Californiens og Arizonas ørkener (8 - 14 dage)

Opdateret marts 2024 (oprindeligt skrevet i marts 2015)

Der er ørkener mange steder i USA, fx i Nevada, Utah og New Mexico foruden de to stater der omtales på dette turforslag. Ud over ørkenlandskaber, er der naturligvis også mange andre ting, man kan se på turen, fx storbyer osv., men her koncentrerer jeg mig om ørkenerne. Så kommer der nok tip om de andre ting en anden gang.

Tips: Hvis man besøger de her omtalte nationalparker og nationale monumenter, og måske flere til, bør man nok overveje at købe et Annual Pass ved det første besøg. Et sådant koster $ 80 og giver gratis adgang til samtlige nationalparker og nationale monumenter i USA. Der er derfor ingen priser på entre til disse steder. Entre til statsparker og private parker er ikke dækket af kortet.

Inden man besøger en nationalpark eller et national monument, er det en god ide at slå stedet op hos National Park Service for at undersøge, om der er nogen advarsler for den pågældende park. Det kan være om lukkede veje, dårligt vej eller lignende.

Turen tager sit udgangspunkt i Los Angeles, men man kunne også have startet den i Phoenix, Arizona (eller måske endda Las Vegas), men igen har jeg valgt lufthavn efter, hvor nemt det er at komme dertil. Man kan naturligvis bruge flere dage i Los Angeles alene, men det er ikke formålet med dette turforslag, så det er baseret på, at man forlader byen allerede dagen efter ankomst. Første etape forudsætter et hotel nær byens lufthavn.

1. Etape: Los Angeles, Californien til Yuma, Arizona (288 miles, 463 km)

Joshua Tree i Joshui Tree National Park.

Fra hotellet findes ud på Interstate Highway 10 mod øst. Efter omkring 50 miles på motorvejen nås byen Indio. Herfra skiftes til California Road 86 (CR) mod syd. Kort før man drejer mod syd, kan man tage en afstikker ad CR 62. Kør ca. 25 miles mod nordøst ad denne til Joshua Tree National Park. Her mødes to forskellige ørkenøkosystemer, nemlig Coloradoørkenen og Mojaveørkenen. Vil man ofre en ekstra dag, kan det betale sig at finde overnatning i nærheden, så man kan opleve parken om aftenen eller om morgenen. Parken har sit navn efter de mange joshuatræer, der findes i området. Joshuatræerne er en art agaver, men ligner ikke disse, som de er flest. Ud over disse træer kan man også se forskellige kaktusser, laver og mange andre planter. Blandt katusserne er de såkaldte cholla katus, især den art, der kaldes "teddy bear" interessant. De ser ud som om, de er bløde som en teddybjørn hvilket er årsag til navnet, men tro mig; det er de ikke. De er fyldt med små nederdrægtigt skarpe nåle. Der er selvfølgelig også dyr i parken, fx de sjældent sete pumaer og losser, og tykhornsfår og de mere almindelige mulhjorte er blandt de større. Flagermus, kaniner, harer og mange forskellige gnavere har også deres hjem i parken. Også fugle er der mange af, men træerne er det, som imponerer mig mest.

Fortsæt mod syd ad CR 86. Denne vej er faktisk firesporet på det meste af strækningen mod syd. På vej mod syd kører man forbi saltsøen The Salton Sea, men hvis man vil helt ned til søen, skal man forlade hovedvejen. Søen ligger lige over den berømte/berygtede San Andreas forkastning, som har været årsag til mange jordskælv i Californien. Mere end 400 fuglearter er observeret ved søen, blandt andre den hvide pelikan. Søens overflade ligger omkring 70 meter lavere end havets overflade, mens vejen ligger noget højere i terrænet. Vejen følger søen i omkring 35 miles, og ca. 30 miles længere mod syd møder man Interstate Highway 8. Syv miles yderligere mod syd ligger den mexicanske grænse. På den nordlige side af grænsen ligger byen Calexico og på den sydlige ligger Mexicali! Med mindre man har lyst til et besøg i Mexico, er det dog nemmest at tage I-8 mod øst. Husk at hvis man har planer om at køre til Mexico, skal man give udlejningsselskabet besked på forhånd.

30 miles efter at være kørt på I-8 kommer man til det imponerende klitområde, Imperial Sanddunes, også kaldet Algodones Dunes. Området er 70 km langt og 10 km bredt med klitter, der rejser sig op i 150 til 200 meters højde. Et imponerende syn, men man skal være opmærksom, hvis man går tur i området. Pludseligt kan der komme en ATV over toppen på klitten.  Fra klitterne er der kun ca. 20 miles tilbage til Yuma, der er kendt for at være USA's  - måske verdens varmeste by. 175 dage om året er temperaturen over 32 grader, og den højeste temperatur, der er målt i byen, er 51 grader. Varmest er det i juli med gennemsnitstemperaturer mellem 28 og 41 grader (nat og dag). Til gengæld er der meget tørt. Det regner kun 16 dage om året og nedbørsmængden er ca. 85 mm pr. år (mod 700 mm i Danmark). Da vi var der, var det knastørt og temperaturen var 45 grader i skyggen, som dog var ikke eksisterende, når man var udendørs.

Cellebygninger, Yuma Territorial Prioson

Hvad skal man så se i Yuma? Det mest interessante er nok det tidligere Yuma Territorial Prison, som nu er museum. Museet ligger i den nordlige udkant af byen, lige ved Coloradofloden, og med udsigt til en gammel spansk missionsstation. Denne ligger på den anden side af floden og dermed i Californien. Mod syd er det grænsen mellem USA og Mexico, der følger floden. I fængslets kun 33-årige historie nåede over 3.000 fanger, heraf 29 kvinder, at sidde her under mildt sagt ubehagelige forhold. Frost om vinteren og ekstrem varme om sommeren. Alligevel var byens borgere misundelige på fangerne, for fængslet havde elektricitet og dermed ventilation, hvad man normalt ikke havde i almindelige beboelseshuse. Én af de mere spændende kvinder, som sad i fængslet - under knap så ubehagelige forhold, var Pearl Hart, som man kan læse mere om i artiklen Diligencerøver og cigarhandler under Historie(r). Vær opmærksom forskellige at museet har åbent 7 dage om ugen bortset fra juledag. Der er dog forskellige åbningstider, så tjek på statsparkens hjemmeside. Entreen er $10 for voksne, 8 for pensionister og 5 for børn mellem 7 og 13.

Beregn 1 dag til denne tur, 2-3, hvis man også besøger Joshua Tree National Park.

2. Etape: Yuma, Arizona til Tucson, Arizona (297 miles, 478) km.

Organpipe kaktus i Organpipe Cactus National Monument

Turen her er beregnet som motorvejsforlægning det meste af vejen. Motorvejen (I-8) går gennem Sonora ørkenen, og efter ca. 165 miles kan man forlade motorvejen og køre mod syd ad Arizona Road 85. Den fører til endnu et markant naturområde, nemlg Organpipe Cactus National Monument. I alle parkerne på denne tur, findes såvel klapperslanger som skorpioner, men vi har aldrig selv mødt nogen af delene. Det farligste er typisk bilkørslen, og det er vigtigt både for en selv, men også for cyklister og fodgængere, at man tager hensyn og overholder hastighedsbegrænsningerne, også selv om de af og til er meget lave. Bortset fra bilulykker er sol, varme og dehydrering de største trusler (og det gælder også i Yuma og de andre ørkenområder, der besøges). I stedet for shorts og t-shirt kan løse, lange bukser og løse, langærmede bluser/skjorter anbefales. Hat, gerne med såvel skygge som beskyttelse af nakken er et must. Utildækkede områder bør beskyttes med solcreme med høj beskyttelsesfaktor, gerne 40 eller 50. Solen er meget skarp og et UV-indeks på mellem 10 og 12 er ikke unormalt og det kan komme helt op på 15. Så forbrændinger kan opstå efter kun få minutters ubeskyttet ophold i solen. Også temperaturen har betydning. Den kan i direkte sol i middagsvarmen sagtens komme over 60 grader, så drik masser af vand. En spadseretur på en halvtimes tid, kræver mindst en halv til en hel liter vand pro persona. 

Det mest interessante i parken er naturligvis de kakti, der har givet den navn, og man kan også se saguaro kakti, men dem vender jeg tilbage til :-). Når man er færdig i parken tager man AR 85 mod nord til den møder AR86, og derfter denne til Tucscon. Her er det en god ide at finde et hotel sydøst for byen, nær I-10.

På begge sider af Tucson ligger Saguaro National Park, hvor det er de meget store og gamle Saguarokaktus, der dominerer. Det er de kaktus, som de fleste husker fra Anders And (og fra westernfilm). De kan blive flere hundrede år gamle og over 20 meter høje. Ser man en sådan kaktus med "arme", kan man være sikker på, at den er gammel, idet kaktusserne først danner arme, når de er mellem 75 og 100 år - og nogle gør det aldrig. Den del af parken som ligger vest for byen har en meget stor koncentration af disse og mange andre kaktus, og jeg kan kun anbefale den. Der er også kaktus i parkens østlige del, men der er ikke grund til at bruge tid på begge dele.

Saguaro Kaktus i Saguaro National Park - den vestlige del.

Har man tid til overs kan man i stedet afvige fra turens formål og aflægge et besøg i Pima Air and Space Museum, som ligger i den sydøstlige del af byen, nær I-10. Det er et af verdens største flymuseer, og er man flyentusiast, kan man bestemt få sin lyst styret. På museet kan man både se militære og civile fly, foruden rumkapsler fra Mercury- og Apollomissionerne på rumfartsdelen. Her kan man også se verdens hurtigste fly, X-15, som har en hastighedsrekord på over 7.000 km i timen. Desværre havde det kun brændstof til 47 sekunders flyvning. Blandt flyene er min egen favorit det fly, som efter både min og Tims mening er verdens smukkeste, spionflyet Locheed SR71 Blackbird, som er placeret i Hangar 1. Nogle fly er udstillet i de fire eller fem hangarer, men mange er placeret i det fri, fx transportflyet Super Guppy, der ligner en forvokset, gravid mus, indtil flere B-52 bombemaskiner og den underligt udseende B-36 bombemaskine, som havde et vingefang på 70 meter, seks motorer og propellerne siddende bag på vingen, ikke foran på denne. Entreen til museet er $19,50 for voksne. 16,75 for pensionister og  og 12 for børn mellem 5 og 12 år.

Der bør afsættes en dag til transporten fra Yuma til Tucson og en dag til besøg i nationalparken og evt. museum.

3. etape: Tucson til Tombstone og retur (140 miles, 225 km)

Indgangen til Boothill Graveyard i Tombstone

Næste dag er afsat til en udflugt mod øst. I ørkenen, ca. 70 miles sydøst for Tucson, ligger den gamle søvmineby Tombstone, som nok er mest kendt for revolverduellen  i OK Corral mellem brødrene Earp og Doc Holiday på den ene side og Clanton brødrene og deres hjælpere på den anden. Byen er helt bestemt et besøg værd. Efter ca. 38 miles på I-10, ved byen Benson, går AR 80 fra mod syd, og 25 miles senere er man i Tombstone. Byen er holdt i den gamle westernstil med falske facader, hævede fortov og så videre. Flere gange om dagen, kan man overvære genopførelse af den berømte revolverduel (mod betaling naturligvis: $10), som i virkeligheden kun varede 30 sekunder. Man kan også besøge en af byens - nu nedlagte - sølvminer. Inden man forlader byen igen, bør man også besøge byens gamle kirkegård, Boothill Graveyard, som er berømt for blandt andet at huse, de der blev dræbt i skudduellen foruden mange andre. Specielt interessant er de mange gravskrifter, der kan være meget lakoniske: "Two chinese", oplysende: "Van Houen, Murdered" eller ligefrem poetiske: "Here lies Lester Moore. Four slugs from a 44. No les - No more." Lester Moore var en postbestyrer, som blev skudt af en kunde, der var utilfreds med, at en pakke, han afhentede, var blevet beskadiget under transporten. Entre til kirkegården er $3.

Har man mere tid kan man fortsætte yderligere 25 miles mod syd til byen Bisbee, hvor det især var kobber, der blev udgravet. Her kan man se en såkaldt "åbent-bruds" mine, Lavender Pit, og man kan komme ned i en traditionel kobbermine, Copper Queen. I sidstnævnte kører man rundt i små minetog. Pris $16 for voksne; 8 for børn mellem n6 og 12. Og så er det tid til at vende tilbage til Tucson.

Denne etape kan klares på knap en dag og der vil være tid til at se mere til Tucson efter tilbagekomst.

4. etape: Tucson, Arizona til Williams, Arizona (293 miles, 472 km)

Montezuma Castle

Så skal vi nord på igen, og endnu engang forlægning ad motorvej en stor del af vejen. Indledningsvis tages I-10 fra Tucson til Phoenix, hvor der skiftes til I-17 mod nord til Flagstaff. Ca 207 miles (333 km) fra Tucson, er det er en god ide at tage et break. Kør fra motorvejen ved byen Camp Verde (Exit 289) og følge skiltene til Montezuma Castle National Monument. Stedet har intet med Aztekerkongen Montezuma at gøre (bortset fra navnet), men er et eksempel på de klippeboliger, som var så almindelige i det, der nu er det sydlige USA, indtil de fleste af dem pludselig blev forladt omkring 12- eller 1300. Man kan ikke komme ind i bygningen, men der er et besøgscenter, og man kan beundre den udefra, hvorfra den faktisk er særdeles imponerende. En sti rundt i området fører forbi adskillige ørkenplanter, og her er der skilte, så man kan se, hvad man ser! Kør tilbage til motorvejen og fortsæt mod nord. Ved frakørsel 298 kan man forlade motorvejen igen, for at tage en lille afstikker. Drej til højre efter afkørslen, og efter en halv mile (800 m) drejes til højre ad County Road 119, en smal vej, der også kaldes Montezuma Well Road. Følg vejen ca. 3 miles og drej derefter til venstre til Montezuma Well, et jordfaldshul, som der hver dag strømmer næsten 4 millioner liter ferskvand ud i fra to underjordiske kilder. Vandet indeholder store mængder kulstof og arsenik og bør ikke drikkes!! Efter besøget her vender man tilbage til motorvejen og fortsætter mod nord til I-17 stopper, når den rammer I-40. Tag i-40 mod vest til dagens mål i Williams. Har man god tid kan man i stedet køre lidt tilbage ad I-17 til Exit 289 igen, og så tage AR 260 og senere U.S. 89 mod nordvest. Denne når I-40 lidt vest for Williams, og man skal derfor tilbage mod øst. Turen er ikke længere end motorvejsturen, men da vejen er mindre (og meget kønnere) tager den noget længere tid, knap to timer mod godt en time. Har man masser af tid, ligger Williams kun omkring 100 km syd for Grand Canyon, men et besøg her er ikke en del af denne tur. Vil man bare bruge en enkelt dag på et besøg, bør man prøve Williams - Grand Canyon Railroad, så man også får oplevelsen af at køre i et gammelt tog med indlagt togrøveri mm. Det giver omkring 3 timer ude ved kløften. Morgenmaden i Williams kan indtages på Twister, en cafe i typisk 50'er stil med plastic og masser af vinyl.

Beregn 1 dag til denne etape.

5. etape: Williams, Arizona til Death Valley, Californien (430 miles, 692 km)

Dagens etape fører forbi et af de mest populære rejsemål, nemlig Las Vegas, og her kan man selvfølgelig lægge et besøg ind af så mange dages varighed, som man nu har lyst til. Det er dog ikke en del af denne tur, og regnes derfor ikke med i etapens varighed. Tag I-40 videre mod øst fra Williams 45 miles (73 km) til byen Seligman. Her forlader man motorvejen og kører strækningen til Kingman ad Historic Route 66, som er et af de bedste bevarede stykker af "The mother road". Brug lidt tid i Seligman til at nyde alle de gamle Route 66 restauranter og butikker. En af de interessante restauranter er Roadkill Cafe med mottoet: You kill it, we grill it". De leverer dog også selv kød :-). På turen ad den gamle Route 66 kommer man ind i Hualapai reservatet, og man passerer stammehovedstaden Peach Springs. Undervejs kan man også flere steder se de berømte reklameskilte for barbercremen Burma-Shave, som tidligere stod over hele USA. Hver serie bestod typisk af seks skilte med en sammenhængende tekst, fx  "Does your husband  - Misbehave - Grunt and grumble  - Rant and rave - Shoot the brute some - Burma-Shave". Fortsæt til Kingman, hvor der siges farvel til Route 66 og fortsættes mod nord af U.S. Highway 93 mod Las Vegas. Efter ca. 30 miles (45 km) kommer man til Pierce Ferry Road, hvor man kan tage en afstikker mod nordøst. Kør 28 miles (45 km) på Pierce Ferry Road og skift derefter til Diamond Road og fortsæt 21 miles (34 km på dels grusvej og dels asfalteret vej) til Grand Canyon West. Her er man igen inde i Hualapai reservatet, og kan besøge den glasbro, som stammen har bygget ud over Grand Canyon, kaldet Grand Canyon Skywalk. Prisen er mellem $68 og 93 og det er eftermin mening ikke pengene værd. Blandt andet må man ikke fotografere, men skaæ købe billeder på stedet. Tilbageturen sker samme vej. 40 miles (65 km) efter at være kommet tilbage til hovedvejen passeres Hoover Dam. Tidligere gik hovedvejen over dæmningen, men i dag er der bygget en omfartsvej, så hvis man vil besøge dæmningen, skal man køre fra hovedvejen og følge skiltene til dæmningen. Kort efter dæmningen når man til Las Vegas, og har man besøgt både Skywalk og Hoover Dam kan man nok med fordel tage en enkelt overnatning her. Man behøver jo ikke at spille :-), og det vil gøre dagsmarcherne noget kortere.

Trods temperatur og mangel på vand, gror der faktisk planer i Death Valley.

Fra Las Vegas kan man fortsætte ad Nevada Road 160 mod vest, men jeg vil anbefale at man i stedet tager U.S. Highway 95. Turen er længere, men på bedre vej, og faktisk mere interessant. Følg U.S. 95 til den lille by Beatty. Undervejs passeres en anden lille by, Amargosa Valley (hvorfra man i øvrigt også kan komme til Death Valley), hvor der er en interessant tankstation og butik, Area 51 Alien Center, og der er billeder af diverse rumvæsener både ude og inde. Ved siden af ligger Alien Brothel and Bar! Stedet har sit navn efter det berømte/berygtede Area 51, hvor UFO entusiaster mener at den amerikanske regering i hemmelighed opbevarer en flyvende tallerken, og også ligene af dens besætning. Stedet er et besøg værd. Læs mere om dette i rejseartiklen: Syndens by, Aliens og Dødens Dal. fra 2013.

Fortsæt til Beatty og kør herfra mod sydvest ad Nevada Road 374 som kommer til at hedder California Road 190 efter at statsgrænsen er passeret. Fortsæt af CR 190 til Furnace Creek Inn. Her er der informationscenter og her kan man bo, enten på Furnace Creek Inn  eller på Furnace Creek Ranch, men bestil værelser i rigtig god tid. Det er billigere at bo uden for parken, men giver mere køretid. Afhængig af hvor meget man har lyst til at se af parken, bør man afsætte 1 eller 2 dage (måske flere) til besøget. Ved Furnace Creek er man på USA's varmeste sted. Varmerekorden på 56,7 grader blev sat i juli 1913. Gennemsnitsdagtemperaturen er 46 grader i juli mens nattemperaturen kommer helt ned på 31!! Der er mange ting at se i parken, og man må lade sig imponere af, hvor meget liv der er, når man tænker på temperaturen og manglen på vand. I gennemsnit falder der under 3 mm nedbør - om året. Og rekorden er 51 mm. Et af de steder, det kan være interessant at besøge, men det kræver helst en 4-hjulstrækker og under alle omstændigheder en bil med høj frigang, er Racetrack Playa, en udtørret sø, hvor store sten tilsyneladende bevæger sig af sig selv hen over søbunden og afsætter tydelige mærker i det tørre mudder.

Beregn 1-2 dage til etapen og 1-3 dage til besøget i Death Valley.

6. etape: Death Valley til Barstow via Callico Ghost Town (191 miles, 307 km)
Tag Badwater Road  mod syd fra Furnace Creek. Ved Badwater Basin bør man tage et stop og gå en tur på søens bund (hvis der ikke er vand, hvad der meget sjældent er). Her er man på det lavest beliggende sted i USA, mere end 85 meter under havets overflade. Lige ved parkeringspladsen ligger et lille vandhul, Badwater Pool, som aldrig tørrer ud. Vandet er fyldt med mineraler og salte og er derfor ikke velegnet til at drikke, deraf navnet "Badwater". Ikke desto mindre lever der både insekter og snegle i vandhullet.

Følg vejen videre mod syd og derefter mod øst til den møder CR 127. Tag denne videre mod syd til I-15. I Shoshone, hvor CR 190 møder CR 178 har jeg oplevet de højeste benzinpriser i USA, så det er ikke det optimale sted at fylde bilen op. Kort efter at være kommet ud på motorvejen, skal man holde øje med frakørslerne. Ikke fordi man skal køre fra, men fordi man kommer til frakørslen til vejen med USA's nok mest mærkværdige navn, Zzyzx Road (frakørsel 23). Der er ingen grund til at køre fra, da der intet er at se bortset fra et tilsyneladende nedlagt filmstudie. Til gengæld kan man forlade motorvejen ved Exit 44 og besøge Calico Ghost Town. Oprindelig en blomstrende sølvmineby, senere, da sølvet var væk, en spøgelsesby med 9 indbyggere, og i dag en turistattraktion.

1 dag vil denne etape tage.

7. etape: Barstow til Los Angeles (115 miles, 185 km)
Det tager kun knap to timer at køre fra Barstow til Los Angeles, så man kan med fordel henlægge et besøg i Calico Ghosttown til sidste dag, inden man sætter kursen mod Lufthavn eller overnatning i LA.

-  Tilbage til Rejsetips og turforslag -