Sightseeing i New York, Empire State Building, Brooklyn mm.

Vi har ved flere lejligheder benyttet os af sightseeingbusser, hvis vi kun har haft forholdsvis kort tid i en by. Dels for at se så meget som muligt, men også for at "spotte" steder, som vi så skulle se nærmere på. Således også i New York. Overalt på de større gader stod repræsentanter for forskellige sightseeingfirmaer, og forsøgte at sælge ture med netop deres selskab, men dagen før var vi ikke interesseret, da vi havde programlagt Ellis Island mm. . Vi havde dog accepteret nogle af deres brochurer, og dem studerede vi mens vi spiste morgenmad på en restaurant nær hotellet.

Et af selskaberne, Gray Line, tilbød en to-dages billet for $49. Så kunne vi køre frit med deres fire ruter (loops) i to dage med "hop on- hop off", altså fri af- og påstigningen ved alle stop. De to af ruterne startede på Times Square, nemlig Downtown Loop og Night Loop. En tredje rute, Uptown Loop afgik fra 8th Avenue, lidt længere ude end vores hotel, så vi var i nærheden af det meste. Vi gik op til Times Square, hvor vi straks blev "overfaldet" af billetsælgere, og som planlagt købte vi en todages billet. Vi kunne have fået en tredages billet for yderligere 10 dollars, men mente ikke, at vi ville få brug for at køre i bus den sidste dag, vi var i byen.

Efter at have fået billetterne, fandt vi en bus på Downtown Loop og entrede øverste etage. Kort efter var bussen fyldt op og kørte mod Downtown, i første omgang af 7th Avenue. På den første strækning gik vejen gennem det såkaldte "Garment District" – altså "tøjdistriktet". Dette er et af USA's førende områder for modedesign og fremstilling, selv om mange af de gamle tøjfabrikker er lukkede i dag. Der ligger dog stadig både designskoler, designstudier og systuer og "fashion district", som området også kaldes, kan prale af "verdens største synål", som er en del af områdets informationskiosk. Bussen fortsatte gennem andre dele af New Yorks Midtown til vi nåede Empire State Building. Her stod vi af for første gang, og gik rundt om bygningen til indgangen. Atter en gang måtte vi stå i kø, først for at komme gennem sikkerhedskontrollen, som ikke lader den i lufthavne noget tilbage, dernæst for at købe billet, og endelig for at komme med elevatoren. I alt stod vi vel i kø i omkring 45 minutter. Fra udsigtsplatformen på 86. etage nød vi så udsigten over New York, selv om der desværre ikke var så meget af den. Det var meget varmt, og alt, hvad der lå bare en lille smule væk, forsvandt stort set i varmedisen. Alligevel fik vi set en hel del, og ved hjælp af et udleveret kort, kunne vi også se, hvad vi så J. Blandt det mest markante, er selvfølgelig Chrysler bygningen, der er meget nem at genkende med sin lidt specielle Art Deco top udformet som hjulkapsler. Selve Empire State Buliding er 448 meter høj, inklusiv spir og antenne. "Taget" ligger i 381 meters høje, og øverste etage (102) ligger 373 meter over jorden. Der er "observation decks" på 86. etage og igen på 102. Det sidste er ikke ret stort, og lukket, hvis der er mange besøgende i bygningen. Det koster ekstra at komme de sidste 16 etager, og da udsigten var som den var, valgte vi at blive på 86. etage, selv om der faktisk var åbent på øverste den dag, vi var der.

Mens vi var på toppen, løb Dortes kamera tør for strøm, og hendes ekstra batteri lå selvfølgelig på hotellet. Kameraet bruger i modsætning til mit, ikke standardbatterier, så hun kunne ikke bare købe et nyt. Vi blev enige om, at så måtte jeg jo nøjes med at tage billeder den dag. Da vi syntes, at vi havde set nok til New York oppefra, blev vi enige om at tage ned igen og fortsætte vores busrundtur. Da vi kom ned, holdt der en brandbil udenfor, og én af brandfolkene stod uden for bilen, og lod sig gerne fotografere med diverse mennesker. Da også Dorte var blevet fotograferet med brandmanden, gik vi om til stoppestedet for vores bus, hvor der stod en lang kø.

Sightseeingbusserne kører ret uregelmæssigt, da de typisk kører fra endestationen, når de er fyldt, og desuden bliver de forsinket af trafikken i New York. Vi stod der derfor ret længe, uden at der kom en bus. Til gengæld kom der så tre lige efter hinanden, men de var alle helt fyldt op, og kun få stod af ved dette stoppested. Disse busser tager kun det antal passagerer med, som der er siddepladser til, så man kan risikere at komme til at vente ret længe. Vi blev så enige om, at tage en taxi tilbage til hotellet, hente Dortes reservebatteri, og så gå op til Times Square og tage bussen fra endestationen igen. Og det gjorde vi så.

Da vi havde fået sat batteriet i kameraet og drukket lidt vand, gik vi tilbage til Times Square, og her var der ingen problemer med at få plads i en bus. Mens vi ventede på afgang, studerede vi ruteplanen, og blev enige om, at vi ville blive i bussen, til den kom ned til havnen (2/3 af turen). Her ville vi så stå af igen, og spadsere over Brooklyn Bridge.

Vi havde jo allerede set Garment District, men nu forsatte vi gennem Midtown og Downtown Manhattan. Vi kom blandt andet forbi Madison Square Garden, som trods navnet er rund, men det også det fjerde bygning af samme navn. Så den oprindelige har måske været firkantet - eller også lå den på Madison Square! Hvor Madison Square Garden ligger nu, lå tidligere Pennsylvania Station, eller bare Penn Station. Jernbanetrafikken foregår nu under jorden, hvor Penn stadig er New Yorks mest trafikerede jernbanestation. Ikke så langt fra Penn og Madison Square Garden ligger stormagasinet Macy's – verdens største stormagasin. Efter Macy's passerede vi igen Empire State Building, den strygejernsformerede Flatiron Builing, som kun er 2 meter bred i den spidse ende, og en hel "husblok" i den modsatte. Bygningen er "kun" 87 meter høj, men da den blev bygget i 1902, var den en af byens højeste bygninger. Herfra kørte vi gennem charmerende West Village og Greenwich Village med de små gader, der absolut ikke skærer hinanden i rette vinkler. Vores guide fortalte, at på trods af at han havde arbejdet i tre år i West Village, for han stadig vild i bydelen et par gange om året. Herfra fortsatte vi gennem SoHo (det står for South of Houston). Houston er en gade, der skærer Manhattan fra øst til vest. Houston udtales i øvrigt som HOWston, ikke som byen i Texas, HJUston.

Derfra gik det så forbi Little Korea og Little Italy, som hver især stort set kun er en enkelt gade. Little Italy har en gang været meget større, men meget af bydelen er i dag opslugt af Chinatown, som vi senere kørte igennem. Vi kørte forbi rådhuset og derfra videre mod syd. Vi kørte helt ned til Battery Park og igen forbi indianermuseet, som vi havde besøgt dagen før. Her fik guiden problemer, da vi skulle gennem en ret kort gade, omkring 400 meter var den. Problemerne bestod i, at vi sad fast i trafikken, og så skulle han jo fylde tiden ud. Det gjorde han så ved at fortælle historier om noget af det, vi allerede havde set, og da han løb tør for disse fortalte han om noget at det, vi senere skulle se. Da heller ikke dette var nok, gik han over til at forklare, at trafikken i New York ikke skyldtes newyorkere. Faktisk er der næsten ingen newyorkere, der har bil, og mange har ikke engang kørekort. Heller ikke ham selv. Så hovedparten af trafikken er turister fra andre stater, der kommer til byen i bil. Til sidst måtte han ty til at svare på spørgsmål fra passagererne, fx forklarede han hvorfor nogle gadenavnsskilte i New York er grønne, andre brune og nogle er sorte. De grønne skilte med hvid skrift repræsenterer de "almindelige gader", altså de, der intet specielt er ved.  Gaderne i de historiske områder af byen er brune med hvid skrift og de sorte skilte med hvid skrift repræsenterer gader, der er ældre end USA – altså gader der har eksisteret før 1776. Efter forklaringen på skiltene kom vi også langt om længe gennem gaden. Ca. 35 minutter tog det at køre 400 meter.

Ved det næste stop, South Street Seaport, stod vi af bussen. Her var et leben af mennesker, musik, optræden osv., men lige overfor stoppestedet lå en lille hyggelig, brolagt gade med fortovsrestauranter. Her valgte vi at spise frokost på en italiensk restaurant, hvor vi delikaterede os med noget salat. Herefter ville vi så krydse Brooklyn Bridge, men det viste sig, at vi skulle ud på en længere spadseretur ad ganske små gader, for at komme op på broen. Vi skulle faktisk tilbage til rådhuset, for at komme op på fodgængerdelen af broen, og spadsereturen dertil fra restauranten var en del længere end turen over broen, og så var det op ad bakke det meste af vejen. Vel oppe købte vi lige en kildevand til at tage med på turen over broen, da det var meget varmt på det tidspunkt. Her havde vi også lejlighed til at beundre rådhuset igen, og ikke mindst Manhattan Municipal Building, en meget flot, 177 meter høj kontorbygning fra 1915, som er hjemsted for en række offentlige myndigheder.  Med sine 40 etager er den en af verdens største offentlige bygninger. På toppen står en kvindestatue i forgyldt kobber.  I hånden holder hun en femtakket krone, der repræsenterer de fem byområder (burroughs), der tilsammen udgør New York City. Det er Manhattan, Bronx, Queens, Brooklyn og Staten Island.

Herefter begav vi os så på vej over broen sammen med en masse andre fodgængere. Fodgænger- og cyklistdelen af broen ligger en etage over vejbanerne, så man kan gå i ro og fred og nyde udsigten over Brooklyn Heights på den anden side af East River, eller man kan vende sig og nyde synet af skyskraberne på Manhattan. Hele broen er 1.825 meter lang, så det er en meget pæn spadseretur. Vi gik altså over den i langsomt tempo og nød solen, varmen og den vind, der trods alt blæste over floden. Vel ovre på den anden side, gik vi ned fra broen og tilbage mod floden, en pæn strækning, om end ikke så lang som for at komme på broen i Manhattan. Her udnyttede vi så vores buskort endnu engang, denne gang for at tage Brooklyn Loop.

Vi fandt et stoppested nede ved floden og kort efter kom der også en bus, som havde plads. Straks, da vi var kommet ombord, fortalte chaufføren, at hvis man ville stå af ved et af de næste stop, skulle han lige gøre opmærksom på, at den næste bus, der kom, ville være dagens sidste. Vi besluttede derfor at blive ombord indtil bussen havde kørt hele sin rundtur, og sluttede ovre ved South Street Seaport. Her kunne vi så køre videre med Downtown Loop. Vi kørte gennem Brooklyn Heights med de gamle huse og træbevoksede gader (træerne voksede ikke på selve gaden selvfølgelig, men i vejkanten J).  Bydelen ligger på den vestligste del af Long Island, så nu havde vi set begge ender af denne ø. Temmelig mange mennesker bor i Brooklyn – faktisk så mange, at havde den været en selvstændig by, havde den stadigt været USA's 4. største.

Vi kørte blandt andet forbi en række såkaldte "brownstones", beboelseshuse bygget af brune sandsten. Desuden forbi en triumfbue, som er monument for soldater og søfolk. Videre forbi byens største park og den botaniske have, flere museer, biblioteket med den næsten 20 meter høje døre med ægyptiske motiver. I den sydlige del af Brooklyn ligger forlystelsesparken Coney Island, men så langt nåede vi ikke. Til gengæld kørte vi forbi Ebbett's Field, hvor Brooklyn Dodgers tidligere spillede baseball, indtil ejeren af holdet, Walter O'Malley, i 1957 flyttede det til Los Angeles. Selv om O'Malley døde i 1979, er han stadig ikke tilgivet i Brooklyn, og selv mennesker, der er alt for unge til at kunne huske, at holdet har spillet i Brooklyn, lægger ham for had. Der fortælles stadig en anekdote fra tiden omkring flytningen: "Du er i et rum sammen med Adolf Hitler, Josef Stalin og Walter O'Malley. Du har en revolver, men kun to patroner. Hvad gør du?" Svaret er: "Skyder Walter O'Malley to gange".

Da bussen havde været turen rundt vendte den tilbage til Manhattan. Det foregik via Manhattan Bridge, da kommercielle køretøjer ikke må køre over Brooklyn Bridge. Da bussen nåede tilbage til South Street Seaport, stod vi af, og skiftede tilbage til Downtown Loop, som vi så fortsatte med i retning af hotellet. På den tur kom vi forbi Fulton Market, byens gamle fiskemarked og nu udstillingsbygning, og videre gennem Chinatown, eller i hvert fald udkanten af denne bydel, der skulle rumme den største kinesiske befolkning uden for Kina. Der er i hvert fald mange kinesere, og der bliver stadigt flere, så Chinatown vokser, og har overtaget store dele af Little Italy. Vi fortsatte forbi Lower Eastside og East Village, og kom blandt andet forbi FN Bygningen, som dog var lukket for sommeren, og hvor der derfor ikke var de sædvanlige flag udenfor. Vi kom forbi Trump Tower og andre meget dyre beboelseshuse, og også forbi det nuværende Waldorf-Astoria. Ved det næste stoppested, ved Rockefeller Center, stod vi af bussen og gik tilbage til hotellet. Her tog vi et bad, da vi var blevet ret svedige. Temperaturen sidst på eftermiddagen havde været formidabel, og på Brooklyn Loop og den sidste del af Downtown Loop, var vi nærmest smeltet på toppen af bussen. Da der var varmest, var der 42° i skyggen, så jeg regner med, at den har været i nabolaget 50° i solen oppe på toppen af bussen.

Da vi var kommet os nogenlunde var klokken hen ad syv, så vi gik op til Times Square endnu en gang. Planen var i første omgang at få noget at spise, og det gjorde vi på en Ruby Tuesday. Da vi havde spist færdigt, gik vi ud og kørte en tur med Night Loop. Vi skulle jo udnytte vores billet fuldt ud.  Også på denne tur kan man stå af og på, men vi, og faktisk også alle andre valgte at køre med hele turen, som varer omkring 2 timer. Turen førte os forbi en del af de steder vi havde set på henholdsvis Downtown Loop og Brooklyn Loop, men denne gang havde vi så mulighed for at se byen med lys på. Blandt andet gjorde vi holdt ved havnen på Brooklynsiden, så vi kunne nyde udsigten over Manhattans silhuet. Turen var nydelig, og også denne guide, var en god fortæller, så vi fik endnu flere historier om Manhattan og Brooklyn, end vi allerede havde fået.

Se flere billeder fra New York her.