Spørgsmålet i overskriften har optaget mange mennesker ganske længe, men ikke mindst efter at Dan Brown udgav sin roman, The Da Vinci Code (på dansk Da Vinci Mysteriet) i 2003, fik interessen for Jesus' ægteskabelige forhold en opblomstring. En simpel søgning i Google på spørgsmålet i overskriften, giver 35.500 hits på dansk, heraf er mange indlæg på diverse debatfora. På engelsk får man 105.000 hits på søgningen "Was Jesus married?"
Da jeg selv begyndte at interessere mig for Jesus som historisk person i begyndelsen af 1980'erne, var der et par bøger, blandt dem som jeg læste, som havde emnet på tapetet. Den ene var "Det hellige Blod, Den hellige Gral" (The Holy Blood and The Holy Grail) fra 1982, skrevet af Michael Baigent, Henry Lincoln og Richard Leigh. Bogen var i øvrigt ikke, som anført på den danske Wikipedia en roman, men en fagbog, selv om ikke mindst anden del af den, var baseret på løse rygter som senere viste sig af være baseret på et svindelnummer. Den anden var en bog fra 1970 af William Phipps, "Was Jesus Married - the Distortion of Sexuality in the Christian Tradition." Begge bøgerne nåede frem til samme konklusion, nemlig at Jesus faktisk var gift. Mange andre er nået frem til samme konklusion, og sikkert endnu flere til den stik modsatte.
De fire kanoniske evangelier nævner ikke et ord om, at Jesus skulle have været gift, og det er der faktisk heller ikke nogen af de apokryfe tekster, der gør. I hvert fald ikke direkte. Begge sider af diskussion bruger dette som argument for deres eget synspunkt. De, der hævder at Jesus ikke var gift, argumenterer med, at hvis han var, så havde det givetvis været omtalt. De, der mener at han var gift, bruger som argument, at såfremt han ikke var gift, ville det have været så specielt hos den tids jøder, at det ville være blevet bemærket, hvis han skilte sig så meget ud fra "almindelige mennesker". Så fraværet af oplysninger, kan altså bruges som argumentation både for og imod.
Lad mig se lidt på, hvad kilderne egentlig siger. Som nævnt ovenfor nævner de fire kanoniske evangelier ikke noget om, at Jesus skulle have været gift. I Mattæus 19.18, siger Jesus til en ung mand, at han skal overholde budene. Da manden spørger hvilke bud, nævner Jesus disse, herunder "du må ikke bryde et ægteskab". Tidligere i samme kapitel, citeres Jesus for et svar til nogle farisæere, som spørger ham om skilsmisse: "Han sagde: 'Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød'? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille." (Matt. 19.4-6) Og få vers senere, da disciplene spørger ham, om det så ikke er bedre at lade være med at gifte sig: "Men han sagde til dem: 'Hvad dette går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!" (Matt. 19.11-12).
Det sidste citat udlægges forskelligt af forskellige lærde. Nogle udlægger det som om Jesus her siger, at han selv "har gjort sig uegnet til ægteskab", og at det er en god ting, men ikke alle kan leve op til den. Andre mener at Jesus forsøger at sige, at dem, der har gjort sig uegnede for "Himmerigets skyld", har misforstået, hvad der skal til for at komme ind i Himmerige. De læser altså sætningen som, at de som var "uegnede" fra fødslen eller som er gjort "uegnede" af andre er tilgivet, men ikke de, der har gjort sig selv "uegnede". King James' Bible taler ikke udenom som den danske oversættelse gør. Her hedder det direkte: "For there are some eunuchs, which were so born from [their] mother's womb: and there are some eunuchs, which were made eunuchs of men: and there be eunuchs, which have made themselves eunuchs for the kingdom of heaven's sake. He that is able to receive [it], let him receive [it].
Dan Brown antyder i sin roman, at hvis man ser på de apokryfe skrifter, så er der flere ting, der antyder at Jesus var gift. Og ikke bare var gift, men var gift med Maria Magdalene. Så nemt er det imidlertid ikke. Der er faktisk ingen af de apokryfe skrifter, der siger noget om Jesus' ægteskabelige stilling.
Thomas Evangeliet som antages at være et af de tidligste apokryfe skrifter* indeholder primært nogle udtalelser af Jesus, men ingen handling. Maria nævnes to steder i evangeliet, første gang i vers 17 (evangeliet har ingen kapitler). Her spørger hun Jesus "Hvad er dine disciple?" (eller måske snarere "Hvem er dine disciple?") og Jesus kommer med en længere forklaring på, at disciplene er som små børn, der bor på en mark, som de ikke selv ejer...". Som de fleste udtalelser i Thomas Evangeliet er udtalelsen meget indforstået og mange af spørgsmål/svar dialogerne virker lidt "Goddag mand, økseskaft", men har formodentlig haft mening for et gnostisk publikum i det andet århundrede. Et eksempel: Disciplene har spurgt Jesus om de skal gå ind i Himmerige som babyer. Hertil svarer Jesus: "Når I gør de to til én, og når I laver det indre som det ydre og det ydre som det indre, og det øvre som det nedre og når I gør mand og kvinde til en enhed, så manden ikke er mand og kvinden ikke kvinde, når I laver øjne i stedet for et øje, en hånd i stedet for en hånd, en fod i stedet for en fod, et billede i stedet for et billede, så vil I gå ind i Kongeriget. (Thomas Evangeliet, vers 22). Denne udtalelse tages ofte som et bevis på at Jesus opfordrer til ægteskab ("gør mand og kvinde til en enhed"). Anden gang Maria nævnes er i det sidste "vers", som muligvis er en senere tilføjelse. Her siger Simon Peter til dem (disciplene): "Få Maria til at forlade os. Kvinder fortjener ikke livet!" Jesus vælger at undlade at forsvare kvinders ret til livet, men svarer i stedet: "Se! Jeg vil lede hende, så hun bliver mand, så også hun kan blive en levende ånd, på lige fod med jer mænd. For enhver kvinde, som gør sig selv til mand, vil komme ind i Himmelens Kongerige". (Thomas 114). Jesus har formodentlig ikke i sinde at gøre Maria til mand rent fysisk, men snarere symbolsk, og passagen skal måske forståspå den måede, at Jesus vil lære hende at forstå Guds Rige på samme måde som en mand forstår det. Jeg bør nok tilføje, at ingen af de to steder tales om, at Maria er Magdalene. Det er senere fortolkninger, at det var hende, der var tale om.
* Nogle forskere daterer Thomas Evangeliet så tidligt som omkring år 60, altså lige så tidligt som eller endnu tidligere end de kanoniske evangelier. Andre daterer det så sent som 140. Mange af forskerne er dog enige om, at den mundtlige tradition som ligger til grund for evangeliet, går langt tilbage. Når det er svært at datere skyldes det netop, at det kun består af udtalelser uden kontekst.
Peters Evangelium omtaler kun Maria i forbindelse med genopstandelsen og fundet af den åbne grav. Her omtales tilnavnet Magdalene, men hun nævnes kun som en kvindelig discipel af Jesus. (Peters Evangelium, 50). Dette evangelium stammer fra slutningen af det andet århundrede.
I Marias Evangelium eller bare Mariaevangeliet, siger Peter: "Vi ved at Herren elskede dig mere end de andre kvinder". Senere i evangeliet rejser Andreas tvivl om, hvorvidt Jesus faktisk har sagt det, som Maria siger, at han har sagt og Peter undrer sig over, hvorfor Jesus har talt "i hemmelighed med en kvinde" i stedet for åbent til dem". Også dette evangelium menes at være skrevet i det andet århundrede og forskerne er faktisk ikke enige om, hvilken Maria, der har lagt navn til evangeliet. De fleste mener, at det må være Maria Magdalene, mens andre mener at det ikke kan være tilfældet, uden dog at sætte navn på, hvem det så kan være. Den Maria, der omtales kunne måske være Jesus' egen mor. Hende har han sikkert nok elsket mere end de fleste andre kvinder.
Andre apokryfe skrifter der nævner Maria Magdalene er blandt andre "Jesus Kristi Visdom" (Sophia of Jesus Christ på engelsk), og Pistis Sophia ("Sophias tro" eller "Visdommens tro" (Sophia er en kvindelig "guddom", der hos gnostikerne sættes lig med Jesus). I sidstnævnte udtaler Jesus om Maria Magdalene, at "hendes hjerte er mere målrettet mod Himmelens Kongerige and alle hendes brødre (disciplene)" og senere at "hun er velsignet mere end alle andre kvinder på jorden". Maria er den velsignede, som vil arve hele "Lysets Kongerige". Maria omtales også i skriftet "Frelserens Dialog", som er en samtale mellem "Frelseren" der aldrig kaldes hverken Kristus eller Jesus i dette skrift, og hans disciple, heriblandt Maria. Ingen af disse skrifter nævner noget om et ægteskab mellem Maria Magdalene og Jesus.
Det apokryfe skrift, som de fleste henviser til (også Dan Brown) er Filips Evanglium. Evangeliet er stærkt gnostisk i sin opbygning og er formodentlig rimelig sent, måske fra slutningen af det tredje århundrede eller begyn delsen af det fjerde. Evangeliet indeholder nogle referencer, som kan udlægges som om Jesus var gift, og at Maria Magdalene var hans hustru. Det meste af evangeliet handler om ægteskabet som et helligt mysterium. Ikke mindre end 25 gange omtales et brudekammer. To steder i evangeliet omtales Maria Magdalene. Første gang hedder det "Der var tre, som altid vandrede med Herren: Maria, hans mor, og hendes søster og Magdalene, som kaldes hans ledsager. Hans søster og hans mor og hans ledsager var alle en Maria." "Hans" skal her nok læses som "hendes", altså at det var Jesus' moster, der hed Maria, ikke hans søster, men han kan også sagtens haft en søster med et navn, da mange navne gik igen indenfor familierne. Senere i evangeliet hedder det: Og [Herrens] ledsager [var] Maria Magdalene. [Herren] elskede hende mere end alle disciplene og plejede at kysse hende på [munden]. Rest af disciplene [undrede sig]. De sagde til ham: 'Hvor elsker du hende mere end os?' Herren svarede og sagde 'Hvorfor elsker jeg ikke jer lige som hende? Når en blind mand og en seende begge er sammen i et mørkt rum, er den ene ikke forskellig fra den anden. Når lyset kommer, kan den seende se lyset, mens han, der er blind vil forblive i mørke.'" De firkantede parenteser repræsenterer ord, som mangler i de oprindelige håndskrifter.
Det er især ordet "ledsager" der har givet anledning til en formodning om, at Jesus og Maria var gift. Blandt andre Baigent et al mener, at det oprindelige græske ord, "koinonos", kun kan oversættes til "livsledsager", altså hustru. Andre, fx Mark D. Roberts, en præst, skribent og blogger fra Texas, hævder at dette er forkert, og at ordet simpelthen betyder "partner". Det er faktisk korrekt, at ordet kan betyde "partner" (at nogen har fælles ejerskab), men det kan også betyde "en, der deler", og implicere et forhold, som omfatter "det at dele noget intimt". Og det kan direkte betyde, at to parter indgik en aftale om "at leve et liv, hvor alting blev delt resten af livet" og ordet blev simpelthen brugt i betydningen ægteskab. Vi ved altså ikke præcis i dag, i hvilken sammenhæng ordet blev brugt i Filips Evangelium. Men det kan sagtens være den sidst anførte betydning. Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at Jesus var gift med Magdalene. Dertil er evangeliet nok for langt fra begivenhederne i tid.
Tretten breve i Det Nye Testamente har navn efter Paulus. Syv af disse anses normalt for at være "ægte", mens de øvrige regnes for pseudoepigrafer, det vil sige skrevet af en anonym forfatter men tillagt Paulus. Blandt brevene er 1. Korinterbrev eller "Paulus første brev til Korinterne". De fleste forskere er forholdsvis enige om, at brevet faktisk er skrevet af Paulus selv omkring 53 eller 54. Brevet er skrevet mens Paulus opholdt sig i Efesus i det nuværende Tyrkiet til den menighed, han havde grundlagt i Korinth i Grækenland. Kapitlerne 7 til 14 handler om tvivlsspørgsmål fra menigheden i Korinth som Paulus besvarer. Kapitel 7 starter med "Hvad angår det, I skrev, så er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde. Men for at undgå utugt, skal enhver mand have sin hustru og enhver kvinde sin mand". (1. Kor. 7.1-2).
I vers 7 fortsætter Paulus: "Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde." Paulus var på dette tidspunkt ugift, men det usikkert i dag, om han altid havde været det eller om han fx var blevet enkemand på et tidligere tidspunkt. I hvert fald hentyder han her til sin ugifte stand. I vers 8 fortsætter han: "Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de bliver ved med at være som jeg. Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær." (1 Kor. 7.7-9) I vers 10 og 11 tales om skilsmisse: "De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand – men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift eller også forlige sig med sin mand – og en mand må heller ikke skille sig af med sin hustru. (1. Kor 7.10-11).
James Tabor, leder af Afdelingen for Religiøse Studier ved University of North Carolina, udgav i 2006 bogen The Jesus Dynasti. I den når han frem til at Jesus' familie, det vil sige hans (halv)søstre og (halv)brødre, grundlagde et "kongeligt dynasti", men Tabor nåede samtidigt frem til, at Jesus ikke selv var gift. Han har dog ændret mening senere, og mener i dag at netop 1. Korinterbrev støtter en formodning om at Jesus var gift. Som udgangspunkt bruger han først og fremmest ovenstående passager. Andre steder i disse kapitler understreger Paulus tydeligt at han har Herren bag sig i sine udtalelser, og han tager Jesus' autoritet op hver gang han kan, men netop i denne passage refererer han kun til sit eget eksempel. Tabor er overbevist om, at såfremt Paulus havde vidst at Jesus var ugift, ville han ikke have undladt at understrege det, så når han ikke gør det, opfatter Tabor det i dag som indikation af, at Paulus vidste at Jesus faktisk var gift. (Tabor, James: www.jesusdynasty.com/blog/2007/05/01/was-jesus-married)
Et yderligere argument finder Tabor i kapitel 9, vers 5, hvor det hedder: "Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?" (Med "søster" menes her en søster i troen - Kefas er Simon Peter). De øvrige apostle var altså tilsyneladende gift, og det samme var Jesus' brødre, og deres hustruer rejste med sammen med dem. Dette forhold vender jeg tilbage til i en senere artikel.
Selv om det ikke er det officielle synspunkt hos Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, var der en hel del af de tidligere kirkefædre i mormonkirken, som mente at Jesus faktisk var gift, og det er der stadig nogen, der mener. Argumenterne er blandt andre, at selv om der ikke står noget om Jesus' ægteskabelige forhold i Bibelen, så betyder det ikke noget. Bibelen indeholder nemlig ikke hele sandheden, men kun de ting, som er nødvendige for at mennesker kan blive frelst, og her spiller Jesus' eventuelle ægteskab ingen rolle, og der var derfor ikke grund til at skrive om det. Nogle medlemmer af kirken er også af den overbevisning (om i øvrigt også mange andre), at Bibelen, som vi kender den i dag, har været udsat for adskillige redigeringer, bevidste eller ubevidste, hvor elementer er blevet fjernet og/eller tilføjet. Kirkens stifter Joseph Smith skrev blandt andet "Ignorante oversættere, skødesløse kopister eller manipulerende og korrupte præster har lavet mange fejl." (Teachings of the Prophet Josph Smith, 1843). Kirkens holdning er, at Jesus hverken var eneboer eller asket, men altså ikke at han nødvendigvis var gift. En af kirkens tidligere ledere, Orson Hyde, President of the Quorum of the Twelve Apostles of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints fra 1847 til 1875 og dermed kirkens øverste profet næst efter kirkelederen, mente fx at brylluppet i Kana var Jesus' eget bryllup (mere om det nedenfor).
En af den kristne kirkes tidlige kirkefædre, var Irenæus, der var biskop i Lyon i Gallien (nuværende Frankrig) i slutningen af det 2. århundrede. Han havde stor indflydelse på udformningen af den tidlige kirkes lære, og han var en skarp modstander af alt, hvad der bare mindede om kætteri. Hans mest berømte værk er da også bogen "Mod kætteri", som han skrev omkring 180. I denne bog (fem bind) taler han voldsomt mod ikke mindst gnosticismen, som han opfattede som kætteri. Ikke desto mindre hævdede han selv, at Jesus havde gennemgået ethvert kritisk stadie af den menneskelige tilværelse, og dermed gjorde dette helligt. Det gjaldt fødsel og død, men også ægteskab og forældreskab. Irenæus så altså ikke noget kættersk i, at Jesus skulle have været gift og have haft børn. Han var faktisk nødt til at have været det, for at kunne have helliggjort ægteskabet.
Der er et argument som ofte tages frem af repræsentanter for begge sider i debatten, nemlig fraværet af information om Jesus' eventuelle ægteskab i de samtidige kilder. De, der hævder at Jesus ikke var gift, argumenterer med, at hvis han havde været det, ville det naturligvis være fremhævet i evangelierne. Omvendt bruger tilhængerne af at Jesus var gift fraværet af information, til at sige, at på den tid ville det have været så usandsynligt, at en mand ikke var gift, at det ville være blevet fremhævet, hvis det var tilfældet.
Lad mig se lidt nærmere på argumenterne. Tilhængerne af ægteskab fremhæver, at det normale på den tid, var at jødiske mænd var gift. Oven i købet blev de normalt gift forholdsvis tidligt. Marcello Craveri, en italiensk bibelforsker, skrev i sin bog "The Life of Jesus" fra 1966 (1967 i engelsk oversættelse), at "I judaismen, var ægteskabet en hellig pligt. I Det Gamle Testamente bliver de, som ikke giftede sig og producerede børn af og til sammenlignet med mordere." John Spong, en nu pensioneret episkopal biskop og fortsat aktiv forfatter fra Newark, New Jersey, skrev i 1992: "Naturligvis er disse data ikke tilstrækkelig til en endelig konklusion, men tilsammen udgør de et argument, der antyder at Jesus kan have været gift, og at Maria Magdalene...var hans hustru. Disse data blev undertrykt men ikke udslettet af den kristne kirke allerede før evangelierne blev skrevet ned." (Born of a Woman: A Bishop Rethinks the Birth of Jesus). Dette er altså moderne forskere, som argumenterer for, at Jesus må have været gift.
Mod dette taler andre, blandt andet Mark D. Roberts, som jeg omtalte ovenfor. Han og flere andre citerer nogle kilder fra tiden omkring Jesus' aktive periode eller kort efter. En af de tre kilder, der oftest citeres er Filon af Alexandria, en jødisk filosof, som levede mellem 10 før vor tidsregning og 40 efter. Han forsøgte at forene græsk og jødisk filosofi. På trods af at Filon var samtidig med Jesus og var interesseret i jødiske sekter, nævner han ikke Jesus og hans bevægelse med ét eneste ord (det har jeg i øvrigt en forklaring på, som kommer i en senere artikel). Det er heller i denne sammenhæng, at Filon skal trækkes af stalden her, men netop på grund af hans interesse for jødiske sekter. Han skrev udførligt om blandt andre essenerne (også kaldt essæerne). Filon skrev om denne sekt, "De afviser ægteskab og på samme tid udøver de afholdenhed i eminent grad, for ingen af essenerne gifter sig nogensinde med en hustru." (Hypothetica: Apology for the Jews).
De to andre kilder er begge af samme forfatter, Josefus eller Flavius Josefus. Han var en jødisk/romersk historiker, som deltog i den Første jødisk-romerske Krig (66-73), hvor han var militærkommandant for de jødiske tropper i Galilæa. Efter at være blevet taget til fange af Vespasians tropper i 67, skiftede han side og blev en del af hoffet omkring den romerske kejser. To af hans bøger, "Den Jødiske Krig" og "Jødisk forhistorie" blev skrevet i denne periode, og også heri omtales essenerne. I "Den jødiske krig" skriver han blandt andet: "De undlader ægteskab, men udvælger andre menneskers børn, mens de er til at forme, og klar til at lære." Og senere "De benægter ikke helt ægteskabets egnethed til at videreføre menneskeracen, men de sikrer sig mod kvindernes seksuelt pirrende opførsel." I "Jødisk forhistorie" kan man læse: "Der er omkring 4.000 mænd, der lever på denne måde, og som hverken gifter sig eller har behov for at holde tjenestefolk, da de mener at det sidste vil være uretfærdigt, mens det første giver anledning til husspektakler."
Det er altså klart, at der var personer i Palæstina som ikke giftede sig. Men det var ikke alle essenere, som praktiserede afholdenhed, og som undlod ægteskab. Det kommer an på, hvor i Josefus værker, man læser. Faktisk er der noget, der tyder på, at sekten var delt i to fraktioner. Den ene levede i afsondrede enklaver, ofte i øde områder. Her praktiserede man den nævnte afholdenhed, og brugte en stor del af tiden til religiøse studier og debatter. Den anden levede i byerne, hvor gruppens medlemmer ofte fungerede som helbredere. Denne fraktion praktiserede ægteskab, og havde lige som andre jøder på den tid masser af børn. Det er altså bestemt muligt, at Jesus kan have praktiseret afholdenhed som essenerne, som givetvis inspirerede ham på andre områder (fx helbredelse), men sandsynligt er det ikke.
Mark D. Roberts har skrevet på sin blog: "Ulig andre jødiske lærere fra den tid, havde Jesus tætte relationer til kvinder, mange af hvilke var hans tilhængere, og som lærte af og fra ham", og Roberts fortsætter: "Men intet i Det Nye Testamente antyder at Jesus nogensinde var gift med nogen af disse kvinder eller med nogen som helst anden kvinde for den sags skyld." (Mark D. Roberts på Beliefnet: http://blog.beliefnet.com/markdroberts/pages/series/was-jesus-married.html). Her kan jeg henvise til Lukasevangeliet, hvor det hedder: "I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler". (Luk. 8.1-3).
Netop det, at Jesus havde kvinder i sit følge, anses af andre for at være et bevis på, at både de og han var gift. Således blandt andre Andrew Norman Wilson, en engelsk forfatter og journalist, der oprindeligt var erklæret ateist (udtalt i 1980), men som senere hen har fundet troen (udtalt i 2009), skrev i 1985: "På Jesus' tid ville næsten ethvert samkvem med en kvinde uden for den nære familie have ført til panderynker hos omverdenen" (How can we Know). Det ville altså slet ikke have været muligt for en enlig kvinde at rejse med Jesus rundt i landet.
Et andet argument mod at Jesus skulle have været gift er, at hans kone ikke nævnes i forbindelse med korsfæstelsen. Da Jesus hænger på korset træffer han bestemmelse om, hvad der skal med hans mor, som den elskede discipel skal tage sig af, men han nævner intet om, hvad der skal ske med hans hustru. For de, der mener at "den elskede discipel" netop var Maria Magdalene, udgør dette ikke et problem. For de, der mener at den elskede disciple var en anden, behøver det heller ikke at være et problem. Som jeg tidligere har omtalt (De tolv disciple og Korsfæstelsen), mener jeg selv at Den Elskede Discipel kan have været Thomas Didymus. Når Jesus ikke beskæftiger sig med sin hustrus fremtid, kan det simpelthen være fordi den allerede er aftalt inden han blev arresteret. En anden mulighed er, at Jesus' hustru ikke var til stede ved korsfæstelsen, og hun kan i så fald ikke have været Maria Magdalene. Jesus kan også være blevet enkemand inden korsfæstelsen, men heller ikke det, er der nogen indikationer af i kilderne.
Andre argumenter, der har været brugt til gunst for Jesus ægteskab, var at det ikke var muligt at være lærer, hvis han ikke var gift. I følge evangelierne kalder både disciplene og andre flere gange Jesus for "rabbi". "En ugift mand må ikke være lærer" hedder det i Talmud. Så hvis Jesus var lærer (rabbi), var han også gift. Herimod argumenteres, at Jesus ikke var rabbi i ordets egentlige forstand, men bare blev kaldt det. Et bedre argument havde været at fortsætte Talmudcitatet:"En ugift mand må ikke være lærer for børn". Begrundelsen er, at han kan blive fristet af de mødre, der besøger deres sønner. På samme måde skal kvinder heller ikke undervise børn på grund af de fædre, der besøger deres sønner. (Misneh Tora, kapitel 2, Halakha (Lov) IV jf. Judaism in Practice, Lawrence Fine).
Et sidste argument for ægteskab, som jeg faktisk synes er bedre, er at farisæerne og "de skriftkloge" konstant angriber Jesus for at "være anderledes". Han skal forsvare den ene og den anden handling og udtalelse, men farisæerne, der bestemt ikke praktiserede cølibat, beder aldrig Jesus om at forklare, hvorfor han er ugift eller hvorfor han ikke har børn. Et så eklatant brud på tidens jødiske skik og religiøse forpligtelse, ville - uanset om Jesus var essener - være blevet brugt imod ham. Bruce R. McConkie, endnu et medlem af Quorum of the Twelve Apostles of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints fra 1972 til 1985, skrev i sin bog "The Mortal Messiah", der udkom mellem 1979 og 1981: "Mænd giftede sig når de var omkring seksten eller sytten år gamle og næsten aldrig senere end når de blev tyve; og kvinder giftede sig noget tidligere, ofte når de var fjorten eller yngre." (The Mortal Messiah, bind 1). Sidney B. Sperry kan tilføje "Det er velkendt, at jøderne betragtede ægteskabet som en religiøs pligt." (Sidney B. Sperry, The Letters of Paul). Denne pligt stammer helt tilbage fra 1. Mosebog: "Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden. (1. Mosebog, 9.1). Såfremt Jesus ikke var gift og havde børn, havde der altså været al mulig grund for hans modstandere til at angribe ham for netop dette forhold. Men det gjorde de ikke!
Min personlige holdning er, at argumenterne for at Jesus var gift er stærkere end argumenterne for at han ikke var. Ikke mindst fordi jeg er af den overbevisning, at den historiske Jesus var en ret almindelig jøde, som gik ind for at overholde loven og følge jødisk skik. "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer': Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget'." (Matt. 5.17-19).
Hvis Jesus var gift, findes der så en omtale af det i Det Nye Testamente? Der findes faktisk en omtale af et bryllup, nemlig brylluppet i Kana, som kun kendes hos Johannes. (Johs. 2.1-12). Her deltager Jesus og hans disciple ved et bryllup. (Det skal bemærkes at en bryllupsfest dengang kunne var op mod 14 dage, så det er ikke et kort ophold i Kana, man har gjort). Jesus mor var også med, og hun opfører sig som om det var hende, der var værten: "Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: 'De har ikke mere vin.'" Underforstået siger hun til Jesus: "Skaf noget mere vin." Jesus er lidt genstridig, men hans mor overtrumfer ham og siger til tjenestefolkene, at de skal gøre hvad Jesus siger. Hvis ikke Maria havde ansvar for festen, var der ingen grund til at hun skulle være ansvarlig for at skaffe mere vin, og hvis ikke hun havde indflydelse, var der ingen grund til at tjenestefolkene skulle adlyde hende. Derefter udfører Jesus sit første mirakel (i dette evangelium) og forvandler vand til vin. Dette mirakel ligger så langt fra de, han senere udfører, og er til egen fordel, hvad ingen af hans andre mirakler er, så mon ikke han har fremskaffet vinen på anden vis? Senere hedder det: "Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: 'Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.'". Skafferen har altså fået at vide, at Jesus har forvandlet vand til vin (eller i hvert fald fremskaffet vinen) og alligevel henvender han sig til brudgommen. Det virker besynderligt, hvis ikke brudgommen netop var ham, der havde fremskaffet vinen, altså Jesus selv. Det er selvfølgelig muligt at bryllupsfesten fejres for en af Jesus' brødre, men mange er enige om, at det lyder som om det er Jesus eget bryllup, der beskrives her.
Hvis Jesus faktisk var gift, hvem var han så gift med? Dan Brown-læsere siger nok Maria Magdalene, og det er der mange andre, der er enige om at mene. Og ikke mindst, når der skal argumenteres mod at Jesus var gift, bliver der ofte fremført argumenter for, hvorfor han ikke kunne være gift med netop Magdalene. Men selv om han ikke var gift med hende, kunne han jo sagtens være gift alligevel. Måske med en af de andre kvinder, der nævnes i kilderne, måske med en kvinde, som slet ikke omtales. Selv om det omtales at Simon Peter, de øvrige apostle og Jesus' brødre var gift, nævnes ingen af deres ægtefæller ved navn. I det hele taget nævnes slægtninge kun meget perifert. Vi får fx at vide om Johanna, der fulgte Jesus, at hun var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes. Vi får at vide om Simon Peter, at han har en svigermor, og at nogle af apostlene er brødre, og vi hører af og til om enkeltes forældre, men ellers er det ikke familieskaberne, der står i høj kurs i evangelierne.
Men lad mig se lidt nærmere på mulighederne, og hvorfor ikke starte med Maria Magdalene, som de fleste jo regner for den mest sandsynlige hustru.
Tilnavnet Magdalene bliver normalt fortolket som om hun kom fra en by ved navn Magdala. En sådan by har imidlertid aldrig eksisteret i Palæstina. Den by, der tænkes på er formodentlig Migdal Nunaiya, som lå omkring 15 sydvest for Kapernaum ved Genesareth Sø. Navnet betød "Et tårn af fisk" og byen var berømt for bådebyggeri og forarbejdning af fisk, fx saltning. I følge Josefus, som opregner Galilæas byer, havde byen op mod 40.000 indbyggere da krigen brød ud i 66, hvad der nok er noget overdrevet.
Det er altså ikke sandsynligt at Maria var opkaldt efter en by, som ikke eksisterede, men hun kunne selvfølgelig have været kaldt Maria Migdal, for at indikere at hun var et "tårn", der ragede op over de øvrige disciple i sin klogskab eller tro på Jesus eller lignende. Sådan er der også mange forskere, der udlægger tilnavnet, altså nærmest som "Maria den Store". Det er imidlertid svært at se, hvordan Migdal rent sprogligt skulle kunne blive til Magdalene. En anden indikation af, at hun næppe var opkaldt efter en by, er selve formuleringen. De øvrige personer i evangelierne, som bliver benævnt efter geografisk tilhørsforhold bliver altid kaldt nn fra yy, fx Josef fra Arimætæa, Simon fra Kyrene, Lazarus fra Betania og så fremdeles. Desuden er stednavne i evangelierne altid knyttet til mænd, ikke til kvinder. I Lukasevangeliet (Luk. 8.2) refereres til Maria på denne måde: "Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af." På engelsk hedder det i King Jame's Bible: "Mary (that was called Magdalene) …" og alle andre steder i evangelierne, hvor formuleringen "was called" indgår, er der tale om et tilnavn, ikke en geografisk henvisning, fx Jesus, som blev kaldt Kristus, Simon, som blev kaldt zeloten, Judas, som blev kaldt Iskariot osv. Det har også været fremført, at hvis Maria stammede fra et sted ved navn Magdala, skulle hendes navn på græsk have være Magdalaia, ikke Magdalene. Laurence Gardner fastslår direkte "Magdalene var en skelnen, ikke et efternavn og havde intet at gøre med et sted." (Laurence Gardner, The Magdalene Legacy.)
Hvem har så tilnavne i evangelierne? Det har mange, men de fleste er Jesus disciple, så det kan vi nok gå ud fra, at Marias var, også selv om hun måske havde tilnavnet før hun blev en del af kredsen omkring Jesus. En enkelt forfattter, feministen, Margaret Starbird, mener at tilnavnet er valgt bevidst, så det i følge jødisk gematria (et system, der tildeler talværdier til bogstaver), får tallet 153, som var det antal fisk, som Jesus fangede efter sin opstandelse og et helligt tal for græske matematikere. (Margaret Starbird, The Feminine Face of Christianity).
Da jeg i sin tid begyndte at interessere mig for dette emne, læste jeg en masse bøger om Jesus som historisk person. I en af disse (i mine noter har jeg desværre ikke noteret hvilken, men når jeg finder frem til den, følger selvfølgelig en kildeangivelse), læste jeg en anden udlægning af tilnavnet. Forfatteren mente, at Magdalene var opstået gennem en forvrængning af "maggadla", som skulle betyde "væversken", og det skulle igen være en betegnelse for en helt konkret person, ikke en væverske i almindelighed. Helt præcist skulle det være titlen på den, som vævede forhænget mellem Det Hellige og Det Allerhelligste i templet i Jerusalem. Hvis dette er korrekt, vil det dels placere Maria Magdalene i Jerusalem eller omegn, og ikke i Galilæa, og det ville placere hende i overklassen, da det var herfra, at man hentede de, som hjalp i templet. Dette harmonerer meget godt med, at de fleste af Jesus' øvrige kvindelige tilhængere netop kom fra overklassen, og som jeg skal se nærmere på i en senere artikel; det gjorde Jesus formodentlig også selv.
Uanset hvem Maria Magdalene så var, og hvad hendes tilnavn betyder, så er det jo ingen indikation for, at hun var gift med Jesus. Mark D. Roberts referer til citatet fra Filips Evangelium og argumenterer med, at hvis Jesus havde været gift med Maria Magdalene, havde der ikke været noget galt i at kysse hende, og så var der ingen grund til at fortælle disciplene, at han gjorde det fordi hun "havde set lyset". Roberts bruger dette som et argument for, at de to ikke var gift.
Der er imidlertid mindst en anden kandidat til rollen som Jesus' hustru. Det er også en Maria, nemlig Maria fra Betania, og der er mange, som prøver at løse problemet og identificere de to Maria'er ved at gøre dem til én og samme person. Det mener jeg imidlertid er at "skyde over målet". For at få identificeret Maria fra Betania, må vi igen vende os mod evangelierne.
"Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, hvor Maria og hendes søster Martha boede. Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg." (Johs. 11.1-2). Her får vi først at vide, at Maria var søster til Martha og de også var søstre til Lazarus. Vi får også at vide, at det var Maria, der salvede Jesus. Det vender jeg tilbage til nedenfor. Passagen er formuleret, så det ser ud som om læserne burde kende Maria og Martha i forvejen. Og det gør de også, selv om det ikke er fra Johannesevangeliet. I Lukasevangeliet er omtalt to søstre ved navn Martha og Maria. "Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: 'Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.'Men Herren svarede hende: 'Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.'" (Luk. 10.38-42). Nogle af de forskere, som mener at Jesus var gift, læser ovenstående passage som en bekræftelse på netop det, altså at Maria havde valgt den gode del, ægteskabet med Jesus, og at Martha derfor ikke behøvede at bekymre sig så meget. Og hvordan skulle Jesus kunne give Maria ordre til noget som helst, hvis de ikke var gift?
Passagen udlægges af nogle forskere som om, der var tale om et andet søsterpar, end den Martha og den Maria, der omtales hos Johannes. Dette skyldes at placeringen af begivenheden hos Lukas, men sådan behøver det ikke tolkes. Passagen kommer lige efter at Jesus har fortalt lignelsen om Den Barmherrtige Samaritan, og indledes netop med "Mens de var på vandring..." som for mig indikerer, at der nu er tale om en helt ny historie, som Lukas indleder, og at den ikke har nogen sammenhæng med den foregående, hverken i tid eller sted. På dette sted i Lukasevangeliet, står der faktisk en masse historier, som fortælles helt uden sammenhæng. Personligt mener jeg, at de to hold Maria og Martha hos Lukas og Johannes er de samme. Så tilbage til Johannes. I Kapitel 11 hedder det endvidere: "Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus." (Johs. 11.5). At Maria og Martha var forholdsvis kendte fremgår lidt senere: "og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror." (Johs. 11-19). Betania var en forstad til Jerusalem, hvor mange af den jødiske overklasse boede, for ikke at bo inde i selve hovedstaden.
Allerede i næste vers følger indledningen til den passage, som giver anledning til at tro, at Maria var gift med Jesus: "Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset." (Johs. 5.20) Maria og Martha sidder "i sorg" over deres afdøde bror Lazarus, og Maria bliver siddende, mens Martha går ud. Det indikerer, at Maria var gift, for efter den tids skik, måtte en gift kvinde ikke forlade "shiveh" (det at sidde i sorg), med mindre hun blev beordret til det, af sin mand. Det måtte en ugift kvinde gerne, hvis hun ikke havde en far. Familieoverhovedet i denne familie var Lazarus, og da det netop var ham, der var død, ville Martha, såfremt hun var ugift, ikke have haft nogen hindring for at forlade huset. Tværtimod kunne der være god grund til det, hvis en af de besøgende, var hendes søsters mand. Og det, er der noget, der tyder på at en af de besøgende var. Senere hedder det nemlig: "Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: 'Mesteren er her og kalder på dig.' Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham." (Johs. 11.28-29) Maria udviser altså den adfærd, som ville kendetegne en god, jødisk hustru på den tid. Hun bliver siddende inde i huset til hendes mand sender bud, hvorefter hun forlader huset og opsøger ham.
Der er altså gode indikationer for at Jesus var gift med Maria fra Betania. Men var hun så også den samme som Maria Magdalene?
Det nye Testamente vrimler med personer, der hedder Maria. Det vil jeg nok komme ind på i en senere artikel, for de er tit beskrevet, så det er svært at se hvilken Maria, der er tale om, og hvilken af de tilstedeværende personer, der egentlig hedder Maria. Men gælder dette også for Maria Magdalene og Maria fra Bethania?
Sammenkædningen af de to Maria'er sker typisk gennem de vers i evangelierne, der handler om salvningen af Jesus. I følge Lukas sker salvningen som følger: "En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien." (Lukas 7.36-38). Dette foregår efter at Jesus har opvækket en enkes søn i byen Nain i Galilæa og efter at han derefter har været i kontakt med udsendinge fra Johannes Døberen. Det får igen nogle til at tro, at dette må være sket et sted i Galilæa, men igen er episoden beskrevet uden sammenhæng med de omkringstående, så det kan lige så godt være sket et andet sted, fx i Judæa. Ikke mindst fordi de synoptiske evangelier har en tendens til at henlægge det meste af Jesus' virke til netop Galilæa, selv om han tydeligvis også må have brugt meget tid i Judæa (jf. Johannes Evangeliet og de mennesker, som han kendte, der netop boede i Judæa). I ovenstående episode, nævnes ikke et ord om at den, der salvede Jesus hed Maria (eller noget andet for den sags skyld), men alligevel er det nok denne episode, som sammen med den ovenfor citerede citat, også fra Lukas, om at syv dæmoner var faret ud af hende, som har været grundlaget for holdningen om, at Maria Magdalene var en prostitueret. Denne holdning blev mest udbredt i det sjette århundrede under pave Gregor den Store, men den trives den dag i dag uden at der altså er noget som helst belæg for den i Det Nye Testamente. Det eneste navn, som Lukas opgiver, er navnet på farisæeren, som hed Simon. Lukas nævner selv Maria Magdalene i kapitel 8. vers 2 som omtalt ovenfor, men han forbinder hende ikke med kvinden, der salvede Jesus.
Markus kender også episoden, uden at nævne noget navn, på den, der foretager salvningen. Han ved i modsætning til Lukas, at den foregik i Betania: "Da han var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved." (Mark. 14.3) Vi må her gå ud fra, at Simon den Spedalske var den samme Simon, som var farisæer i historien hos Lukas. Forskellen på de to historier, ud over den geografiske placering, er at hos Markus er det Jesus' hoved, der bliver salvet, ikke hans fødder, og vi får at vide, at salven, der blev brugt var meget kostbar - ikke just noget der antyder at kvinden, der salvede var en fattig prostitueret. Vi må dog stadig tro, at det er samme episode, der henvises til.
Som allerede citeret ovenfor, kender Johannes navnet på den kvinde, der salvede Jesus. Det var nemlig Maria fra Betania (og hun var bestemt ikke prostitueret eller noget, der bare lignede). Mærkværdigvis fortæller Johannes allerede i kapitel 11, at Maria var den kvinde, der salvede Jesus (se ovenfor), mens han først fortæller om selve salvningen i kapitel 12, så enten er der byttet om på de to kapitler eller også er bemærkningen "Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår," en tilføjelse fra senere redaktører, som kendte det næste kapitel. I kaptel 12 fortæller Johannes: "Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie." Her er det altså tydeligt at salvningen fandt sted kort før Jesus' indtog i Jerusalem og efter at Jesus havde vækket Lazarus fra de døde. Heller ikke her er der nogen indikation af, at Maria fra Betania skulle være den samme som Maria Magdalene. Til gengæld får vi en (mulig) forklaring på, hvorfor Lukas tror, at kvinden salvede Jesus' fødder. Både Markus (som var en del af grundlaget for Lukas) og Johannes, beskriver jo at kvinden tørrede Jesus' fødder med sit hår, inden hun salvede hans hoved. Det kan Lukas sagtens have misfortolket, så han troede at det var fødderne som også blev salvet.
De, der argumenter for at de to var samme person, brugt ofte en cirkelslutning. "Jesus blev salvet af en kvinde, som var syndig" (Lukas). "Maria Magdalene var en kvinde, som syv dæmoner var blevet uddrevet af" (Lukas) (At syv dæmoner var uddrevet af hende er ikke nødvendigvis det samme, som at hun var syndig, men lad det ligge). "Salvningen fandt sted i Betania" (Markus og Johannes). "Kvinden, der salvede Jesus, hed Maria" (Johannes). For at bevise at Maria fra Betania var den samme person, som Maria Magdalene, forudsætter man altså, at de to var den samme person! Ovenfor nævnte jeg Gregor den Store (Gregor den Første, pave mellem 590 og 604). Måske var det i virkeligheden ham, der også skabte traditionen om, at Maria Magdalene og Maria fra Betania var en og samme person. Gregor skrev i en kommentar til Johannesevangeliet i 591 (Kommentar nummer 33): "Hun, som Lukas kalder en syndig kvinde, som Johannes kalder Maria, tror vi på, er den Maria, som syv dæmoner var uddrevet af i henhold til Markus. Og hvad symboliserer disse dæmoner så, om ikke alle laster?" Her sætter paven altså lighedstegn mellem de to Maria'er og gør samtidigt Maria til syndfuld kvinde. Han fortsætter i øvrigt med at tydeliggøre hvad en syndfuld kvinde gør med salven: "Det er klart brødre, at kvinden tidligere brugte salven til at parfumere sit kød (!!) ved forbudte gerninger."
Efter min mening er der ingen beviser for at Maria Magdalene og Maria fra Betania skulle være en og samme person. Tværtimod er der derefter min mening gode indicier for, at de var to forskellige personer. Ovenfor har jeg antydet at jeg tror på, at Jesus faktisk var gift. Jeg er også overbevist om, at såfremt han var gift, var det med Maria fra Betania, og ikke med Maria Magdalene.
PS! I sin roman "Kong Jesus" fra 1946 har forfatteren Robert Graves, samme udgangspunkt. I dene bog er Maria (mor til Jesus) hemmeligt gift med Antipater, ældstge søn af Herodes den Store. Antipater er far til Jesus, som dermed nedstammer fra kongelige dynastier på både sin fars (Herodianerne) og mors (den tidligere kongeslægt, Hasmonnæerne - Maria er datter af den sidste hasmonnæiske konge, Antigonus). Jesus bliver født lige inden Herodes henretter sin søn. Senere bliver Jesus gift med Maria af Betania, som selv er af kongelig slægt (Michals Hus, Benjamins stamme) og han har dermed tredobbelt krav på titlen som jødernes konge. I denne roman (som Graves påstår er baseret på kilder, som han dog ikke anfører) er Maria Magdalene en ældre, velstående enke, og bekendt af både Maria, Jesus' mor, og dennes forældre.
NB! Jeg havde egentlig planlagt to artikler her i påsken, men tiden forhindrede mig i at nå det. Den næste artikel kommer til at handle om Jesus' herkomst, og jeg lover, at den ikke først kommer til næste påske.
- Tilbage til Jesus Hovedside -