Cherokee'ernes sprog

Som nævnt i artiklen Stammens Navn, tilhører stammens sprog den irokesiske sprogfamilie. Cherokee er det eneste såkaldt sydlige irokesiske sprog, der stadig tales. I artiklen Cherokeernes oprindelse, nævner jeg, at der er stærk tvivl om, hvornår cherokeernes sprog blev udskilt fra de øvrige medlemmer af den irokesiske sprogstamme, men at de fleste sprogforskere er enige om, at det må være sket længe før historisk tid, for at kunne forklare, hvordan de ret store forskelle på cherokee og andre irokesiske sprog er opstået. Denne diskussion vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men bare nøjes med at konstatere, at der er ret store forskelle, hvilket kan belyses af et par eksempler. Ordet for måne, er på cherokee nvda (v udtales som u i den engelske ord fun). På mohawk hedder måne, ehnita og på oneida ohni'ta og på seneca enita. Det irokesiske sprog, hvor ordet ligger tættest på cherokee er cayuga, hvor måne hedder enhnida. På samme måde med andre ord. Vand hedder ama på cherokee, men ohnekanus på oneida, oneka på seneca, og ohneka på mohawk. Selv på nu uddøde irokesiske sprog, er det svært at finde nære sproglige ligheder. Et sidste eksempel, er noget så banalt som talord. Fx hedder ordet for "to" på cherokee, tali, mens det på cayouga hedder dekni, på mohawk tekeni og på tuscarora, nekti.  Sdistnævnte stamme boede også på et tidspunkt i det sydøstlige USA, men blev fordrevet af cherokee'erne, se artiklen Cherokee'ernes krige, 2. del, så her skulle man mene, at der ville være større sammenfald, men det er der faktisk ikke.

Ordene nævnt ovenfor er rod-ord. Da alle irokesiske sprog, herunder cherokee, er polysyntetiske, det vil sige at ord opbygges ved at sætte såkaldte prefix (forstavelser) og suffix (endelser) på, kan man ændre ordenes betydning, og mange "rødder" kan ikke stå alene i dagligt sprog, så de altid har minimum et pre eller suffix, ofte flere af begge slags. På samme måde som det er tilfældet med fx inuit (grønlandsk), kan hele sætninger opbygges ved at sætte ord sammen og tilføje pre- og suffixer. Dette ses dels i navne, men også i nyere ord, der dækker over begreber og ting, som cherokee'erne ikke oprindeligt havde ord for, fx "advokat", som hedder ditiyohihi, og som ordret oversat betyder noget i retning af "han argumenterer hele tiden, med formål for at nå et mål" eller politimand, som hedder didaniyisgi, som kan oversættes til "han fanger dem til sidst".

De fleste navneord er altså opbygget af en rod, hvis betydning kan ændres ved at tilføje prefixer og suffixer. I nogle ord, kan roden aldrig stå alene, men skal altid have et prefix, der udtrykker "ejerskab". Det gælder fx ord, der handler om slægtninge og legemsdele. Doda (far), kan aldrig stå alene, men udtrykkes som agidoda ("min far"), tsadoda ("din far"), lisi (bedstemor) kan udtrykkes som ulisi (hans/hendes bedstemor) eller elisi (Bedstemor! som udråb). Eller woyeni (hånd), som kan ses som tsawoyeni ("din hånd") eller uwoya ("afhugget hånd") og så fremdeles. Dette er i virkeligheden langt mere komplekst, idet personen (1. person, 2.person og 3. person) ændrer ordene. "Han er din far", tsadoda, bliver til gvdoda for at udtrykk "jeg er din far".

Ikke kun navneord, men også udsagnsord styres ved hjælp af pre- og suffixer. Ordet "e" betyder egentlig "at gå",. Dette kan så hæftes sammen med "g" som prefix, hvilket indikerer første person ental, altså "jeg at gå", ved at tilføje endnu et "g" som suffix indikeres nutid, altså "jeg går", og ved at tilføje endnu et suffix, "a" bliver det til gega, "jeg går" i betydningen "jeg er i færd med at gå".  Dette ord kan så bøjes yderligere, gega ("jeg går"), inega ("vi går - dig og mig"), osdega ("vi to går, men ikke dig"), otsega (vi går allesammen (mere end 3) men ikke dig"), idega ("vi går allesammen, også dig"). På tilsvarende vis bøjes ordet i 2. person ogt 3. person. Læg mærke til, at ordet har forskellige former, alt afhængig af om den tiltale er inkluderet eller ej. På dansk kan "vi går" ikke afgøre om den, der tiltales er omfattet af "vi" eller ej, og det kræver flere ord. På den måde kan det hævdes at chereokee er et mere præcist ord, men også langt mere besværligt. Et regelmæssigt udsagnsord på cherokee har 21.262 bøjningsformer. Også på andre måder adskiller brugen af udsagnsord sig fra fx dansk. Cherokesisk anvender fx såkaldte objektidentifikatorer ved visse udsagnsord. Et eksempler er "at give". Hitasi bruges således, hvis det, der gives er levende, hinvsi, hvis det givne er bøjeligt som fx stof eller reb, hinevsi, hvis det er flydende og så fremdeles. I alt er der fem forskellige klasser, der alle medfører sin egen bøjningsformer. (Fra Wikipedia på engelsk)

Ordstillingen i sætninger vil typisk være grundled, genstandsled, udsagnsled, og adverbier står altid før det udsagnsord, de modificerer, fx "hun taler højt" bliver sagt sagt som "højt, hun taler". Til gengæld findes der også på cherokee sætninger, hvori der ikke er nogen verber, fordi disse er underforstået. Et eksempel er na asgaya adadoda, som betyder "den mand er min far", men som direkte oversat ville betyde "den mand far". I den type sætninger er ordstillingen ligegyldig, men "na" skal stå lige før det ord, det knytter sig til, altså adadoda na asgaya. Også navneord og tillægsord kan udgøre sætninger, adadoda utana, "min far er stor" (eller snarere "voksen").

Også tonefaldet har betydning for, hvad ord betyder. Det samme ord kan betyde forskellige ting, afhængigt af, hvilken tone det udtales med. Sproget har seks "toner", lav, høj, stigende, faldende, brat stigende og brat faldende. Det er typisk grammatik, der udtrykkes gennem tonefaldet. Fx kan verber ændre rolle, afhængig af, hvordan tonefaldet er. Også brugen af tonefald er langt mere komplekst, end antydet her, men jeg vil ikke gå dybere ind i det.

Oprindeligt var der tre forskellige, men indbyrdes forståelige dialekter af cherokee. Lower cherokee, eller "eradi", som oprindeligt blev talt i det nordvestlige South Carolina, det nordøstlige Georgia og det sydligste North Carolina, uddøde omkring år 1900, da der ikke længere var flere tilbage, som brugte sproget aktivt. I dag er der to dialekter tilbage. Den ene "upper cherokee" eller "overhill cherokee" kaldes otali. Den blev  talt i Tennessee, Alabama og det nordligste Georgia, i de såkaldte "overhill byer" (byerne på den vestlige side af Appalacherne), samt i de vestligste områder af North Carolina omkring Snowbird Mountains. Middle cherokee eller gituwa, blev talt i North Carolina i områderne omkring Little Tennessee River og dens bifloder, hvor hovedbyen Kituwa måske har givet navn til dialekten. Der var en del forskelle mellem det uddøde eradi og de to andre dialekter. Eradi havde fx ingen lyd for "l", men brugte i stedet "r", som til gengæld ikke eksisterer på de andre dialekter. Hvor man på gituwa og otali ville bruge lyden tl, ville man på eradi bruge ts. Lyden "m" eksisterede slet ikke på eradi.

Da hovedparten af cherokeestammen blev tvunget til indianerterritoriet i 1838, var det hovedsagligt middle cherokee'er, som undgik denne flytning. Det betød at i dag tales gituwa af Eastern Band of Cherokee i Qualla Boundary i North Carolina, mens cherokee'erne i Oklahoma taler otali. De sidstnævnte kom hurtigt i kontakt med både hvide og andre stammer og otali har optaget mange ord udefra, mens de tilbageblevne cherokee'er levede meget mere isoleret, og denne dialekt har derfor ikke udviklet sig så meget som otali, men ligger nærmere den oprindelige form, som blev talt inden de hvide kom til.

Det antages at ca. 22.000 cherokees, hovedsageligt i Oklahoma og North Carolina taler sproget af de ca. 350.000 medlemmer som stammen tæller. Der er dog stort fokus i stammen på at bevare sproget, som i der dag undervises i cherokesiske skoler efter at det blev forbudt i 1950'erne.

Skriftsproget

Som de fleste andre oprindelige amerikanske stammer, havde cherokee'erne intet skriftsprog, da de hvide kom til området, og havde derfor heller ingen nedskreven historie. Dette ændrede sig omkring 1821, da en mand ved navn Sequoia (nogen mener at navnet skal oversæhttes til "sin" og hentyde til, at Sequoia som barn havde fået ødelagt sit ben, og derfor var alvorligt halt og gik "som et svin", mens andre mener, at det skal betyde "spurven", fordi han var lille af statur), udviklede et "alfabet", som kunne bruges til at skrive stammen sprog med. Reelt er der ikke tale om et alfabet, da de enkelte tegn ikke repræsenterer bogstaver men stavelser. Seqouya, der var søn af en cherokee kvinde, Wuhteh og en halvblods pelsjæger, Nathanael Gist (eller Guest), var nevø til cherokee'ernes kendte fredshøvding "Old Tassel", men også til den langt mere krigeriske chickamauga overhøvding "Doublehead", som begge var hans mors brødre*. Sequoaia var sølvsmed og kunne selv hverken læse eller skrive.

* Nogle kilder mener, at de to høvdinge var Wutehs onkler, ikke brødre, og at hun var søster til John Watts der var krigshøvding for chickamaugaerne før Doublehead.

Sequoia havde set bøger, med både latinske, kyrilliske og græske bogstaver, og på baggrund af disse udviklede han sit stavelsessystem, som han kaldte "det talende løv. Oprindeligt ville han have udviklet et tegn for hvert ord i sproget, men det viste sig ikke at være muligt, selv om han arbejdede så intenst på det i et helt år, at han lod sine marker forfalde og naboerne troede at han havde mistet forstanden. Han gav dog ikke op, men gik i stedet i gang med at udvikle et stavelsesorienteret skriftsprog**, og kunne efter sine anstrengelser konstatere at 86 tegn, der hver repræsenterede en stavelse, var nok til at beskrive alle ord i sproget.

Desværre var der ingen, der troede på hans system, så den eneste, der i første omgang fik det lært, var hans datter, Ayokeh. Med hende rejste han til de vestlige cherokee'er i Arkansas, for at prøve at overbevise disse om ideen i et skriftsprog. Han fik foretræde for rådet, og mens datteren ventede uden for, blev alle de tilstedeværende bedt om at sige et ord, som Sequoia skrev ned. Derefter blev datteren kaldt ind, og hun kunne så læse alle ordene. Dette overbeviste de vestlige cherokee'er og i de  næste måneder blev Sequoia og hans datter i Arkansas og lærte skriftsproget til mange stammemedlemmer. Da han vendte tilbage til de østlige cherokee'er havde han en nedskrevet tale med fra en af høvdingene i Arkansas. Han oplæste denne tale og det var med til at overbevise også de østlige cherokee'er. I løbet af ganske få år var stort set hele stammen i stand til at læse og skrive, og i 1825 blev skriftsproget gjort til officielt i hele stammen. I 1828 begyndte Cherokee Phoenix at udkomme som den eneste avis, skrevet på både engelsk og cherokee.

Selv om nogle af tegnene i "alfabetet" ligner vore bogstaver, har de en helt anden udtale."W" udtales fx som "la", "D" udtales som "a", "R" som "i" og "T" som "i". Andre tegn var inspireret af både det kyrilliske og det græske alfabet. Sproget har seks vokallyde, mens resten (på nær en enkelt konsonant) er kombinationer af konsonanter og vokaler. Alle "ikke-rene vokal lyde" i sproget starter med en konsonant og ender med en vokal, fx tsi, tlo, do, que, yu og så videre. Som på dansk skrives fra venstre mod høj og tegntabellen nedenfor læses på samme måde. Sequoia udviklede også et talsystem, men dette blev aldrig anvendt, så tal skriver stammen med helt almindelige arabertal.

"Otali" som tales i Oklahoma blandt medlemmer af Cherokee Nation og United Kehtowa Band of Cherokee Indians har udviklet sig så meget at de 86 symboler ikke er tilstrækkeligt, og i dag anvendes et system med 122 symboler, mens Eastern Band of Cherokee Indians fortsat anvender Sequoias originale system.