|
Boone Hall PlantationDenne plantage, på halvøen Mt. Pleasant ved Charleston, besøgte vi både i 2000 og igen i 2002. I 2000 var tv-serien Nord & Syd, som både før og siden har været vist adskillige gange på forskellige danske tv kanaler, meget populær, og familien Main fra sydstaterne kom fra Charleston i South Carolina. Familiens plantage, Mount Royal, ligger i såvel tv-serie, som romanen denne er baseret på, ved Ashley River uden for Charleston. Men i tv-serien blev plantagen, i hvert fald dens ydre, netop optaget på Boone Hall Plantation. Indendørsoptagelserne blev taget i Stanton Hall i Natchez, Mississippi. Boone Hall ligger nu ikke ved Ashley River, men på den helt anden side af Charleston, nærmere ved Cooper River end Ashley, men det er jo bare en teknisk detalje. Helt præcist ligger plantagen ved Wampacheone Creek, der er en biflod til Wando River, som igen løber ud i Ashley River. Under alle omstændigheder skulle Boone Hall besøges. Ved indgangen betalte vi en rimelig entre for at komme ind, og senere endnu et beskedent beløb for at køre en tur med Bob i en lille buslignende vogn. Men da vi kørte op ad plantagens allé af stedsegrønne egetræer, var det som at være med i serien selv, og vi kunne næsten høre seriens hovedpersoner komme galopperende op ad alléen bag os. Plantagen blev grundlagt i 1681 af Major John Boone, og dermed er den en af South Carolinas ældste aktive plantager. De nuværende bygninger er dog fra 1934, så end ikke i Main-familiens tid, var de bygget. Plantagen dækker i dag et område på ca. 300 hektar, men da den var størst, var den på ca. 7000 hektar, med jord i flere stater. I dag er plantagen, der regnes for USA's mest fotograferede, mest kendt for sin allé af stedsegrønne ege bevokset med spansk mos. Disse træer blev plantet af John Boones søn, Thomas, i 1740, men han nåede aldrig selv at se dem vokse op, da han døde ved en rideulykke få år efter at træerne var plantet. Han og hans søn ligger begravet i en grav ved alléen. Til venstre for alleén ligger de 9 tilbageværende af de tidligere 27 murede slavehytter, hvor slavernes "overklasse", husslaverne og håndværkerne boede (op til 12-14 mennesker i et enkelt rum). Markslaverne boede i transportable bræddeskure, som de flyttede rundt på de marker, hvor de arbejdede.
Så var det tid til en guidet rundtur på plantageområdet. Det foregik i et lille buslignende kørtetøj, ført af Bob. Bob hed i øvrigt Jensen, og havde danske aner, som han gerne ville vide om vi kendte, men vi måtte beklageligvis oplyse ham om, at vi næppe kendte hans slægtninge, da der var temmelig mange i Danmark, der hed Jensen. Undervejs på turen fortalte Bob om plantagens historie. Oprindeligt var det primært bomuld, der blev dyrket og plantagen var desuden USA's største leverandør af pecannødder. Plantagen har mere end 3.000 pecantræer. Træerne står der stadig, men nødderne høstes ikke længere, og bomuld dyrker man heller ikke mere. I dag er afgrøderne primært ferskener, æbler, tomater, agurker, jordbær - og juletræer. Ikke grantræer, men en særlig art cypres, som hverken stikker eller drysser. Uden for hovedbygningen står i øvrigt South Carolinas ældste egetræ, 650 år gammelt, og der findes også en stor dam, hvor der efter sigende skulle leve eller have levet alligatorer. Dem så vi nu ikke noget til, men turen var alligevel pengene værd, og selv om hverken Patrick Swayze (Orry Main), Terri Garber (Ashton Main) eller Leslie-Anne Down (Madeleine Fabry) var i nabolaget, var hele besøget på plantagen en succes. Da vi kom tilbage i 2002, var det søndag, og så kørte Bob ikke, så vi måtte nøjedes med at gå rundt, og vi så selvfølgelig de samme ting som første gang, men denne gang var det tørvejr, så ved den lejlighed fik vi set lidt mere af de ting, der ligger udendørs. |