Bipersoner

Bipersoner er der utroligt mange af historien. Så mange at det er svært at afgøre, om mange af dem er vigtige for historien eller ej. Under retssagerne blev der ført op mod 100 vidner, og nogle af disse må givetvis have haft nogen betydning, men desværre er kun ganske få vidneudsagn bevaret. Nogle af disse omtaler endnu flere personer, og i alt er der vel flere hundrede bipersoner i historien. Nogle har naturligvis større betydning end andre, og det er disse, jeg vil fortælle lidt om på denne side.

James Isbell
James Isbell var den person, der om nogen, sikrede at eftersøgningen efter Laura Foster ikke blev opgivet. Han deltog selv i denne med stor iver, og det var ham, der sammen med sin svigerfar, David Horton til sidst fandt stedet, hvor Laura var begravet.  

James M. Isbell blev født i 1838 som søn af Thomas M. Isbell og Descretion Howard. Moderen var barnebarn af Benjamin Howard, der var en af de første, der slog sig ned i Happy Valley, som området blev kaldt, og som oprindeligt ejede, hvad der blev kaldt Happy Valleys største og bedste plantage. Plantagen var ikke længere i familiens eje, men var blevet købt af  Brigadegeneral William Horton, og blev nu ejet af dennes søn, Rufus Dula Horton. James Isbell var gift med Sarah Louise Horton, som var kusine til Rufus D. Sarah og de to havde på tidspunktet for mordet, to børn. Senere fik de yderligere fire.

Isbell var oberst i den lokale milits før krigen, og da krigen kom, blev han løjtnant i 22. North Carolina Regiment. Her blev han forfremmet til kaptajn, men han forlod hæren og vendte hjem, og senere blev han indvalgt i statens lovgivende forsamling.

Isbells plantage, som han havde arvet efter sin far, lå på sydsiden af Yadkin-floden, på den anden side af grænsen til Caldwell County, nogle miles fra Elkville. Han fungerede som fredsdommer i Kings Creek.

Under retssagen, blev Isbell afhørt om eftersøgningen og fundet af liget, og desuden redegjorde han for et kort over området, som han havde tegnet, og som blev brugt under sagen. Desuden fortalte han i retten, at han havde betalt for udgifterne til anklagerens assistenter. Der har været mange spekulationer over, hvorfor netop han skulle være så interesseret i at få opklaret mordet, fx at han kendte Laura, at Lauras far, var daglejer hos ham eller at han bare ville have opklaret mordet på en indbygger i samme område som han selv boede i. Tilsyneladende var det ham, der tilskyndede fredsdommeren i Elkville til at udstede arrestordren på Tom Dooley med flere. Et rygte fortæller, at han selv havde haft en affære med Laura, og at det var derfor, han var så ivrig for at få sagen opklaret.

Mary Dula
Mary Keaton Dula var Tom Dooleys mor. Hun angives i de fleste kilder at være født omkring 1800, men dette lyder noget usandsynligt. I så fald skulle hun have været over 30, da hun fik sit første barn, John, og det lyder ikke sandsynligt, når man tænker på, hvor gamle kvinder var, når de normalt fik børn. Det er selvfølgelig muligt, at ægteskabet med Thomas P. Dula, ikke var hendes første ægteskab, eller at hun havde ældre børn, der bare ikke blev omtalt under sagen. En enkelt kilde mener i hvert fald at Tom havde en noget ældre søster, som var gift, og at det var denne søster, ikke Eliza Dula, som fik liget udleveret efter henrettelsen. Se Informationskaos for en mulig forklaring. Mary Dula var gift med Thomas P. Dula, som døde omkring 1854, og var enke på tidspunktet for drabet. Hun blev afhørt under sagen om Toms færden i tiden omkring mordet.

Wilson Foster
Wilson Foster var Laura Fosters far. Han boede i German's Hill lige på de anden side af grænsen til Caldwell County. Hans kone, Martha, var død på tidspunktet for mordet, men man må gå ud fra, at hans otte børn fortsat boede hjemme. Han var formodentlig daglejer hos en af egnens store plantageejere, og var fattig, fremgår det af udsagnene under retssagen. Han ejede dog en hest. Da Laura forsvandt var han den første, der indledte en eftersøgning, men på trods af, at han fulgte hestens spor til det sted, hvor man senere mente at mordet var blevet begået, og hvor hesten i hvert fald havde været tøjret, fandt han hverken Laura eller hest.

Carlotta Foster
Carlotta eller Lotty/Lottie Foster var mor til Ann Foster Melton. Hun havde på tidspunktet for mordet i alt 7 børn. Senere fik hun yderligere mindst et barn. I følge de fleste kilder, havde børnene forskellige fædre, og hun havde ikke været gift med nogen af dem. Hun var kendt  i området som drikfældig. Som det kan læses under Ann Melton, er der en del forvirring omkring hendes navn, der skifter fra Triplett til Foster og tilbage til Triplett igen. En enkelt kilde forklarer navneskiftet med, at hun på et tidspunkt var gift med en Foster, som hun slog ihjel. Dette kan dog ikke bekræftes i officielle papirer, og forklarer næppe heller, hvorfor hendes voksne børn også skulle skifte navn - med mindre det var børnenes far, hun var gift med. Carlotta var født omkring 1820, og var altså omkring 45 år, da mordet blev begået.

George Carter
Dr. George N. Carter var lægen der undersøgte Lauras lig, da det blev fundet, og det var også ham, der behandlede Tom Dooley, Ann Melton og Pauline Foster for syfilis. Han var flyttet til egnen fra Virginia, hvor han havde giftet sig med Julia Jones, en datter af en af dalens rige plantageejere. Hans mor var kusine til Ann Hill Carter, som var mor til den berømte sydstatsgeneral Robert E. Lee, som altså var lægens halvfætter.

Celia Scott
Celia Scott er et af de vigtige vidner i sagen. Hun var nabo til Ann og James Melton, og fortæller blandt andet om Tom Dooleys færden på det formodede mordtidspunkt. Desuden fortæller hun om et skænderi mellem Ann Melton og Pauline Foster, som de havde i hendes påhør, og hvor de gensidigt beskyldte hinanden for mindst meddelagtighed i mordet. Dette skete før Lauras lig overhovedet blev fundet. Celia var gift med James Scott og omtales som oftest som Mrs. James Scott i de officielle papirer. Hun var søster til George Washington Anderson.

George Washington Anderson
Var jævnaldrende med Tom Dooley og havde gjort tjeneste i sydstatshæren sammen med denne. Han fortalte under retssagen primært om Tom Dooleys forhold til Pauline Foster, og kunne bevidne at både han og Tom havde været sammen med hende samtidigt.

Betsy Scott
Betsy Scott var et af anklagerens vigtigste vidner. Hun var nabo til Laura Foster (og hendes familie), og havde mødt Laura den morgen, hun forsvandt. Hun fortalte at Laura havde fortalt hende, da de mødtes, at hun skulle mødes med Tom Dooley, og at de to ville stikke af sammen. Denne viden blev ikke bekræftet af andre, så hendes vidneudsagn fik stor betydning for sagens udfald. Hun var tilsyneladende ikke nært beslægtet med de øvrige Scott's i historien.
 

Der kan nævnes adskillige andre bipersoner som spillede større og mindre roller i historien, og muligvis vil jeg medtage flere af disse på et senere tidspunkt.

Tilbage til personer...