USA's vestkyst fra San Diego til Seattle (9 - 14 dage)

Opdateret april 2024 (oprindeligt skrevet i maj 2015)

NB! Det er ikke angivet priser i dette rejsetip.

Golden Gate på vej mod nord

Denne tur følger USA's vestkyst fra San Diego til Seattle, og den kan selvfølgelig også køres modsat. Turen omfatter storbyer som San Diego, Los Angeles, San Francisco og Seattle, men ophold i disse byer bortset fra en enkelt overnatning, er ikke medregnet i tidsplanen for turen, ligesom seværdigheder i storbyerne ikke er beskrevet. Turen er lagt så kystnært som muligt, hvilket ofte betyder små veje, så regn ikke med lange dagsmarcher, da vejene er snoede, og der er ofte meget at se undervejs.

At komme til San Diego fra Danmark kan ikke gøres uden stop, da ingen selskaber beflyver en direkte rute. Det kan gøres med ét stop med Delta Airlines eller Canadian Airlines og andre, mens en del selskaber har to stop undervejs. Man kan forkorte såvel rejse som tur ved i stedet at lade turen begynde i Los Angeles, og således springe første etape over. Man kan flyve til Los Angeles uden stop med SAS, en tur på godt 11 timer, men ellers kræver denne tur også typisk et enkelt stop undervejs.

Husk, at som ved Tur 5, skal der betales et ekstragebyr for at aflevere en lejet bil et andet sted, end det hvor den blev afhentet. Den sidste del af turen har et kort sammenfald med Tur 1.

Tip: Mellemland om muligt altid i Europa på vej tiil USA. Så skal man ikke igennem Immigration før man når den endelige destination. Det kan tage så lang tid at komme gennem Immigration at man mister sit forbindelsesfly. Hvis jeg er nødt til at mellemlande i USA beregner jeg altid minimum 4 timer til mellemlandingen.

1. etape: San Diego til Santa Monica (138 miles, 222 km)

Turen lægger ud med motorvejskørsel på Interstate Highway 5, men de første 80 miles bliver også den eneste kørsel på Iinterstates på hele turen - omend ikke den eneste motorvejskørsel, da der også er motorvejsstrækninger på California Route 1. Fra San Diego tages Interstate Highway 5 mod nord til Dana Point. Motorvejen forlades ved frakørsel 79, og der skiftes til California Route 1, som netop starter i Dana Point. Denne vej slutter igen i Leggett i det nordlige Californien. Hele strækningen fra Dana Point til Legget køres på Ca 1, som er kendt for sine smukke scenerier, og for at ligge helt ude ved Stillehavskysten de fleste steder. Efter at have passeret byen Dana Point passerer man steder som Laguna Beach og Crystal Cove inden man når til Los Angeles' forstæder. Ved Crystal Cove kan man gøre en afstikker til Crystal Cove State Park, I Long Beach som er en af forstæderne til LA, kan man besøge Aquarium of the Pacific, hvis man er til fisk. Når man når op omkring Santa Monica er det på tide at finde et hotel, men man kan også køre ind i landet til selve Los Angeles, hvor man finder gode hoteller til forholdsvis rimelige priser , blandt andet i den selvstændige bydel West Hollywood. Der er i det hele taget mange muligheder for at bo både billigt, dyrt og midt imellem i LA. Her kan man sagtens bruge adskillige dage, hvis ikke uger, men på dette turforslag falder ophold i storbyerne uden for rammerne at turbeskrivelsen.

Denne etape tages i et enkelt stræk. Den beskrevne rute er kun 138 miles, og kan gøres på godt fire timer, men regn med en hel dag, hvis der også skal være tid til at se ting.

2. etape: Los Angeles til Santa Maria (166 miles, 267 km)

Atterdag Road i "danskerbyen" Solvang

Igen en tur ad Ca 1. Dog må man forlade vejen for at komme til selve Santa Maria, som ligger lidt inde i landet. Fra Santa Monica går turen gennem kendte områder som Malibu, Ventura og Santa Barbara. En afstikker ad Ca 154 til Cahuma Lake Recreational Area er en mulighed undervejs. Efter byen Gaviota forlader vejen kysten for en stund og går længere inde i landet, blandt andet for at komme uden om Vandenberg Airforce Base, som er en såkaldt "rumhavn". Her testes ballistiske missiler og her opsendes satellitter, der der skal flyve i baner over polerne, som fx den danske satellit Ørsted, der blev opsendt fra basen i 1999. Omkring byen Orcutt svinger Ca 1 igen ud mod kysten, men her skal man forsætte lige ud til Santa Maria.

Har man lyst, kan man ved byen Las Cruces, kort efter at vejen er svinget væk fra kysten, fortsætte ad US 101 i stedet, og tage en afstikker til den "danske by" Solvang. Besøger man Solvang kan man blive på 101 til Santa Maria eller vende tilbage til Ca 1 ad Ca 135. Personligt synes jeg ikke at Solvang er noget særligt, da den på mig virker ret kunstig,  men mange danskere finder den interessant. Om ikke andet kan man få god vin, da byen ligger i et af Californiens vigtige vinområder. blandt andet kendt fra filmen Sideways.

På denne strækning skifter vejen mellem at være en to-spors hovedvej og en 4-spors motorvej, og turen kan gøres på en enkelt dag.

3. etape: Santa Maria til San Francisco (292 miles, 470 km)

Tip: Det er en god ide, når man kører på California Route 1, at kontrollere vej- og vejrmeldinger på forhånd. Der kan være vejarbejde, vejen kan på strækninger være lukket af fx jordskred, og vejret kan være så dårligt at kørsel frarådes. Det gælder ikke mindst strækningen gennem området, der er kendt som Big Sur syd for Monterey (på 3. etape).

Søløver ved Pier 39 i San Francisco

Fra Santa Maria kan man tage Ca 166 tilbage til Ca 1. Ved Prismo Beach møder Ca 1 US 101, som den følges med videre mod nord til San Luis Obispo, hvor de to veje igen skilles og Ca 1 fører tilbage mod kysten. Der er tale om en ret lang tur, og den tager tid, da vejen på visse strækninger forudsætter langsom kørsel, ikke mindst omkring Big Sur syd for Monterey. Hele strækningen fra Cambria til Carmel-by-the-Sea, hvor Clint Eastwood i sin tid var borgmester, går vejen tæt på kysten. Gennem Big Sur er vejen meget snoet, og man passerer flere flotte og interessante broer. Ved Piedros Blancos, nær San Simeon, fører vejen tæt ved stranden forbi en koloni af søelefanter. De store hanner kan blive op til fem meter lange, veje 2.500 kg, og være ret aggressive, så man skal holde sig på afstand. Der er dog bygget en promenade, så man kan se dyrene uden at komme i fare.

Ved San Simeon kan man også gøre en afstikker og se aviskongen William Randolph Hearsts hjem, Hearst Castle. I Monterey kan man besøge et at vestkystens mest berømmede akvarier, der ligger lige ved gaden Cannery Row, kendt fra John Steinbecks roman, Cannery Row (på dansk "Et mægtigt gilde").

Dette er turens længste etape. Den kan køres i et stræk, men vil så tage omkring 7 - 8 timer uden afstikkere, så måske er det en god ide at dele den i to for at få tid til at se noget. I så fald kan man være nødt til at køre ind i landet for at finde et overnatningssted - eller være heldig at der er ledige værelser ude langs kysten.

4. etape: San Francisco til Fort Bragg (180 miles, 289 km)
Fra San Francisco går California Highway 1 over Golden Gate Bridge sammen med US Highway 101, men kort efter skilles de to igen. Golden Gate er en betalingsbro, men der betales kun når man kører i sydgående retning. Tager man derfor denne tur fra Seattle til San Diego, skal man være opmærksom på, at at man skal betale for at komme over broen, og siden 2013 har det ikke været muligt at betale med hverken kontanter eller kreditkort. Man kan betale bropengene på nettet, men skal opgive nummerpladen på bilen, så det kan først ske, efter at man har fået udleveret denne. Man kan også betale i flere forskellige salgssteder i San Francisco, fx drugstoresupermarkederne Safeway og Wahlgreen's. Man skal dog stadig kende bilens nummerplade.

Det gamle russiske fort, Fort Ross, er i dag en statspark

Fra Golden Gate fører Ca 1 ud gennem et område kaldet Point Reyes National Seashore, selv om vejen først kommer tæt på Stillehavskysten nær byen Inverness. Kort efter kører man igen i en bue ind i landet inden man kommer tilbage til kysten ved Bodega Bay. Her blev Hitchcocks gyserfilm, "Fuglene", optaget. Fra Bodega Bay kan man tage en afstikker ind i landet ad Ca 12 til Santa Rosa, hvor man blandt andet kan besøge et museum for tegneserieforfatteren Charles M. Schultz (Radiserne), og fra Santa Rosa er der ikke langt til Napa Valley, hvor man kan besøge vingårde og vinerier. Denne afstikker vil dog kræve en ekstra overnatning eller to, bedst et sted i Napa Valley inden man tager samme vej tilbage til Ca 1. Nord for Bodega Bay fører vejen gennem Sonoma Coast State Park, og i den nordlige ende af denne park passeres Russian River, som både er e n flod og et vinområde.

Længere nord på passeres endnu et par statsparker, hvor af Fort Ross State Historic Park er et stop værd. Ikke så meget parken som Fort Ross selv. Fortet er et gammel russisk fort fra den periode i begyndelsen af 1800-tallet, hvor der var mange russiske bebyggelser langs Stillehavskysten. Fortet er bygget af træ, og der er sågar en stavkirke på stedet. Videre mod nord kommer man til Point Arena, hvor det lokale fyrtårn er et besøg værd. Lidt nord for Point Arena forlader den berømte/berygtede jordskælvsfremkaldende San Andreas forkastning landjorden og fortsætter ud under Stillehavet, og det kan man ane fra fyrets top.

Fort Bragg selv er en gammel tømmer- og militærby, hvad navnet jo også antyder. Byen har lagt huse og gader til en del film, blandt andre komedien Overboard med Goldie Hawn og Kurt Russell samt dramaet The Majestic med Jim Carrey i en af hans alvorlige roller.

Etapen kan gøres på en dag, 2 - 3 hvis man også besøger Napa Valley.

5. etape: Fort Bragg til Eureka (137 miles, 220 km)

Store træer i Humboldt Redwood State Park

Fra Fort Bragg fortsættes mod nord ad Ca 1. Omkring den lille by Hardy forlader vejen kysten for sidste gang og svinger mod øst op gennem bjergene mod Leggett hvor vejen slutter. Gennem bjergene er vejen særdeles smal med mange hårnålesving, og den går gennem skov, uden ret megen oversigt, så her bør man tage den med ro. Da jeg selv kørte turen en aften i 2010 (i den modsatte retning) tændte jeg min gps, ikke for at finde vej, men for at kunne se svingene i tide. De 35 km fra Leggett til Hardy tog over en time, men kan nok gøres hurtigere i dagslys. Turen går gennem en skov af rødtræer, men dem kommer der mange og større af senere på etapen. I Leggett kan man besøge et såkaldt Drive-Thru træ, altså et træ, man kan køre gennem i bil.

Fra Leggett mod nord skal man tage US101. Den kan man blive på hele vejen til Eureka, men jeg vil anbefale at man forlader den syd for Philipsville, hvor den møder Ca 254. Tag stedet for denne, som også kaldes "Avenue of the Giants" mod nord. Denne går parallelt med 101 gennem Humbolt Redwoods State Park, hvor man finder nogle af verdens højeste træer.  Af de 137 kendte træer, som er mere end 110 m høje, findes over 100 i denne statspark. Nær vejen kan man bese det nu væltede Dyerville Giant (113,4 m) og det stadig stående Founder's Tree, som "kun" er 105 m højt. Også verdens fjerdehøjeste træ, Stratosphere Giant på 112,9 m står i parken, men ikke i nærheden af vejen og den præcise placering er aldrig offentliggjort. Stop evt. ved souvenirshoppen ved Immortal Tree, den er ganske interessant. Ved Pepperwood stopper Ca 254, og man vender tilbage til US 101, som man bliver på til Eureka.

Eureka er den største havneby i Californien, nord for San Francisco, men det siger ikke så meget, for stor er havnen ikke. Byen er kendt for sine mange victorianske huse, hvoraf nogle har ret specielle udseender. Intet så specielt dog som Carson Mansion, der nærmest ligner en krydsning mellem et spøgelseshus og Pippi Langstrømpes Villa Villekulla.

Denne etape kan gøres på en enkelt dag, selv med afstikkere og tid til at se såvel træer som huse.

6. etape: Eureka til Bandon, Oregon (193 miles, 310 km)

Carson Mansion i Eureka med gavle, tårne og spir

Fra Eureka fortsættes mod nord ad US 101 gennem Crescent City, hvor der er en hyggelig havn. Ca. halvvejs mellem Eureka og Crescent City kører man i udkanten af Redwoods National Park, hvor der også er høje træer. Faktisk findes verdens tre højeste træer hemmelige steder i denne nationalpark. Hemmelige fordi man ikke ønsker at turister skal overrende stederne og forsøge med træklatring, der dels kan være farligt, dels kan ødelægge træerne. Det højeste træ er Hyperion, der er 115,6 m højt - ca. 10 m højere en Københavns rådhustårn. Ikke langt nord for Crescent City kører man fra Californien ind i Oregon, turens kun anden stat. Omkring Port Orford forlader US 101 kysten for en tid, men den vender tilbage. Nord for Port Orford kan man tage en afstikker til Cape Blanco, som af og til er det vestligste punkt i de 48 sammenhængende stater. Når det kun er af og til og ikke altid, er det fordi vind og strøm flytter rundt på sandet, hvilket kan betyde, at det af og til er Cape Alava i Washington, der er vestligst. Her på næsset blæser det altid. Jeg har en enkelt gang oplevet at vi havde særdeles svært ved at åbne bildørene i vindsiden.

Vel tilbage på US 101 forsættes mod nord. Undervejs passeres en af de byer i USA, der bærer navnet Denmark, men pas på. Inden man får øje på byskiltet er man ude af byen igen. Der er kun ca. 3 huse og en sidevej. Tidligere var der både savmølle, mejeri, posthus, skole og meget andet. Dengang var byen en storby med 96 indbyggere, da der var flest. Fortsæt mod nord til etapens mål i Bandon.

Bandon er en lille, hyggelig by med kun ca. 3.000 indbyggere, men den er USA's tranebærcentrum - at I ved det. Frem til 2005 var byen også berømt for sin ost, men osteindustrien eksisterer ikke mere. Ved kysten ud for den sydlige del af byen ligger en del klipper ude i havet, hvoraf en af dem, set i den rette vinkel, kan ligne et menneskeansigt. Den kaldes da også Face Rock.

Også denne etape kan gøres på en dag og med god tid undervejs.

7. etape: Bandon til Astoria (255 miles, 410 km)

Ikke ret langt nord for Bandon forlader US 101 kysten og går ind i landet, og da der ikke er veje længere mod vest, er man nødt til at følge med. Ved Coos Bay møder man igen vand. Coos Bay er både navnet på en by, og den bugt den ligger ved. Her løber Coos River ud i Stillehavet. Floden/bugten krydses via en lang bro, Conde B. McCullough Memorial Bridge, som det i sig selv er en oplevelse at se, mere end at krydse.  Ikke så langt nord for Coos Bay passerer man forbi de enorme klitter, Oregon Dunes, som i sig selv er et besøg værd, men pas på løsgående beach buggys, som ikke tager meget hensyn til gående i klitterne. Klitområdet strækker sig omkring 45 km til byen Reedsport. Herfra kan man tage en afstikker mod øst ad Umpqua Highway som går parallelt med Umpqua River. Et stykke fra kysten finder man et såkaldt Elk Viewing Area, hvor man med lidt held kan se wapitihjorte græsse.

De sidste 330 km fra Reedsport til Astoria går US 101 ret nær ved kysten, og hovedvejen går gennem adskillige mindre byer, hvor den fungerer som hovedgade. Vejen går også gennem mange statsparker, hvor det er muligt at gøre ophold. Dagens mål, Astoria ligger omkring 20 km fra Columbia Rivers udmunding i Stillehavet. Har man mod på flere storbyer kan man tage en afstikker ad US 26 eller US 30 til Oregons største by, Portland.

Etapen kan gøres på 1-2 dage, afhængigt af, hvor meget man vil se undervejs.

8. etape: Astoria til Forks, Washington (196miles, 315 km)

Store nåletræer i Hoh Rainforest i Olympic National Park

Fra Astoria krydses Columbia River af Astoria-Megler Bridge, USA's længste gitterbro. Broen er 6,5 km lang, og på det højeste sted er afstanden fra broen til vandoverfladen 60 meter. På den anden side af broen når man til turens tredje stat, Washington. Her går US 101 en smule mod syd idet den følger Columbia River næsten helt ud til udmundingen i Stillehavet, inden den svinger mod nord og kort efter igen mod øst, inden den atter svinger mod nord og over en længere strækning kører man langs bugten Willapa Bay. Flere steder på turen mod nord passerer man nogle af bugtens vige og i den nordlige ende af bugten krydser vejen Willapa River. Herfra holder vejen sig inde i landet til den lille by Aberdeen. Fra Aberdeen følges samme rute som beskrevet på Tur 1s anden etape.

Omkring 40 miles nord for Aberdeen når vejen igen ud til havet, men kun for et kort bemærkning. På strækningen mod dagens mål i Forks, passerer man tre af verdens få tempererede regnskove. Den sidste, Hoh Regnskoven, er den mest interessante. Ca. 12 miles før Forks møder man Upper Hoh Road, som man kan tage, hvis man vil besøge regnskoven. Der er ca. 20 miles til stedets Visitor Center, hvorfra der udgår flere kortere og længere vandreture. Nemmes og kortest er Hall of Mosses, hvor man virkelig får fornemmelsen af at være i en kølig  regnskov. Læs mere under Tur 1.

I Forks kan man blive mindet om Twilight bøgerne og filmene alle steder, og nær byen kan man besøge La Push, hovedbyen i Qullayute indianernes reservat, og også et besøg på Rialto Beach ved Stillehavet er en oplevelse. Også dette kan man læse om under Tur 1.

Afsæt 1 dag til denne etape, måske to hvis besøget i regnskoven skal være af længere varighed.

9. etape: Forks til Seattle (138 miles, 222 km.)
Turen fra Forks til Port Townsend er allerede beskrevet under Tur 1, 3. etape. Ved byen Beaver kan man tage en afstikker til Neah Bay. Så kan man ikke komme længere mod nordvest i bil i de sammenhængende 48 stater. Ved Port Angeles bør man tage en afstikker mod syd til  Hurricane Ridge oppe i Olympic Mountains. Fra Port Angeles udgår også hvalture, hvor man  - afhængig af årstiden - kan se spækhuggere, pukkelhvaler, gråhvaler og vågehvaler. Det vil dog nok kræve en ekstraovernatning i byen, da hvalturene typisk tager 5-6 timer. Fra Port Angeles fortsættes ad US 101 mod Port Townsend og derfra ca. 75 km mod syd til Bainbridge Island. Her på øen ligger et af de få vinerier i staten Washington, der laver vin af lokale druer. De fleste andre "importerer" fra Columbia River Valley og Willamette Valley. Fra Bainbridge Island tages færgen over til Seattle på den anden side af Puget Sound.

Så mangler bare en kort tur til lufthavnen ad US 99. Denne kan tages samme dag, eller man kan blive i Seattle og se på denne by, og så tage hjem senere. Bliver man i Seattle, må man ikke gå glip af en tur i undergrunden, Space Needle og et besøg på Pike Place Market.

Denne tur kan gøres på en dag, to, hvis man også vil på hvaltur.

-  Tilbage til Rejsetips og turforslag -