Det må han have været. Det er alle evangelierne jo enige om, så hvad skulle han ellers have været? Desværre er evangelierne i virkeligheden ikke særligt klare på dette punkt heller. Lad mig starte bagfra med spørgsmålene.
Lad mig se på Jesus erhverv. Her er de fleste mennesker nok enige om, at han var tømrer, for sådan har han altid været benævnt, og sådan bliver han normalt afbildet i film og bøger. Jeg har lige nydt et gensyn med William Wyler's film Ben Hur fra 1959 og her bliver Jesus vist mens han står og saver i et bræt i noget, der nok skal forestille hans eller hans fars værksted. Evangelierne er imidlertid ikke særligt oplysende. I Markus-evangeliet hedder det: "Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon. Bor hans søstre ikke hos os?" (Mark. 6.3). Ud over dette ene sted omtales Jesus ikke nogen steder som tømrer. Hos Mattæus finder vi denne passage: "Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os?" (Matt. 13.55-56). Dette er til gengæld den eneste antydning af, at hans far skulle have været tømrer. De to episoder beskriver begge, hvordan indbyggerne i hans (unavngivne) hjemby, ikke forstår, hvordan han kan tale og prædike som han gør. Hos Markus forekommer episoden i hjembyen lige efter episoden, hvor Jesus opvækker Jairus' datter, mens den hos Mattæus forekommer efter at Jesus har fortalt lignelser et ikke nærmere beskrevet sted i nærheden af Genesaret Sø. I begge tilfælde vender han tilbage til sin hjemby, så det er givetvis den samme episode, der refereres til. Alligevel er de to evangelister ikke enige om, hvorvidt det var Jesus eller hans far, som var tømrer. Godt nok var der tradition for at en søn fulgte sin far, når det gjaldt beskæftigelse, men hvis Jesus selv havde været tømrer, hvorfor skrev Mattæus så ikke det, i stedet for at referere til Josef? Det er disse to citerede passager, som får de fleste til at mene, at både Jesus og hans far var tømrere.
At der kun er to steder i evangelierne, hvor Jesus eller hans fars erhverv omtales er måske ikke så mærkeligt. Der er mange andre forhold omkring Jesus, som kun omtales et eller to steder i Det Nye Testamente, men man kan undre sig over, at selv Lukas, der ellers er eksponent for Jesus fattige afstamning, ikke omtaler det. I det 5. århundrede kom et apokryft skrift, "Historien om tømreren Josef", der tog som givet at Josef var tømrer. Dette skrift fortæller - som flere andre apokryfe skrifter - om Jesus liv mellem fødslen og hans fremtræden i templet som 12-årig. I følge dette skrift var Josef særdeles livskraftig og blev 111 år gammel. Til gengæld var han 90, da han blev trolovet med Maria!
I den græske originaltekst til evangelierne bruges ordet "tekton" (τέκτων), som godt kan oversættes til "tømrer", men også til flere andre ting. Google Translate oversætter det fx til "murer" og jeg har også set det oversat som guld- og/eller sølvsmed. Nogle moderne forskere mener at ordet på Jesus tid repræsenterede langt mere end bare en tømrer, nemlig snarere det, vi i dag ville kalde en entreprenør, altså en mand, som havde et større firma indenfor byggebranchen, med mange ansatte indenfor flere håndværk. Som sådan identificeres Josef også i det apokryfe skrift, der kaldes "Jakobs Forevangelium" og som formodentlig er skrevet omkring 145 e. Kr.
Der er dog også en enkelt forsker, som går i den modsatte retning, om mener at at ordet skal oversættes til "omrejsende håndværker", og dermed understregede Jesus fattigdom i forhold til de fastboende håndværkere, som kunne blive forholdsvis velhavende. Noget tyder dog på at det er en efterrationalisering, fordi Jesus jo per definition var fattig. John D. Crossan, en irsk-amerikansk lærd og tidligere katolsk præst, mener endda at ordet simpelthen skal oversættes til "arbejder", men her er han i markant mindretal. Crossan mente i øvrigt at Jesus var "kyniker" - altså tilhænger af den græske filosofi "kynisme". Det vender jeg muligvis tilbage til i en senere artikel om Jesus religion og filosofi. Han tilføjer at Jesus familie var fattige landarbejdere, der ikke selv ejede jord eller fast ejendom. Dette harmonerer dog ikke så godt med, at de havde råd til at rejse til Jerusalem hvert år i påsken, som man kan læse hos Lukas (Luk. 2.41), en rejse på over 100 km, hvor de skulle bespises og indkvarteres undervejs - og i øvrigt rejste med følge.
En anden forklaring på de mange rejser, som i hvert fald Jesus, men tilsyneladende også hans forældre foretog, gives af Robert Eisler, en østrigsk-jødisk bibelforsker. Han skrev i 1931 i bogen "The Messiah Jesus and John the Baptist", at familiens tilbøjelighed til at rejse, kunne skyldes at de tilhørte en gruppe af beduiner, som blev kald Sleb. Gruppen eksisterer i dag mest i Syrien, og de hævder at nedstamme ikke bare fra essenerne, som Jesus tilsyneladende havde en tæt tilknytning til, men fører deres slægt helt tilbage til Kain! Disse sleb var på Jesus tid kendt for at være uddannede som tømrere, snedkere, murere og i det hele taget bygningshåndværkere. Desuden var de kendt som healere. Alt sammen egenskaber som også tillægges Jesus.
Den ungarsk-jødisk-britiske forsker Dr. Geza Vermes som er specialist i aramæiske skrifter, foruden i Jesus liv og tro (samt i Dødehavsrullerne), skrev allerede i 1973 (i bogen Jesus, the Jew), at det aramæiske ord for "tømrer", "naggar", som anvendes i Talmud, her anvendes allegorisk som betegnelse for en særdeles veluddannet mand, og med veluddannet mener Vermes en mand, der var veluddannet i Torah'en, altså en "skriftklog" eller rabbi, en klasse som evangelierne elles ikke har meget til overs for.
Hvis Jesus faktisk var tømrer i ordets egentlige betydning, kan man undre sig over at ikke en eneste af de lignelser, som han er refereret for i Det Nye Testamente, tager udgangspunkt i de erfaringer, han må have haft fra dette erhverv. Tre af dem refererer til bygninger eller bygmestre, hvilket måske taler for udlægningen "entreprenør", men tre ud af i alt 47 lignelser, virker ikke specielt signifikant.
Det kan selvfølgelig hævdes, at hvis Jesus var skriftklog og søn af en skriftklog, ville det være underligt at indbyggerne i hans hjemby undrede sig over, hvorfra han havde sin viden, men at de gjorde det, er bestemt ikke sikkert. Der kan sagtens være tale om en "efterrationalisering" hos evangelisterne, som formodentlig ikke kendte den allegoriske, aramæiske anvendelse af "tømrer". Flere forskere, blandt andre Thiering og Wilson, mener at en oversættelse til "belæst" eller "skriftklog", ville give meget mere mening end en oversættelse til "tømrer". Dette harmonerer også langt bedre med, at Jesus allerede som 12-årig, kunne diskutere med lærerne (rabbierne) i Templet i Jerusalem (Luk. 2.45-47). Det harmonerer også meget godt med, at disciplene senere kaldte Jesus "mester", for det var den traditionelle måde, hvorpå en elev (discipel) hilste på en skriftklog rabbi.
Det skal bemærkes at på Jesus tid, kendtes betegnelsen rabbi ikke. Den blev først brugt omkring 200 e.Kr. i Mishna, som er en nedskreven version af jødernes mundtlige lovtradition, og som derfor også kendes som "Den mundtlige Torah". Betegnelsen bruges dog i de græske versioner af evangelierne, som reference til netop "de skriftkloge og farisæerne", men de græske versioner af evangelierne, som kendes i dag, er også langt yngre end 200, så de kan have fået betegnelsen netop fra Mishna. I den senere tradition, skulle man rejse sig op, når en rabbi nærmede sig en person, med mindre personen selv var mere veluddannet i Torah end rabbien var. Dette kunne forklare hvorfor Jesus ofte omtales som siddende, uanset hvem han var samme med.
At Jesus var veluddannet og muligvis endda skriftklog vender jeg tilbage til nedenfor. Her vil jeg bare sige, at dette ikke var ensbetydende med, at han ikke havde et håndværk eller arbejdede på anden måde. I hvert fald senere i den rabbinske tradition hed det, at "ingen måtte leve af loven". Man kunne altså ikke skaffe sig et udkomme som skriftklog, men måtte gøre det på anden vis, og der er ingen grund til at tro, at dette ikke også var tilfældet på Jesus tid.
Der er altså ingen grund til at tro, at Jesus var tømrer i traditionel forstand.
Igen er vi i en situation, hvor det er svært at svare 100 % bekræftende. "Fattige" omtales mange gange i Det Nye Testamente, fx i "saligprisningerne i Mattæus evangeliets femte kapitel, og senere i Mattæus står "Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige" (Matt. 11.5). Og hos samme evangelist, kapitel 26.9-11 hedder det: "'Denne olie kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.' Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: 'Hvorfor gør I det svært for kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.'"
Også Markus nævner de fattige, blandt andet i kapitel 10, vers 21, hvor Jesus siger til en ung mand, som gerne vil have evigt liv: "Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: 'Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!' " Denne episode kendes også hos Mattæus og i begge tilfælde opgiver den unge mand projektet, fordi han var meget velhavende. I Markus 14.6-7 siger disciplene til den unge kvinde, som har salvet Jesus (i vers samme kapitels vers 3): "'Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.' Og de overfusede hende." Denne episode referer til den samme, som er omtalt hos Mattæus, beskrevet ovenfor.
I følge Lukas var Jesus udsendt med et formål: "Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed" (Lukas 4.18). Også Lukas kender saligprisningen af de fattige (Luk. 6.20) og han ved også at evangeliet nu forkyndes for de fattige (Luk. 7.22). Desuden refererer han Jesus for at sige: "Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse." (Luk. 14.13) og i vers 21 i samme kapitel: "Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind". Også historien fra Markus og Mattæus om den rige unge mand kender Lukas (Luk. 18.22). I Lukas kapitel 19 besøger Jesus overtolderen Zakæus, og det har "!de andre" ondt af, for en tolder er en syndig mand (som var skatteopkræver for romerne og kunne beholde en del til sig selv). I vers 8 siger Zakæus imidlertid "Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage". I det hele taget er Lukas den evangelist, der har flest omtaler af fattige.
Johannes kender historien om at pengene for olien, som kvinden brugte til at salve Jesus med, kunne være givet til de fattige (Johs. 12.5-8) og ellers har Johannes kun en omtale af fattige, nemlig i 13.27-29, hvor det hedder: "Jesus sagde til ham: 'Hvad du gør, gør det snart.' Ingen af dem, der sad til bords, forstod, hvorfor han sagde det til ham. Men da Judas stod for pengekassen, mente nogle, at Jesus havde sagt til ham: 'Køb, hvad vi har brug for til festen,' eller at han skulle give noget til de fattige".
Flere af Paulus breve omtaler de fattige, men kun Brevet til Galaterne, har reference til Jesus og de fattige, og selv her er det meget indirekte. Udtalelsen falder i forbindelse med omtalen af et besøg i Jerusalem, hvor Paulus har diskuteret missionsvirksomhed med lederne af Jerusalem menigheden: "Da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne. Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre.2 (Gal 2.9-10).
Interessant i ovenstående citater er, at ingen af dem omtaler, at Jesus selv skulle være fattig. Tværtimod omtales "de fattige" som en gruppe, man skal gøre noget særligt for, og sådan ville Jesus næppe have sagt, hvis han selv havde tilhørt gruppen. Fx citatet fra Mattæus 11.5. Heraf fremgår det at Jesus nu forkynder evangeliet for de fattige, noget som åbenbart ikke er sket før, og jeg læser citatet tydeligt som om Jesus ikke selv hører med til gruppen. Det samme i det næste citat: De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid." Her adskiller Jesus tydeligt sig selv fra de fattige.
Men er der andre tegn på at Jesus (eller hans familie) var fattige? Faktisk ikke mange. Nogle lægger vægt på at når Lukas fortæller, at da Jesus blev født blev han lagt i en krybbe, fordi der ikke var plads til dem i herberget (Lukas 2.7), var det indicium for at familien var fattige, så de ikke havde råd til andet. Dette er imidlertid ikke et specielt godt indicium, når man ser det efter i sømmene. Dengang var det helt almindeligt at fattige, som var på rejse boede hos familie - eller hvis de ikke have familie, slog sig ned i vejkanten uden for byerne. Så hvis Josef og Maria kom til Betlehem fra Nazaret som Lukas fortæller og søgte logi i herberget (kroen), så er det ikke et tegn på fattigdom, men på at familien havde råd til at købe sig et logi. At de så ikke fik et, skyldtes omstændighederne, nemlig at kroen var fyldt op, ikke at de ikke havde råd til at bo der.
Senere i samme kapitel, i vers 22-24 fortæller Lukas at familien tog til Jerusalem for at bære Jesus frem for alteret og at de ofrede to duer. Skikken med at foretage en ofring stammer fra 3. Mosebog, 12. kapitel vers 6, hvor det hedder: "Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet." og i vers 8: "Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer. På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren." Når nogen mener at det var et tegn på fattigdom, skyldes det altså at familien ofrede duer og ikke et lam, hvilket man kun kunne, hvis man ikke havde råd til lammet. Imidlertid er der også moderne forskere, der mener at skikken med at ofre et lam, ikke blev praktiseret på Jesus tid, men at alle var gået over til kun at ofre to duer. Havde Lukas ment, at duerne var et tegn på familiens fattigdom, havde han formodentlig nævnt, at de ikke havde råd til at ofre et lam.
Nu har jeg tidligere (Hvor blev Jesus født?) argumenteret for, at Lukas tog fejl, når han mente at Josef med familie var rejst til Betlehem på grund af en folketælling eller af andre årsager. Vender vi os mod Mattæus, som er den anden evangelist, der fortæller om fødslen, har han en noget anderledes historie. Her ankommer "de vise mænd" (antallet nævnes ikke) til Betlehem ledet af en stjerne. Da stjernen stod stille, vidste de, hvor barnet var. Og i Mattæus 2.11 hedder det: "Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra." Her boede Jesus og hans familie altså i et hus i Betlehem, ikke i en stald. Vismændene var næppe kommet samme dag, som Jesus blev født, da de jo først så stjernen første gang i netop det øjeblik og derefter besøgte Herodes i Jerusalem inden de rejste videre til Betlehem. Vi kan altså gå ud fra at der er gået nogen tid siden fødslen, hvilket også harmonerer med, at da Herodes hører at vismændene har snydt ham, beordrer han alle drengebørn under 2 år dræbt. Den sag har jeg omtalt tidligere i samme artikel som omtalt ovenfor, så den skal jeg ikke komme videre ind på her. Selv om vi indrømmer Herodes en vis margen, må man tro at der nok var gået omkring et år, da vismændene nåede frem, og der boede familien stadig i et hus i Betlehem. Vi må derfor gå ud fra at huset var deres eget. Og det var bestemt ikke de fattigste, der boede i eget hus.
Jesus fik tilsyneladende en særdeles omfattende religiøs uddannelse under sin opvækst og heller ikke dette gjaldt de fattige. Dette er også et tegn på at hans forældre i hvert fald tilhørte den højere middelklasse og sandsynligvis mere. Formodentlig var det kun de 5% rigeste, der havde råd til at lade deres børn lære at læse og skrive. Om Jesus kunne skrive ved vi ikke med sikkerhed, men at han kunne læse er uden for enhver tvivl. Ellers ville han ikke have adgang til "skrifterne", som han ofte citerede fra.
Senere havde han også særdeles gode kontakter til overklassen, fx Josef af Arimatæa, Nikodemus, Johanna, der var gift med en embedsmand hos Herodes (efter traditionen, men ikke evangelierne, Herodes staldmester), Susanna og mange andre. (Luk. 8.3). Fælles for disse kvinder var, at de havde så mange penge, at de kunne sørge for Jesus og hans disciple (og der var en del flere end de 12, vi normalt regner med) af deres egne penge. Måske endda også Maria Magdalene, se artiklen Var Jesus gift?. Brylluppet i Kana (Johs. 2.1.10), hvor både Jesus, hans mor og alle disciplene var inviteret med, var heller ikke en begivenhed blandt fattige. Kvinden, der salvede ham havde råd til at bruge kostbar Nardus-salve. Der er derfor noget der tyder på, at Jesus familie ikke bare ikke var fattige, men tilhørte overklassen; måske ikke den allerfineste del men i hvert fald overklassen.
Et andet argument for at familien havde midler, fremsat af pastor C. Thomas Anderson fra Mesa, Arizona er, at familien kom til Betlehem på et æsel. Men kun de rige brugte deres æsler til transport, skriver han. De fattige spiste deres.
Endnu et af de argumenter, der er fremført, som argument for, at Jesus skulle være fattig, at at han efter sin dø blev lagt i en grav, som ikke var hans egen - underforstået at familien ikke havde råd til at give ham en grav. Dette holder imidlertid ikke. Familien boede i Nazaret (eller et andet sted i Galilæa) og havde næppe grund til at have en grav udhugget i Jerusalem, og det kunne ikke nås efter korsfæstelsen, som gik meget hurtigt fra arrestation til død. Selv hvis familien hele tiden havde boet i Betlehem, ville de nok have haft en grav der om overhovedet, og ikke i Jerusalem. Endelig står i Johannes kun at "På det sted, hvor Jesus var blevet korsfæstet, var en have og i haven var der en ny grav, hvor der ikke havde været lagt nogen. Da det vat jødernes forberedelsdag, lagde de Jesus der, fordi den grav var i nærheden." (Johs. 20.38-42). På grund af den kommende sabbat, var der altså ikke tid til at overføre Jesus til en grav, som familien kunne have ejet Betlehem eller Nazaret. Så måske har familien faktisk været så velhavende, at de havde råd til at købe en færdig grav i en have i nærheden af henrettelsesstedet. Eller også "lånte" Josef fra Arimatæa grave vel vidende, at den snart igen ville være tom.
Endelig vil jeg nævne, at hvis Jesus baserede sine lignelser på egne erfaringer, må han have været en del af overklassen, da mange handler om rige vingårdsejere, landmænd med egen jord, rige mænd, der høstede så meget, at de ikke havde plads til det hele og så fremdeles.
Jeg vil derfor tillade mig at konkludere, at selv om mange religiøse autoriteter, gerne vil hævde at Jesus var fattig, var det ikke tilfældet, og tømrer var han næppe heller. At Jesus var fattig er en tradition som især er fremelsket af Lukas, som havde et formål med det. Han menighed var netop underklassen, og derfor understregede han Jesus sympati med de fattige adskillige gange i sit evangelium, men selv han omtalte altså ikke Jesus selv som fattig.