Tur 2: Tre nationalparker og lidt til (14 dage eller mere)
Opdateret marts 2024 (oprindeligt skrevet i februar 2015)
'Denne tur har nogle noget længere køreture end Tur 1, men har også nogle lidt længere ophold undervejs. Også denne tur starter i Seattle, hvilket kan virke mærkeligt, da den egentlig ikke går til Washington. Det er muligt at spare en del kørsel ved at flyve til Spokane i den østlige del af staten, men det er noget mere besværligt og kræver minimum to mellemlandinger. Det hurtigste en tur til Spokane kan gøres er ca. 16 timer, og det kan tage op til over 30 timer. Jeg lader derfor igen turen starte i Seattle, og lader så køreturen starte med et langt stræk gennem hele Washington og en del af Idaho. Tager man motorvejen (Interstate 90) vil 1. etape kunne gøres på mellem 5½ og 6½ time. Jeg foreslår dog en mere naturskøn rute, som går nord for motorvejen og fører gennem smukke bjerg- og skovlandskaber. Denne tur tager omkring 10 timer, men er bestemt kønnere og mere interessant. Turen kan nok kun gennemføres med de lange stræk, hvis man er mindst to til at skiftes til at sidde bag rattet. Turen besøger nationalparkerne Glacier, Yellowstone og Grand Teton.
1. etape: SeaTac International Airport til Wallace, Idaho (444 miles, 715 km)
US
Highway (Route) 2 går på en længere strækning langs med Wenatchee River.
Jeg anbefaler at man næsten uanset ankomsttidspunkt tager en overnatning nær lufthavnen eller i selve Seattle længere mod nord. Lander man meget tidligt og er udhvilet, kan man selvfølgelig dele første etape i to dele. Tag I-5 mod nord fra lufthavnen til omkring Everett, og drej her øst på ad US Highway 2. Vejen er ikke specielt interessant på det første lange stykke, men efterhånden, som man kommer op i bjergene (Cascade Range), ændrer dette sig. På vej op i bjergene passerer man byer med interessante navne som Sultan, Start Up, Gold Bar, Index, Grotto og Skynomish. Det højeste punkt på turen over Cascade Range passeres i Stevens Pass i 1.236 meters højde. Sådan oplever man det imidlertid ikke, da det er gået jævnt op ad over et langt stykke. 136 miles (ca. 200 km) fra lufthavnen når man byen Leavenworth, som er et kig værd. Mange huse er her bygget i typisk bayersk stil med udvendige træbalkoner mm. Selv byens Starbucks har måttet rette ind og bo i et bayersk hus. Afhængig af hvornår man har forladt lufthavnen, kan dette være et godt sted til formiddagskaffe eller evt. frokost. Fra Leavenworth er der kun 22 miles (35 km) til Wenatchee, som er en by med godt 30.000 indbyggere på den anden side af Cascade Range. Her er der mulighed for at handle stort, da byen har mindst ét Walmart. Wenatchee, der ligger ved Columbia River kalder sig ubeskedent "Verdens æblehovedstad" og området omkring byen er da også præget af æbleplantager og byen af æbleindustri. Vi har to gange købt vores køleboks her i byen.
Fra Wenatchee til Spokane er vejen ikke helt så spændende som på turen gennem bjergene, men tag evt. en afstikker til Grand Coulee Dam ca. 200 miles fra Wenatchee, eller nøjes med at se den lille dæmning, som ligger tæt på hovedvejen. I Spokane skiftes til I-90. som følges den sidste strækning til Wallace, dagens endemål. Med diverse stop undervejs, tager turen mellem 8 og 10 timer, så i stedet for at køre rundt og lede efter hotel, er det en god ide at have bestilt hjemmefra. Byen har under 800 indbyggere, så der er ofte flere turister end beboere.
Wallace, der ligger i et "hul" omgivet af bjerge på alle sider, kalder ubeskedent sig selv for "Universets Centrum" og har et kloakdæksel til at bevise det. Dækslet kan beses i krydset mellem 6th Street og Bank Street i den sydlige ende af byen. På et af gadehjørnerne ved dette kryds ligger Smokehouse Barbecue and Saloon, hvor man spiser udmærket. Byen er en del af Idahos sølvminedistrikt, og man kan komme på en tur i Sierra Sølvminen, og byen har også et bordelmuseum, men ellers er der ikke meget at se. Katastrofeflmen Dante's Peak om et vulkanudbrud er optaget i og omkring Wallace. Vulkanen er dog lavet med computergrafik; der er ingen vulkaner nær Wallace.
En dag er nok til turen til Wallace, og kommer man halvsent, kan man alligevel nå at se byen, inden man kører videre næste dag, med mindre at man beslutter sig for et sølvminebesøg.
Tip: Hvis man finder turen fra Seatac til Wallace for lang, kan man tage et ophold i enten Leavenworth eller Wenatchee.
2. etape: Wallace, Idaho til
West Glacier, Montana (199 miles, 320 km)
Fra Wallace fortsættes ad I-90 mod øst ca. 100 miles til US Highway 93 går mod nord,
kort før Missoula. Fra statsgrænsen til Montana, som passeres ved Lookout Pass i
1.436 meters højde, til man drejer fra, passerer motorvejen adskillige gange
Montanas længste flod, Clark Fork. Tag US 93 mod nord til byen Poulson. Her kan
man vælge at blive på US93, der fører vest om søen Flathead Lake eller man kan
tage den mindre, men også kønnere Montana Road 35, der fører øst om søen og over
lange stræk går helt ude ved dennes bred. Turene er nogenlunde lige lange, men
den østlige tur tager lidt længere tid, da vejen er smallere. Uanset om man
kører på den ene eller den anden side af søen, befinder man sig inde i Flathead
Indianerreservatet, hjemsted for ca. 28.000 medlemmer af forskellige flathead
stammer. Ved byen Evergreen møder man igen US Highway 2, som man følger det
sidste stykke til West Glacier. Der er ikke voldsomt mange
overnatningsmuligheder her, så det kan betale sig at bestille hjemmefra, og det
samme gælder overnatningsmuligheder inde i nationalparken, hvis man hellere vil
bo der.
Denne del af turen tager kun en dag.
3. etape: Glacier National Park og videre til Great Falls, Montana ad Going-to-the-Sun Road(211 miles, 350 km)
Et
af mange vandfald i Glacier National Park. Dette ligger tæt på Going-to-the Sun
Road.
West Glacier er et rigtigt godt udgangspunkt for et besøg i Glacier National Park. Brug resten af den første dag til at se området omkring West Glacier og de nærmest liggende dele af nationalparken, med mindre du vil bo inde i denne. Prisen for en syv-dages billet til parken er $35. Prisen er for en personbil med alle passagerer. Husk, at der er steder i parken, som kræver forhåndsreservation. Se disse steder på NPS hjemmeside for parken. Nyd blandt andet Lake MacDonald og MacDonald Creek, og der er også mulighed for vandreture i området. Vil du vide mere om parkens attraktioner, kan jeg anbefale YouTube kanalen We're in the Rockies, som har mange videoer om denne park, og ligeledes om Yellowstone NP og Grand Teton NP. Der er to visitor centers i parken. Det ene tæt på West Glacier og det andet i den østlige ende af parken, tæt på St. Marys. Parken har mulighed for både sejlads, rafting, rideture og korte og længere hikes, og der er et par overnatningsmuligheder og op til flere restauranter.
Parkens helt store oplevelse er efter min mening turen på tværs gennem parken ad Going-to-the-Sun Road, som af mange regnes for verdens smukkeste køretur. Selv om turen kun er omkring 80 km, kan den godt tage lang tid, hvis vejret er godt, så sæt hele dagen af til den. Er vejret dårligt, regn tåge og så videre, kan man til gengæld køre den på et par timer, for så er der ikke meget at se. Det er især udsigterne, som gør vejen til noget særligt. Vejens højeste punkt er Logan Pass i 2.026 meters højde, og da vi kørte gennem her, var det så tåget, at vi absolut intet kunne se. Ved passet kan man være heldig at se bighorn sheep (tykhornsfår), men der advares om, at disse kan være ret aggressive. Længere nede af bjerget gik det bedre med udsigten, selv om det regnede. Vær opmærksom på at vejen er lukket store dele af året på grund af sne. Dele af vejen vil typisk være åben, men man kan ikke køre gennem parken ad denne. På parkens hjemmeside, kan man se status for vejen. Hele vejen er typisk åben for kørsel mellem slutningen af juni og begyndelsen af oktober. Når snefaldet er slut i foråret, begynder man at fjerne sne fra vejen, men selv om sneplovene kan fjerne ca. 4.000 ton sne i timen, kan de kun rydde omkring 150 m vej om dagen, og snerydderne kan sagtens risikere, at nye snefald eller laviner dækker strækninger, som de netop har ryddet, og så må de starte forfra. Hvis man ikke ønsker at køre selv, går der gratis busser.
Tip: Hvis man synes turen til Great Falls er for lang (hvilket den kan blive, hvis man har brugt lang tid på at køre gennem parken), kan man gøre holdt for natten i Browning i Blackfeet Indianerreservatet fremfor at fortsætte fortsætte til Great Falls. Turen kan gøres på en dag, med mindre man bliver så glad for parken, at man vælger at blive der flere dage.
4. etape: Great Falls, Montana til
Gardiner, Montana (376 miles, 605 km)
Kommer man fra Browning, kan turen kortes af til 346 miles (556 km), og
bliver et par timer hurtigere, hvis man tager den hurtigste vej, og springer
over et besøg i Great Falls. I så fald ser man naturligvis ikke de attraktioner i Great Falls,
som beskrives nedenfor.
Kort efter Browning kan man tage MR 44 mod øst til I-15, som så følges til Great Falls. Vil man tage den hurtige rute skal man tage US 287 mod syd til den møder I-15 ved Montanas hovedstad Helena. Tag I-15 mod syd til den møder I-90. Her drejer man så mod øst og fortsætter mod byen Livingston. Her går US 89 fra mod syd til Gardiner. Er man allerede i Great Falls skal man tage US 89 mod syd til I-90 og så køre mod vest til Livingston inden man drejer mod syd igen ad mere US 89. Lyder det indviklet? Det er det faktisk ikke, men det er betydeligt nemmere at vise på et kort end at beskrive med ord.
Giant
Springs og Roe River i Great Falss, Montana
Great Falls har sit navn fordi den ligger ved en serie af vandfald på Missourifloden, som man kan beundre. Great Falls er hjemsted for Malmstrom Airforce Base, der er hovedsæde for den vestlige halvkugles største atommissil kompleks. Byen kan også prale af flyvende tallerkener, som blev set og filmet i 1950. Siden har man set mere end 100 UFO'er over byen og missilbasen. Jeg vil dog anbefale to andre, og noget mere jordnære attraktioner, som oven i købet findes samme sted. I byens nordøstlige udkant, mellem to af Missouriflodens fald, ligger Giant Springs State Park. Her finder man dels Giant Springs, en af verdens største koldtvandskilder. Kilden er vel omkring 20 meter i diameter og producerer 25 millioner liter vand i timen! Vandet er 12 grader varmt hele året. Den anden attraktion er Roe River, den flod, der leder vandet fra kilden ud i Missourifloden. Denne flod er kun ca. 60 m lang, og var registreret i Guiness Book of Records som verdens korteste flod, indtil kategorien udgik i 2006. Adgang til parken er gratis, men hvis man ikke er fra Montana, koster det penge ($6) at parkere.
Når man har besøgt disse to steder, er det bare om at komme syd på. US 89 er nydelig, men man behøver ikke at spilde meget tid på den, i hvert fald ikke før man kører syd på fra I-90. På strækningen fra Livingston til Gardiner følger man Yellowstone River gennem en smal dal mellem to bjergkæder. Mod vest Gallatin Range og mod øst Absaroka Range. Begge bjergkæder har adskillige toppe, der når op i over 3.000 meters højde, men bjergene virker ikke helt så høje, fordi man undervejs mod syd er kommet op i ca. 1.500 og meters højde, og på vej mod syd stiger terrænet yderligere, så man i Gardiner befinder sig i over 1.600 m. Gardiner er by, der primært lever af turister, så der er en del hoteller, men i højsæsonen bør man alligevel bestille hjemmefra.
Beregn en dag til denne etape.
Tip: Inden man besøger en nationalpark eller et national monument, er det en god ide at slå stedet op hos National Park Service for at undersøge, om der er nogen advarsler for den pågældende park. Det kan være om lukkede veje, dårligt vej eller lignende.
5. etape: Yellowstone
National Park
Gardiner ligger lige ved den nordlige af de fem indgange til Yellowstone
National Park. Man kan vælge at blive i Gardiner og så køre ind og ud af parken
hver dag af sit ophold, eller man kan bo på et af de hoteller, der ligger inde
i parken. Der ligger hoteller ved Mammoth Hot Springs i den nordlige del af
parken og ved Old Faithful og Lake Yellowstone i den centrale del. Her skal man
dog være hurtigt ude, da værelser i højsæsonen ofte er udsolgt adskillige
måneder eller år i forvejen. De kan også være forholdsvis dyre. Et standard
dobbeltværelse på Old Faithful Inn koster typisk fra $250 til 550 pr. nat afhængig
af sæsonen. En suite koster betydeligt mere. Disse priser dækker perioden fra maj til
oktober, mens det er en del billigere uden for sæsonen. Vær opmærksom på, at
ikke alle værelser har eget bad.
Hvor lang tid skal man bruge i Yellowstone? Det afhænger naturligvis helt af, hvad man vil se, om man vil nøjes med at køre og så gå korte ture, eller om man vil hike i det såkaldte back-country, bruge tid på at fiske og så videre. Mindre end to dage kan nok ikke gøre det, selv i den korteste version, hvor man ikke ser meget, og ikke har tid til at nyde det, man ser. Igen vil jeg henvise til We're in the Rockies YouTube kanal, se ovenfor. Jeg har i øvrigt også selv lavet en kort billedvideo fra Yellowstone på min egen YouTube kanal. Hovedvejen gennem parken er Grand Loop Road, der har form som et ottetal. Fra denne går der så veje ud til de fem forskellige ind-/udgange fra parken. Den eneste indgang, som er åben hele året, er den nordlige, som netop findes lige uden for Gardiner. I det følgende antages et ophold ved Old Faithful.
Old Faithful i udbrud
Hvis man bor ved Old Faithful skal man naturligvis se netop denne gejser, som springer meget regelmæssigt. På opslag ved visitor centeret, kan man se, hvornår kilden forventes at springe næste gang. Der går i gennemsnit 90 minutter mellem udbruddene. Man kan også gå en tur på Geyser Hill, hvor der er mange andre gejsere og varme kilder at se, mens man venter, eller når man har set Old Faithful. Skal man rundt til alle gejserne i dette ret lille område, for slet ikke at tale om resten af Upper Geyser Basin, som området kaldes, skal man nok afsætte mindst en halv, hvis ikke en hel dag, hvis det rækker. Fra Old Faithful foreslår jeg, at man tager den vestlige del af ottetallet mod nord (evt. med en afstikker til Black Sand Basin, som er et mindre område med færre turister). På vej nord på kommer man forbi flere andre gejserområder, og afhængigt af, hvor meget man er tiltrukket af gejsere og varme kilder, kan man gøre holdt ved flere eller færre af dem. Jeg anbefaler dog et stop og en spadseretur ved Midway Geyser Basin, hvor man kan se Excelsior Geyser, der tidligere var verdens kraftigste gejser, men som nu ikke springer mere. Til gengæld lukker den 17.000 liter 93 grader varmt vand ud i Firehole River hvert minut. Da den sprang, kunne vandet nå op i 90 meters højde i en 30 meter bred stråle. Her ligger også Grand Prismatic Spring, USA' største varme kilde med en diameter på 90 meter og en dybde på 50, foruden en del andre flotte varme kilder. Næste stop kan være ved Norris Geyser Basin, hvor der er flere spadsereture, fx gennem Back Basin eller Porcelain Basin eller naturligvis begge. Tager man turen gemme Back Basin kommer man forbi verdens højeste gejser, Steamboat Geyser, som springer op til 90 meters højde. Desværre springer gejseren meget uregelmæssigt og helt uforudsigeligt. Den har haft to udbrud inden for en uge, og der er gået 50 år mellem to udbrud. Men der er andre ting at se her, blandt andet Echinus Geyser, der er verdens største gejser med "surt vand". De fleste andre store gejsere er basiske. Vandets surhed er som eddikesyre og temperaturen er omkring 80 grader, så ikke pille :-). En spadseretur rundt i Back Basin tager omkring en time eller halvanden og det samme gælder Porcelain Basin. Herfra kan man fortsætte nord på mod Mammoth Hot Springs eller vende tilbage til hotellet.
Næste dag vil jeg anbefale en tur ad 8-tallets østlige gren. Det fører langs med søen Yellowstone Lake og derefter mod nord gennem Hayden Valley. På vejen nord på passerer man endnu et lille gejserområde. De fleste kilder her, fx Mud Volcanoe, og Sulphur Caldron er i modsætning til kilderne fra dagen før, mudrede og svovlholdige og det kan lugtes. Også her er det muligt at gå en tur mellem svovlkilderne og nyde duften af rådne æg. Det var her, at min frue ved vores første besøg mente, at "jordens indre ligger lidt for tæt på".
Hayden Valley selv er berømt for sit dyreliv, hvor ikke mindst bisoner og wapitihjorte er dominerende. Husk at selv om de ser fredelige ud, så er der tale om vilde dyr og en 500 kg tung bison der kommer med 50 km i timen, skal man ikke stå i vejen for. Videre mod nord kan man også se mange forskellige fugle, fx canadagæs og med lidt held Trompetersvaner (Trumpeter Swans), USA's tungeste fugle. Er man mere heldig får man måske øje på en havørn - eller endda en bjørn (som dog ikke må forveksles med en fugl). Længere mod nord kan man besøge Grand Canyon of the Yellowstone, en dal hvor floden har skåret sig vej ned gennem klipperne. Det er også interessant at besøge de to vandfald, Upper og Lower Falls of the Yellowstone. Ikke mindst sidstnævnte er imponerende med sit fald på 94 meter. Det øverste fald er "kun" 33 meter højt. Det er muligt at komme ned til foden af Lower Falls, men turen er ret anstrengende, så man kan også vælge at nyde det oppe fra kløftens kant, hvor der er flere udsigtspunkter på begge sider af floden.
Ulve på bisonjagt i Lamar Valley
Hvis tiden er til det, kan man spise aftensmad i restauranten eller cafeteriet i Canyon Village nord for faldene. Her kan man så se om man kan få tiden til at gå til klokken er omkring 19 (om sommeren) eller lidt mere. Derefter fortsætter man nord på gennem bjergene til Tower Junction, hvor man kører øst på mod den nordøstlige udgang. Denne vej fører gennem Lamar Valley, der er blevet kaldt Amerikas Serengeti på grund af dyrelivet. Her findes også bisoner og wapiti- og andre hjorte, men man kan også være heldig at se elge eller bjørne, og det er et af Yellowstones bedste steder at se ulve. Vi har selv set både elge, ulve, grizzlybjørne og sorte bjørne her i dalen - ulvene endda ganske tæt på, mens de var på jagt efter en bisonflok. Det bedste tidspunkt at se disse dyr på, er lige før mørkets frembrud (eller hvis man er morgenmenneske, så lige før solen står op). Når det er blevet så mørkt, at det ikke længere er til at se noget, er det på tide at vende hjem til hotellet, men kør forsigtigt. Det er nu de fleste dyr kommer ud af deres skjul, og det er ikke sjovt at ramme en 800 kg elgtyr med sin bil.
Har man flere dage til sin rådighed, er der masser yderligere at se i Yellowstone (fx området omkring Mammoth Hot Springs mod nord), Lewis River og Lewis Falls mod syd, Yellowstone Lake, og meget andet, hvoraf en stor del kræver hiking i back country. Også lige uden for parken er der noget at se, fx i West Yellowstone uden for den vestlige indgang og i Cody, ikke langt fra den østlige indgang, og som allerede nævnt Gardiner, som ligger lige ved den nordlige indgang. Ikke langt fra den nordøstlige indgang ligger Cooke City, og har man lyst til flere smukke udsigter, kan man køre ad US Route 212, også kendt som Beartooth Highway til Red Lodge og overnatte der eller køre retur til nationalparken.
Min eget "yndlingsudsigt" i nationalparken er over Lewis River, findes hvor den krydser "hovedvejen" i den sydlige del af parken. På en god dag oplever man blåt vand, klar blå himmel og grønt græs og man har Teton Range i baggrunden, og er man heldig vil der være wapitihjorte, der græsser i floddalen.
6. etape (kan evt. udelades): Old Faithful til Jackson, og retur (Ca. 200 miles/320 km)
Teton Range set fra den næsten flade dalbund i Jackson Holee.
En anden mulighed er, at man forlader parken gennem den sydlige indgang og fortsætter ca. 25 -30 miles mod syd ad US 89 til endnu en nationalpark, Grand Teton National Park. Billetten til Yellowstone gælder også her. Grand Teton er mest kendt for sine meget smukke bjerge, søer og selvfølgelig sit imponerende dyreliv. Efter et besøg i denne nationalpark, kan man køre tilbage til Yellowstone eller fortsætte 12 miles mod syd gennem Jackson Hole, som dalen mellem Teton Range og Gros Ventre Range kaldes, til byen Jackson (som manbge kalder Jackson Hole, men det er altså dalen, der hedder det). hvor man kan overnatte, inden man fortsætter. Omkring 7 miles syd for parken findes en rasteplads, hvorfra der er en fantastisk udsigt over den flade dal, og Teton Range, der rejser sig stejlt fra dalbunden. Et kendt udtryk siger, at "hvis Rocky Mountains er USAs kronge, er Teton Range juvelen i kronen."
I selve parken ligger altså bjergkæden med et par smukke søer, Jackson Lake, Leigh Lake og Jenny Lake; sidstnævnte er min klare favorit, selv om den ikke er den største. Grand Teton er det højeste bjerg med sine 4.199 moh, men det mest interessante efter min mening. er Mount Moran (3.840 moh), som har en karakteristisk stribe af basalt, der strækker sig ned over bjerget. Hvor Grand Teton er populært blandt bjergklatrere og selv om Mount Moran indbyder til klatirng, er det langt mindre populært på grund af vanskelighederne, både med at komme frem til bjerget og bestige dette.
I området syd for Jackson er der mulighed for rafting og også selve byen er interessant, selv om det er et typisk turiststed, hvor der er en del "kunstige" aktiviteter, så som shoot outs mm. Den centrale plads har adgang gennem fire buer, lavet af wapitigevirer. Hvis man overnatter i Jackson, bør man unde sig selv et måltid på restauranten Gun Barrel i den sydlige udkant af byen. Her serveres fx bisonbøffer, vildt og andet spændende. Også Million Dollar Cowboy Bar i centrum kan være et besøg værd.
Tid i Yellowstone og omegn mindst tre dage, meget gerne flere, ikke mindst hvis man også vil besøge Grand Teton og Jackson eller nogle af de andre byer i omegnen. Vend tilbage til Old Faithful inden der fortsættes.
Tips: I og omkring Yellowstone vil jeg kraftigt anbefale myggebalsam. Det havde vi glemt et år, og vi fik så mange myggestik, at vi næsten skulle have blodtransfusion. Det er desværre ikke alle myg, der forstår budskabet om at holde sig væk, så medbring også noget kløestilnende.
6. etape: Yellowstone
National Park, Wyoming til Coeur d'Alene, Idaho (429 miles, 690 km)
Fra Old Faithful køres igen mod nord ad den vestlige del af parkens ottetal. Tag
vejen mod den vestlige udgang fra parken ved byen West Yellowstone, som ligger i
Idaho. Tag US 191 mod nord nogle få miles til US 287 går fra. Følg
derefter 287 forbi Hebgen Lake og gennem Madison Valley langs med Madison River.
Madison River er en af de tre små floder, der mødes ved byen Three Forks og
bliver til USAs længste flod, Missouri River. Mange steder langs floden, er der
mulighed for fluefiskeri - selvfølgelig mod betaling til de lokale lodsejere, og
man kan også lære at fiske med flue flere steder. Når man når til I-90 tages denne
mod vest. Har man lyst til at se Missouri blive til, kan man tage en afstikker
mod øst til Three Forks. Det vil give en ekstrakørsel på ca. 40 miles (20 hver
vej). Ellers er det bare at blive på 90'eren hele vejen til Coeur d'Alene.
Denne etape kan gøres på en dag med mindre man bruger for lang tid i parken på vej ud, bruger tid ved Hebgen Lake eller vi fiske undervejs.
7. etape: Coeur d'Alene til
Seattle eller Seatac International Airport (315 miles, 506 km)
Om
man kører til Seattle og bruger nogle dage her eller kører direkte til Seatac og
flyver hjem, gør ikke det store afstandsmæssigt. Turen er nogenlunde lige lang.
Man kan forlænge turen med et par dage i Seattle, se
Tur 1. Bliv på I-90 hele vejen tilbage til
Seattle. Undervejs passeres Spokane, og senere feriestedet Moses Lake, inden man
krydser Columbia River. Her kan man fra en rasteplads nyde udsigten over floden
og den kløft, som den løber gennem. Lige efter at have passeret floden, kan man
besøge Ginkgo Petrified Forest State Park, hvis man vil se forsteninger af mere
end 50 forskellige træsorter. Adgangen til parken sker fra Vantage Highway, så
forlad motorvejen ved den første frakørsel efter floden og kør mod nord ad Main
Street indtil denne bliver til Vantage Highway. Indgangen kommer efter få miles.
Hvis vejret er godt og ikke mindst klart, kan man begynde at ane Mount Rainier
i det fjerne, når man har passeret floden.
Også denne etape kan gøres på en dag, og byder på ren motorvejsforlægning.