Andres mening om sagen - og min mening om deres mening
Denne sag har fascineret mange andre end mig i tidens løb, og den gør det stadig. Mange har beskæftiget sig med den på forskellig vis, som det også fremgår af mine kilder og de hjemmesider og bøger, der er omtalt der, er endda kun et meget lille udvalg af de ting, der omtaler sagen. Nogle af disse skriverier, vil jeg se lidt nærmere på i dette afsnit uanset hvordan de er offentliggjort.
Ældre avisartikler om Dooley-sagen
Der har været skrevet mange avisartikler om sagen lige fra den blev kendt i 1866 og til i dag. De første kom i tiden lige omkring retssager og henrettelse og jeg har allerede omtalt artiklen fra New York Herald flere gange. Der var dog også andre aviser, som skrev om sagen. En af disse ældre artikler vil jeg bringe i deres fulde ordlyd i et kommende tillæg.
Artiklen fra New York Herald
Denne artikel blev bragt i New York Herald den 2. maj 1868 (klik på linket for at læse hele artiklen). Artiklen stod under en rubrik, der hed Telegraphic News from All Parts of the World, og artiklens forfatter var ikke angivet. Det er derfor ikke klart om avisen har sendt en journalist til Statesville for at dække henrettelsen, eller om den er blevet dækket af en lokal. Noget tyder på at forfatteren har haft et meget begrænset lokalkendskab, så der kan være tale om en journalist fra Raleigh eller Charlotte, som har overværet henrettelsen og solgt sin artikel til New York avisen.
Under alle omstændigheder er store dele af artiklen præget at journalistens egne fordomme mod ikke mindst den fattige del af befolkningen i området, som måske nok var lidt mere "løsslupne" end man var vant til i de større byer, men som egentlig ikke opførte sig stort anderledes end den velstillede del af befolkningen. I hvert fald ikke når det kom til det, som journalisten var mest interesseret i, nemlig deres sexvaner. Journalisten omtaler de mange børn, der blev født uden for ægteskab, men undlader at nævne at dette også i vid udstrækning fandt sted blandt de rige plantageejere og deres familier.
Forfatteren ser tydeligvis også Tom Dooley som en rendyrket skurk, hvilken kun fortælles i de andre kilder, der har deres viden fra artiklen i Herald. At Tom var pigeglad er kilderne enige om, men at han var så skruppelløs, som artiklen antyder, er der ingen belæg for i andre samtidige kilder.
At journalisten har overværet hele eller i hvert fald dele af retssagen er til gengæld ret tydeligt (eller også har han talt med en, der har overværet det hele), for artiklen indeholder mange detaljer fra selve sagen. Desværre indeholder den også ting, som stammer fra rygterne på egnen, men som ikke blev omtalt under sagen, som fx at Laura skulle have været gravid. Dette kan dog være en del af journalistens forsøg på at gøre sagen mere sensationel end den egentlig var. Heller ikke kronologien i sagen, har artiklen helt fat i, så forfatterens viden om det, der var gået forud for retssagen, må han have haft fra ikke alt for pålidelige vidner. Fx lader artiklen Pauline arrestere før Tom stak af, mens han i realiteten allerede sad i fængsel, da nogen begyndte at interessere sig for Paulines involvering i sagen. Til gengæld fortæller artiklen at Pauline var en illegitim kusine til Laura, uden dog at komme nærmere ind på dette slægtskab.
Interessant er det, at artiklen kan bringe Tom's tilståelse, samtidigt med at den fortæller de lokale fortsat efterlyser en sådan. De har altså ikke været klar over at Tom havde tilstået. Journalisten må derfor have fået denne historie direkte fra advokaten Allison, inden denne fortalte det til andre - hvis han altså gjorde det. Til gengæld er det ikke klart, hvordan artiklens forfatter kan vide, hvad der skete i fængslet efter at alle havde forladt Tom. Dette samt flere andre elementer i artiklen kan sagtens være opdigtede af journalisten for at gøre artiklen mere spændende og dermed mere salgbar, da de ikke bekræftes af andre kilder, hverken samtidige eller senere; end ikke historien om Toms skriftlige tilståelse.
Andre samtidige artikler
Der findes to andre, samtidige artikler, som oprindeligt blev trykt i avisen Statesville American. Den første kom i forbindelse med den første retssag mod Tom Dooley. Den fortalte om resultatet af retssagen, men gav også et ganske kort referat af historien. Heri fik man blandt andet at vide at Ann og Laura var fjernt beslægtede og at de begge var involverede med Tom. Derudover indeholdt artiklen intet nyt. Det samme gælder den anden artikel, som kom efter retssag nummer to. Denne artikel fortalte intet om historien, kun om retssagen og afgørelsen af denne.
En artikel i Salisbury North State gav et særdeles kort referat af sagen, men fortalte i øvrigt intet nyt.
Artikel i Binghamton Sunday Press
Billedet til venstre viser et uddrag af artiklen i Binghamton Sunday Press fra 1958 med hvad, jeg går ud fra er en tegning af forfatteren.
En helt anderledes, men ganske ganske underholdende artikel stod at læse i The Sunday Press fra Binghamton, New York den 30. november 1958 (klik på linket for at læse hele artiklen) i anledning af Kingston Trioens udgivelse af sangen The Ballad of Tom Dooley omkring en måned tidligere. Artiklen bragte som sådan intet nyt til historien, bortset fra egne digterier – eller en meget dårlig kildekritik, hvis avisen havde historien fra andre. Artiklen var dog klar over at legendernes Grayson og Cummings må være en og samme person. Jeg har valgt at bringe originalteksten og min egen oversættelse i en særlig tillægsartikel, og her kun have et par kommentarer til de mest interessante sider af artiklen. Hvor forfatteren, Hank Hancock, havde sine informationer fra, er ikke godt at vide, da han ikke opgav nogen kilde, men at informationerne kom fra legenderne er tydeligt.
Det første, der er interessant, er at Ann Melton ifølge denne artikel er rig og medlem af overklassen. Dette er som jeg allerede vist flere gange, absolut ikke tilfældet. Ann var på ingen måde rig, og slet ikke medlem af områdets overklasse. Derimod er det nok korrekt, at hun var både smuk og gift. Inden da har artiklen gjort Tom til banjospiller, men det er helt almindeligt i legenderne. Tom blev ikke forelsket i Ann Melton, da han kom hjem fra krigen, som jeg har forklaret. Han etablerede heller ikke sit ry som soldater ved Gettysburg, hvor hans enhed slet ikke var med. Det var derimod Ann Meltons mand, James. Den indiskretion, der omtales som det, der gjorde Tom vred, må være at Laura smittede ham med syfilis, og det er korrekt, at det var med til at rette mistanken mod Tom. Til gengæld havde Lauras kun et knivstik, ikke en serie, men overdrivelse fremmer selvfølgelig forståelsen. Derefter stak Tom Jack Keaton og Bob Cummings alle af fra området, fortsætter artiklen, hvorefter det var Cummings, som bragte de to øvrige tilbage. Jeg skal ikke gentage argumentationen, men bare konstatere, at Cummings og Keaton formodentlig ikke eksisterede, og at James Isbell i sit vidneudsagn kunne konstatere, at Tom var den eneste, som var forsvundet fra egnen.
Nyere avisartikler om sagen
Især avisen The Record of Wilkes Online har haft mange artikler om sagen i nyere tid, ikke mindst omkring 2001 og årene lige efter, da The Wilkes Playmakers for første gang opførte det skuespil, "Tom Dooley – A Wilkes County Legend", som de siden har opført hver sommer. Stykket er skrevet af Karen Wheeling Reynolds, som også er forfatter til den flere gange omtalte roman, "Tom Dooley – The Story Behind the Ballad." Mange af artiklerne i den pågældende avis citerer netop Reynolds, men de bringer også information fra andre kilder, blandt andet interviews med efterkommere af nogle af de involverede, eller nogen, der har kendt nogen, der har kendt, de involverede. Altså informationer givet på anden, tredje eller fjerde hånd. Disse informationer er da heller ikke alt for pålidelige, men nogen af dem er i hvert fald nye – også selv om de måske er forkerte. Jeg vil ikke gennemgå alle artiklerne slavisk, men udvælge informationer fra disse, som jeg vil kommentere. Alle artiklerne kan findes på avisens arkiv, hvor man selv kan læse detaljerne. Mest interessante er artiklerne fra de datoer, der er markeret med kursiv.
De første artikler kom i 2001 og den første kom allerede den 31. maj. Anledningen var som nævnt at Wilkes Playmakers ville opføre Karen Wheeling Reynolds skuespil. Den første artikell handler mest om, hvordan Reynolds har researchet sagen og hvordan hun er vokset op i Ferguson, det tidligere Elville, og har levet med sagen i sin barndom. Hendes tip tip oldeforældre var familien Cowles, der ejede butikken i Elkville. Artiklen fortæller dog også lidt om selve sagen. Nyt i forhold til andre kilder er det, at Laura skulle have fortalt adskillige mennesker, at hun og Tom ville stikke af sammen. Den viden nævnes ikke i samtidige kilder, heller ikke i papirerne fra sagen. Desværre nævner artiklen også at graven blev fundet af oberst James Horton, men det er ikke korrekt, så de øvrige informationer skal nok også tages med et gran salt.
Den næste artikel kom den 7. juni. Den gentager meget af det, som også blev omtalt i den første, men tilføjer at Laura var gravid i tredje måned. Dette bekræftes ikke af papirer fra retssagen eller samtidige aviser. I følge denne artikel holdt Tom Dooley op med at besøge Laura, da han genoptog forbindelsen med Ann, men i virkeligheden er det mest sandsynligt at han indledte sit forhold til Ann, så snart han kom hjem fra krigen, og at forholdet til Laura startede efter dette. Artiklen nævner også at Wilson Foster først begyndte at lede efter Laura fredag aften, da hun og hesten ikke kom tilbage, men det er ikke korrekt i henhold til hans eget og Pauline Fosters vidneudsagn. Her startede han eftersøgningen om morgen, så snart han opdagede at hesten var væk. Også den forkerte historie om Lauras brækkede ben omtales, og både denne og de følgende artikler virker mest som om de er baseret på den mundtlige tradition snarere end på kendsgerninger.
Den 13. juni får vi at vide at Ann ikke elskede sin ægtemand og det er muligvis rigtigt nok; hun behandlede ham i hvert fald ikke særligt pænt. Til gengæld gentages påstanden om, at Ann havde giftet sig med James Melton, mens Tom var i krig, og som tidligere nævnt er dette notorisk forkert. Både Tom og James deltog i krigen; James havde endda meldt sig allerede i 1861, og han og Ann blev gift i i juni 1859. Det omtales også i artiklen, at flere vidner havde set at Anns kjole var mudret fredag morgen, men faktisk var det eneste der blev nævnt, at den havde været våd forneden. I det hele taget lægger flere af artiklerne op til, at Ann var involveret i at grave graven natten mellem torsdag og fredag. Denne artikel har også den interessante detalje, at Ann og Pauline udvekslede gensidige beskyldninger efter at liget blev fundet, og at da dette kom til myndighedernes kendskab, blev de begge anholdt. Det eneste bekræftede skænderi af den art fandt imidlertid sted før liget blev fundet, og efter fundet var Ann og Pauline faktisk hverken på fri fod eller i fængsel samtidigt før sagen var overstået to år senere.
Artiklen ugen efter handler mest om Pauline, men tilfører intet nyt. Den 4. juli kommer så det markante postulat "Ann Melton dræbte hende" i overskriften. Artiklen er et referat af et interview med den 83-årige Edith Laws. Hun fortæller at hun i 1940'erne var nabo til James Pinkney Scott, søn af Celia og James Scott. Han havde fortalt hende, at han som 12-årig havde overværet skænderiet mellem Ann og Pauline i hans mors hus. Ifølge interviewet havde ikke kun Tom, men også Ann og Pauline mødt Laura om morgenen ved Bates Place og her havde Ann slået Laura ihjel på Paulines opfordring. Der omtales også andre detaljer, men ingen som ikke også kendes andre steder fra. Måske lige bortset fra at nogle af indbyggerne i området mente at Ann var en heks! Her får vi historien godt nok på anden hånd, fra et øjenvidne, så den burde være sand. Imidlertid er det næppe tilfældet. Laws fortæller at Scott havde sagt til hende, at han var 12 år, da begivenhederne fandt sted, men det er ikke korrekt. Alle folketællinger og hans egen dødsattest fortæller, at han blev født i 1862, og dermed kun var 3 eller 4, da Laura forsvandt. Det er altså ikke særligt sandsynligt, at han selv har erindringerne om detaljerne, men mere sandsynligt, at han blander senere fortællinger sammen, for at skabe sine "erindringer". Måske ville han bare gøre sig interessant overfor Laws, ved nærmest at gøre sig selv til "part" i sagen.
De næste artikler handler om skuespillet, og først den 18. juli fortælles igen om sagen, først og fremmest om Toms sidste timer. Dette er stort set baseret på avisartiklen i New York Herald, som jeg har omtalt flere gange. Der omtales dog også det drukgilde, som ifølge sagens akter fandt sted mellem Lotty Foster, hendes datter og Tom Dooley natten mellem torsdag og fredag, men gildet er flyttet indendørs og Jack Keaton (den ikke eksisterende) deltog nu også. Derefter følger artikler, som igen handler om skuespillet samt om nogle kontroverser mellem Reynolds og skuespillerne på den ene side, og John Foster West på den anden. Sidstnævnte mente åbenbart ikke at stykket var tilstrækkeligt historisk korrekt – og det bliver han så korrekset for, men henvisning til den kunstneriske frihed. Artiklerne fortsætter ind i august med at tale om stykket, men ikke mere nyt. Derefter er der en pause i omtalen af sagen, indtil stykket genopføres i sommeren 2002.
Også i 2002 handler de første artikler mest om selve stykket ,men den 26. juni 2002 bringes et interview med 81-årige Amelia Shepherd, som bor i Ferguson. Hun er barnebarn af Mary Jane Ballou Witherspoon, som efter Mrs. Shepherds udsagn, var en af de sidste, som så Laura Foster i live. Mary Jane var søster til Theodocia Witherspoon, som afgav vidneudsagn under sagen, men hun vidnede ikke selv. Ifølge Mrs. Shepherd havde de to søstre arbejdet uden for deres hjem, da Laura red forbi fredag morgen. Dette lyder meget sandsynligt. Man stod tidligt op, og gik i marken inden morgenmaden, og familien Witherspoons hus lå på den vej, som Laura red ad. Mary Jane (bare Jane i folketællingen fra 1860), var tilsyneladende født i 1849 og var dermed 17 år, da Laura forsvandt. Lillesøster, Theodocia, var født i 1851 og altså 15 år. Man kan undre sig lidt over, at det var Theodocia, der var vidne, men Mary Jane kan have forladt området i 1868, da retssagen fandt sted. De to var døtre af William P. Witherspoon, som var en forholdsvis velhavende farmer/plantageejer, med jord til en værdi af $ 650, hvilket måske ikke var særligt meget, når man tænker på at det var den frugtbare jord i dalen, der var tale om, men til gengæld havde han personlig ejendom for over $ 13.000, hvilket var langt mere end de fleste andre velhavere i dalen. Bortset fra historien om at Mary Jane og Theodocia havde set Laura om morgenen, rummer interviewet ikke noget nyt. Mrs. Shepherd kender også historien om at Laura var gravid, og ifølge hende var netop graviditeten årsagen til at Ann blev jaloux og ville af med Laura, og også historien om sorte katte og sydende kød ved Anns dødsleje omtales. Sidstnævnte historie har Mrs. Shepherd fra sin svigermor, som havde den fra sin tante. Hvor tanten havde den fra omtales ikke.
I samme nummer af avisen er der en artikel om familien Cowles, Calvin og Martha som drev butikken i Elkville. Også denne artikel er baseret på interviewet med Amelia Shepherd, som ud over at være barnebarn af Mary Jane Witherspoon, også var barnebarn af Calvin Cowles og hans første hustru, Martha. Den fortæller at de var omdrejningspunktet for meget af det, der skete i Elkville i 1860’erne, og gentager i øvrigt at det var James Horton, en af kunderne i butikken, som havde en hest der snøftede, så liget blev fundet, men det var faktisk David Hortons hest, og James Horton var slet ikke til stede ved den lejlighed. Ifølge Historical Sketches of Wilkes County, N.C af John Crouch, udgivet i 1902 (kan også findes på nettet, fx på http://www.newrivernotes.com/nc/crouch.htm), boede Cowles slet ikke i Elkville i 1860’erne. Ifølge denne kilde, åbnede han sin butik i Elkville i 1846, men allerede i 1858 flyttede han til Wilkesboro. Derfor kan butikken godt fortsat have været kendt som Cowles’ Store i 1860’erne, selv om den har fået en anden ejer – eller måske ejede han den stadig, men havde en ”bestyrer” til at passe den. Tilsyneladende vendte Cowles ikke tilbage til Elkville efter borgerkrigen. I 1868 stillede han op til kongressen, hvor han blev slået af Nathaniel Boyden, som havde været anklagerens assistent under sagen mod Tom Dooley, så måske er det ikke helt usandsynligt, at Cowles har været med til at overtale Zebulon Vance til at blive Toms forsvarer, som Reynolds siger i sin roman, da Boyden var politisk modstander af dem begge. Se også næste afsnit. Artiklen fortæller at familien kom fra Connecticut, og det er også muligt, men ifølge såvel folketællinger som ovennævnte kilde var Calvin Cowles født i 1821 i Surry County i Nortth Carolina, Wilkes Countys nabo mod nordøst. Ifølge folketællingen fra 1860 boede Cowles i Wilkesboro på dette tidspunkt. Hans kone, Martha, døde i 1866 og i 1868 blev han gift for anden gang med Ida Holden, datter af William Holden, som havde afløst Vance som guvernør efter borgerkrigen mellem maj og december 1865 og som i juli 1868 blev genvalgt til posten. Endnu et af de interessante aldersproblemer optræder i forbindelse med familien Cowles. I 1850 havde Calvin og Martha en søn, der også hed Calvin, og som var to år gammel. I 1860 var sønnen kun blevet 10.
Den næste artikel, der bragte ”nyt” om sagen kom den 10. juli. Heraf fremgår det at obduktionen efter fundet af liget viste, at Laura var blevet stukket brystet og at hun var flere måneder henne i en graviditet. Og så kommer det overraskende: ”Dooley was a prime suspect and was quickly arrested. Anne was also jailed along with her housemaid Pauline ”Perline” Foster. Pauline was later released after she agreed to testify against Dooley and Anne.” (Dansk: “Dooley var den hovedmistænkte og blev hurtigt arresteret. Anne blev ligeledes fængslet sammen med sin hushjælp, Pauline ”Perline” Foster. Pauline blev senere løsladt da hun gik ind på at vidne mod Dooley og Anne.”) Dette postulat er overraskende fordi Tom blev arresteret næsten to måneder før liget blev fundet. Pauline blev arresteret på grund af sine udtalelser, og blev løsladt da hun skulle vise, hvor Laura var begravet, og kun Ann blev anholdt efter fundet af liget. De officielle papirer taler intet om en obduktion. Ifølge disse undersøgte Dr. Carter liget på stedet, hvorefter det blev ført til Elkville og herfra hjem til German’s Hill, hvor Laura blev begravet. Denne artikel referer også til en korrespondance mellem dommerne i de to retssager, men fortæller intet om, hvad korrespondancen gik ud på.
De følgende år bragte nye artikler, men disse handlede kun om forestillingen og bringer intet nyt i forbindelse med sagen.
Generelt bærer artiklerne præg af at være en blanding af fakta og så legendarisk stof. Dette understreges også af artiklen fra 27. juni 2001, hvor det hedder: "We had story telling sessions, where we asked people in Ferguson (where the murder occurred) if they thought he (Dula) was guilty." (Dansk: Vi holdt historiefortællingsmøder, hvor vi spurgte folk, om de mente at Tom Dooley var skyldig.") Der har altså været holdt møder, hvor folk har kunnet fortælle deres historier, og Reynolds havde ved en tidligere lejlighed sagt, at det for hende var vigtigt at disse historier ikke gik tabt, hvilket jeg er helt enig i. Ud over de interviews, der er i artiklerne stammer disses indhold mest fra netop Reynolds, og er tilsyneladende baseret på disse historier snarere end på facts. Ellers kunne man næppe nå frem til "sandheder", der er så nemme at modbevise, så som at Ann giftede sig med James Melton under borgerkrigen, at liget blev fundet af James Horton og så fremdeles.
Også de to interviews rummer mere fiktion end fakta, som jeg allerede har vist. Enten Laws eller hendes hjemmelsmand, James P. Scott, huskede forkert om sidstnævntes alder og dermed muligheden for, at han faktisk kunne huske ting fra tiden omkring Lauras forsvinden. Shepherds udtalelse om at hendes bedstemor og dennes søster havde set Laura om morgenen, lyder ganske plausibelt, men derfra går det ned ad bakke med det plausible. Alt i alt er der tale om en samling spændende artikler, men ikke særligt baserede på fakta.