En tur på tværs (18 - 30 dage eller mere)

Opdateret marts 2024 (oprindeligt skrevet i marts 2015)

Tip: Bliver turen for lang, kan man opdele den i to eller flere ture, fx omkring Denver og/eller St. Louis.

Inden man besøger en nationalpark eller et national monument, er det en god ide at slå stedet op hos National Park Service for at undersøge, om der er nogen advarsler for den pågældende park. Det kan være om lukkede veje, dårligt vej eller lignende.

De første ture, jeg har skitseret på denne side, har været rundture, hvor start og slut har fundet sted i samme by/lufthavn. Denne tur fører på tværs af USA, så den er uden tilbagekørsel. Når man skal aflevere bilen i en anden lufthavn end den, hvor den er hentet, beregner udlejningsselskaberne et ekstra gebyr, som kan være af betragtelig størrelse afhængigt af, hvor langt fra startstedet, man ønsker at aflevere igen, bilens pris osv. Disse gebyrer kan variere meget, og for en tur på tværs koster det typisk mellem $ 500 og $ 1.000. Samtidigt vil man ofte også afskære sig muligheden for at leje de "sjove" biler, som fx Ford Mustang, Chevrolet Camaro m.fl., da de enkelte udlejningsstationer kun har få af disse, og ikke ønsker at have dem stående i den anden ende af landet.

Af økonomiske årsager bør man køre fra vest mod øst. Der kan være stor forskel på at leje den samme bil i øststaterne og i de vestlige stater. Vi har oplevet forskelle på mere end 50 % for at leje samme bil i Los Angeles og New York, men prisforskellen er ikke altid tilfældet, så det er en god idé at undersøge de konkrete priser, inden man lejer bil og tager af sted.

Den tur, som jeg skitserer her, har et sammenfald med Tur 2 på den første etape; Derfor har jeg heller ikke beskrevet, hvordan man kan komme til Seattle, da det kan læses i dette tip. Der vil være en del motorvejskørsel undervejs på denne tur, hvilket sagtens kan undgås, men det vil så gøre turen længere og langsommere. Jeg har ladet turen slutte i Washington DC, men man kan lige så godt slutte i andre byer på østkysten, fx New York City, Philadelphia eller Boston. 

Tip: Mellemland om muligt altid i Europa på vej tiil USA. Så skal man ikke igennem Immigration før man når den endelige destination. Det kan tage så lang tid at komme gennem Immigration at man mister sit forbindelsesfly. Hvis jeg er nødt til at mellemlande i USA beregner jeg altid minimum 4 timer til mellemlandingen.

På turen har jeg valgt at lægge hovedvægten på de ting, der er at se undervejs, snarere end på opholdene i storbyer, men nogle få ting fra storbyer som Denver, Saint Louis mm. vil dog blive omtalt. Turens køreetaper er forholdsvis lange, men der er forsat god tid til at se ting undervejs.

1. etape: SeaTac International Airport til Wallace, Idaho (444 miles, 715 km)

Tip: Da der kan komme en del besøg i national parker og ved national monuments, vil jeg anbefale, at man ved det første besøg, køber et årskort for $80. Det vil være væsentligt billigere end at betale enkeltvis for besøgene.  Jeg har derfor ikke opgivet entrepriser til disse steder. Men husk at årskortet ikke gælder til statsparker og lignende, ikke-føderale steder.

US Route 2 følger Wenatchee River på et længere stykke gennem Washington.

Man kan vælge at tage en overnatning eller tre i Seattle for at opleve byen. Den første etape er helt identisk med den, som køres på Tur 2, og gentages derfor næsten ordret fra denne tur.

Tag I-5 mod nord fra Seattle til omkring Everett, og drej her øst på ad US Highway 2. Vejen er ikke specielt interessant på det første lange stykke, men efterhånden som man kommer op i bjergene (Cascade Range) ændrer dette sig. På vej op i bjergene passerer man byer med interessante navne som Sultan, Start Up, Gold Bar, Index, Grotto og Skynomish. Det højeste punkt på turen over Cascade Range passeres i Stevens Pass i 1.236 meters højde. Så højt oplever man det imidlertid ikke, da det er gået jævnt op ad over et langt stykke. 136 miles (ca. 200 km) fra lufthavnen når man byen Leavenworth, som er et kig værd. Mange huse er her bygget i typisk bayersk stil med udvendige træbalkoner mm. Selv byens Starbucks har måttet rette ind og bo i et bayersk hus. Afhængig af hvornår man har forladt lufthavnen, kan dette være et godt sted til formiddagskaffe eller evt. frokost. Fra Leavenworth er der kun 22 miles (35 km) til Wenatchee, som er en by med godt 30.000 indbyggere på den østlige side af Cascade Range. Her er der mulighed for at handle stort, da byen har mindst ét Walmart. Wenatchee, der ligger ved Columbia River kaldes ubeskedent "Verdens æblehovedstad" og området omkring byen er da også præget af æbleplantager og byen af æbleindustri.

Fra Wenatchee til Spokane er vejen ikke helt så spændende som på turen gennem bjergene, men tag evt. en afstikker til Grand Coulee Dam ca. 200 miles fra Wenatchee, eller nøjes med at se den lille dæmning, som ligger tæt på hovedvejen. I Spokane skiftes til I-90. som følges den sidste strækning til Wallace, dagens endemål. Med diverse stop undervejs, tager turen mellem 8 og 10 timer, så i stedet for at køre rundt og lede efter hotel, er det en god ide at have bestilt hjemmefra.

Wallace, der ligger i et "hul" omgivet af bjerge på alle sider, kalder ubeskedent sig selv for "Universets Centrum" og har et kloakdæksel til at bevise det. Dækslet kan beses i krydset mellem 6th Street og Bank Street i den sydlige ende af byen. Byen er en del af Idahos sølvminedistrikt, og man kan komme på en tur i Sierra Sølvminen, og byen har også et bordelmuseum, Oasis Bordello Museum, hvor man for $5 kan komme på guidede ture hver halve time. Bortset fra disse ting, er der ikke meget at se.

Denne etape gøres på 1 dag eller kan slås over i to, evt. med ophold i Wenatchee.

2. etape: Wallace, Idaho til Billings, Montana (459 miles, 739 km)

Denne etape har jeg valgt at lade foregå på motorvejen Interstate Highway 90 hele vejen, da der er tale om forlægning. Man kan tage mindre veje, men det vil forlænge turen betragteligt tidsmæssigt, selv om den faktisk bliver en anelse kortere. I givet fald skal man forlade I-90 når den møder US Highway 12 ved frakørsel 174 i Montana. Herefter følges US 12 gennem Montanas statshovedstad, Helena og videre til Billings.

Grænsen mellem Idaho og Montana passeres i Lookout Pass i 1.436 meters højde. Herfra til byen Missoula leger I-90 tag-fat med Montanas længste flod, Clark Fork. Omkring 20 gange krydser motorvejen floden på denne strækning, men bortset fra det, er der stort set kun landskabet at beundre.

Denne etape gøres på 1 dag.

3. etape: Billings, Montana til Sturgis, South Dakota (365 miles, 587 km)

Monumentet over Custers' Last Stand i Little Bighorn National Battlefield Park

Endnu engang forlægning af motorvej, men på denne etape forlades motorvejen dog et par gange for at give mulighed for at se nærmere på et par attraktioner. Fra Billings køres øst på ad I-90. Omkring byen Harding drejer I-90 mod syd, og her skal man bare følge med. Kort efter fører motorvejen ind i Crow indianernes reservat. Ved bebyggelsen Crow Agency, kan man forlade motorvejen for første gang, og køre ca. 2 km til Little Bighorn National Battlefield, og se stedet hvor "Custer's sidste kamp" fandt sted. Her er et informationscenter, man kan gå rundt på slagmarken og man kan besøge Custer National Cemetery, hvor mange af deltagerne i  slaget ligger begravet. Custer selv blev også oprindeligt begravet her, men blev senere overført til kirkegården på Westpoint Military Academy i New York.

Efter et besøg ved Little Big Horn fortsættes mod syd og senere øst ad I-90. Ved byen Moorcroft i Wyoming, kan man igen forlade motorvejen for at skifte til US Highway 14. Denne følges mod nord forbi Keyhole Reservoir og gennem Carlile til Crook. I Crook skiftes til Wyoming Route 24, som følges til USA's ældste National Monument, Devil's Tower National Monment, oprettet i 1906 af præsident Theordore Roosevelt. Dette underlige bjerg, som videnskaben ikke er helt enige om, hvordan er blevet dannet, er bestemt et besøg værd.

Kør tilbage til US 14 og fortsæt mod øst ad denne tilbage til motorvejen, som som nås ved byen Sundance. Her sad i 1887 og 1888 en ung mand ved navn Henry Alonzo Longabaugh fængslet i 18 måneder for at have stjålet et gevær og en hest fra en lokal ranch. Dette fængselsophold gav ham det tilnavn, han senere blev kendt under, "The Sundance Kid", da han red med Butch Cassidys såkaldte Wild Bunch. Fra Sundance er der kun ca. 50 miles til etapens mål i Sturgis, South Dakota.

Denne etape kan klares på en enkelt dag inklusive de to besøg, men kan også deles over to dage, så der bliver mere tid til at besøge Little Bighorn og Devil's Tower. Fx kan man slå sig ned i Sheridan.

Tip: Det er muligt at "skyde genvej" fra Little Bighorn til Devils Tower ved at tage US Route 212 og efter knap 165 miles skifte til Wyoming Road 112 resten af vejen. Det sparer omkring 20 miles og ca. 6 minutters køretid , men turen er mere interessant.

4. etape: Udflugter fra Sturgis (Tur 1: 157 miles, 253 km - Tur 2: 254 miles, 409 km)

Sturgis er et godt udgangspunkt for ture til seværdigheder i det sydvestlige South Dakota. Her har jeg skitseret to ture, som hver kan klares på en enkelt dag, men man kan sagtens bruge 3, 4 eller flere dage i området.

Præsidentansigterne på Mount Rushmore

1. tur: Fra Sturgis tages US 14 13,5 miles mod vest til Deadwood, der engang var den vildeste by i det vilde vesten. Her kunne man i slutningen af 1870'erne møde koryfæer som 'Colorado Charlie' Utter, Martha 'Calamity Jane' Canary, Wyatt Earp, Dora DuFran, Eleanor 'Madam Moustache' Dumont, Kitty Leroy og James Butler 'Wild Bill' Hickok. Wild Bill blev dræbt i byen i august 1876, og han og Calamity Jane ligger begravet side om side på Mount Moriah kirkegården på en bakke over byen (entré $2).

Fra Deadwood kan man køre 4 miles videre ad US 85 til Lead, hvor man kan besøge Homestake guldminen, der indtil den lukkede i 2002 var den største, dybeste og mest produktive guldmine på den vestlige halvkugle. I dag bruges minegangene til forskellige videnskabelige eksperimenter. Entre $15 for voksne og 12 for børn og pensionister.

Fra Lead er der 50 miles mod syd ad US 385 og US 16 til Mount Rushmore, som man bør se, når man er på de kanter. Mount Rushmore er skabt af den dansk-amerikanske billedhugger Gutzon Borglum og hans søn, Lincoln Borglum, mellem 1927 og 1941. Monumentet blev udarbejdet på land, som flere stammer betragtede som helligt og som var taget ulovligt fra siouxstammen omkring 1870. I 1980 fik stammen tilkendt en erstatning på $102 millioner.

Har man mere tid, kan man efter besøget her, fortsætte 15 miles mod sydvest ad South Dakota Route 244 til Crazy Horse Memorial, som fortsat er under konstruktion. Entréen varierer efter årstid og antal personer i bilen, så tjek hjemmesiden, Crazy Horse Memorial. Om man har tid, afhænger lidt af, hvornår man besøger stedet, da der kan være lang kø for at komme ind til Mount Rushmore. Og naturligvis også af, hvor lang tid man bruger på de forskellige besøg, men er man hurtig og heldig, kan det nås på en dag, ellers må man afsætte to. Fra Crazy Horse Memorial er der 66 miles tilbage til Sturgis.

Landskab i Badlands National Park, hvor det kan blive ganske varmt. Da billedet blev taget en julidag, var temperaturen over 40 ° celsius i skyggen. og temperaturen ved jordoverfalden var over 65, hvilket nogle børn, der stod ud afen autocamper  barfodede, fik at føle.

2. tur: Fra Sturgis tages I-90 ca. 80 miles mod sydøst til byen Wall. Undervejs ad motorvejen vil man passere adskillige skilte, der reklamerer for Wall Drug, The Free Icewater Store, og denne drugstore er da også et besøg værd, om ikke andet så for at kunne sige, at man har besøgt den. Wall Drug er imidlertid ikke målet for turen. Det er derimod Badlands National Park syd for byen. Tag South Dakota Route 240 ca. 8 miles mod syd fra Wall til indgangen til nationalparken. Kør gennem parken mod øst (ca. 22 miles) og tag den sydøstlige udgang fra denne. Undervejs er der mange pull outs, hvor der blandt andet er udstillinger af fossiler, udsigt til klippelandskabet osv. Fra udgangen fortsættes ad South Dakota Route 337 tilbage mod vest.  Efter ca. 31 miles, kort før byen Scenic, går en lille, men velholdt grusvej (C590 eller Sage Creek Road) mod nord. Følg denne 28 miles tilbage til SD 240 og videre mod nord til Wall, og derfra tilbage til Sturgis.

De to ture på 4. etape kan gøres på 2 eller 3 dage, afhængigt af, hvor meget tid man bruger de enkelte steder.

Tips: Har man god tid, kan en tur til Theodore Roosevelt National Park 210 miles (en køretur på knap 4 timer hver vej) nord for Sturgis være spændende. Mere om denne park, der har tre separate områder kan findes hos National Park Service. Læg 1-2 dage ekstra til 4. etape, hvis man også vil have denne oplevelse med.

5. etape: Sturgis, South Dakota til Rocky Mountains National Park, Colorado (393 miles, 606 km)

Selve etapen kan gøres på en dag, men sæt flere dage af til at besøge nationalparken, da der er meget at se. Husk, at der skal reserveres tid til et besøg, i hvert fald fra 24. maj 2024. Det kan man læse mere om på NPS' sider om parken. Tid bestilles på https://www.recreation.gov/. I parken er det især bjergene og de tilhørende landskaber, der er interessante, fx floder, søer, alpine enge med mere. Der er også gode muligheder for hikes, men husk at der kan ligge sne på visse trails helt hen i juni.

Parken har syv visitorcentre med meget forskelligt at se. Det mest brugte plejer at være Beaver Meadows lige vest for byen Estes Park, men der er altså seks andre. Der går shuttle busser rundt i parken. Deres stop kan findes på hjermmesiden hos NPS. Tykhornsfår, wapitihjorte, mulhjorte, bævere, prærieulve og pumaer er blandt de større dyr, man kan møde i parken (hvis man er heldig), og også en del rovfugle, som typisk er nemmere at se, når de hænger i luften over parken,

6. etape: Rocky Mountains National Park til Denver, Colorado (65 miles, 104 km) 

En ganske kort køredag på ca. halvanden time. Fra nationalparken køres mod sydøst ad US Route 36 til Denver. Det kan gøres på under 2 timer.

Afsæt 2, 3 eller flere dage til at se Denver, hvor der er en hel del at se, hvis man er til storbyer. Her vil jeg bare nævne Colorado State Capitol, Denver Art Museum, Denver Performing Arts Complex, verdens næststørste center for performing arts. Her finder man blandt andet Buell Theater, Ellie Caulkins Opera House og Boettcher Concert Hall. Er man i byen om efteråret, kan man forsøge at time sit besøg, så man kan opleve Great American Beer Festival som typisk finder sted i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Er man til sport, har Denver hold i de 4 store ligaer plus MLS (Major League Soccer): Denver Broncos (NFL), Colorado Rockies (MLB), Denver Nuggets (NBA), Colorado Avalanche (NHL) og Colorado Rapids (MLS). Siden 2022 har byen også haft et hold i Women's National Football Conference, Denver Bandits, som har hjemmebane i forstaden Aurora. Byen har også flere parker, blandt andre Red Rocks Park med det berømte amfiteater. Her giver gruppen Elephant Revival deres coverversion af Jefferson Airplanes White Rabbit i netop Red Rocks.

7. etape: Denver, Colorado, Dodge City, Kansas (377 miles, 627 km)

El Capitan -en statue af en texas longhorn stud i naturlig størrelse på Front Street i Dodge City. Statuen symboliserer byens tid som kvægby.

Tag I-70 mod sydøst til omkring byen Limon. Her skiftes til US 287 som følges mod syd til Lamar. Skift til US 50/US 400 som følges mod øst til Dodge City. På den sidste del af turen fører vejen parallelt med Arkansas River. I Garden City kan man besøge Lee Richardson Zoo, hvor man kan se både lokalt dyreliv fra Kansas, men også mere eksotiske dyr.

En anden mulighed er at tage I-70 hele vejen til Grainfield og så Kansas Road 23 mod syd til den møder US 400 lige vest for Dodge City.

Som Deadwood var Dodge City også en af de "barske" byer i det, som var det vilde vesten. Det berømte kvægspor, The Chisholm Trail fra San Antonio i Texas til Abilene i Kansas passerede byen, og de cowboys, som drev kvæget mod nord, skulle have mulighed for at "rase ud", og det fik de så blandt andet i Dodge City. Blandt de lovhåndhævere, der forsøgte at holde orden i byen, var Wyatt Earp, Bat Masterson, Charlie Basset, Bill Tilghman og mangle flere. Også Doc Holiday besøgte byen, og en statue af ham siddende ved bord findes uden for Boot Hill Museum. Den gamle del af byen er delvis bevaret for turisterne skyld. Boot Hill Museum med en rekonstruktion af Front Street omkring 1876 og mange artefakter fra tiden er et besøg værd, og det samme er Kansas Cowboy Hall of Fame. Knap 10 miles vest for byen kan man se en strækning af det gamle Santa Fe Trail.

Denne tur kan gøres på en dag, selv med et besøg i zoologisk have, men man bør sætte mindst én dag af i Dodge City, hvis man er interesseret i det vilde vestens historie.

8. etape: Dodge City, Kansas, Kansas City, Missouri (363 miles, 584 km)
Fortsæt på US 50 i østlig retning til byen Emporia, hvor der skiftes til I-35 mod nordøst til Kansas City. Ikke langt fra Dodge City passeres byen Kinsley, på en strækning, hvor der ellers ikke er meget andet at se end kornmarker i mile efter mile. Kinsley kalder sig selv Midway America, fordi byen ligger lige langt fra New York og San Francisco. Har man tid og lyst, kan man her besøge det lokale Edwards County Historical Museum. Husk, at denne strækning går gennem USA's såkaldte Tornado Alley, hvor tornadoer kan forekomme hele året, men de er mest almindelige om foråret, ikke mindst mellem april og juni, som kaldes "tornadosæsonen". Her er det en god ide at følge med i vejrmeldinger, tornadovarsler mm på lokale radio- og tv-stationer.

Trods navnet er Kansas City den største by i staten Missouri, men har også en bydel liggende i Kansas. Hvor byen ligger mødes floderne Kansas River og Missouri River. Blandt de ting, der er værd at se i byen er American Jazz Museum, Arabia Steam Boat Museum, Nelson Atkins Museum of Art og Country Club Plaza

Etapen tager ikke længe, og kan sagtens gøres på en enkelt dag, men er man til storbyer bør der afsættes yderligere 1-2 dage i Kansas City.

9. etape: Kansas City, Missouri til Saint Louis, Missouri (248 miles, 400 km)

Gateway Arch i St. Louis, Missouri symboliserer byens rolle som "Porten til Vesten".

Som altid er der flere veje, der kan bruges. Fx kan man tage I-70 hele vejen, eller man kan køre nord på fra Kansas City og tage US 36 og senere US 61, men man kan også køre ad I-70, derefter mod syd ad US 50 og US 63 inden man så kører mod nordøst ad I-44. Sidstnævnte rute fører gennem Missouris statshovedstad, Jefferson City. Mit valg er dog den direkte rute ad I-70, som på en god trafikdag kan gøres på omkring 4 timer. Med tidlig afgang fra Kansas City, har man også god tid i St. Louis, så man kan se noget af byen allerede den dag, man ankommer. Til gengæld er der ikke meget at se undervejs.

I Saint Louis skal man selvfølgelig besøge Gateway Arch og Museum of Westward Expansion, som ligger under "buen". En sejltur på Mississippi er også interessant. Er man til sport kan man se Busch Stadium, hvor Saint Louis Cardinals' MLB hold spiller sine hjemmekampe eller Edward Jones Dome, som tidlidligere var hjemmebane for St. Louis Rams NFL hold, inden holdet flyttede til Los Angeles. Tidligere var et besøg på Union Station også en oplevelse, men i dag er de fleste butikker og restauranter lukkede, så det er ikke så sjovt, som det var. Til gengæld kan en spadseretur fra Det gamle Domhus og ud til stationen være interessant, hvor man passerer rådhus, operahus og flere domhuse foruden en del springvand. Byen har også flere interessante parker.

Har man god tid på førstedagen, kan jeg anbefale at man kører over på Illinois siden af floden og følger denne nord på til Confluence Tower. Herfra har man et fint overblik over mødet mellem floderne Missouri og Mississippi. Også en rundvisning på Anheuser-Busch bryggeriet kan være interessant, hvis man er til ølbrygning - og man får endda lov til at smage på brygget.

Etapen på tværs af Missouri tager ca. ½ dag, men man bør afsætte yderligere mindst 2-3 dage i St. Louis.

10. etape: Saint Louis, Missouri til Bowling Green, Kentucky (286 miles, 460 km)

En forholdsvis kort tur, så der er mulighed for en afstikker undervejs.Tag I-64 fra Saint Louis til kort efter byen Mt. Vernon, hvor der skiftes til Illinois Route 142 og senere IR 13 mod sydøst. Undervejs passeres Ohio River og på vej over floden, kører man ind i Kentucky. Her skifter vejen nummer til Kentucky Route 56, og ved Morganfield møder den US Route 60 og senere Kentucky Route 9005. Omkring Owensboro skal man skifte til KR 9007 mod syd til Bowling Green.

Bowling Green er en storby efter Kentuckyforhold. Med 60.000 indbyggere er det kun Lexington og Louisville, der er større. Her i byen bygger General Motors deres Corvetter og der findes et Corvettemuseum, og undertøjsfirmaet Fruit of the Loom har en stor fabrik i byen. Mest interessant efter min mening, er imidlertid hulekomplekserne i og omkring byen. Med indgang i selve byen finder man Lost River Cave, som man kan sejle gennem på en kombineret spadsere- og sejltur. Der er imidlertid mulighed for at besøge mange andre huler og hulekomplekser i området.

Sæt en dag af til denne etape

11. etape: Hulebesøg ved Bowling Green (80 miles, 128 km)

Dryppende vand i Diamond Caverns ikke langt fra Mammoth Cave

Er man til huler, kan man tage denne etape, ellers kan den springes over, da den starter og begynder i Bowling Green. Fra Bowling Green er der kun en halv times kørsel til Mammoth Cave National Park, hjemsted for verdens største kendte sammenhængende hulekompleks med mere end 640 km udforskede underjordiske gange. Ud over selve Mammoth Caves, som har mere end 10 indgange, findes der også andre huler i området med flere hundrede km gange, som måske hænger sammen med Mammoth Caves, men som ikke er helt udforskede endnu. Hvert år findes der nye hulegange i området. I modsætning til mange andre huler fx i Appalacherne, er mange af hulerne i Mammoth Cave ikke drypstenshuler, da der simpelthen er for tørt. Nogle huler har dog drypsten. Adgang til nationalparken er gratis, men der skal betales for at deltage i ture i hulerne, se parkens hjemmeside hos NPS.Ved vores seneste besøg havde vi ikke reserveret på forhånd, og da vi kom til parken omkring kl. 8.00 var der kun en tur ledig resten af dagen. Det var Frozen Niagara Tour som er spændende nok, men forholdsvis kort (ca. 400 m). Se mere om de enkelte ture på parkens hjemmeside.

Tip: Husk at forhåndsreservere tid til de forskellige guidede ture i Mammoth Cave, da de kan være udsolgt flere uger frem i tiden.

Sæt en dag eller flere af til at besøge huler.

12. etape: Bowling Green, Kentucky til Gatlinburg, Tennessee (264 miles, 424 km)

Monument over cherokee landsbyen (og tidligere hovedstad for Overhill Cherokee gruppen), Tanasi, som har givet navn til staten Tennessee. Monumentet findes syd for byen Vonore. Den tidligere landsby ligger under den opdæmmede sø, Tellico Lake, i baggrunden af billedet.

Den korteste vej mellem Bowling Green og Gatlinburg er kun på 247 miles og tager under fire timer. Her tager jeg dog en omvej. Fortsæt mod syd ad KR 9007 og senere Tennessee Route 141 og TR 25 til I-40. Kør mod øst ad I-40 til den møder I-75 og tag så denne syd på til den møder TR 72, som tages mod sydøst mod Vonore. Fra Vonore kan man tage TR 33 til Sequoiah Birthplace Museum, hvor Seqouiah, der egenhændigt, uden selv at kunne læse og skrive, udviklede cherokeestammens stavelsesalfabet, blev født. Fra museet er der ikke langt til to monumenter, der hver repræsenterer en af cherokeestammens nu oversvømmede "hovedstæder", Chota og Tanasi (sidstnævnte har givet navn til hele staten). Spørg om vej på museet. Tanasi kan man køre til, mens man skal gå ca. 200 m fra en parkeringsplads for at komme til Chota monumentet.

Kør tilbage til Vonore og tag US 411 og US 321 til Gatlinburg. Alternativt kan man køre via Sevierville, Dolly Partons fødeby, hvor man kan se en statue af sangerinden uden for domhuset.

Tip: Er man til forlystelser og andre turistaktiviteter, bør man blive i Gatlinburg nogle dage og måske tage en udflugt til Pigeons Forge, hvor man kan besøge Dollywood, men der er rigeligt med turistaktiviteter i selve Gatlinburg. Byen har kun 4.000 indbyggere, men besøges af 12 millioner turister hvert år. Her findes - udover diverse forlystelser - flere muligheder for at komme med stolelift eller svævebane op til bjergene omkring byen. En svævebane fører op til Obergatlinburg, som har Tennessees eneste skisportsområde - men det er nok mest interessant om vinteren.

Denne etape kan sagtens gøres på 1 dag, inklusive "indianerbesøg", men afsæt eventuelt 2, 3 eller flere dage i Gatlinburg.

13: etape: Gatlinburg, Tennessee til Cherokee, North Carolina (35 miles, 56 km)

Tag US 441 fra Gatlinburg mod syd gennem Great Smoky Mountains National Park til Cherokee.

Tip: Har man lyst og tid, kan man i stedet for at køre direkte til Cherokee tage US 321 ca. 70 miles mod nordøst og besøge Davy Crockett Birthplace State Park. Efter et besøg her kan man køre øst på til man møder I-26 som tages mod syd til Asheville, hvorfra man tager I-40 mod vest til Lake Junaluska. Herfra US Route 19 gennem Maggie Valley  til Cherokee. Dette vil forlænge turen til 192 miles (309 km).

Afhængig af årstiden er der masser at se både på vej gennem nationalparken, i Cherokee, som er hovedby i Qualla Boundary, hjemsted for Eastern Band of Cherokee Indians og i omegnen af byen.  Om sommeren kan man overvære friluftsspillet Unto these Hills, og hele året kan man besøge Oconaluftee Indian Village, hvor stammen viser, hvordan de levede omkring 1750. Også Museum of the Cherokee Indians og kunsthåndværksbutikken Qualla Arts and Crafts er besøg værd. Er man til kasinospil, kan man også besøge Harrah's Cherokee Casino, og nær Bryson City (ca. 15 km øst for Cherokee) kan man se resterne (en lav høj) af stammens ældste by, Kituwa, men man skal se godt efter. I Cherokee kan man om sommeren hygge sig og bade i Oconaluftee Island Park midt i byen. Cherokee er også et godt udgangspunkt for et besøg i Great Smoky Mountains nationalparken, hvis man bare kørte igennem denne på vej fra Gatlinburg

Beregn nogle timer ad den direkte rute og 1 dag ad den længere. Desuden 2-3 eller flere dage til at se og besøge Cherokees seværdigheder (inklusive en tur til nabobyen Bryson City og en tur med Great Smoky Mountains Railroad. Desuden én eller flere dage til at besøge  nationalparken.

14. etape: Cherokee, North Carolina til Roanoke, Virginia (321 miles, 517 km)

Mabry Mill ved Blue Ridge Parkway i det sydlige Virgninía.

Tag US 441 tilbage mod nationalparken, men skift til Blue Ridge Parkway så snart den skiltes. Denne vej kan man blive på hele vejen til Roanoke. Der er 45 miles hastighedsbegrænsning overalt på vejen (faktisk lavere visse steder), men vejen er den langsomme hastighed værd. Har man ikke lyst til natursceneri kan man tage US 19 til Asheville og så enten I-26 eller I-40 derfra.

BRP passerer også Asheville, og her kan man forlade vejen for en stund for at se USA's største beboelseshus, Biltmore Estate med over 250 værelser. Men ellers fortsættes bare mod nord. Undervejs på BRP er der mange pull-outs, hvor man kan nyde udsigten, eller se på forskellige seværdigheder, så som Linn Cove Viaduct, Craggy Gardens, Northwest Trading Post, Mabry Mill og mange andre.Mere om seværdigheder langs vejen kan findes på hjemmesiden Blue Ridge Parkway. Se også Tur 8.

Tip: Der er kun campingmuligheder langs vejen og ikke mange. Hvis vil man dele denne etape i to eller flere kortere etaper, er man derfor nødt til at forlade parkvejen. Det kunne fx være i Boone, North Carolina, som er en skisportsby med mange overnatningsmuligheder.

Man skal beregne 8-10 timer til turen, hvis man tager den naturskønne rute. Tagen man en af motorvejsruterne vil det kunne gøres på omkring 5 timer.

14. etape: Roanoke, Virginia til Williamsburg, Virginia (242 miles, 389 km)

Statue af Pocahontas ved de arkæologiske udgravninger i Jamestown.

Motorvej hele vejen. Først I-81 fra Roanoke til Staunton, dernæst I-64 til Williamsburg. Undervejs kan man gøre et ophold i Lexington, hvis man er historisk interesseret. Her kan man se Washington-Lee University, hvor general Robert E. Lee var rektor efter borgerkrigen, og man kan besøge Virginia Military Institute, hvor en anden kendt general fra borgerkrigen, Thomas "Stonewall" Jackson underviste før krigen. Begge generaler (og deres heste) er begravet i byen. Ved frakørsel 175 på I-81 (før Lexington) kan man forlade motorvejen og køre over på US11, til et af verdens såkaldt syv naturlige vidundere, Natural Bridge. Her er der forlystelser af forskellig art, men den naturlige klippebro er nu det mest imponerende, selv om den på amerikansk vis er pakket ind i souvenirbutikker og meget andet gøgl. Fra broen køres videre ad US 11 mod nord tilbage til I-81. Fortsæt videre mod nord til Staunton. Herfra I-64 til Williamsburg.

Williamsburg er kendt for sin historiske bydel, Colonial Williamsburg, et levende museum, hvor folk går udklædt i dragter fra kolonitiden. Entre $50 for voksne og $29 for børn mellem 6 og 12 år. Her kan man bruge en del tid, og har man ikke fået historie nok, kan man køre nogle få km til Jamestowne, den første britiske bosættelse i det, der nu er USA. Her kan man se både de arkæologiske udgravninger og en rekonstruktion af en del af byen og havnen. Her skal der betales entre to gange. Begge er $15. Den første er til National Park Service for at komme ind i parken (børn under 16 gratis entre) og den anden er til Preservation Virginia (her koster det $5 for børn). Mere på parkens hjemmeside.

Tip: I Colonial Williamsburg kan det være interessant at spise på Kings Arms Tavern eller Christina Campbell's Tavern. Begge steder er personalet klædt som i kolonitiden. Maden er begge steder lavet efter kolonitidens opskrifter.

Sæt en dag af til turen og yderligere 1-2 dage, hvis Jamestown og Colonial Williamsburg skal besøges.

15. etape: Williamsburg, Virginia til Washington, Dc (156 miles, 251 km)

Sidste etape er motorvejskørsel til Washington. Tag I-64 til I-95 og fortsæt nordpå ad denne til USA's hovedstad. På vej nord på kan man forlade I-95 ved frakørsel 16, og så følge US Highway 1 knap 7 miles. Herefter skiftes til Virginia Route 235 ca. 10 miles til George Washingtons tidligere hjem, plantagen Mount Vernon, som bestemt er et besøg værd. Se stedets hjemmeside for priser og reservation. Efter et besøg her kan man enten vende tilbage til I-95, eller man kan blive på mindre veje som George Washington Memorial Highway, VR 400 og US1 igen forbi Pentagon og videre til Washington. 

I Washington kan man enten overnatte og tage hjem, eller sætte god tid af, så man kan nå at se de mange seværdigheder, som simpelthen er for mange til at anbefale. Det Hvide Hus, Arlingtonkirkegården, museerne langs The Mall og Capitol er dog sikre.

Sæt en dag af til etapen med besøg på Mount Vernon og en til mange dage i Washington. Fra centrum er der ca. 30 miles ud til Dulles International Airport nord for byen, hvilket afhængigt af trafikken kan tage en rum tid. Regn med mindst en time, ofte langt mere.