"Vidste du det" - 2018

Dette er et arkiv over mine opdateringer af unødvendig paratviden; eventuelle billeder vises ikke her. De nyeste opdateringer tilføjes først i arkivet.

Vidste du det 2015
Vidste du det 2016
Vidste du det 2017

Vidste du:

14-10-18
At den 14. oktober 1962 begyndte den såkaldte Cuba-krise?
Den 14. oktober 1962 optog et amerikansk spionfly af typen U2 billeder, der viste at sovjetiske atommissiler var ved at blive opstillet på Cuba. Krisen mellem USA og Sovjetunionen begyndte to dage senere, da den amerikanske efterretningstjeneste havde identificeret missilerne som sovjetiske. Under krisen, der varede i 13 dage, turede USA og Sovjet Unionen gensidigt med at anvende atomvåben mod hinanden. Den 28, oktober blev krisen "afblæst" da Sovjetunionens ministerpræsident, Nikita Khrusjtjov, offentliggjorde at missilerne ville blive demonteret.

7-10-18
At kun fire mennesker har vundet mere end én Nobelpris?
Siden Nobelprisen blev uddelt første gang i 1901,har der været mange prismodtagere i de fem kategorier Nobel selv havde valgt: fysik, kemi, fysiologi og medicin, litteratur samt fredsprisen. Så sent som i 1968 blev der tilføjet endnu en pris, prisen i økonomi, som i modsætning til de øvrige priser finansieres af Sveriges Riksbank. De oprindelige fem priser finansieres af renterne af Nobels efterladte formue.

Blandt de mange hundrede prismodtagere, har kun fire mennesker modtaget prisen mere end én gang. Polsk-franske Marie Curie er den eneste, der har vundet prisen i to forskellige videnskabskategorier, både fysik (1903) og kemi (1910). amerikaneren Linus Pauling fik prisen i kemi i 1954 og han fik Fredsprisen i 1962. Amerikaneren John Bardeen har vundet prisen i fysik to gange, i henholdsvis 1956 og 1972 og endelig har briten Frederick Sanger fået prisen i kemi i både 1958 og 1980.

To organisationer har hver fået Fredsprisen flere gange. Det internationale Røde Kors tre gange i henholdsvis 1917, 1944 og 1963 og FN's Flygtningehøjkommissariat har fået den to gange i 1954 og 1981.


30-9-18
At der i USA er 242 anerkendte AVA'er (vindistrikter)?
AVA eller American Viticultural Area er betegnelsen for at ankerkendt vinomåde i USA. Der findes i alt 242 sådanne godkendte områder, hvoraf mere en halvdelen, nemlig 139 ligger i Californien. På den næste pladser følger Oregon og Washington med henholdsvis 14 og 10. På østkysten er har New York flest ankerkendte områder med 9 og Virginia har 6. Der dyrkes faktisk vin i alle USAs 50 stater, men de har ikke alle anerkendte vinområder. Der er fx ingen AVA'er i Alaska, Alabama, Hawaii, Mississippi, North og South Dakota og flere andre stater.

For at et område skal kunne godkendes som et AVA, skal det geografisk kunne skelnes fra tilgrænsende områder. Områdets navn være kendt som refererende til netop det pågældende område. Eksempelvis kan "Napa Valley AVA" kun godkendes, fordi Napa Valley i forvejen refererer til det samme geografiske område, som AVA'et dækker. Desuden skal grænserne for AVA'et være officielle, og det skal kunne dokumenteres, at der i området hersker særlige forhold, som gør at vindyrkningen her, kan adskilles fra områder uden for AVA'et, fx klima, jordbundsforhold, højde osv. Af og til findes et AVA inden for grænserne af et andet AVA. Det gør sig fx gældende for "Swan Creek AVA" i North Carolina, der ligger helt inden for grænserne af "Yadkin Valley AVA".

Et AVA kan ikke sammenlignes med et italiensk "Indicazione Geografica Typica" (IGT) eller en fransk "appellation" da AVA'erne udelukkende er geografisk begrænsede og ikke stiller krav til hvilke druer, der må dyrkes og indgå i vinen, produktionsmetode eller lignende.

For at en vinproducent må bruge områdets AVA betegnelse på en vin, skal minimum 85% af de druer, der indgår i den pågældende vin, være dyrket inden for AVA'ets grænser, men AVA betegnelsen fortæller altså ikke noget om om vinenes kvalitet. Der findes derfor en del vingårde, der ikke anvender AVA betegnelsen, selv om deres vin opfylder kravene til dette. 


23-9-18
At gauren er den største nulevende art af okse?
Der findes mange forskellige arter arf okser, fra forskellige racer af tamkvæg over afrikanske bøfler, europæiske og amerikanske bisoner, yakoser osv. Af alle disse arter er gauren den største. Gauren kan blive op til 220 cm i skulderhøjde og opnå en længde på 330 cm. Tyre kan veje helt op til 1.500 kg.

Gauren stammer fra Sydøstasien, og den  regnes som en truet dyreart.


16-9-18
At dåbukken har et gevir, der er markant anderledes end andre danske hjorte?

Af de fire hjortearter, der lever vildt i Danmark, kronhjort, rådyr, dådyr og sikahjort, er dådyret den eneste art, hvor hannerne (bukkene) har et såkaldt pladegevir, formet nærmest som en skovl med takker på bagsiden i lighed med de meget større elge, som nu igen kan ses i Danmark, nærmere bestemt i Lille Vildmose. Dådyret er mest udbredt på øerne, men lever også vildt i Jylland.


9-9-18
At der står kopier af Eiffeltårnet mange steder i USA?
Den mest kendte kopi af Eiffeltårnet, som findes i USA, er formodentlig den, der står uden for kasinoet, Paris, i Las Vegas, men det er bestemt ikke den eneste kopi, der findes. Man kan se Efffeltårnet fx i Maso, Ohio, Doswell, Virginia, Lake Bueno Vista i Florida, Paris i Tennessee, Paris i Michigan og Austin i Texas. Et af de mere interessante er Eiffeltårnet i Paris, Texas. Denne version af tårnet skiller sig ud fra mængden, fordi man, for at adskille det fra de andre kopier, har forsynet det med en rød cowboyhat på toppen; intet mindre!

I øvrigt er der også kopier eller efterligninger (herunder tårne, der er bygget efter samme model) mange andre steder i verden, fx i London, England, Tokyo og Nagoya i Japan, Long Ta, Hanhzhou og Shenzen i Kina, Ismanin i Tyskland, og jeg kunne blive ved.


2-9-18
At USA's længste motorvej er næsten 5.000 km lang?
Den længste motorvej i USA er 4.987 km lang, hvilket svarer til 2 gange afstanden mellem København og Lissabon (i luftlinje). Motorvejen, der er tale om er Interstate Highway 90, der strækker sig fra Seattle i staten Washington i vest til Boston i Massachusetts i øst. Undervejs passerer vejen gennem ikke mindre end 13 af USA's stater. Den længste strækning i en enkelt stat er de 888 km af vejen, der går gennem Montana og den korteste strækning er 75 km gennem Pennsylvania. De øvrige stater som vejen passerer er Washington, Idaho, Wyoming, South Dakota, Minnesota, Wisconsin, Illinois, Indiana, Ohio, New York og Massachusetts.

Den største by, som vejen passerer, er Chicago, men undervejs mod øst passeres mange andre større byer. Fra Wisconsin og videre mod øst, er dele af vejen betalingsvej. Det er ikke mindst på strækninger, som allerede var betalingsveje inden motorvejen blev anlagt.


26-8-18
At verdens mest trafikerede lufthavn ligger i Atlanta, Georgia i USA?
Hartfield-Jackson International Airport i Atlanta, Georgia i USA er verdens mest trafikerede, både når det gælder antal starter og landinger og antal passagerer.

I 2017 havde lufthavnen således næsten 884.000 starter og landinger, 23.000 flere end nummer 2, O'Hare International Airport i Chicago, Illinois. Faktisk er de fire mest trafikerede lufthavne alle amerikanske og først som nummer fem kommer Beijing Capital International Airport i Kina. Flest starter og landinger i en europæisk lufthavn forekom i Schiphol i Amsterdam, som med 512.000 starter og landinger ligger på en 8. plads.

Også når det gælder antal passagerer ligger Hartfield-Jackson nummer 1 med næsten 104 millioner passagerer i 2017. På denne liste er Beijing Capital nummer 2 med knap 96 millioner, og på de næste pladser følger Dubai International Airport, Tokyo Haneda Airport og Los Angeles International Airport. På 7. pladsen kommer den første europæiske lufthavn på listen, London Heathrow, med 78 millioner passagerer. 


19-8-18
At mellem 1813 og 1830 var Bruxelles hovedstad i Nederlandene?
De nordlige og de sydlige Nederlande havde været adskilt siden Fillip II's af Spaniens regeringstid i slutningen af 1500-tallet, nærmere bestemt i 1581. De sydlige Nederlande var katolske under spansk styre, mens de nordlige Nederlande udråbte sig til en selvstændig republik, hvor der var religionsfrihed. I 1813 blev de to områder forenet til Kongeriget Nederlandene under ledelse af Vilhelm V, Fyrste af Oranje, og da sammenslutningen dette blev gjort officiel i 1815 efter afslutningen på Napoleonskrigene, fik han titlen Kong Vilhelm I.

I denne periode havde landet to hovedsæder. Dels Amsterdam i de nordlige provinser, og dels Bruxelles i de sydlige. Det var i Bruxelles at regeringen oftes samledes, og det var i Bruxelles, at der i 1830 udbrød et oprør, som førte til løsrivelsen af de sydlige provinser og dannelsen af Kongeriget Belgien med Bruxelles som hovedstad. Til at lede landet hentede man den tyske Leopold von Sachsen-Coburg-Saalfeld, yngste søn af Hertug Frans von Sachsen-Coburg-Saalfeld. Leopold blev konge som Leopold I, og han var onkel til såvel Englands Dronning Victoria som hendes mand, Prins Albert foruden kong Ferdinand II af Portugal.


12-8-18
At en rustvogn oprindelig var betegnelsen for en vogn til at transportere militær udrustning?
De fleste kender betegnelsen en "rustvogn", og ved sikkert også at en sådan anvendes til at transportere afdøde og deres kister i forbindelse med begravelser og bisættelser, men sådan har det ikke altid været. "Rust" i rustvogn kommer fra tysk, hvor det i gamle dage betød "udrustning". Når en kongelig eller anden adelig og velhavende person, tog på rejser, havde de ofte en stor mængde tøj, mad og anden udrustning, og ofte også militært udstyr med, og dette blev transporteret på en "rustvogn", der var særligt konstrueret til formålet.

Først senere begyndte man at anvende den tomme (hestetrukne) ladvogn til at transportere døde soldater, der skulle bringes hjem. Derfra gik betegnelsen over til at gælde generelt for køretøjer, der blev brugt til at transportere afdøde.

På engelsk kaldes en rudtvogn en "hearse" og det har en helt anden sproglig begrundelse, Hearse kommer fra fransk, "herse", som igen kommer fra latin "herpex", der betyder en harve. Betegnelsen dækkede over et særligt stativ af metal, der var placeret over kisten eller båren, og var beregnet til at man kunne fastgøre lys til spigre, og på denne måde minde stativet om landbrugsredskabet. Efterhånden kom udtrykket til at dække over hele vognen.


5-8-18
At Amazonfloden i Sydamerika er opkaldt efter amazoner, krigerkvinder fra den græske mytologi?
Amazonfloden var oprindeligt kendt i Europa som Marañónfloden eller Rio Marañón. Den del af floden, der løber gennem Peru har stadig dette navn. I det 16. århundrede blev en spanske ekspedition overfaldet af indfødte krigere. Disse krigere var anført af kvinder, hvilket mindede lederen af ekspeditionen, Francisco de Orellana, om de krigerkvinder, der omtales i græsk mytologi og som blev kaldt "amazoner". Derefter blev floden kendt under dette navn i Europa.

Amazonerne var en stamme af krigerkvinder, der blandt andet hjalp grækerne bed belejringen af Troja. Hvor stammen oprindeligt kom fra er ukendt, men de anses for at være beslægtede med skyterne og sarmaterne fra Lilleasien. I henhold til mytologien nedstammede krigerkvinderne fra krigsguden Ares og nymfen Harmonia. Harmonia var selv datter af Ares og Afrodite. Stammen havde ry for at være særdeles krigeriske, meget voldelige og brutale. De havde normalt ikke omgang med mænd, men en gang om året opsøgte de mændene i en nabostamme, for sikre at deres egen stamme ikke uddøde. Mytologien er måske baseret på det forhold, at nogle skytiske stammer faktisk havde kvindelige soldater.


29-7-18
At i den franske, republikanske kalender, var den nuværende august delt over to måneder?
Under den franske revolution opfandt man en ny kalender, som brugt i ca. 12 år mellem 1793 og 1805. Kalenderen blev også brugt under "pariserkommunen" i 1871, men kun i 18 dage! Kalenderen havde 12 måneder, hver med tre uger á 10 dage, hvor den 10. dag var hviledagen i lighed med søndag i den gregorianske kalender. De manglende fem eller seks dage blev så placeret i slutningen af hvert år. Året startede ved efterårsjævndøgn, som det faldt ved observatoriet i Paris. Også dagene var inddelt i 10 timer, hver time i 100 minutter og hvert minut i 100 sekunder. En "time" svarede derfor til 144 normalminutter. "Decimaltimerne" blev dog allerede officielt afskaffet i 1795, selv om mange fortsatte brugen frem til 1801.

Også månederne fik nye navne. Årets første måned var "vendemaire", der gik fra 22. september til 21. oktober. Åretsw to sidste måneder var "thermidor" (19. juli til 17. august) og "fructidor" (18. august til 16. september) og derefter kom så "ekstradagene" inden det nye år begyndte. Også dagene havde fvået nye navne, så hver dag i året havde sit eget navn. Dagten, der svarer til 1. august kaldtes Basilic (basilikum) og 31. august var Noix (valnød).

Juleaften, altså 24. december, faldt på 4. Nivôse og dagens navn var soufre (svovl).


1-7-18, 8-7-18, 15-7-18 og 22-7-18
Ingen opdateringer grundet ferie

24-6-17
At ordet "ferie" oprindeligt dækkede over religiøse festdage?
Ordet "ferie" stammer fra latin, "feriae", som var flertal for Religiøse festdage". Dette kan sammenlignes med det engelske "holiday", der kommer af det gammelengelske ord hāligdæg, der også betyder "hellig dag". Som på dansk refererede dette ord oprindeligt kun til nogle specifikke, religiøse festdage, men senere er ordet så blevet udvidet til at dække over alle kortere eller længere perioder, hvor man ikke arbejder.

I modsætning hertil er det engelske ord "vacation", som oprindeligt var en lang pause om efteråret, hvor domstolene var lukkede og retsalene derfor tomme (vacant). Senere blev det også indført af universiteterne, og efterhånden blev det i overklassen var almindeligt at "rejse på landet" om sommeren med hele familien og staben af tjenestefolk, og at den normale bolig derfor stod tom. På den måde blev ordet dækkende for alle ferier. Faktisk blev skikken med at domstolene skulle holdes lukkede om efteråret indført i England af Vilhelm Erobreren, som havde skikken med fra Normandiet, hvor domstole og andre offentlige myndigheder lukkede af hensyn til druehøsten.

I Danmark fik vi den første ferielov i 1938, og den gav alle lønmodtagere ret til to ugers ferie. Før den tid var det ikke almindeligt at lønmodtagere holdt ferie fra deres arbejde, som typisk var mellem 11 og 16 timer, 6 eller 7 dage om ugen. Først omkring 1900 blev søndagsarbejde forbudt, og først i 1920 blev der indført en otte timers arbejdsdag. I dag har alle ret til fem ugers ferie, og så er der i de fleste overenskomster desuden aftalt en sjette ferieuge i form af fem såkaldte feriefridage. Den seneste revision af ferieloven er fra 2018 og handler mest om hvordan ferie afvikles i forhold til, hvordan den optjenes.


17-6-18
At fregatfugle ikke kan lette fra hverken vand eller land?
Fregatfugle er en familie af fugle, der tæller fem arter. De tilbringer det meste af tiden i luften, og de kan ikke lande eller lette fra vand. Heller ikke plan jord, kan de lette fra. De flyver derfor både dag og nat, og lander kun undtagelsesvis, fx for at yngle og for at hvile kortvarigt. I så fald lander de i højde træer, på høje bygninger eller på klipper, hvorfra de kan "kaste sig ud" i luften.

Den største af arterne er pragtfregatfuglen, der kan blive over en meter lang og have et vingefang på op mod 2,5 m. Den lever omkring den tropiske del af Atlanterhavet og på Amerikas vestkyst fra Mexico til Ecuador. Af og til får enkelte eksemplarer forvildet sig så langt hjemmefra, at de kan opleves i Danmark, men det er sjældent.


10-6-18
At den engelske dronning, Elizabeth II, officielt havde fødselsdag den 9. juni?
Storbritanniens regerende monark, Dronning Elizabeth II, blev født den 21. april 1926. Hun er regent over såvel Storbritannien som  lande som stadig er en del af det britiske Commonwealth of Nations. Det drejer sig pt om 15 lande ud over United Kingdom. De største af disse lande er Canada og Australien, både når det gælder areal og befolkningstal. Den mindste befolkning har Tuvalu med kun ca. 11.000 indbyggere.

Netop Tuvalu og United Kingdom fejrer dronningens officielle fødselsdag den 9. juni, mens andre Commonwealth lande fejrer den på andre datoer, fx den sidste mandag før den 25. maj i Canada, i Australien den anden mandag i juni og i New Zealand den første mandag i juni.

Traditionen går tilbage til 1748 George II, hvor man for første gang fejrede kongens officielle fødselsdag for George II. - som i øvrigt var født den 9. november efter den Gregorianske kalender og den 30. oktober efter den julianske, som blev indført i England i 1700. Når man typisk har valgt dage i det sene forår eller den tidlige sommer i de forskellige lande, skyldes det hensyn til vejret, som typisk var bedre her end i oktober/november. Jeg formoder, uden at vide det med sikkerhed, at landene på den sydlige halvkugle har adopteret tiden fra landene på den nordlige, da det jo er vinter hos dem på det tidspunkt.


3-6-18
At allerede den italienske multikunstner og opfinder Leonardo da Vinci forestillede sig en skridttæller?
Skridttælleren er ikke nogen ny opfindelse, selv om den har vundet stor udbredelse inden for de seneste år. Allerede Lenordo da Vinci (1452-1519) forestillede sig et mekanisk apparat, der kunne tælle skridt. da Vinci forestillede sig, at skridttælleren kunne fåp militær betydning i forbindelse med marcher.

I 1780 kom så den første fungerende skridttæller, opfundet af schweizeren Abraham-Louis Perrelet. Hans opfindelse var baseret på en mekanisme han tidligere havde opfundet til sit selvoptrækkende lommeur. Den senere amerikanske præsident, Thomas Jefferson, der var USA's ambassadør i Paris fra 1785 til 1789, tog en fransk udviklet, mekanisk skridttæller med hjem, og undervejs modificerede han den videre og Thomas Jefferson betragtes son den, der introducerede skrifttælleren i USA.

Den første præcise skridttæller lå dog en del år ud i fremtiden i det den først blev opfundet i 1965 af japaneren Y. Hatano. I dag findes der såvel mekaniske som elektroniske skridttællere, med mange forskellige virkemåder, og der findes adskillige apps, der kan installerede på SmartPhones, som også - mere eller mindre præcist - tæller skridt. De fleste skridttællere tæller mest præcis ved gang, mindre præcist ved løb.


27-5-18
At den amerikanske delstat Pennsylvania kun har én town (by)?
De fleste amerikanske delstater har adskillige såvel cities som towns, og andre mindre byenheder så som villages, hamlets m.fl., hvor forskellen typisk er størrelsen. (North Carolina er en undtagelse, hvor en "city" kan være mindre end en "village" og et "unincorprated community" større end en town og så videre, for her bestemmer byerne selv, hvordan de vil klassificerer sig.)

I Pennsylvania (eller rettere The Commonwealth of Pennsylvania) er der 57 cities, blandt andre DuBois, Hanover, Lancaster, Philadelphia, Pittsburg og York, men kun en eneste "town", nemlig Bloomberg. Alle andre større bebyggelser er klassificerede som "townships" eller "boroughs". Gettysburg, kendt fra det berømte og blodige slag under Den amerikanske Borgerkrig i juli 1863, er således en borough. Interessant nok er der ud over den borough, der hedder Hanover, også fire townships i staten med dette navn.


20-5-18
At Joshua Tree National Park i USA omfatter to helt forskellige økosystemer?
Joshua Tree National Park ligger i det sydøstlige Californien i USA. Området er forholdsvis nyt som nationalpark, idet parken blev indviet i 1994. Området havde dog været et såkaldt National Monument siden 1936. Navnet har parken fra de mange Joshuatræer (i virkeligheden medlemmer af familien Yucca, samme familie som de Yuccapalmer, som nogle danskere dyrker i urtepotter eller i haven), som findes i området, ikke mindst i den vestligste og højere beliggende del af parken.

Parken omfatter dele af to forskellige ørkener, Mojaveørkenen mod vest og Coloradoørkenen mod øst. Mojaveørkenen ligger betydeligt højere end Coloradoørkenen, hvilket skabet to helt forskellige økosystemer. Ud over de mange Joshuatræer, som trives i Mojaveørkenens noget køligere klima, rummer denne del af parken også nogle interessant geologiske formationer. Blandt andet er dette et af de steder i Californien, hvor man tydeligt kan se San Andreas forkastningen, der har givet mange jordskælv i tidens løb. Ud over Joshuatræerne kan man også se forskellige arter af egetræer og enebær. Størstedelen af denne ørken ligger i højder over 1.000 meter.

Coloradoørkenen omfatter især højder under 900 m. Her er det især buske, der dominerer plantevæksten, men der findes også fem oaser med den eneste palme, der gror naturligt i Californien, ørkenviftepalmen.

Nationalparken er kendt for at være et af de steder i USA, med den mørkeste nattehimmel, hvilket betyder at den er et yndet sted for amatørastronomer, og mennesker, der bare kan lide at se på stjerner.


13-5-18
At Kejser Ferdinand 1. af Østrig havde temmelig mange andre titler?
Ferdinand 1. af Østrig, ikke at forveksle med Ferdinand 1. Kejser af Det hellige romerske Kejserrige  kunne bruge adskillige titler om sig selv:

  • Kejserlig og kongelig apostolsk majestæt ved Guds nåde, Ferdinand den Første

  • Kejser af Østrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, den femte af dette navn*, Konge af Lombardiet og Venedig, Konge af Dalmatien, Kroatien, Slavonien, Galicien, Lodomerien og Illyrien.

  • Konge af Jerusalem

  • Ærkehertug af Østrig

  • Storhertug af Toscana og Krakow

  • Hertug af Lorraine, Salzburg, Styrien, Kärnten, Carniola, Øvre og Nedre Schlesien, Modena, Parma, Piacenza og Guastalein. Desuden af Auschwitz og Zator samt Cieszyn, Frioul, Dubrovnik og Zadar.

  • Storfyrste af Transylvanien

  • Markgreve af Moravia

  • Fyrstelig greve af Habsburg, Kyburg, Tyrol og Gorizia

  • Fyrste af Trent** og Brixen (Bressanone)

  • Markgreve af Øvre og Nedre Lausitz, Istrien, Hohenems, Feldkirch, Bregenz, Sonnenberg, m.fl.

  • Hersker af Trieste, Kotor og Den windiske Marsk

Værs'go Deres Majestæt!

* Jo, det var faktisk en del af titlen
** (nogenlunde som nuværende Trentino)


6-5-18
At du skal lade være med at dø samme dag, som en person, der er mere kendt end dig, hvis du vil på avisernes forsider?
Hvis du er lidt eller måske endda meget kendt, kommer din død typisk på avisernes forsider, men af og til må selv ret kendte mennesker nøjes med en notits på side 8, hvos nogen, der er endnu mere kendte end de selv dør samme dag, eller hvis bare nyheden om deres død bliver offentliggjort samme dag.

Den 22. november 1963 døde de to ret kendte britiske forfattere, Aldous Huxley (bl.a. Fagre nye verden) og C. S. Lewis (bl.a. Narnia serien og dusinvis andre bøger, både fiktion og faglitteratur). Desværre for dem, blev USA's præsiden John F. Kennedy, myrdet i Dallas samme dag, og de to forfattere blev henvist til notitser. Da Mother Theresa døde den 5. september 1997, kom det heller ikke på forsiden, for på det tidspunkt, var aviserne stadig fyldt med artikler om Princess Diana, der blev dræbt den 31. august. Og der er er mange andre eksempler.


29-4-18
At den første kvinde, der fløj over Den Engelske Kanal aldrig kom på forsiden af aviserne?
Den 1. august 1911 tog den da 36-årige Harriet Quimby, som den første kvinde i USA et officielt flycertifikat. Hun var hverken den første eller eneste kvinde som fløj; det gjorde blandt andet også hendes veninde Matilde Moisant, som i øvrigt tog sit certifikat som den anden amerikanske kvinde i historien, da hun aflagde prøve den 17. august 1911.

Den 16. april 1912 fløj Harriet Quimby fra en mark nær Dover og landede på en strand uden for Calais i Frankrig. Dermed blev hun den første kvinde som fløj solo over Den engelske Kanal. Turen var 40 km lang og tog 59 minutter - ikke nogen høj gennemsnitshastighed, under 1 km i timen. Desværre kom Harriets ellers formidable bedrift aldrig på forsiden af aviser, hverken i England, Frankrig eller USA, hendes hjemland. De aviser, der overhovedet nævnte begivenheden gjorde det i små notitser langt inde i avisen. Når historien i den grad gik i glemmebogen, var det ikke Harriets skyld! Dagen før, den 15. april 1912 var der kommet meddelelse om, at RMS Titanic var forlist på sin jomfrurejse, og denne katastrofe fyldte såvel avisernes forsider som de fleste andre sider. Så det var altså et uheldigt sammentræf, der betød at Harriet ikke i offentligheden blev anerkendt for sin præstation.

Harriet omkom allerede 1. juli samme år i en flyveulykke ved en opvisning i Squantum, Massachusetts. Quimby fløj i ca. 1.000 meters højde ud til et fyr i Bostons havn, hvor hun vendte. Da hun kom tilbage til flyvepladsen, hvorfra hun var startet, cirklede hun over denne, og lagde an til landing. Da hendes helt nye fly var nede i en højde af ca. 300 meter tippede det pludseligt fremad, af grunde, der aldrig er blevet fastslået. Quimby og hendes passager, William Willard, der var organisator af opvisningen, blev begge kastet ud af flyet, og døde ved faldet (eller måske snarere ved landingen). Flet svævede ned og landede uden nævneværdige skader i den sumpede jord.

22-4-18
At den berømte panamahat i virkeligheden stammer fra Ecuador?
Panamahatten blev oprindeligt opfundet og fremstillet i Ecuador, hvor de fineste af slagsen stadig væves eller flettes. Disse hatte væves af en taver fra bladene på en palmelignende plante, som ikke er er rigtig palme. Men alligevel! De bedste hatte kaldes montecristi efter den by. hvor de fremstilles. De er håndlavede og kan have mellem 300 og 400 vævninger pr. kvadratcentimeter. Prisen på en sådan panamahat afhænger naturligvis af kvaliteten, men de koster typisk fra $ 500 op montechistier af bedste kvalitet, kan koste op til $ 10.000, når de sælges uden for Ecuador. Disse hatte ker så tætte at man kan bære vand i dem, og de kan rilles så tæt sammen, at man kan bruge en fingerring som "servietring" til at holde dem sammen, og så bevarer de deres facon, når de rulles ud igen. Ku8n omkring 10 vævere i hele landet, kan lave den bedste kvalitet af hatte, hvilket selvfølgelig er med til at få prisen til at stige.

Grunden til at hattene kaldes panamahatte er, at Panama var det første sted uden for Ecuador, hvor hattene blev solgt i større stil, til passagerer, først i byen Panama, der var et stort handelscentrum mellem Syd- og Mellemamerika, og senere passagerer og besætning på de skibe, der sejlede gennem Panamakanalen, da denne blev færdig. De rejsende fortalte andre, at ded havde købt hattene i Panama , og derfor fik de det navn. de har i dag.


15-4-18
At 18 steder i USA bærer navnet Denmark?
18 amerikanske stednavne lyder Denmark. De fleste af disse er byer eller i hvert fald bymæssige bebyggelser, og de fleste er ret små, som fx Denmark i Oregon med under 20 indbyggere, og der er mange andre i samme størrelse. Der findes dog også nogle, der er større, fx Denmark i Iowa, som har 420 indbyggere og Denmark i New York med næsten 2.900. Den største af disse byer er Denmark i South Carolina med knap 3.500 indbyggere.Der findes dog også stednavne, som ikke er byer, som fx Denmark Wash i Utah, der er en dal i Valley Mountains. De fleste af disse steder er navngivet ad danske udvandrere, som slog ned i området, hvor bebyggelserne ligger. Dette gælder dog ikke for byen i South Carolina, som er opkaldt efter en person, B. A. Denmark. Hvor han havde sit navn fra, vides ikke.


8-4-18
At bjergkæden Appalacherne i USA er en del af samme kæde som Anti-Atlas kæden i Marokko?
Da Appalacherne blev dannet som bjergkæde, var de nuværende verdensdele Amerika og Afrika forenet i superkontinentet Pangea. Da kontinentalpladerne, der bar dette kontinent, stødte sammen med en anden kontinentalplade, dannedes en bjergkæde, på engelsk kaldet Central Pangean Mountains, som nåede højder det mindst var på højde med nutidens Himalaya. I øvrigt er det meste af de skotske højland også en del af denne fortidsbjergkæde. Da kontinentaldriften fik Pangea til at dele sig, blev de to bjergkæder adskilt, så den ene del endte i Europa og Afrika, mens den anden del endte i Nordamerika.


1-4-18
At den 1. april kan det være meget svært at få mennesker til at tro på historier, selv om de er sande nok?
1. april er som bekendt en dag, hvor man forsøger at narre andre. Det gælder også medierne, som ofte har en mere (eller ofte mindre) sandsynlig historie, som de bringer i dagens anledning. I 1914 kunne en københavnsk avis således meddele at solen var stået op 9 minutter for sent. I 1983 oplyste Tv-avisen at en chokoladefabrik solgte påskeæg med levende kyllinger og i 2006 kunne Ekstrabladet fortælle, at tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var konverteret til islam.

Dette, at selv medierne forsøger at narre folk, har gjort det svært for disse, at fortælle sande historier den 1. april, som fx i 1991, hvor Tv-avisen kunne meddele at middelbølgehøjden i Atlanterhavet var steget 25 %, hvilket var helt sandt. 31 marts 1946 advarede amerikanske medier om en tsunami, der ville ramme Hawaii og Aleuterne dagen efter, men ingen tog advarslen højtideligt og 165 mennesker blev dræbt. I 2001 blev en kodemaskine fra 2. Verdenskrig (Enigma G312) blev stjålet fra Bletchley Park, men ingen troede på det. Sanger og musiker Marvin Gaye blev skudt og dræbt af sin far i 1984 og alle troede at det var en aprilsnar, i 2004 annoncere Google at Gmail ville blive sat i luften, hvilket fok bar grinede af, og der kunne nævnes mange andre.

En klog mand sagde engang: "Hvis du vil have, at din død skal tages alvorligt, så lad være med at dø den 1. april!"


25-3-18
At actionhelten Jackie Chan er uddannet i sang fra Pekingoperaen?
Jackie Chan, blev født som Chan Kong-san i Hong Kong. I 1960 emigrerede hans far til Australien, og Chan blev sendt til Chinese Drama Academy, en uddannelsesinstituion under Pekingoperaen. Her blev han uddannet i sang, akrobatik og kampkunst, og han opnåede sort bælte i hapkido, men trænede også andre kampsportsformer så som karate, judo, taekwondo og jeet-kune-do (en kampsportsform opfundet af en anden actionfilmstjerne, nemlig Bruce Lee).

At Chan faktisk kan synge, bekræftes også af det forhold at han har udsendt 20 albums, der specielt er populære i Asien. Et eksempel på Chan som sanger kan høres her i nummeret Foreigner. Hvilket sprog, der synges på, skal jeg ikke kunne sige, men foruden engelsk taler Chan også flydede mandarin og cantonesisk,

Chan er i øvrigt æresdoktor ved tre universiteter i Asien, og han underviser i Turismeledelse (tourism management) ved Hong Kong Polytechnic University, og han er leder af The Jackie Chan Film and Television Academy under Wuhan Institute of Design and Science.


18-3-18
At under den amerikanske borgerkrig havde Sydstaterne flere generaler end Nordstaterne selv om hæren var mindre?
Den højeste nordstatsrang under den amerikanske borgerkrig var generalløjtnant, og indtil krigen brød ud, var den højeste rang, der var tildelt i USA's hær faktisk generalmajor, selv om både graderne generalløjtnant og general eksisterede på papiret. Ved krigsudbruddet blev Winfield Scott imidlertid titulært udnævnt til generalløjtnant. Senere blev også Ulysses S. Grant udnævnt til generalløjtnant, og efter krigen - i 1866 - blev han forfremmet til General of the Army, en helt ny titel.

I modsætning hertil havde sydstatshæren syv officerer, der opnåede fuld generalsrang, selv om man ikke kunne se det, da alle officerer af generalsklasserne havde samme gradstegn, nemlig tre stjerner, hvoraf den midsterste var større end de to andre. De fem første generaler var Samuel Cooper, Albert Sidney Johnston, Robert E. Lee, Joseph E. Johnston og P.T.G. Beauregard. Disse fem blev alle udnævnt i 1861, med Samuel Cooper som den højest rangerende, da han var udnævnt først. Albert Sidney Johnston var nummer to, men han blev dræbt ved Shiloh i 1862, og dermed blev Robert E. Lee (nok den mest berømte af generalerne) nummer 2. Frem til januar 1865 var Samuel Cooper den højest rangerende sydstatsofficer, selv om ingen stort set kender ham i dag. Senere blev udnævnt yderligere to generaler, Braxton Bragg og Edmund Kirby Smith. I juli 1864 fik også John Bell Hood rangen, men kun midlertidigt. I januar 1865 "opfandt" man rangen General-in-Chief, som blev givet til Robert E. Lee, der havde den til 12. april samme år, da han overgav Army of Northern Virginia til Ulysses S. Grant. Robert E. Lee's uniform og gradstegn adskilte sig fra de øvrige generalers ved, at han gennem hele krigen kun bar gradstegn som oberst - den rang han havde før borgerkrigen brød ud.

Som kuriosum vil jeg til sidst nævne, at Samuel Cooper der aldrig førte kommando i felten under borgerkrigen, var en af de officerer, som trods nordstatsbaggrund (han var fra New York), gjorde tjeneste i sydstatshæren. Hans hustru var fra Virginia og han var personlig ven af sydstaternes senere præsident, Jefferson Davis.


11-3-18
At kanariefuglen er opkaldt efter De Kanariske Øer?
Kanariefuglen kaldes på latin serinus canaria, og den lever vildt på øer i Atlanterhavet, Madeira, Azoerne og De Kanariske Øer, hvoraf sidstnævnte altså har givet navn til fuglen. Øernes navn kan komme af  canaria - hundeland, fordi udsendinge fra den romerske konge Juba II fangede hunde her på øen, som de hjembragte til kongen.  En anden forklaring er, at øerne er opkaldt efter en nordafrikansk stamme, canariierne.

De vilde kanariefugle er omkring 13 cm og gulgrønne med mørke striber. De kanariefugle, som opdrættes i fangenskab, og holdes som kæledyr, har mere varierende størrelser og kan have forskellige farver, men er typisk gule. Kanariefuglen har været tæmmet siden 1400-tallet.

I Europa har kanariefuglen en særlig tilknytning til byen St. Andreasberg i Harzen, da det var her, man for alvor begyndte at opdrætte kanariefugle i stor stil. Disse "harzerkanarier" indbragte store penge, ikke mindst på grund af deres smukke sang, og omkring 1880 opdrættede mere end 350 familier i byen kanariefugle. Det var måske også i denne mineby, at man først fandt ud af, at kanriefugle er meget følsomme overfor giftige gasser, og dør ved meget små koncentrationer. Men kunne derfor bruge kanariefugle som "advarselssystem" i minerne. Hvis der var giftige gasarter i luften, ville kanariefuglene dø længe før koncentrationen blev høj nok til at påvirke minearbejderne.

St. Andreasberg er også hjemsted for verdens første kanariefuglemuseum.


Ingen opdatering 25-2-18 og 4-3-18 grundet rejse.


18-2-18
At Kapelkirken i Bruxelles stammer tilbage fra 1144?
Kapelkirken, på fransk Église de la Chapelle  og på flamsk Kapellerk hedder rettelig Église Notre-Dame-de-la-Chapelle eller: Onze-Lieve-Vrouw-ter-Kapellekerk. Den ligger i det kvarter i Bruxelles, der kaldes Marolle, lige inden for det, der ved anlæggelsen i 1144 var byens volde. Her blev senere rejst  en bymur, som man stadig kan se rester af, det såkaldte Annesseens tårn, ikke langt fra kirken.  Den nuværende kirkebygning stammer tilbage fra det 13. århundrede, selv om dele af den blev ødelagt i 1695, da franske tropepr bombarderede Bruxelles i forbindelse med Den Pfalziske Arvefølgekrig.

Den flamske rennæsancemaler Pieter Bruegel (oprindeligt Brueghel) den Ældre blev begravet i kirken, hvor hans gravmonument stadig ses. "De oprørske engles Fald" og "Dødens Triumf" er to af mine favoritmalerier af Bruegel. Også "Folketællingen i Betlehem" er interessant, ikke mindst fordi Betlehem snarere ligner en landsby i Flandern end en landsby i Judæa på Jesus' tid.


11-2-18
At begreberne "orkan", "cyklon" og "tyfon" dækker over et og samme fænomen?
Orkaner, cykloner og tyfoner er alle meget kraftige tropiske storme. Om der er tale om det ene eller andet af disse vejrfænomener er udelukkende et spørgsmål om geografi. Orkaner er den betegnelse, der bruges om tropiske storme, der op står i Atlanterhavet og i det nordøstlige Stillehav. I det nordvestlige Stillehav kaldes fænomenet for en tyfon, mens cykloner opstår i det sydlige Stillehav og i Det Indiske Ocean.

Ordet "orkan" stammer fra det nu uddøde "taino" sprog, der blev talt blandt stammer i Caribien. Her blev fænomenet kaldt juracán, der var navnet på "ondskabens gud". De taino-talende havde ordet fra mayaerne, hvor det simpelthen var navnet på vindguden. Spanierne tog ordet med til Europa som "huracán". Cyklon kommer fra oldgræsk "kuklóō", der betyder "danne en cirkel" eller "omkranse". Navnet blev "opfundet" af Henry Piddington omkring 1840. Piddington var kaptajn i East Indian Company og samtidigt meteorolog. Ordet "tyfon" stammer oprindeligt fra urdu, Tūfān, via kinesisk tai fung (stor vind), over arabisk tufidan (at blæse rasende), til vesteuropæiske sprog.

For at en storm kan kaldes orkan, cyklon eller tyfon, skal vindhastigheden overstige 119 km i timen. En "meget kraftig tyfon" har vindhastigheder mellem 157 og 193 km/t og en "voldsom" tyfon har vindhastigheder over 194 km/t.

Støvdjævle, hvirvelvinde, skypumper, tornadoer og mesocykloner er alle specielle varianter af fænomenet. De opstår alle inde i andre storme, som ikke behøver at være orkaner, men ofte er tordenstorme.


4-2-18
Desværre ikke i arkivet


28-1-18
At den første som blev begravet i Poet's Corner var Geoffrey Chaucer?
Geoffrey Chaucer var en engelsk digter og forfatter fra middelalderen. Han levede fra omkring 1343 til 1400. Det værk, der kendes bedst i dag er hans Canterbury-fortællinger (Canterbury Tales), der som hans andre værker er skrevet på såkaldt middelengelsk. De "normale kultursprog" i England på Chaucers tid var eller fransk og latin.  Da han døde i 1400 blev han begravet i Westminster Abbey i London, i et område af kirken hvor senere mange andre forfattere blev begravet. Området blev derfor kendt som Poet's Corner.

I dag er også andre end forfattere begravet i området, der også rummer mange mindesmærker over berømtheder, so mer begravet andre steder. Blandt de, der er begravet i Poet's Corner er fx Robert Browning, Charles Dickens, Dr. Samuel Johnson, Rudyard Kipling, Alfred, Lord Tennyson og mange andre. Blandt ikke forfatterne er George Frideric Handel  (komponist) og Laurence Olivier (skuespiller).  Blandt de, der er mindet i Poet's Corner, men begravet andetsteds er Jane Austen og søstrene Brontë, Robert Bruns, Lord Byron, Lewis Carroll, D. H. Lawrence, C. S. Lewis, Chrisopher Marlow, William Shakespeare, Walther Scott, Percy Bysshe Shelley og Henry Wadaworth Longfellow. Og blandt ikke-forfattere er operasangerinden Jenny Lind og arkitektet James Wyatt.


21-1-18
At øgruppen Maldiverne består af 26 atoller i Det indiske Ocean?
Øgruppen Maldiverne, som ligger sydvest for Indien i Det indiske Ocean (faktisk i den del, der kaldes Det arabiske Hav) består af 26 atoller. Området, der er en selvstændig republik,  dækker knap 300 km2, hvilket gør det til Asiens mindste land. Hovedstaden er Malé, der har 133.000 af landets ca. 450.000 indbyggere. Hovedstaden dækker et areal på mindre end 6 km2, hvilket gør den til en af verdens tættest befolkede byer (23.000 pr. km2). Hovedstaden ligger på den sydlige del af Kaafu Atolllen, men består af yderligere to små atoller, hvoraf den ene rummer byens lufthavn.

Omkring de 26 atoller findes i alt næsten 1.200 koraløer, og det hele er spredt over et område på ca. 90.000 km2, hvilket gør det til et af, hvis ikke verdens mest spredte lande. Maldiverne er verdens "lavest beliggende land". Den største højde over havet er kun 2,4 m og gennemsnitshøjden er 1,5 m. 80% af landet er mindre end 1 m over havets overflade. Hvis vandstande fortsætter med at stige i samme takt som den nuværende stigning i Det arabiske Hav, vil Maldiverne være ubeboelige i 2100.

Navnet, Maldiverne, kommer muligvis fra to malajiske ord, maala og dweepu  som betyder henbholdsvis "halskæde" og "øer" eller fra to tamilske ord, maalai  og theevu, som betyder det samme. Indbyggerne kaldes Dhivehin, som simpelthen betyder "øboerne"


14-1-18
At frugten ananas hedder det samme på næsten alle sprog
Ananas stammer fra Sydamerika, nærmere betegnet Brasilien. Navnet stammer fra guarani sproget, der er et officielt sprog i Paraguay, men tidligere var meget mere udbredt, og som stadig tales af nogle stammer i den sydvestlige del af Brasilien. Det oprindelige navn var "nanas", der kan oversættes som "den mest fantastiske frugt", "den uovertrufne frugt" eller tilsvarende.

Dette navn er bevaret i stort set alle sprog. Her er bare nogle eksempler: Tysk: Ananas, polsk: ananas, italiensk: ananas, rumænsk: ananas, esperanto (ok, det er et opfundet sprog): ananaso, tyrkisk: ananas, armensk: ananas, ungarsk: ananász og så fremdeles.

En af de få undtagelser er engelsk, hvor frugten kaldes "pineapple". Dette menes at komme fra spansk.  Da Columbus som den første bragte ananas til Europa, kaldte han den "piña de Indes", "Fyrrekogle fra Indien", og det navn blev brugt på øerne i Caribien i mange år. Da de engelske kolonier i Nordamerika handlede meget med kolonier i netop Caribien, mener man at de kan have adopteret denne betegnelse og "angliseret" den til "pineapple (fyrreæble), og fra Nordamerika har betegnelsen så bredt sig til moderlandet. Dette er dog kun en teori, og ingen ved med sikkerhed om den er korrekt. I Spanien kaldes frugten i dag enten ananàs eller oftere piña, som fx i drinken , piña colada, som består af rom, kokosmælk og ananassaft.


7-1-18
At der nu er gået længere tid siden Berlinmuren ophørte med at adskille Øst- og Vestberlin end den tid, den faktisk gjorde det?
Opførelsen af Berlinmuren blev påbegyndt den 13. august 1961. 12. november 1989, ophørte murens funktion, da østberlinske grænsevagter åbnede grænseovergangene, selv om muren i første omgang ikke blev revet ned. Nedrivningen af muren begyndte i juni 1990 og var færdiggjort i 1992. Det betød at muren var i funktion som adskillelse mellem øst og vest i godt 28 år  og den 5. januar var der gået længere tid uden adskillelse.


 

- Retur -