A tale of two sisters

A tale of two sisters (plus one other woman?)

"A tale of two sisters" var titlen på en reklamefilm med John Cleese fra omkring 1980. Den handlede sjovt nok om to søstre. Den ene arbejdede for en meget kolerisk og reaktionær chef (Cleese), som krævede at alting skulle maskinskrives, og hver gang hun lavede en fejl, eller han ville rette noget, skulle alt skrives forfra. Den anden søster havde en progressiv chef, som sørgede for at hun fik en IBM Wordprocessor, hvor hun kunne rette på skærmen uden at skulle starte forfra, hver gang, der skulle rettes noget. Gæt selv, hvilket firma, det var en reklame for. Denne artikel har intet med tekstbehandling at gøre, men den handler om to søstre, derfor inspirationen til overskriften. "Plus one other woman?" i parentesen skyldes, at der er tvivl om, hvorvidt der faktisk kun var tale om to søstre, eller om endnu en kvinde var involveret). Artiklen skal i ses i forlængelse af den seneste, jeg lagde op under Historie(r), nemlig artiklen om "Den tornede rose". Men lade mig komme til sagen.

To søstre og deres outlaw bekendtskaber

De to søstre, der er tale om var Josie og Ann Bassett. De to søstre var døtre af Amos Herbert Bassett, kendt som Herb og hans hustru Mary Elizabeth Chamberlin Miller Bassett, kendt som Eliza. Josie, den ældste søster blev født i januar 1874, mens familien boede i Arkansas, men hun var endnu ikke fyldt tre år, da familien flyttede vest på til det nordvestlige Colorado. Her boede de frem til 1878, hvor de flyttede over grænsen til Utah, hvor Herb havde købt en stor ranch, med jord, der strakte sig ind i både det nordvestlige Colorado og det sydøstlige Wyoming i et område, der i dag er kendt som Browns Park. I 1878, lige inden familien flyttede over statsgrænsen til Utah, fik de endnu en datter, Ann. Familien var forholdsvis velstående, så de to døtre fik en efter den tids forhold, fremragende uddannelse, og de blev begge sendt på fine kostskoler i øststaterne, blandt andet i New England. Efter endt skoleophold valgte begge søstre dog at vende hjem til det mere frie og ubundne liv på ranchen, og som bekendte af dem senere fortalte, "følte de sig mere som cowboys end som fine damer". Begge lærte at skyde og var fremragende riffelskytter, de tilred heste, vogtede kvæg, og hvad man ellers arbejder med på en heste- og kvægranch. De var også kendt for at kunne rulle deres egne cigaretter, hvilket var usædvanligt i en tid, hvor kvinder kun sjældent røg i det hele taget.

Resterne af Wilson familiens hytte i Brown Hole. Familien Wilson var venner med familien Bassett.

Det siges at de to søstre kunne vikle alle mænd i Browns Park om deres lillefinger, og at de begge var viljestærke, men også temperamentsfulde og især Ann kunne få nogle alvorlige raserianfald, hvis hun følte sig generet. På den anden side kunne de være både charmerende og forførende. Som en forfatter skrev: "De havde en skolepiges uskyld, parret med en gadeprostituerets snuhed. De var en kombination af Mother Theresa, Mata Hari og Lady Macbeth." Ranchen lå ikke langt fra en dal, som blev kaldt Browns Hole (hole var et helt normalt udtryk for dale med bjerge på tre sider, sammenlign fx med Jackson Hole i Wyoming, syd for Yellowstone National Park). Browns Hole var et yndet tilholdssted for kriminelle, ikke mindst personer, der ernærede sig af kvæg- og hestetyveri, og det var der en del, der gjorde. Det fortælles at Herb Bassett gjorde gode forretninger med en del af disse kriminelle, ved at forsyne dem med oksekød og heste fra sin egen farm, og af og til modtage noget ikke helt legalt kvæg som betaling (se næste afsnit om Eliza Bassett). Blandt de kriminelle, der kom på farmen var blandt andre den berygtede "Black Jack" Ketchum og hans bande, men også nogle, der på dette tidspunkt var mindre kendte - dette skulle dog snart ændre sig. Blandt disse var en mand ved navn William Ellsworth Lay, kendt som Elzy eller Elza og hans bedste ven, Robert Leroy Parker, bedre kendt som Butch Cassidy, samt flere andre, som senere skulle blive medlemmer af Butch Cassidys Wild Bunch, så som Will "News" Carver, The Tall Texan, Kid Curry og The Sundance Kid, men også mange andre, som i dag er lagt mindre kendte.

En del kilder er imidlertid enige om, at Herb Bassett i virkeligheden ikke var særligt interesseret i at drive ranchen. Han ville hellere sidde og læse i sit bibliotek, som senere blev til det første offentlige bibliotek i området, og så overlod han driften af ranchen til hustruen, Eliza. Hun var både dannet og veluddannet, og i øvrigt kvindesagsforkæmper før det blev rigtigt populært, og hun var "mand" for at klare sig selv. Hun havde selv adskillige venner blandt de forbrydere, der gæstede ranchen, og de var meget glade for hende, og hjalp hende gerne, hvis det kneb med mandskab; de fleste af de kriminelle, som holdt til i dalen, havde arbejdet som cowboys - eller gjorde det stadig ind i mellem deres ulovligheder. Fx var både Elzy Lay og Butch Cassidy glimrende til at håndtere kvæg, mens Kid Curry var kendt for at være god til heste. Da den lokale læge døde, studerede hun hans lægebøger, og så overtog hun jobbet, selv om hun altså var selvlært. Hun var også forholdsvis hævngerrig, hvis nogen kom hende på tværs, og hun samlede faktisk sin egen bande, som især beskæftigede sig med at stjæle kvæg fra nogen, der var kommet i unåde hos hende, hvilket ikke mindst gjaldt nogle velhavende kvægavlere i Colorado og Wyoming.

Da Eliza fik at vide, at én af hendes favoritmedarbejdere på ranchen, en cowboy ved navn Jack Rollas blev dræbt af nogle omstrejfere, som hævdede at han havde dræbt den enes bror, forfulgte hun disse med sin bande, fangede dem og bragte dem tilbage til ranchen. Hun ville have skudt dem, men Herb, der fungerede som fredsdommer i området, overtalte hende til at lade være og i stedet tilkalde sheriffen fra det nærmeste amt, der havde en sådan. Herb, der var sikker på, at hans kone ikke ville vente på nogen sherif, slap de tre mænd fri og lod dem tage deres heste, men de fik ikke deres våben tilbage. De tre mænd red mod nord til Wyoming, men Eliza samlede nogle mænd (8 i alt) og red efter dem. Her bliver historien til legende, men denne fortæller, at gruppen indhentede mændene og tog dem til fange. En improviseret retssag med Eliza som anklager og dommer, blev afholdt og så blev de tre mænd hængt. I følge legenden var det Eliza selv, som lagde løkkerne om halsen på dem. Det var Eliza, der lærte døtrene alt det, de vidste om såvel rancharbejde som kvægtyveri. Hun lærte dem imidlertid også, at man altid skulle hjælpe en ven i nød - også selv om det involverede tyveri af kvæg eller heste, krybskytteri og så videre. Ann fik faktisk senere tilnavnet "Queen of Cattle Rustlers" eller bare "Queen Ann". På ét punkt var de to søstre meget forskellige. Josie elskede husligt arbejde, mens Ann hadede alt, hvad der havde med den slags at gøre. Hun ville ud i naturen, ride på heste og arbejde med kvæg. En historie fortæller (selv om den nok er en del overdrevet), at hun som 13-årig ville fange en grizzlyunge med lasso. Hun vidste at det kunne være farligt, men hun var ligeglad. Hun fandt da også en bjørneunge, men hun fik den ikke lassoet, fordi bjørnemoderen havde andre ideer. Den vil hellere flå Ann i småstykker. Det lykkedes dog for hende at kravle op i et træ. Bjørnen forsøgte at ryste hende ned fra træet, men da det ikke lykkedes, flænsede den i stedet hendes hest. Til sidst blev hun dog reddet af nogle af de ansatte på ranchen, som havde hørt postyret, og som kom til og skød bjørnen. Hendes far var ikke glad over hendes opførsel, men straffede hende ikke. Det gjorde han til gengæld ved en anden, tidligere lejlighed, da hun var 10-11 år. Han var ved at afbarke nogle træstammer med en økse, men holdt nu en pause. Han havde forbudt hende at røre ved øksen, men det tog hun sig ikke af, så hun tog øksen og begyndte at hugge bark af stammerne, et meget farligt job, for et barn, som ikke havde prøvet det før og som kunne komme til at skade sig selv alvorligt. Hun mente dog, at når en mand kunne, kunne hun også. Da Herb opdagede det, bad han hende om at stoppe, men hun fortsatte. Han bad hende igen og ville tage øksen fra hende, og så fik hun et af sine raserianfald og kaldte ham "son of a bitch", og så gik turen ind i brændeskuret, hvor hun fik en gedigen endefuld. Men det var også den eneste gang at Herb straffede et af sine børn.

Elza Lay var omkring 5 år ældre end Josie, men de to indledte et forhold omkring 1890, da hun var 16 og han 21*. Også Lay's bedste ven, Robert Leroy Parker, bedre kendt som Butch Cassidy, begyndte at besøge ranchen på samme tid, og i 1893, da Ann var 15 år gammel, indledte de to et forhold. Elzy Lay fik andre interesser (Maude Davis, som han havde kendt i flere år og senere giftede sig med) og han og Josie afbrød deres forhold, og i stedet indledte Josie et forhold til en mand ved navn William Carver kendt som "News Carver". I 1894 blev Butch Cassidy arresteret og idømt 18 måneders fængsel, og så blev der en pause i forholdet mellem ham og Ann. Til gengæld benyttede hun pausen til at indlede et nyt forhold, denne gang til en mand ved navn Ben Kilpatrick, kendt som The Tall Texan". William Carver havde tidligere været gift med en kvinde ved Viana Byler, men hun døde tidligt i ægteskabet på grund af komplikationer under en gravididtet. Det var efter konens død, at Carver kærestererede med Josie Bassett. Forholdet mellem de to stoppede imidlertid, da Carver blev interesseret i og indledte et forhold til sin afdøde kones niece, Laura, som også senere blev kæreste med Ben Kilpatrick, da hans forhold til Ann Bassett stoppede. Hele historien om Laura Bullion og hendes forhold til de omtalte gentlemen, kan læses i artiklen "Den tornede rose". Lyder forholdene mellem alle disse mænd og kvinder indviklet? Det var det også. De skiftede partnere indbyrdes både frem og tilbage en hel del, men tilsyneladende opstod der aldrig jalousi, hverken mellem de involverede mænd eller kvinder. Efter at have afbrudt forholdet til Carver på grund af dennes involvering med Laura, blev Josie kæreste med Butch Cassidy, da denne blev løsladt fra fængslet, men forholdet varede ikke længe, da Ann afbrød sit forhold til Kilpatrick og hun og Cassidy fandt sammen igen.

* Josie påstod senere at hun allerede inden hun blev kæreste med Elzy Lay havde haft et kortvarigt forhold til Cassidy i forbindelse med et bal, men afbrød det, da han var mere interesseret i sin hest end i hende. Når man læser hendes udtalelser, kan man godt få den tanke at forholdet kun varede en enkelt aften og nat, og hun omtaler det da også selv kun som "a love affair".

Det var formodentlig ikke alle de "banditter" der besøgte ranchen, som søstrene involverede sig med, men udelukkes, at der var flere end de nævnte, kan det ikke, da søstrene i modstrid med tidens tradition, var åbenlyst promiskuøse. Ann havde i løbet af sin ungdom forhold til flere af mændene i Browns Hole, blandt andre en mand ved navn Matt Rasch, som hun var kæreste med en kort tid, hvor der åbenbart ikke var nogen af de "sædvanlige" til rådighed. Alle de fire mænd, omtalt i forrige afsnit, blev senere central medlemmer at Butch Cassidys Wild Bunch og også de sidste af disse centrale medlemmer, Harry Alonzo Longabaugh og Harvey Logan, kendt son henholdsvis The Sundance Kid og Kid Curry, kom jævnligt på Bassetts ranch. Men der er ingen historier om at de to sidstnævnte skulle være involveret romantisk eller seksuelt med nogen af søstrene, selv om en enkelt kilde vil vide, at Sundance havde en meget kort romance med Ann på et tidspunkt.

Enter Etta Place

Og så må jeg hellere introducere den tredje (eventuelle) kvinde fra overskriften. Og den mest mystiske af dem alle. Hendes navn var Etta Place, og hun var kæreste med netop Sundance Kid i en årrække. Hun er nok den mest kendte af de tre kvinder - især på grund af filmen Butch Cassidy and the Sundance Kid fra 1969, hvor hun spilles af skuespilleren Katharine Ross. Men bortset fra fiktionen ved man faktisk ikke noget om hende. Vi kender ikke hendes rigtige navn, ved ikke, hvor hun kom fra, og ved ikke, hvad der skete med hende. Det meste af den viden, vi dog har, kommer fra Pinkerton detektivbureauets arkiver, og det er ikke meget, og det meste er usikkert. Hun dukker pludseligt op som Harry Longabaughs kæreste, og forsvinder "ud i mørket igen" efter dennes død. I 1902 beskrev detektivbureauet hende som værende fra Texas, og det var hvad de dengang vidste. Og det er i øvrigt tvivlsomt om hun faktisk overhovedet var fra Texas - eller bare nogensinde havde boet der. I 1906 var der kommet lidt flere data på. Hendes alder blev nu angivet til 27 eller 28, hvilket skulle betyde at hun var født i 1878 eller 1879 og i så fald har hun været omkring 10 år yngre end Sundance, der var født i 1867. Dette harmonerer meget godt med en hospitalsjournal fra et hospital i Denver, Colorado, hvor hun i 1900 blev behandlet (for hvad er ikke kendt). Her anføres det at hendes alder var 22 eller 23, hvilket indikerer, at hun var født i 1877 eller 1878. Tilbage til Pinkertons beskrivelse fra 1906. Hun beskrives somværende 5'4 til 5'5 høj, altså 163-165 cm og veje mellem 50 og 52 kg. Hun var medium af bygning, og havde brunt hår og brune øjne, og generelt havde hun et "klassisk godt udseende", som der står i rapporten. Dette udseende passer fint med de kun to billeder, der eksisterer af Etta Place. Andre, der havde mødt hende, beskrev hende som "... en slående skønhed med et sødt smil. Hun var hjertelig, velformuleret med et forfinet sprog og raffinerede manerer." Hendes sprog indikerede at hun var veluddannet, og hun fortalte selv ved lejlighed, at hun kom fra østkysten, hvilket nogle mente at kunne høre på hendes accent, men hun specificerede aldrig hvorfra. Hun var i øvrigt en fremragende riffelskytte. Pinkertonbureauet anfører også et sted, at hun altid var meget velklædt og elskede at bruge penge på tøj og smykker. Og penge manglede man ikke i The Wild Bunch - i hvert fald ikke lige efter et kup. Men hvem var hun? Efternavnet Place var efter de fleste forskeres vedkommende falsk (og der er faktisk mange historikere, der har specialiseret sig i netop Etta Place). Sundance Kids mors pigenavn var Anne eller Annie Place, og man mener at hun kan være blevet inspireret af det, ikke mindst fordi de to af og til kaldte sig Mr. and Mrs. Harry Place. Der er dog også den mulighed at hun faktisk har været beslægtet med Annie Place, fx en yngre kusine, en niece eller lignende, men selv om muligheden er nærliggende, er det ikke én, som mange forskere tror på. Teorien kunne dog forklare, hvordan Sundance havde lært hende at kende. En del af de, der har givet forslag til hvem hun kunne være, især de, der mener at hun var en skolelærer der kedede sig i jobbet, eller en hustru, der blev træt af livet med mand og børn og rejste til vesten, overset tilsyneladende det faktum, at da hun mødte Sundance, var hun næppe fyldt 20. Men lad mig se på, hvem hun ellers kunne have været - jf. de forskellige teorier.

En mulighed er at hun i virkeligheden var Ethel Bishop, en prostitueret fra San Antonio i Texas (hvor medlemmerne af The Wild Bunch ofte "hang ud" mellem kup). En prostitueret med det navn arbejdede i et bordel lige om hjørnet fra Fannie Porters Sporting House, som Porter kaldte sit bordel. Dette var bandens yndlingsbordel i byen og de kom der ofte mellem kup. Nogle teorier hævder at Etta Place var skolelærer, og i folketællingen fra 1900 er Bishops erhverv angivet som "arbejdsløs musiklærer". Folketællingen anfører at Bishop var født i West Virginia og at hun var 23 i 1900. Hvis Bishop var lærer (og var identisk med Place), kunne det forklare, at hun var veluddannet. I øvrigt underskrev Etta sig ved mindst en lejlighed som Ethel Place. Når navnet skulle være blevet til Etta, gives der to forklaringer. Den ene er at Pinkerton, der registrerede hende under flere forskellige navn, fx Eva, Rita, Ethel, Ethal fik fejlskrevet Ethel til Etta, og der var så det navn, de valgte at bruge på efterlysningsplakaterne, og så blev navnet hængende. En anden forklaring går på, at Ethel var vanskeligt at udtale for de lokale efter at hun flyttede til Sydamerika, og at navnet her derfor blev forvrænget til Etta.

En anden teori går ud på, at Etta var Eunice Gray, som kom fra Missouri, og som i mange år drev et bordel i Fort Worth (et andet yndet "helle mellem kup" for The Wild Bunch) i mange år, og senere drev hotel Waco i samme by, indtil hun omkom i en brand i 1962. Gray fortalte til journalisten Delbert Willis, at hun havde boet i Fort Worth siden 1901. "Bortset fra den tid, hvor jeg var nødt til at sikke af fra byen. Vi (hvem vi var, blev ikke specificeret) tog til Sydamerika i nogle få år indtil tingene var blevet roligere." Gray hverken hævdede eller indrømmede at hun var Etta Place. Den konklusion drog journalisten selv på baggrund af de to kvinders sammenfald i alder og den kendsgerning at de havde været i Sydamerika samtidigt. Han mente også at beskrivelserne af de to kvinder var meget ens, men han kunne ikke skaffe et foto af Eunice Gray, som kunne sammenlignes med billedet af Etta Place. Det lykkedes imidlertid for en slægtsforsker, Donna Donnell, i 2007 at opspore Eunice Grays niece, som viste sig at have to fotografier af sin tante, hvoraf det ene stammede fra hendes afslutning i high-school i 1896. Efter at have sammenlignet billederne, var både slægtsforsker og niece enige om, at Gray absolut ikke var identisk med Etta Place eller omvendt. Og passagerlister viste, at Gray var returneret til USA fra Panama, ikke fra Argentina, som vi ved at Etta Place gjorde.

Endnu en teori foreslår at Etta Place i virkeligheden var Madaline Wilson, som faktisk arbejdede som prostitueret i Fannie Porters bordel. Alle de fem kvinder, der arbejdede i bordellet omkring 1900 var født mellem 1878 og 1880. En af disse var altså Madaline Wilson, som i folketællingen fra det år angives som værende 22 år. Hun står i folketællingen lige under Fannie Porter selv, og som denne angives hun at være født i England. Dette kunne måske forklare, hvorfor Etta Place blev omtalt som havende en forfinet accent, hvilket mange dengang betragtede såvel østkystamerikansk som britisk engelsk som. Folketællingen i 1900 er sidste gang Madaline Wilson kan spores, og det var på samme tidspunkt som Sundance og Etta tog til Sydamerika. Men da ingen ved, hvordan Wilson så ud og der ikke findes beskrivelser af hende, er alder og sprog den eneste sammenhæng. En Pinkertondetektiv ved navn Frank Dimaio, mente også at hun som 15-årig havde arbejdet som prostitueret hos Fannie Porter, men han mente at hendes navn var Laura Place, og at hun stammede fra Arizona. I følge Dimaio var hendes forældre døde, da hun var meget ung, og den eneste måde hun kunne forsørge sig på, var som prostitueret. Butch Cassidy mødte hende i bordellet, og aftalte med Porter, at Laura skulle stoppe arbejdet. Han sendte hende i stedet til en respektabel mormonfamilie ved navn Thayne (Cassidy var selv mormon), og det var mens hun boede hos dem, at hun arbejdede som skolelærer. og det var her at hun mødte Sundance, når han kom på besøg sammen med Cassidy.

Endnu en teori hævder, at hun faktisk selv var mormon, hed Ethel Parker, og var kusine eller halvkusine til Butch Cassidy, hvis virkelige navn, som nævnt, var Robert Leroy Parker. I følge denne teori blev hun født i Kanosh, Utah og voksede op i byen Joseph, kun omkring 60 km fra Butch Cassidys hjemby, Circleville. De to havde kendt hinanden som børn/unge (Cassidy var omkring 10-12 år ældre end hende), og at de mødtes igen som voksne. Denne teori kan meget vel være korrekt, men der er desværre ingen beviser eller bare indicier for den. Der er i øvrigt også nogle, der hævder, at hun var i familie med Kid Curry (Harvey Logan), og det var denne, som præsenterede hende for de øvrige Wild Bunch medlemmer.

Og nu til grunden til tvivlen i artiklens overskrift. Den person, som flest gennem tiden har ment var Etta Place, er faktisk Ann Bassett! Der er flere, der har fundet indikationer på, at Ann og Etta skulle være én og samme person, men der er lige så mange, der afviser dette af flere forskellige grunde. Der er ingen tvivl om, at Ann kendte såvel Sundance som de øvrige medlemmer af The Wild Bunch. I 1897 tog Ann Bassett med Butch Cassidy til bandens tilholdssted i Rubbers Roost i Utah omkring 500 km syd for Browns Park. Her mødtes de med Elzy Lay og hans kæreste, senere kone, Maude Davis. Disse to kvinder, er sammen Josie Bassett og Etta Place de eneste kvinder, som nogensinde fik lov til at besøge tilholdsstedet - bortset fra Laura Bullion, som jo var et fuldgyldigt bandemedlem, som deltog i bandens røverier, hvilket de øvrige kvinder ikke gjorde. Der er dog ingen optegnelser eller bare fortællinger om, at Ann og Etta nogensinde besøgte stedet samtidigt, hvilket har medvirket til, at nogle mener, at de var en og samme person. Men der er flere grunde. De var begge attraktive kvinder og deres ansigtstræk og frisure lignede hinanden. Det med frisuren må dog tages med et gran salt, da de begge på de billeder, der kendes, havde en frisure, som var på mode på den tid. Hvis man ser på billedet af Annie Rogers/Maude Williams/Della Moore i artiklen om Kid Curry (Den vildeste af den vilde bande), vil man se at hun havde en tilsvarende frisure, og flere eksempler kan ses på hjemmesiden Women's Edwardian Hairtstyles. Ann blev født i 1878, og Etta antages at være født i samme år, men sikkert vides det altså ikke, idet angivelserne svinger fra 1876 til 1879. At deres ansigtstræk lignede hinanden meget er dogen kendsgerning. En forsker fra Computer Research Group ved Los Alamos National Laboratory i New Mexico sammenlignede fotos af de to kvinder, og kom til den konklusion, at der kun var en sandsynlighed på 1 til 5000 på, at det ikke var samme person. Kilderne er her uenige om, hvad han egentlig fandt. Fx hævder den engelske Wikipedia, at Dr. Kyle, som forskeren hed, kunne konstatere at begge fotos viste et identisk ar i panden, mens andre kilder hævder, at arret kun fandtes hos Ann Bassett og netop ikke hos Etta Place. Historikeren Doris Karren Burton forskede i de to kvinder og kom også frem til den konklusion, at de måtte være samme person. Hendes argumentation går ud på, at når Etta Place var "synlig", fx mens hun var i Sydamerika, var Ann Bassett ikke til stede på ranchen i Utah, men var på en rejse, og når Ann var til stede i Utah, blev Etta ikke nævnt i kilder fra tiden. Og de havde også det til fælles, at de begge var fremragende riffelskytter. Desuden var der noget med sproget. Etta Place talte som nævnt med det, som nogen kaldte en "raffineret" eller sofistikeret dialekt/accent, og Ann Bassett yndede til tider at anlægge en affekteret New England accent, som hun havde opfanget i sin skoletid, og denne accent kunne formodentlig også af de lokale blive opfattet som raffineret eller sofistikeret.

Der er dog også en række forhold, der taler mod teorien om at Ann og Etta var en og samme person. Da Ann var kæreste med Butch Cassidy og Sundance med Etta Place, skulle hun altså have opretholdt et forhold til de to samtidigt, og godt nok skiftedes der tit partner i gruppen, men at samme kvinde havde forhold til to mænd på samme tid, nævnes ingen andre steder. I øvrigt ville der heller ikke være nogen grund til at hun skulle skifte navn. Så kunne hun bare have kaldt sig Ann Bassett uanset, hvem af de to elskere, hun var sammen med. Samtidigt er ideen om at de to ikke var "synlige" samtidigt forkert. I 1903, mens Etta Place bevisligt var i Argentina med Sundance Kid (de var rejst derned i 1902), blev Ann Bassett anholdt i Utah for kvægtyveri. Ann sad i fængsel et stykke tid, til en retssag kunne gennemføres, inden sagen blev opgivet, og hun blev sat på fri fod. Tidligere samme år, mens Etta stadig var "synlig" i Sydamerika, var Ann blevet gift i Utah med en mand ved navn Henry Bernard. Så det er tvivlsomt om de to kvinder var samme person, selv om de måske lignede hinanden meget. Billedet af Etta Place til venstre er fra 1902, mens billedet af Ann Bassett til højre er fra 1904. Det skal tilføjes at Ann Bassett aldrig selv talte om, at hun havde kaldt sig Etta Place, og heller ikke i sine erindringer nævner Ann noget om det, selv om alle andre implicerede på det tidspunkt var døde, så der ikke længere var grund til at holde på hemmeligheden.

Etta Place Ann Bassett

Ud over teorierne om, hvem Etta Place i virkeligheden var, hvad ved vi så om hende. Faktisk ikke ret meget, bortset fra når hun nævnes sammen med Harry Longabaugh. Nogle kilder fastholder dog, at hun kendte og var kæreste med Butch Cassidy i en meget kort periode, før hun slog sig på The Sundance Kid. Hvornår og hvordan hun mødte sidstnævnte, er altså uklart og vil nok aldrig kunne afsløres; i hvert fald ikke før hendes identitet bliver bekræftet. Var hun prostitueret (uanset hendes navn), kan de have mødtes på et bordel. Flere af de øvrige Wild Bunch medlemmer mødte deres kærester på bordeller, blandt andre Kid Curry. Var hun i familie med Longabaughs mor, kan hun have mødt ham ad den vej. Var hun, som nogle teorier hævder, en skolelærer fra Pennsylvania, som blev træt af sit ægteskab og sine børn og rejste vest på for at opleve eventyr, kan hun have kendt Sundance Kid, da hun var barn (han stammede også fra Pennsylvania), og have opsøgt ham, da han blev kendt som forbryder (i givet fald må hun være blevet gift meget tidligt, da hun endnu ikke var fyldt 20 år, da hun mødte Longabaugh). Uanset hvordan, har de sandsynligvis stiftet bekendtskab og indledt deres forhold mellem 1896 og 1898, da hun var 18-20 år. I februar 1901 ledsagede hun Sundance til New York City, hvor de besøgte juvelerbutikken Tiffany's. Her købte de et ur til at sætte på jakkens revers til hende og en slipsenål til ham. Ved den lejlighed blev de også fotograferet sammen hos en fotograf på Union Square. Billedet af Etta ovenfor er et udsnit af dette billede. Den 20. februar sejlede hun til Buenos Aires på det britiske skib Herminius. Med var Sundance og Cassidy, der optrådte som Ettas bror under navnet James Ryan. Efter ankomsten slog de sig ned på en ranch, de købte i det sydvestlige Argentina. Landet havde i 1884 vedtaget en lov, der gav mulighed for at købe op til 15.000 acres jord (ca. 6.000 hektar), og det gjorde de. Etta Place ejede selv 2.500 acres (ca. 1000 hektar), og hun var dermed den første kvinde i Argentina, der opnåede ejerskab til jord efter en nye lov. Tidligere havde kvinder ikke måttet eje jord.

Et ur til at sætte på reverset af en kvindes jakke/kjole. Ikke identisk med, men samme type, som det Etta Place og Sundance Kid købte hos Tiffanys.

I marts 1902 vendte hun tilbage til New York sammen med Sundance. Det formodes at de besøgte familie. De indkvarterede sig på et pensionat i New York City, og under besøget besøgt de Coney Island, og Atlantic City i New Jersey, hvor Longabaughs familie var flyttet til fra Pennsylvania. Ifølge en ret usikker kilde besøgte de også en klinik i Buffalo i New York hvor en eller begge modtog behandling for en ikke nærmere specificeret sygdom - hvis historien ellers er sand. De nåede også at rejse vest på, og igen blev en af parret, sandsynligvis Etta, behandlet på en klinik i Denver, Colorado, hvor hun var blevet behandlet et par år tidligere, men heller ikke ved denne lejlighed vides, hvad Etta, hvis det var hende, blev behandlet for. Tilsyneladende tog de ikke til Utah, men det er muligt at de måske har mødtes med bekendte i Denver. Den 10. juli sejlede de tilbage til Argentina med dampskibet Honorius, hvor de optrådte som stewards under sejladsen. Efter ankomst til Buenos Aires boede de i omkring en uge på Hotel Europa i byen, inden de sejlede syd på, for at komme tilbage til deres ranch, hvor de opholdt sig et års tid til sommeren 1904, hvor de to igen rejste til USA. Her sporede Pinkertonbureauet dem (husk, at de var hele tiden efterlyst) til Fort Worth og senere til verdensudstillingen i St. Louis. På det tidspunkt var The Wild Bunch gået i opløsning, nogle var dræbt, nogle i fængsel og andre havde trukket sig tilbage og levede under falske identiteter rundt omkring i USA. Det lykkedes ikke for Pinkerton at arrestere parret, før de igen vendte tilbage til Argentina. Her opdagede detektiverne fra Pinkerton, hvor de opholdt sig, men på grund af regntiden kunne den ledende detektiv ikke rejse til stedet og anholde dem. De fik imidlertid nys om, at han var i landet, så i begyndelsen af 1905 solgte de ranchen og flygtede til Chile. I december 1905 deltog Etta Place (måske for første gang) i et bankrøveri sammen med Cassidy, Sundance og en ukendt mand**. De plyndrede en bank i byen Villa Mercedes 600 km vest for Buenos Aires, og selv om de blev forfulgt, lykkedes det for dem at krydse Andesbjergene og undslippe tilbage til Chile. I 1906 var Etta tilsyneladende blevet træt af at være på flugt,og hun sørgede over tabet af ranchen i Argentina. Hun bad derfor (i følge kilder) Sundance om at følge sig tilbage til USA, og den 30. juni sejlede de fra Valparaiso i Chile til San Francisco, hvor hun blev, mens han tog tilbage til Sydamerika for at blive der til sin død (med mindre legenderne taler sandt, og det slet ikke var Sundance og Cassidy, som blev dræbt i Bolivia - selv om stort set alle lig på kirkegården, hvor de to dræbte er begravet i en umærket grav, har været gravet op og DNA testet, har man endnu ikke fundet spor af hverken Butch Cassidy eller The Sundance Kid).

** Min personlige teori går ud på, at den ukendte mand, der deltog i røveriet var Kid Curry. Han var ikke taget med til Sydamerika i første omgang selv om han var blevet inviteret med, men jeg tror at han fulgte efter senere, da han var stukket af fra fængslet i Knoxville, og som jeg har beskrevet i artiklen om Curry, er jeg ret overbevist om, at det ikke var Curry, der blev dræbt ved Parachute i Colorado, lige som også Pinkertondetektiv Charles Siringo, der havde været på sporet Kid Curry i mange år, var. Siringo var så overbevist om, at Pinkertonagenterne bevidst havde fejlidentificeret den dræbte som Curry, for at få lukket denne sag, at han tog sin afsked fra bureauet.

Exit Etta Place

Tilsyneladende mødtes de to aldrig igen, og Etta Place forsvinder ud af syne i 1907, hvor hun stadig boede i San Francisco, for aldrig at dukke op i kilderne igen, så hun forsvandt lige så mystisk, som hun dukkede op. Og dog. I 1909 opsøgte en kvinde, der matchede beskrivelsen af Place, den amerikanske vicekonsul i Antofagasta i Chile, for at anmode om hjælp til at få udstedt en dødsattest på Harry Longabaugh. Attesten blev aldrig udstedt, og kvindens identitet blev ikke bekræftet.

Der er flere teorier om, hvad der skete med Etta Place efter at hun havde afbrudt forholdet til Sundance (eller muligvis først efter dennes død). Én forfatter påstod ,at han havde fundet beviser for, at hun flyttede til Paraguay og giftede sig med en velhavende mand der. En anden kilde vil vide, at hendes virkelige navn var Edith Mae, og at hun var gift med den dengang kendte boksepromotor, Tex Rickard, som grundlagde NHL holdet New York Rangers og genopførte Madison Square Garden. Men hvis det er sandt, må hun have giftet sig med ham, da hun sammen med Sundance var tilbage i USA i 1902, og forladt ham for at tage tilbage til Sydamerika, for Rickard blev gift med Edith Mae (hans anden hustru) i 1902 og parret var gift til hendes død i 1925. De blev gift i Sacramento og hun døde i familiens hjem i New York City. En Pinkerton rapport fortæller, at en kvinde der svarede til beskrivelsen af Etta Place blev skudt under husspektakler der involverede en mand ved navn Mateo Gebhart i Argentina i 1922. Nogle tror, at hun efter Sundances død rejste til New York City, andre at hun vendte tilbage til Texas. En teori mener, at hun slog sig ned i Denver og genoptog sit gamle job som skolelærer, en anden at hun godt nok begyndte at undervise, men det var i Marion, Oregon, og endelig er der nogle, ikke mindst de, der mener at hun oprindeligt var prostitueret, som hævder at hun vendte tilbage til sin gamle profession. I virkeligheden aner vi det ikke, og får det næppe nogensinde at vide mede mindre at hendes virkelige identitet en dag bliver afsløret, da navnet Etta eller Ethel Place ikke fremgår af folketællinger efter hendes tilbagekomst fra Sydamerika. Der er selvfølgelig den mulighed, at Sundance ikke blev dræbt i Bolivia, "samlede hende op" i San Francisco, og de to slog sig ned enten i USA, i Sydamerika eller et andet sted i verden og levede der under falske navne, til de afgik ved en naturlig død. Under alle omstændigheder blev hun - lige som Elvis Presley - set adskillige steder, efter at hun forsvandt fra offentlighedens opmærksomhed, men ingen af disse observationer, blev nogensinde bekræftet.

Tilbage til søstrene

Da jeg ovenfor forlod søstrene Bassett, var det efter at have fortalt om deres forhold til medlemmerne af the Wild Bunch og andre kriminelle, men der skete andet i deres liv, og det meste er dokumenteret, i modsætning til historierne om Etta Place. De var begge involveret i at hjælpe deres far og mor på gården og med andre aktiviteter, se ovenfor. I 1896 var der nogle såkaldte kvægbaroner (store ranchejere) i Colorado og Wyoming, der forsøgte at købe Bassett familiens ranch, men Herb og Eliza ville ikke sælge. Kvægbaronerne begyndte derfor at lade deres cowboys stjæle kvæg fra Bassettfamilien, som straks gjorde gengæld ved at stjæle kvæg fra kvægbaronerne, og da der allerede var en tradition for kvægtyveri i Browns Hole, fik de også hjælp af naboer, som gjorde deres for at minimere baronernes kvægbestande. Blandt disse var en af de få farvede kvægtyve i området, en mand ved navn Isom Dart, og hans ven Matt Rasch, som i en kort periode, havde været kærelkste med Ann. Da kvægtyverierne blev for meget for "baronerne", ansatte de en såkaldt kvægdetektiv, som skulle sætte en stopper for ulovlighederne. Manden, som de ansatte, hed Tom Horn, og som så mange andre revolvermænd i den periode, arbejdede han snart på lovens side, snart på den anden. Hans motto var "En død mand stjæler ikke kvæg", så hans metode var at dræbe kvægtyve, ikke bringe dem for retten. Blandt mange andre dræbte han Isom Dart og Matt Rasch, som faktisk var blevet hans gode venner. Den historie fortæller jeg måske ved en anden lejlighed. Det var Rasch, der i en ganske kort periode havde været kæreste med Ann. Efter drabet på de to kvægtyve, forlod Horn området igen, sandsynligvis fordi Eliza Bassett (og måske hendes to døtre) ville hævne sig på ham for drabene på hendes to gode venner. Horn blev senere arresteret og dømt for at have dræbt en 14-årig dreng, hvilken han nok ikke havde i virkeligheden, men i november 1903, blev han hængt for mordet. En legende fortæller, at Horn også sendte trusselsbreve til de to søstre, men det er formodentlig ikke sandt. Tom Horn var netop kendt for aldrig hverken at true eller være voldelig overfor kvinder, og ingen af søstrene omtaler trusselsbreve i deres erindringer. Kvægtyverierne fortsatte fra begge sider, men døde efterhånden ud, så kvægbaronerne fik deres cowboys til at genere Bassettfamilien på anden vis, indtil flere af disse cowboys blev opsøgt af Harvey "Kid Curry" Logan, den mest frygtede af The Wild Bunch og i hvert fald den, der var hurtigst på aftrækkeren og havde dræbt flest. Han forklarede dem, at det ville være til deres udtrykte fordel, hvis de lod Bassettfamilien være i fred, og så stoppede det efterhånden. Selv om striden mellem kvægavlerne og familien Bassett varede helt frem til 1904, døde chikanen ud omkring 1899.

I følge de officielle kilder så pigerne ikke nogen af Wild Bunch medlemmerne igen, efter at Cassidy, Sundance og muligvis Kid Curry var taget til Sydamerika (mere i artiklen om Curry). Josie fortalte dog senere, at da Elzy Lay blev benådet fra sin livstidsdom i 1906 (efter at guvernøren var blevet bestukket), besøgte han dem på ranchen for at sige farvel. Hans kone, Maude Davis havde ladet sig skille, da han blev dømt, og nu ville han altså sige farvel til de, der havde hjulpet ham tidligere. Han tog til Wyoming, hvor han fik arbejde som arbejdsformand ved nogle olieboringer, og han åbnede en saloon, dog uden succes. Han mødte en kvinde ved navn Mary Calvert, som han blev gift med. De flyttede til det sydlige Californien, hvor de fik to børn, en søn og en datter. I Californien førte han tilsyn med anlæggelsen af The All American Canal System lige nord for den mexicanske grænse. Han kom ikke i konflikt med loven igen, og han døde i Los Angeles i 1934, få dage før sin 65 års fødselsdag. Ann havde i 1903 giftet sig med en mand ved navn Hyrum Henry Bernard. Kort efter blev hun arresteret for kvægtyveri, men hun blev frikendt i retten. I 1909 blev hun skilt fra Bernard, men de forblev åbenbart gode venner, for han hjalp hende og Josie med at drive ranchen i nogle år efter skilsmissen. Adskillige år senere, i 1928, giftede hun sig igen med en kvægmand ved navn Frank Willis. De to blev boende i Utah, hvor de drev en mindre ranch resten af Anns liv. Inden sin død som 77-årig i 1956, havde hun bedt om at blive kremeret, og asken strøet ud over hendes hjemby i Browns Park, men Willis kunne ikke få sig selv til at skille sig af med asken, som han kørte rundt med i sin bil, indtil han døde i 1963. Efter hans død blev urnen begravet på et ukendt sted i Browns Park af nogle af Anns familiemedlemmer og venner. De to søstre forblev meget tætte til Anns død, selv om de med mellemrum havde nogle alvorlige skænderier - for selv om de lignede hinanden på mange punkter, var de også meget forskellige og altså ikke altid enige.

Josie Bassetts hytte ved Cub Creek, hvor hun boede til hun brækkede hoften i november 1963 i en alder af 89 år. Hun døde 1. maj 1964.

I artiklen om Kid Curry nævner jeg, at der var en del, som hævdede at det ikke var Sundance og Cassidy, som blev dræbt i Bolivia, og en af disse var Josie Bassett. Hun fortalte flere gange siden, at Butch Cassidy havde besøgt hende på ranchen i 1930, og at han havde boet under falsk navn i Utah til sidst i 1930'erne. Det harmonerer meget godt med den forklaring som Cassidys søster, Lisa Berenson gav i flere interviews gennem sit liv. I disse fortalte hun, at Cassidy var vendt tilbage til den by, han oprindeligt kom fra, Circleville i Utah, og at han boede i byen under falsk navn, indtil han døde i 1937. Alle i byen kendte ham, men ingen ville afsløre ham, og heller ikke hans gravsted ville søsteren fortælle om, da "han skulle have fred". Josie selv blev boende på den ranch, som hendes far havde grundlagt og hvor hun var vokset op. Ud over at passe ranchen, fordrev hun tiden camping, jagt, fiskeri og ægteskaber. Hun nåede at blive gift fem gange heraf med to brødre. Fire af ægteskaberne endte med skilsmisse, mens en femte ægtemand døde af alkoholisme (selv om onde tunger ville vide, at hun havde forgivet ham - hun sagde selv "Kan man ikke komme af med en mand på én måde, kan man komme af med ham på en anden"). Med den ene af de to brødre, Carl McKnights (hendes første ægtemand) fik hun to sønner, Crawford og Herbert, kaldet Chick. I 1913 flyttede hun til Vernal, længere mod vest i Utah, og øst for byen (inden for det område, som nu kaldes Dinosaur National Monument grundlagde hun en ny ranch, Cub Creek, som blev hendes livs projekt. Hendes søn, Crawford, hjalp hende med at bygge et nyt hus på ranchen i 1924, og her boede hun i 40 år uden hverken rindende vand eller elektrisk lys. Under Depressionen forsynede hun andre i området med mad, ikke mindst oksekød fra egne køer. Hun syede sit eget tøj, lavede sin egen sæbe, og blev kendt som en fremragende jæger. Udbyttet af jagtturene delte hun med familien og naboerne. Ikke al jagten var helt legal og på et tidspunkt blev hun anklaget for krybskytteri, og opsøgt af en vildtopsynsmand. Hun tilstod ,at hun netop havde dræbt en hjort, og tilbød at vise ham "skroget". Opsynsmanden troede at hun lavede sjov og undlod at anholde hende. Under forbudstiden slog hun sig på fremstilling og smugling af ulovlig spiritus (moonshine), men hun blev aldrig anholdt. Selv efter forbudstiden fortsatte hun med at lave sin egen spiritus i form af brandy og whiskey, indtil hun blev advaret om, at told- og skattevæsenets agenter var på sporet af hende.

I 1936, da hun var 62, anklagede en ranchejer hende for at slagte hans kvæg og sælge det i byen, og han blev bakket op af flere andre ranchejere. Huder fra det forsvundne kvæg blev fundet på hendes ejendom, men hun påstod at de var plantet af ranchejerne selv. Hun blev anholdt, men flere af hendes naboer hjalp hende med at skaffe penge til kaution, så hun kunne forblive på fri fod til retssagen. Hun kom for retten, men retssagen endte med en såkaldt "hung jury" (juryen kunne ikke blive enig), så sagen måtte gå om. Også den næste sag endte med en hung jury, og så opgav anklagemyndigheden, og hun gik fri. I 1945 blev hun offer for et svindelnummer, som kostede hende det meste af den jord, hun ejede. Hun beholdt dog sin hytte, og her forsørgede hun sig selv til hun var oppe i firserne. Hun blev mere og mere eccentrisk og elskede at fortælle naboerne om sit sit vilde liv med The Wild Bunch og andre outlaws. men hvor meget af det, hun fortalte, der var sandt, er uklart. I slutningen af 1963 faldt hun og brækkede sin hofte, da en hest, som hun var ved at sadle, kom til at skubbe til hende. Hun døde nogle måneder senere, den 1. maj 1964, i en alder af 90 år. Josie var den sidste overlevende, der havde gæstet Robbers Roost, mens stedet var tilholdssted for The Wild Bunch, og dermed forsvandt den sidste kilde til The Wild Bunch, bandens medlemmer, og hvordan de var som mennesker. Til sidst skal jeg lige for god ordens skyld nævne, at heller ikke hun på noget tidspunkt, trods mange interviews, omtalte at hendes søster skulle have været identisk med Etta Place. Måske vidste end ikke Harry Longabaugh, hvem Etta var. Måske beholdt hun hemmeligheden for sig selv.

Jeg kunne fortælle en del mere, men meget af vores viden handler om søstrenes daglige liv, fx at Anns ægtemand nummer to i en periode arbejde for Elzy Lay i oliefelterne i Wyoming, at Elzys første kone Maude var gode veninde af Ann og at de to tit gik ture sammen og så videre, men det er ikke specielt interessant, så jeg vil slutte historien her.