James Melton til denne lejr.
Søndag den 9. april 1865 Sydstaternes øverstkommanderende, General Robert E. Lee overgiver sig til Generalløjtnant Ulysses S. Grant ved Appomattox Courthouse. Dermed er borgerkrigen de facto forbi, selv om de sidste sydstatstropper først overgiver sig den 25. juni.
Søndag den 11. juni 1865 Tom Dooley underskriver en troskabsed overfor Unionen. Hans navn er stavet forkert, og selve underskriften er et "x" så eden er formodentlig udformet af et vidne, som det ofte var tilfældet. Denne "Oath of Allegiance", er det eneste sted, hvor der findes en detaljeret, og neutral beskrivelse af Tom Dooley. Han beskrives som: 177 cm høj (5'9½"), mørkebrunt, krøllet hår og brune øjne.

Efter løsladelsen vendte Tom tilbage til Elkville, men præcis hvornår han nåede hjem vides ikke. Det formodes dog at have været i slutningen af juni eller begyndelsen af juli 1865. Senest da han kom hjem, fik han at vide at hans to brødre var døde i krigen. Hans ældre søster Eliza boede fortsat hjemme.

Ca. 14 dage efter Tom, løslades også James Melton, og også han vendte tilbage til Elkville.

Sensommer og efterår 1865. Tom Dooley og Ann Foster Melton genoptager deres forbindelse på trods af at Ann stadig er gift, og hendes mand også er vendt hjem fra krigen. Vidner forklarer, at under krigen (formodentlig mens mand og elsker var væk), dyrkede Ann sex med handelsrejsende og fragtmænd, der passerede området, mod at få nogle af de varer, fx spiritus og tobak, som de fragtede.
Torsdag den 1. marts 1866 Pauline Foster besøger tilsyneladende Laura Foster i German's Hill; i hvert giver hun senere vidneudsagn om, at hun ikke har set Laura siden 1. marts. Senere, på et ikke kendt tidspunkt, får hun en meddelelse fra Laura Foster med et sendebud. De eksisterende papirer fortæller ikke, hvad meddelelsen gik ud på, men denne episode og besøget hos Laura, indikerer at Pauline og Laura kendte hinanden inden Pauline kom til Elkville. I følge en af datidens aviser, var de illegitime kusiner, men det kom i så fald ikke frem under retssagen.
Den første uge i marts 1866 Pauline Foster ankommer til Elkville, nærmere bestemt bebyggelsen omkring Reedy Branch, angiveligt for at besøge sin bedstefar (som vi ikke i dag ved hvem var), men i realiteten for at blive behandlet for syfilis hos områdets eneste læge, Dr. George Carter. Pauline boede ellers i Watauga County, ikke langt derfra. Her havde hun i følge eget udsagn pådraget sig sygdommen. I sit vidneudsagn fra sagen i oktober samme år, fortæller hun, at hun er 21 år.

Hun besøger Ann og James Melton den dag hun ankommer (hun er en fjern slægtning til Ann), og de lover hende 21 dollars for en sommers arbejde i marken. Det tager hun imod, da hun har brug for pengene til sin behandling. Allerede på ankomstdagen træffer hun Tom Dula i Melton familiens hjem, og hun fortæller yderligere, at han stort set var der hver dag i den tid, hun var i området.

Begyndelsen af marts1866 Pauline begynder sine behandlinger for syfilis hos Dr. George Carter.
Midten eller slutningen af marts 1866 Tom Dula begynder besøge Laura Foster, og hendes far finder dem et par gange i seng sammen. Tom kommer som regel en gang om ugen og bliver af og til hele natten. Der har været spekuleret over, hvordan Tom kendte Laura, men de boede kun omkring 8 km fra hinanden og Laura var langt ude beslægtet med Ann Melton, så de kan have mødt hinanden gennem hende, eller han kan måske være blevet præsenteret for Laura af Pauline Foster, som jo kendte hende inden hun kom til Elkville.
Omkring 1. april 1866 Tom Dooley henvender sig til Dr.Carter med symptomer på syfilis, og det viser sig at han har sygdommen. Tom fortæller lægen, at han har fået sygdommen fra Laura Foster. Kort tid efter, kommer også Ann Melton i behandling.

Nogle dage senere fortæller Ann  Melton til Pauline, at det er Tom, der har smittet hende med syfilis, og at hendes mand, James også har sygdommen. Hun vil gå i seng med James, for så kan hun narre ham til at tro, at det er ham, der har smittet hende. Pauline fortalte i vidneskranken, at Ann og James ikke havde sex med hinanden i den tid hun var hos dem, så James må være blevet smittet et andet sted.

Marts til Maj 1866 Tom Dooley dyrker sex med både Ann Melton og Pauline Foster. De to førstnævnte ved nogle lejligheder sammen, og i mindst et tilfælde er han også sammen med George W. Anderson og Pauline Foster. Han er tilsyneladende hurtigt holdt op med at se Laura Foster, for senere fortæller hendes fra, at der var gået nogle måneder, siden hans sidste besøg.

I denne periode har Ann og Tom også et skænderi om hans forhold til en Caroline Barnes, en ung pige fra nabolaget.

Begyndelsen af april 1866 Ann Melton fremsætter trusler mod Laura Foster, som hun mener har smittet Tom Dula med syfilis.
Søndag den 13. maj 1866 Tom fortæller sin halvfætter Rufus D. Hall, at han vil ombringe den, der har smittet ham med syfilis. Hall fraråder ham at gøre noget sådant.
Søndag den 20. maj 1866. Tom besøger Laura Foster for første gang i et par måneder og taler med hende i en times tid i følge Lauras far, Wilson Foster. Muligvis har han også besøgt Laura om lørdagen, den 19. maj, men dette besøg, som refereres af dommeren i hans redegørelse til højesteret, kan være en sammenblanding med søndagens besøg. Der er mange datoforvekslinger i hele sagen.
Onsdag den 23. maj 1866 Tom besøger igen Laura. Wilson Foster er ikke hjemme, da Tom kommer, men han finder senere Tom og Laura siddende tæt sammen foran ildstedet.

Et vidne fortæller at hun har set Tom omkring 4½ km fra Laura Fosters hus. Vidnet supplerer med at fortælle, at han var til fods.                                        

Torsdag den 24. maj 1866 Tom  Dooley besøger Meltons hus om morgen før morgenmaden. Han fortæller at han har mødt Ann oppe på bakkekammen bag huset, og at hun har bedt ham om at hente noget alun, da hun har en øm mund. Et andet sted fortælles, at det er Toms mund, der er øm, og at Ann har sendt ham ned efter alun til ham selv. Tom beder om at låne en dunk, som han giver til Carson McGuire Dula (formodentlig identisk med Toms halvfætter, William C. McGuire Dula), og beder ham om at fylde den op med (hjemmebrændt) spiritus. Da McGuire ikke var i huset, må han være kommet sammen med Tom. Ann kommer senere hjem igen. Ann truer i Paulines påhør med at slå Laura Foster ihjel.

Carson Dula  besøger Ann Melton og giver hende en fyldt dunk med hjemmebrændt spiritus som hun skal give til Tom Dula. Ann lover at aflevere dunken til Tom.

Efter at have besøgt Meltons hus, besøger Tom Dula Ann Meltons mor, Lotty Foster, for at låne en hakke. Han vil udbedre stien der fører op til hans mors hytte. Et vidne ser Tom arbejde på vejen om eftermiddagen og aftenen og  to andre vidner bekræfter senere at stien er blevet udbedret.

Efter frokost forlader Ann Melton sit hjem med spiritussen, men i stedet for at bringe den til Tom, går hun i stedet til sin mors hytrte. Hun sender en lille pige til Toms hjem, for at give ham besked om spiritussen, men Tom er ikke hjemme. Han kommer dog senere til Lotty Fosters hytte alligevel, hvor han taler med Ann Melton, og ved tre-tiden går de hver til sit.

Om aftenen mødes Ann Melton, Lotty Foster og Tom Dooley i bakkerne i nabolaget af Meltons hus. Her sidder de hele natten og drikker spiritussen, som Tom havde fået. Til trods for, at det var anklagerens eget hovedvidne, der fortalte om dette drikkegilde, blev det ignoreret i rettens fremstilling af sagen og afvist som løgn. I følge uofficielle kilder deltog flere andre i drikkegildet, men det kom i så fald ikke frem under sagen. Senere fandt et vidne spiritusdunken under et træ på det sted, hvor Tom, Lotty og Ann efter hendes udsagn havde siddet.

Flere personer er samlet hos Meltons om aftenen, blandt andre Pauline Foster, James Melton, Jonathan Gilbert og Washington Anderson, men altså ikke Tom Dula og Ann Melton.

Laura Foster bliver oppe til efter hendes far er gået i seng. Han ved derfor ikke, hvad hun foretager sig.

Fredag den 25. maj 1866 omkring kl. 05. Laura står op og forlader det hus, hun deler med sin far og søskende. Det er muligt at hun taler med nogen, men i hvert fald kommer hun ind igen efter få minutter. Wilson Foster hører hende åbne et skab, og derefter gå i seng igen. Så falder han selv i i søvn igen.

Omkring dette tidspunkt kommer Ann Melton hjem til sit hus efter at have været ude hele natten. Hendes sko og  hendes kjole er våde, som om hun har siddet og gået i vådt græs.

Mellem 5 og 6 møder Betsy Scott Laura Foster i nærheden af Angeline P. Scotts hus. Laura fortæller hende at hun er på vej til Bates Place for at møde Tom Dooley. Laura havde et par dage tidligere fortalt hende i al fortrolighed, at hun ville stikke af sammen med Tom.

Fredag den 25. maj  1866 omkring kl. 06 Wilson Foster vågner igen, og opdager at Laura er væk. Da han ser ud, opdager han, at også hans hest er væk. Det samme er det reb, som hesten har stået bundet til et træ med. Han giver sig til at følge hestens spor forbi Angeline Scotts hus og i retning af Bates Place.

Nogenlunde samtidigt møder Carl Carlton Tom Dula på stien, der fører gennem hans gård. Denne sti kommer fra familien Fosters hus og fører blandt andet til Bates Place. De to taler kort sammen, og Tom spørger om stien også fører til Kendalls hus?

Fredag den 25. maj 1866 omkring kl. 07 Wilson Foster mister sporet af hesten ved Bates Place, og går i stedet til James Scotts hus et stykke derfra, og i retning mod hans eget hus. Her spiser han morgenmad.
Fredag den 25. maj 1866 lidt før kl. 08 Hezekiah Kendall møder Tom Dula, der kommer i retning fra Carltons hus, og går i retning mod Bates Place. Kendall indrømmer, at vejen også fører til mange andre steder, og at det blandt andet er den nærmeste vej til Dulas eget hjem.
Fredag den 25. maj 1866 omkring kl. 08. Efter morgenmaden hos Scotts fortsætter Wilson Foster til James Meltons hus (det er tilbage mod Bates Place), hvortil han kommer omkring kl. 8. Ann Melton ligger i sengen. Han bliver der omkring et kvarter. Tom Dooley kommer til James Scotts hus (Carltons hus, Kendall's hus og Scotts hus ligger alle ved stien fra Wilson Fosters hus til Reedy Branch bebyggelsen). Han taler nogle minutter med fru Celia Scott og spørger efter hendes bror, George Washington Anderson. Han fortsætter så mod Meltons hus (senere ad samme sti).

Mary Dula forlader sit hjem for at gå et ærinde.

Fredag den 25. maj 1866 lidt efter kl. 08. Wilson Foster har forladt Meltons hus, og går nu rundt og spørger i andre huse, om man der har set hans datter og hans hest. Det bruger han det meste af dagen på.

Tom Dooley ankommer til Meltons hus, hvor han fører en hviskende samtale med Ann Melton. Pauline Foster ser ham og taler med ham, da hun kommer ind fra marken for at malke køerne. Efter at have malket en enkelt ko, kommer hun igen ind i huset, men der er Tom gået.

Fredag den 25. maj 1866, mellem kl. 08 og 09. Tom kommer til Lotty Fosters hus for at bede om noget mælk, hvilket han får. Lotty Foster ser ham gå mod hans mors hytte.
Fredag den 25. maj 1866 ved frokost Pauline Foster kommer tilbage til huset for at spise og finder Ann stadig i sengen. Hun er stadig i seng, da Pauline igen går i marken, hvor hun arbejder til kl. 15 med James Melton og daglejeren Jonathan Gilbert.

Mary Dula kommer tilbage til sit hus efter sit ærinde. Hun finder Tom liggende på sengen.

Fredag den 25. maj 1866 om eftermiddagen Tom Dooley forlader ikke sin mors hus i løbet af eftermiddagen. Jesse Gilbert vidner om, at han har mødt Mary Dula om eftermiddagen, og at hun har udtalt, at hun ikke ved hvor Tom er. Mary nægter under sagen at have sagt til Gilbert, at hun ikke vidste hvor Tom var.
Fredag den 25. maj 1866 om aftenen Tom forlader huset mens hans mor laver aftensmad, og efter hendes udsagn går han ud i laden. Lotty Foster og hendes søn Thomas, siger dog, at de har set ham på vejen der dels fører til Bates Place og dels til Meltons hus. Thomas Foster tilføjer, at da han lidt senere besøger Meltons hus, er Ann der, men ikke Tom.

Mary Dula fortæller, at Tom er tilbage til aftensmaden, og at han ikke senere forlader huset men går i seng til sædvanlig tid. Han forlader tilsyneladende ikke huset om natten; i hvert fald hører hans mor ham om natten udstøde et suk, og hun går ind for at se til ham, fordi han tidligere har klaget over kulderystelser.

Wilson Foster, der har opgivet sin eftersøgning, vender tilbage til Meltons hus. Her bliver han et par timer, sammen med en del andre mennesker, blandt andre Ann Melton (som stadig ligger i sengen), Pauline Foster, Anns bror, Thomas, George Washington Anderson, Jonathan Gilbert og Will Holder (nævnes ikke andre steder i forbindelse med sagen). James Melton nævnes ikke, men det må formodes at han også var til stede, og der har muligvis også været andre. Man hygger sig med pratical jokes, blandt andet sætter Thomas Foster ild til Wilson Fosters kindskæg.

Efter "underholdningen" går Wilson Foster til James Meltons bror og nabo, hvor han overnatter. Thomas Foster og Pauline snakker sammen til sent på aftenen. Ann Melton står op og klæder sig på. Thomas og Pauline går i seng sammen. De hører ikke om Ann forlader huset i løbet af natten.

Lørdag den 26. maj 1866 om morgenen Wilson Foster forlader Francis Meltons hus og går til sit eget hjem. Her finder han hesten. Rebet den var bundet med er knækket, og omkring 60 cm er tilbage. Enden af rebet er flosset.

Tom Dula spiser morgenmad hjemme, og besøger derefter familien Meltons hus. Han fortæller at han kommer for at hente sin violin, som han åbenbart har efterladt tidligere, og for at få sine sko repareret. (James Melton var åbenbart en habil håndværker. Han fungerede både som skomager, snedker og vognmager). Tom taler en halv times tid med Ann Melton. Derefter går han igen hjem til sig selv, men han kommer igen om aftenen hvor han underholder på violinen til sengetid. Han overnatter hos Meltons.

Der etableres nu en egentlig eftersøgning med adskillige deltagere (omkring 80), der strækker sig over en uges tid. Herefter nedtrappes eftersøgningen, men der søges fortsat, dog med færre mennesker. Dog er der stadig mange der deltager på søndage, hvor de ikke arbejder.

Søndag den 24. juni 1866 Eftersøgningen denne dag omfatter området i nærheden af Dulas hus, samt området omkring Bates Place. Ved sidstnævnte område findes resten af et reb, bundet omkring et korneltræ. Wilson Foster identificerer rebet som det, hesten har været bundet med. Han genkender det, fordi han selv har flettet det.

Samme dag besøger Tom Dula igen familien Melton, og James Melton fortæller ham, at nogle "Hendricks" anklager ham for mordet. Hvilke "Hendricks" er uklart, da der var mange i området, og de specificeres ikke nærmere.

Mandag den 25. juni 1866 Tom besøger de omtalte "Hendricks", for at "give dem "nogle bank", men kommer om aftenen nedtrykt tilbage til Meltons hus. Tom overnatter hos Meltons, og benægter at have noget med mordet at gøre, men at "Hendricks" lyver om ham. Han fortæller Ann og Pauline, at han vil stikke af, men at han vil komme tilbage til jul for at hente sin mor og Ann.
Tirsdag den 26. juni 1866, tidligt om morgenen Tom Dula forlader området. Det viser sig senere, at han er vandret til Watauga County, og derfra videre ind i Tennessee.
Torsdag den 28. juni 1866 Foranlediget af en anmeldelse fra Wilson Foster anmoder fredsdommeren i Elkville, P. Carter, sheriffen i Wilkes County, William Hicks, om at anholde Thomas Dula, Ann Pauline Melton, Ann Pauline Dula og Granville Dula i forbindelse med Laura Fosters mystiske forsvinden fra sit hjem.
Fredag den 29. juni Ann Melton, Ann Pauline Dula og Granville Dula anholdes, og forhøres af fredsdommer Carter, som finder dem uskyldige og løslader dem igen. To edsvorne vicesheriffer, Ben Ferguson og John (Jack) Adkins sendes efter Tom Dula.
Ca. 4. juli 1866 Tom Dula kommer til Trade, Tennessee, hvor han får arbejde på Oberst J. W. Graysons gård. Tiden fra Tom forlader Elkville til han kommer til Trade indikerer, at han ikke har "skyndt sig", men hvad han har lavet undervejs ved ingen i dag. Noget tyder dog på, at han har gjort ophold i Watauga County, da historien fortæller, at han her tager navneforandring til Hall. Sidstnævnte kan dog ikke dokumenteres i dag.
Mandag den 9. juli 1866 Tom Dula forlader igen gården efter at have tjent nok til at købe et par nye støvler.
Tirsdag den 10. juli 1866 Tom Dula anholdes af de to vicesheriffer med hjælp fra oberst Grayson.´
Onsdag den 11. juli 1866 De to vicesheriffer og oberst Grayson fører Tom til Wilkesboro, hvor han indsættes i byens fængsel.
Ca. den 16. juli 1866 Pauline Foster og hendes bror vender tilbage til deres hjem i Watauga County. Under opholdet her, tager Pauline en tur til Tennessee af grunde, der ikke blev oplyst under sagen.
Omkring 25. juli 1866 Ann Melton og en ukendt Sam Foster tager til Watauga og overtaler Pauline til at vende tilbage til Elkville.
Omkring 10. august 1866 Ann Melton tager Pauline Foster med ud for at vise hende Lauras grav. Pauline går dog ikke med hele vejen.
Omkring 17. august 1866 Pauline Foster fortæller i beruset tilstand til Ben Ferguson og John Adkins, at hun og Tom Dula har myrdet og begravet Laura Foster. Senere siger hun, at det kun var en spøg, foranlediget af, at Ferguson havde sagt, at grunden til at hun var taget til Watauga var, at hun havde myrdet Laura Foster.
Omkring 20. august 1866 Pauline Foster og Ann Melton har et stort skænderi under et besøg hos Celia Scott, hvor de gensidigt beskylder hinanden for at vide mere om mordet end godt er.
Omkring 28. august 1866 Pauline Foster anholdes som medskyldig i mordet på Laura Foster og indsættes i fængslet i Wilkesboro.
Omkring 1. september 1866 Pauline forhøres og vælger at blive anklagerens vidne. Hun beskylder Ann Melton for mordet, og lover at føre en eftersøgningsstyrke til Lauras grav.
Omkring 2. eller 3. september 1866 Pauline Foster fører en eftersøgningsstyrke til et sted i nærheden af det sted, hvor hun mener Laura er begravet. James Isbell og David Horton finder en grav, og liget identificeres som Lauras. På dette tidspunkt har Tom Dula været anholdt og siddet fængslet i næsten tre måneder, uden at man har vidst om der overhovedet var begået en forbrydelse.
Omkring 3. eller 4. september 1866 Ann Melton anholdes som medskyldig i mord på Laura Foster.
Mandag den 1. oktober 1866 Sagen kommer for en storjury i Wilkes County, og denne fastslår, at der er grund til at rejse tiltale mod Tom Dula og Ann Melton. Forsvareren, Zebulon Vance, begærer sagen overflyttet til Iredell County, da han ikke mener at de to kan få en retfærdig retssag hjemme i Wilkes.
Fredag den 19. oktober 1866 Sagen kommer for i Statesville i Iredell County. Vance begærer de to sager behandlet hver for sig, hvilket bevilges. Tom Dulas sag skal afgøres først, og derefter Ann Meltons.
Søndag den 21. oktober 1866 Retten i Statesville afsiger dødsdom over Tom Dula. Vance protesterer mod afgørelsen men afvises. Sagen appelleres til staten North Carolinas højesteret. Højesteret finder at der er begået rettergangsfejl, og at sagen skal gå om.
Onsdag den 17. april 1867 Sagen kommer igen for retten, men forsvareren begærer udsættelse på grund af tre vidner, der er udeblevet fra sagen.
Torsdag den 16. oktober 1867 Sagen kommer for retten endnu engang, men denne gang er det anklageren, der begærer udsættelse, da tre af hans vidner er udeblevet.
Fredag den 13. december 1867 North Carolinas guvernør nedsætter en særdomstol, der skal tage sig af Tom Dooleys sag og flere andre sager, der ikke er gjort færdige. Som dommer udpeges William Shipp, der senere bliver statens justitsminister.
Tirsdag den 21. januar 1868 Tom Dooleys forsvarer anmoder igen om, at de to sager behandles separat, hvilket bevilges. Der afsiges igen dødsdom over Tom Dooley. Henrettelsesdatoen fastsættes til 14. februar 1868. Endnu en gang appelleres og endnu engang bevilges dette. Højesteret afviser appellen.
Mandag den 13. april 1868 Tom Dula fremstilles for dommeren i Statesville, der fastsætter henrettelsen til at finde sted den 1. maj 1868 mellem 12 og 16.
Torsdag den 30.april 1868 Tom Dulas søster overbringer ham en besked fra moderen, hvori hun anmoder ham om at tilstå mordet, men han svarer ikke på beskeden. Tom forsøger at flygte fra fængslet, men opdages. Han tilkalder en af forsvarerens assistenter, som han overrækker en skriftlig tilståelse med besked på ikke at afsløre denne før efter hans død. Om natten sover han kun en halv time i alt.
Fredag den 1. maj 1868. Omkring 3.000 mennesker fylder gaderne i Statesville. Nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Mange fra Wilkes County, og mange af Tom Dulas tidligere soldaterkammerater fra krigen er til stede.

Kl. 12.42 føres Tom Dooley ud af fængslet. Tom anbringes på en kærre, hvor også hans kiste står. Med på kærren er også hans søster og svoger.

Kl. 13.08 ankommer kærren til en mark ved siden af jernbanestationen, hvor der er rejst en galge. Sheriffen, William Wasson, lægger rebet om Toms hals og gør ham opmærksom på, at han har ret til at tale, og han taler i ca. 1 time om sin barndom, krigen, politik og andet, men ikke om mordet, bortset fra at han anklager en række mennesker, bl.a. James Isbell for at have vidnet falsk mod ham.

Kl. 14.24 trækkes kærren væk under Tom Dula. Han falder ca. 60 cm men halsen brækker ikke. Han hænger dog roligt i rebet og trækker vejret i endnu omkring 5 minutter. Efter 10 minutter kan der ikke længere mærkes puls, og 14.37 erklærer lægen, Dr. Campbell,  Thomas C. Dula for død.

14.57 skæres liget ned og overgives til hans søster og svoger, der bringer liget hjem til Elkville, hvor han begraves nogle dage senere på et familiegravsted på jord, der tidligere tilhørte hans farfar, nu hans fætter.

Oktober 1868 Sagen mod Ann Melton indledes men på grund af den skriftlige tilståelse fra Tom Dooley afvises sagen. Ann frikendes og vender tilbage til Elkville efter mere end to år i fængsel. Ann dør en gang mellem 1871, hvor hun føder sin datter, Ida, og 1876, hvor James Melton får et barn med sin nye hustru, Louisa Gilbert.
2001 En gruppe borgere i Wilkesboro indgiver en anmodning til North Carolinas guvernør  om at Tom Dooley skal frikendes for alle anklager. Senere ændres ansøgningen til en ansøgning om benådning, idet en frikendelse vil kræve en ny sag ved samme domstol som i sin tid dømte Tom.

Wilkes Playmakers opfører for første gang, hvad der skal vise sig at blive en årlig tilbagevendende forestilling om Tom Dooley-historien.

2009 Guvernør Mike Easley afviser at benåde Tom Dooley.

- Til Top -

- Tilbage til Historien -