"Vidste du det" - 2020

Dette er et arkiv over mine opdateringer af unødvendig paratviden; eventuelle billeder vises ikke her. De nyeste opdateringer tilføjes først i arkivet.

Vidste du det 2015
Vidste du det 2016
Vidste du det 2017
Vidste du det 2018
Vidste du det 2019

22-10-20
At oprindeligt fejrede man Thanksgiving for at takke for en god høst og generelt for det forgangne år?

Thanksgiving fejres flere steder rundt omkring i verden, fx Australien, Canada, Brasilien, Holland og flere andre steder, men på forskellige datoer og med forskellige begrundelser. I Australien fejrer man Thanksgiving den sidste onsdag i november, i Canada den anden mandag i oktober, i Brasilien altid den 17. august og I Holland den første mandag i november.

I Danmark er den amerikanske fejring nok den bedst kendte, da den "forekommer" i mange film og tv-serier fra USA. Her fejres dagen den fjerde torsdag i november, men sådan har det ikke altid været. Fra 1Borerkrigen til 1941, var det den sidste torsdag i november (hvilket ofte er den fjerde torsdag, men kan være den femte). Før Borgerkrigen blev dagen fejret på forskellige datoer i de forskellige stater, men mange steder var det netop den sidste torsdag i november, hvor dagen "afløste" den såkaldte Evacuation Day, hvor man fejrede den dag, hvor de britiske tropper forlod USA efter Uafhængighedskrigen.

Dagen fejres i USA primært til minde om den taksigelse som de oprindelige puritanske kolonister fejrede. Der har senere udviklet sig en tradition om, at de takkede for den hjælp de fik til at overleve fra de lokale indianere, men egentlig var det en religiøs tradition, der stammede helt tilbage til den engelske reformation under Henrik VIII, hvor en række taksigelsesdage blev slået sammen, på samme måde som Danmark senere indførte Store Bededag som afløser for en lang række andre "bededage". Puritanerne ville dog helt af med kirkelige helligdage, inklusive jul og påske, så de indførte i stedet nogle "taksigelsesdage", hvoraf den nuværende Thanksgiving altså var én.


15-11-20
Ingen opdatering


8-11-20
At Alaska er lige så bred som de 48 sammenhængende stater fra kyst til kyst?
Alaska er USA's bredeste stat! Hvis man tager staten og placerer den vestligste ø i øgruppen Aleuterne, som altgså er en del af Alaska, på Stillehavskysten i Californien, vil den østligste del af staten (det sydlige panhandle) nå til Atlanterhavskysten. Normalt regnes med at staten er omkring 3.600 km bred, men det er uden øgruppen. Denne øgruppe med 14 større og 55 mindre øer foruden en hel del småskær strækker sig omkring 1.900 km ud i Stillehavet og adskiller dette fra Beringshavet.


1-11-20
At Brøndbyskoven i Brøndby Kommune blev etableret i 1952
Brøndbyskoven, der ligger i Brøndbyøster bydel i Brøndby Kommune, blev planlagt omkring 1950, og de første træer blev plantet i 1952. på et område, der havde tilhørt Engtoftegård, som kommunen havde købt til formålet. Hovedbygningen fra Engtoftegård eksisterer fortsat og er i dag traktørsted.

Fremn til 1960 blev der løbende plantet træer på området, og denne er senere udvidet af flere omgange. Den seneste udvidelse betyder at skoven nu strækker sig fra Vestvolden mod vest til Avedøre Havnevej i øst og helt omkranser den sydlige del af den gamle Brøndbyøster landsby. Skoven strækker sig fra Park Allé i nord  til Holbæk Motorvejen i syd (med en lille del af skoven nord for vejen vest for den nordlige del af landsbyen). Inden for skovens område mod syd finder man også Pensionat Hulegården, Psykiatrisk Center Brøndby mm., som allerede lå ved Brøndbyøstervej, da den sidste del af skoven blev anlagt.


25-10-20
At i Miami i Florida kan man køre gratis med højbanen Metromover?

MetroMover er en højbane i det centrale Miami i Florida, som transporterer passagerer gratis mellem 21 stationer, som ligger med ca. to gaders mellemrum. Banen har tre linjer, som har otte stationer fælles, mens to af linjerne deler en enkelt station. Den ene linje (lyseblå) kører i det såkaldte "Inner loop", hvor den stopper ved de otte stationer som er fælles for alle tre linjer, men ikke på Third Street Station, som betjenes af de to ydre linjer, men til gengæld har linjen en enkelt station, Miami Avenue, som den er alene om.

En nordlig rute, Omniloop (mørkeblå) har sin endestation ved stationen School Board. Ved College North møder den det indre loop, som den så følger hele vejen rundt til den igen kommer til College North, hvorfra den returnerer til School Board. Den sidste linje, Brickell Loop (gul), starter ved en station, Financial District på Brickell Avenue, sjovt nok i byens finanskvarter og kører i nordlig retning, til den møder de to andre linjer ved Knight Center. Så følger også den loopet tilbage til Knight Center, hvorfra den returnerer til stationen Financial District.

Hvert tog har en eller to vogne, der hver kan transporter flere end 90 passagerer. Typisk er der en vogn på de ydre loops og to på det indre. Inner Loop eller Downtown Loop, der altså ikke forlader loopet, kører med uret rundt i loopet, mens de to ydre linjer kører modsat urets retning, når de skal rundt i loopet. De enkelte tog kører ikke stærkt; tophastigheden er 50 km i timen og gennemsnitshastigheden er ca. 14 km/t på de 7 km som hele systemet er langt. 

Systemet blev indviet i 1986 og det er altså gratis at køre med disse "tog", hvilket i gennemsnit 35.000 passagerer benytter sig af på hverdage. På to af stationerne, Govenment Center og Brickell Avenue, er der forbindelse til MetroRail en slags S-tog, der kører længere ud i byens udkant og omegn. I modsætning til MetroMover skal der købes billet til MetroRail, men prisen er kun $2,25 pr. tur (2020). Også MetroRail er en højbane.


18-10-20
At 'doge' var titlen på en valgt hersker i middelalderens og renæssancens bystater i Italien?
I dag forbindes titlen 'Doge'" nok mest med Venedig. men faktisk fandtes der doger i mange af Italiens bystater. Selve ordet kommer fra latin, 'dux', som bare betyder leder. På italiensk svarer det til titlen 'duce', der på engelsk er blevet til 'duke'.

I modsætning til 'duke' eller ''hertug', der typisk var en arvelig titel, var dogerne valgt. Ikke af folket, men af en komite, der var udpeget af bystaternes råd. Selve udvælgelsen var ret kompliceret. I Venedig foregik det på denne måde:

30 medlemmer af byens råd, blev udpeget ved lodtrækning. Disse blev så reduceret til 9, efter forhandlinger. De 9 udpegede så 40, som blev reduceret til 12. De 12 valgte 40, som blev reduceret til 9, som valgte 45. De 45 blev ved lodtrækning reduceret til 11. Disse 11 valgte så de 41, som valgte dogen. For at blive valgt skulle man have mindst 35 stemmer af de 41, og 9 ud af de 12, og endelig skulle man have 7 ud af de oprindelige 9. I Venedig regerede dogen så på livstid (hvilket er forståeligt, når man tænker på besværet med at vælge en ny), men i andre byer, var stillingen tidsbegrænset.

Dette system får d'Hondts metode, som bruges ved valg i Danmark til at lyde simpel. - slå den selv op, hvis du vil vide mere.


11-10.20
At Cherokeestammen i USA havde en "Atlantismyte" før de mødte europæere?
Cherokeestammen, som oprindeligt boede i det østlige USA, havde en Atlantislignenede myte, som gik tilbage til tiden før de første europæere kom til området. Den blev senere nedskrevet af europæiske opdagelsesrejsende i 1700-tallet, da stammen ikke fik sit eget skriftsprog før 1821.

Legenden fortæller, at folket oprindeligt kom fra nogle øer i Atlanterhavet øst for den nordlige del af Sydamerika. De blev angrebet af mange stammer, men Gud hjalp dem, og de sejrede. Da Gud skabte cherokeserne havde han givet deres "vise mænd" mange mystiske kræfter, blandt andet den hellige "hvide ild", som de skulle bruge til at hjælpe folket. Dette folk boede i store byer med mange høje bygninger. Imidlertid var der nogle af de vise mænd, som begyndte at bruge deres kræfter til at fremme deres egne interesser og opnå magt. Gud beordrede derfor folket til at tage den hvide ild, og rejse bort fra deres øer. Nogle tog til det, vi i dag kender som Asien, nogle til Sydamerika og nogle tog til Nordamerika. De vise mænd, blev tilbage på de oprindelige øer, men da folket var væk, ødelagde Gud de store byer, ved at lade jorden synke, så både byerne og øerne nu ligger under havet.

En anden variation af myten fortæller, at allerede før ødelæggelsen af øerne, havde medicinmændenes klan, kaldet Ah-Sah-Gah, sendt repræsentanter ud for at bygge kolonier, der kunne sikre den oldgamle viden, som klanen var i besiddelse. En af disse kolonier blev oprettet i Great Smoky Mountains, hvor forfædrene forenede sig med de stammer, der allerede boede der, og på den måde blev til cherokee'erne. En anden koloni blev oprettet i det nuværende New England, hvor de igen ved forening med allerede tilstedeværende stammer blev til de nuværende Oneidaer. Endnu en koloni blev oprettet oppe i Nova Scotia, hvor den blev til Naskapi stammen.

Også andre legender berettede om, at stammen oprindeligt kom fra et land, der lå øst for deres nuværende bopladser i North og South Carolina samt Georgia.

De fleste moderne videnskabsmænd afviser legenden, ofte med den begrundelse at det må være en variation af Atlantismyten, som cherokee'erne har lært af de hvide, da de kom til området. Personligt tvivler jeg dog på denne forklaring. De første hvide som cherokee'erne kom i kontakt med var spanske conquistadores, og dem endte det med at indianerne udryddede i løbet af et halvt år, så de har næppe brugt tiden på at fortælle legender fra det gamle Grækenland. De næste var pelsjægere fra kolonierne nord for området, og disse har nok været mere interesseret i at handle, end i at fortælle om nogle myter, som de færreste af dem, formodentlig ikke kendte selv. Endvidere ville det være mærkeligt, hvis de europæere, som kom til området, skulle have fortalt om denne legende til cherokee'erne, men ikke til de andre stammer, som de var i kontakt med i samme område.


4-10-20
At vand oprindeligt kogte ved 0 grader?
I 1742 "opfandt" eller i hvert falde beskrev den svenske astronom en temperaturskala, der gik fra 0 til 100 grader. Ved et tryk på 1 atmosfære (i dag = 1013,25 hPa) kogte vand ved 0 grader, og vands frysepunkt definerede Celsius til 100 grader. Et år senere "opfandt" den franske læge og matematiker Jean-Pierre Christin, uden at kende til Celsius' skala, en tilsvarende skala, men omvendt, altså hvor frysepunktet var 0 grader mens kogepunktet var 100. I 1714 havde Daniel Gabriel Fahrenheit opfundet kviksølvstermometre og nu præsenterede Christin et sådant, men til sin egen skala, altså med temperaturer fra 0 til 100.

I 1744. da Celsius døde, præsenterede botanikeren Carl Linnæus en "omvendt" version af celsius-skalaen, men det var astronomen Mårten Strömer (som havde studeret under Celsius), som gjorde skalaen udbredt. I dag anvendes celsius-skalaen af over 95 % af verdens befolkning,  og selv om der er flere andre skalaer, er den eneste konkurrent Fahrenheits skala, som i dag stort set kun anvendes i USA. På denne skala har vand et kogepunkt på 212 grader og et frysepunkt på 32. Videnskabeligt anvendes den absolutte Kelvin-skala, som er SI-enheden for temperatur. Efter denne skala fryser vand ved 273,15 grader K og 0 K kaldes "det absolutte 0-punkt", hvor alle molekylbevægelse er gået i stå. Afstanden mellem to grader på Kelvin-skalaen er det samme som på celsius-skalaen; det er alene nulpunktet, der er forskelligt.

Andre skaler er Rankin, Reamur og Rømer, men ingen af disse anvendes i praksis i dag.


28-9-20
At San Marino er det eneste af de tidligere selvstændige stater, der tidligere udgjorde det nuværende Italien, som stadig eksisterer?
San Marino eller Serenissima Repubblica di San Marino, som staten reelt hedder, ligger i Appeninerne helt omgivet af Italien. Landet, der altså er en republik er kun 61 km2, altså kun ven anelse større end Fanø, og verdens mindste republik. San Marino har omkring 33.000 indbyggere. Det offcielle sprog er italiensk, men uofficielt tale også dewt gamel lokale sprog, romangnol. Statenb har et lidt specielt styre, som jeg ikke vil komme ind på her.Staten er opkaldt efter Sankt Marinus, som grundlagde et kloster i området. Fra det samfund, der udviklede sig omkring klosteret, ostod San Marino, som derfor regner sin grundlæggelse til netop 301. Andre små samfund sluttede sig til landet, og siden 1463 har grænserne været uændrede.

I sit forsøg på at samle Italien besatte Cesare Borgia, søn af pave Alexander VI, landet, men efter seks måneder, blandede den nye pave, Julius II sig, og beordrede besættelse til at ophøre, og siden har landet været uafhængigt, selv om det i en periode udgjorde en af de såkaldte "pavestater". Siden er landet flere gange blevet besat, men hver gang har en pave genskabt selvstændigheden. Både under 1. og 2. Verdenskrig var San Marino neutralt, selv om Italien var involveret i begge krige.


21-9-20
At de to amerikanske motorveje I-77 og I-81 deler vejbane på en kort strækning, men i modsatte retninger?
Det sker ofte i USA, at flere veje (med forskellige numre) deler vejbane over kortere eller længere strækninger. Det kan være to (eller flere) såkaldte Interstate Highways, der deler vejbane, to hovedveje (US Highways), en interstate og en hovedvej, en amtsvej og en hovedvej og så fremdeles. Mellem byerne Madison og Portage i Wisconsin følges således I-39, I-90 og I-94, og den længste strækning, der deles af to interstate highways er 450 km, som I-80 og I-90 deler i Indiana og Ohio. I North Carolina deler Interstate Highway 40 og US Highway 74 vejbane mellem byerne Clyde og Asheville og fra Asheville til Columbus deler US 74 vejbane med I-26.

I-77 og I-81 er dog lidt specielle.  Begge motorveje går fra syd mod nord eller omvendt, men der regnes af én eller anden grund med, at vejene starter mod syd og går mod nord, og frakørslerne nummereres i den retning. På samme måde nummereres frakørslerne på de "tværgående" interstates fra vest mod øst. I-77 begynder ved Cayce i South Carolina og strækker sig 987 km mod nord til Cleveland, Ohio. I-81 begynder ved Dandridge i Tennesssee og slutter 1.375 km længere mod nord vec grænsen til Canada. Når man kører på en sådan interstate vil vejen være markeret med enten North eller South, og denne retning bibeholdes, selv om vejen på kortere strækninger går mere vest-øst end syd-nord (der er nogle få undtagelser fra denne regel, men det må blive en anden gang).

I Virginia, nær byen Wytheville deler de to motorveje vejbane på en strækning af ca. 13 km. På denne strækning deler de to interstates også vejbaner med to US Highways, US 11 og US 52. På grund af vejenes forløb flasker det sig sådan, ar når man kører nord på ad I-77 og US 52, kører man samtidigt syd på ad I-81 og US 11.

Så her kan man altså køre såvel nord på som syd på, mens bilen hele tiden kører i samme retning. Dette har medført at Wytheville har fået øgenavnet "Which-Way-Ville".


16-9-20 (et par dage forsinket)
At 40% af alle pattedyr er gnavere?
Ordenen "gnavere" er den største orden inden for gruppen af pattedyr. Medlemmer af ordenen udgør tilsammen omkring 40 % af alle pattedyr og der findes gnavere på alle kontinenter bortset fra Antarktis. Den største ganver er kapivaren, som lever i Sydamerika. Den kan veje op til 65 kg, men hovedparten af alle gnavere vejer mindre end 100 g. Den mindste gnaver er den såkaldte Salpingotulus michaelis, som ikke har noget dansk navn, men den kunne kaldes Pygmæjerboaen fra Baluchistan. Den lever kun i Baluchistan i Pakistan, og vejer under 4 g. En tilsvarende lille gnaver er den afrikanske pygmæmus, som vejer mellem 3 og 10 gram.


7-9-20
At staten New Jersey har den højeste befolkningstæthed af alle USAs stater?
Med et areal på "kun" ca. 22.600 km2, omkring det halve af Danmark) er New Jersey nummer 47 blandt USA's 50 stater, når det gælder størrelse. Befolkningen på ca. 8,9 millioner, giver en 11. plads på listen over stater med størst befolkning. Men den pænt store befolkning og det lille areal giver staten en klar første plads på listen over de tættest befolkede stater med 467 pr. km2. Det er næsten tre gange så mange mennesker pr. km2, som i Danmark, hvor der bor 137 pr. km2.

Staten med den mindst befolkningstæthed er måske ikke så mærkeligt Alaska, der er USA's største stat med et areal på mere end 1,7 millioner km2, og en befolkning på kun ca. 710.000 (nummer 48). Det giver en befolkningstæthed på kun 0,5 pr. km2. Ser vi kun på de 48 sammenhængende stater, skal vi til Wyoming for at finde den laveste befolkningstæthed. I denne, den 10. største stat (ca. 253.000 km2) bor der kun ca. 578.000 mennesker (den mindste befolkning af alle 50 stater), og det giver en befolkningstæthed på 2,3 indbyggere pr. km2.

Der er dog lokalområder i USA, hvor befolkningstætheden er endnu mindre. Et sådant område er et territorium ved navn Northwest Aroostook, der ligger i den nordlige del af staten Maine. Dette område har et areal på 6.913 km2, hvilket svarer til knap Sjællands eller to gange Fyns størrelse. I dette område bor der 10 mennesker! Ti. Dette giver en befolkningstæthed på 0,0014 pr. km2. Skulle denne befolkningstæthed overføres til danske forhold, skulle der bo færre end 5 mennesker på Fyn.

30-8-20
At Arresø en gang har været en fjord?
Arresø er Danmarks største sø mål i areal med sine knap 4.000 hektater, men da gennesmnitsdybden kun 3 meter og der dybeste sted er 5,6 m, er det langt fra den vandrigeste. Arresø rummer ca. 123 millioner m3 vand, mens den vandrigeste sø, Esrum Sø med et overfaldeareal på kun ca. 1.700 hektar, rummer ca. 233 millioner m3.

Tilbage i forhistorisk tid, op til slutningen af ældre stenalder for knap 4.000 år siden, var Arresø et lavvandet sund mellem Kattegat og Roskilde Fjord, og vandet var salt. Efterhånden betød landhævninger at passagen til Roskilde Fjord forsvandt og sundet udviklede sig til en fjord, Arrefjord, og for omkring 2.500 år siden, blev "søen" fersk, selv om der stadig var en mindre passage til Kattegat. Omkring 1500 besød sandflugt i Nordsjælland at adgangen til Kattegat også forsvandt, og der opstod en såkaldt 'strandsø'. Det manglende afløb til havet var årsag til at søen ikke kunne komme af med alt det vand, den modtog i form af regn og smeltevand, hvilket for¨årsgede store oversvømmelser i området omkring søen. Det betød samtidigt, at næringssalte fra de omkringliggende landbrug, ikke længere blev transporteret ud i havet, men blev i søen, hvor det fremkaldte en kraftig algevækst. Arresø, som indtil da havde været kendt som en meget klar sø, hvor man faktisk kunne se bunder overalt, fik den grønbrune farve, som den har den dag i dag.

Omkring 1715 lod Frederik IV svenske krigsfanger grave en kanal fra søen til Roskilde Fjord, da forsøg på at opretholde forbindelsen til Kattegat var umuliggjort af den forsatte sandflugt. Denne kanal var færdig i 1720 og højdeforskellen på sø og fjord betød, at der var så kraftig en strøm, at man kunne bygge vandmøller langs kanalen, hvilket man begyndte at gøre i 1728. Kanalen og mølledriften betød, at byen Frederiksværk opstod ved kanalens udmunding i fjorden som Danmarks første "industriby". Blandt de virksomheder, som vandet gav kraft til, var en agatslibemølle, et kanonværk og et krudtværk.


23-8-20
At Bartolomæuskatedralen i Frankfurt am Main slet ikke er en egentlig domkirke?
En katedral eller domkirke er hovedkirken i et stift og sæde for biskoppen. Sankt Bartolomæuskatedralen også kendt som Kejserkatedralen, i Franfurt am Main, på tysk Kaiserdom Sankt Bartholomäus, er imidlertid ikke, og har aldrig været sæde for en biskop, men kirken har formodentlig får sin betegnelse på grund af den betydning kirken har haft gennem tiden, og det er byens største kirke.

Kirken blev grundlagt i det 7. århundrede af Merovingerne, men der har været mange kirkebygninger på stedet. Den nuværende bygning stammer fra omkring 1870, og den blev opført efter at den tidligere bygning fra det 15. århundrede var blevet ødelagt ved en brand i 1867. Under 2. Verdenskrig blev store dele af kirken ødelagt under et Royal Airforce bombetogt i marts 1944, som ødelagde mere end 1.000 af byens middelalderbygninger. Genopbygningen af kirken efter bombetogtet blev først afsluttet i løbet af 1990'erne. Kirken er i gotisk stil og har et 95 m højt tårn (inkl. spiret). Ruiner af den anden kirkebygning på stedet, en karolingisk kirke fra omkring 800 kan stadig ses i Den Arkæologiske Have, få meter fra kirken.

Mellem 1356 og 1562 blev det tyske konger valgt her i kirken, og fra 1562 til 1792 blev Kejserne af Det Hellige Tysk-Romerske Kejserrige kronet i kirken. Kirken har sit navn efter Sankt Bartolomæus, en af Jesus' 12 apostle, og Højalteret siges at være omslutte et relikvieskrin, der indeholder en del af helgenens hoved!


16-8-20
At Børglum Kloster tilhørte præmonstratenserordenen?
Børglum Kloster, der stammer fra det 11. århundrede (nuværende bygninger er dog fra omkring 1220), var oprindeli9gt en kongsgård. I 1086 opholdt Knud den Hellige sig her, da vendelboerne gjorde oprør mod ham, hvilket betød at kongen måtte flygte, men blev forfulgt at de oprørske vendelboer, som dræbte ham i Albani Kikre i Odense den 10. juli 1086.

Hvornår Børglum gik fra at være kongsgård til kloster vides ikke med sikkerhed, men den første biskop nævnes ved navn i 1139. Denne biskop hed Self (på latin Sylvester), og hans forgænger nævnes som biskop af Vestervig, ikke Børglum, så klosteret er muligvis oprettet samtidigt med at bispesædet skiftede placering. Munkene i Vestervig var augustinere, og det er muligt, at at de første munke i Børglum var det samme, men i hvert fald omkring 1200 var klosteret præmonstratensisk.

Præmonstratenserne, kendt som hvidebrødrene på grund af deres hvide dragter, var dengang en forholdsvis ny orden, som først var blevet oprettet omkring 1120 i Nordfrankrig. Ordenen blev bragt til Danmark af Ærkebiskop Eskild af Lund, som var ærkebiskop mellem 1137 og 1177, så det må være sket i den periode, hvilket kan betyde, at Børglum har været præmonstratensisk fra begyndelsen. Også i Tommarp i Skåne grundlag Eskild et præmonstratenserkloster.


9-8-20
At lammegribben i modsætning til mange andre gribbe, ikke har et nøgent hoved.
Lammegribben, der har et stort udbredelsesområde fra Sydeuropa og dele af Nord- og Østafrika til Asien, har som illustrationen viser, fjer på hoved og hals. Den lever mest af nyligt dræbte ådsler, men kan også selv fange og dræbe bytte.

Lammegribben er en stor fugl med et vingefang på op til 280 cm og en vægt på op til 8 kg. De gribbe, der lever i Himalaya er typisk en smule større end de, der lever andre steder. I modsætning til andre gribbe, fx kondoren, der har meget brede vinger (kondoren kaldes "den flyvende dør"), er vingerne hos lammegribben lange og forholdsvis smalle, og den har en kileformet hale, hvilket gør den nem at genkende, når den flyver.

Man undrede sig længe over, hvorfor lammegribbe i fangenskab ikke blev orange (okkergule), som gribbene, der levede i det fri, mens forblev hvide på hoved, bryst og ben, men man har nu fundet ud af, at sådan ser de faktisk også ud i naturen.  Her pudrer de sig imidlertid med okkerholdig jord, som giver farven, sandsynligvis for at "gøre sig til" overfor det modsatte køn.


2-8-20
At der nu er gået ni år siden Patrick Rothfuss udgav bind 2 i sin Kingkiller Chronicle Trilogi?
I 2007 udgav den amerikanske forfatter Patrick Rothfuss bogen The Name of the Wind, som skulle være første bind i en trilogi, The Kingkiller Chronicles, om troldmanden Kvothe, der er sanger og musiker, har studeret magi på "Universitetet", som han blev bortvist fra i en alder, hvor de færreste endnu ikke er optaget, han har overlevet et besøg hos fedronningen og oplevet mange andre eventyr. Da bogen begynder, er han krovært, og fortæller historien til en forfatter, der har slået sig ned på kroen. Hovedhandlingen (som man ikke hører specielt meget om i bogen), handler om hans kamp mod nogle onde væsener, The Chandrians. Han stammer fra en  slægt af berømte, omrejsendegøglere og musikere, som alle ar blevet udryddet af disse chandrians. Selv overlevede han, fordi han ikke var i lejren, da den blev overfaldcet. Undervejs i romanen møder han adskillige mennesker, hvis historier flettes ind i hans egen, blandte pigen Denna, som han møder ved mange forskellige lejligheder.

Først fire år senere, i 2011, udkom bind 2, The Wise Man's Fear, der fortsætter Kvothes historie, og nu er der altså gået yderligere 9 år uden at bind 3, som skulle få titlen The Doors of Stone, er udkommet. Rothfuss selv edr ganske tavs om bogen, men det diskuteres i fankredse, hvorfor den endnu ikke er udkommet, og det hyppigste forslag er, at Rothfuss simpelthen har efterladt så mange løse ender i bind 2, at han ikke kan få bundet sløjfe på dem alle i et enkelt bind mere.

Undervejs har Rothfuss udgivet en række noveller og desuden en kortroman, The Slow Regard of Silent Things, om en af bipersonerne i The Kingkiller Chronicles. Den fortæller om Auri, som bor i nogle underjordiske tunneller under universitetet, og beskriver simpelthen, hvad hun foretager sig i løbet af syv dage, mens hun forbereder et besøg af Kvothe. Tidsmæssigt finder den sted i den periode af Kvothes liv, der beskrives i kapitlerne 7 til 11 i The Wise Man's Fear. Historien har intet plot, ingen egentlig begyndelse og afslutning, og handlingen er begrænset til at beskrive de dagligdags ting, som Auri foretager sig. Alligevel må jeg indrømme, at jeg havde svært ved at lægge den fra mig.


 12., 19. og 26. juli
Ingen opdatering grundet ferie.


5-7-20
At Charles M. Schultz tegnede og skrev tegneserien Radiserne i næsten 50 år?
Charles M. Schultz tegnede den første "radisestribe" den 2. oktober 1950, og de sidste i december 1999, kort før hans død 78 år gammel den 12. februar 2000. Den sidste søndagsstribe blev bragt i aviser verden over den 13. februar 2000, dagen efter Schultz' død, og det blev den sidste nye Radisestribe nogensinde, da Schultz havde bestemt, at serien ikke skulle fortsættes af andre tegnere efter hans død. Da Schultz døde, blev hans serie bragt i 2.600 aviser over store dele af verden, inklusive flere danske, og serien blev dagligt læst af 355 millioner mennesker i 75 lande - og blev oversat til 21 sprog. Salget af serien og diverse merchandise gjorde Schultz til den første og hidtil eneste, der er blevet milliardær i dollars på en tegneserie. Den første striber blev bragt i Danmark den 14. juni 1959 i Politiken, som fortsatte med serien og var en af de aviser, som også bragte den sidste stribe.

I dag er der et museum for Charles M. Schultz i Santa Rosa i Californien, hvor han boede fra 1969. Her kan man se flere af de originale tegnede striber, foruden flere andre kunstværker, som Schultz lavede. Også hans arbejdsværelse er udstillet på museet, som er interessant at besøge, hvis man er Radisefan.



28-6-20
At forfatteren Walter Christmas tre gange forsøgte at sælge De Dansk Vestindiske Øer ?
Forfatteren Walter Christmas (1861 til 1824), der nok er mest kendt for sine drengebøger, ikke mindst bøgerne om Peder Most, var døbt Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld. men som forfatter blev han kendt under sit fornavn, og det første af sine efternavne. Han var søn af en kammerherre og hofjægermester, og en baronesse. Han gik ind i Flåden som 14-årig og blev officer. I 1892 blev han sendt til Thailand (dengang Siam) som dansk repræsentant i den siamesiske flåde. Senere, efter at han havde deltaget i den fransk-siamesiske krig på siamesisk side, blev han afskediget fra Flåden, da hans udstationeringsordrer forbød ham at deltage i krigshandlinger.

I 1½896 forsøgte han, på Danmarks vegne at sælge De dansk Vestindiske Øer, hvor hans farfar havde været guvernør, til England, men forsøget lykkedes ikke. I 1899 deltog han så i et forsøg på at sælge øerne til Tyskland, ligeledes uden held, og da det mislykkedes, tog han direkte kontakt til præsident William McKinley for at sælge dem til USA, men igen uden held. Han blev anklaget for at have forsøgt at bestikke amerikanske embedsmænd, men blev frikendt af en amerikansk undersøgelseskommission, men det kostede ham, der meste af hans formue. Her var han forud for sin tid, for i 1917 lykkedes det for Danmark at få afsat øerne til USA. For at tjene penge igen, begyndte han at skrive drengebøger.

Hasn ejede i en periode Snoghøj Færgegård ved Fredericia og fra 1909 til 1910 var han direktør for Dagmarteateret i København. Udover drengebøger skrev han rejseskildringer fra Amazonas og Siam, skuespil, hvoraf to blev opført på Det Kongelige Teater. Han skrev to erindringsbøger under titlen Krydstogt gennem livet, som begge udkom i 1923, året før hans død, og havde i 1913 skrevet en biografi om den græske konge, Georg I, som før han blev græsk konge, var kendt som Prins Vilhelm af Danmark, som var næstældstesøn af den senere Christian IX og bror til Frederik VIII.


21-6-20
At isbjørnen er den mest kødædende af alle bjørne?
Isbjørnen er en såkaldt "hyperkødæder". En hyperkødæder får mere end 70 % af sin næring fra kød, og i isbjørnens tilfælde udgør kød omkring 90% af diæten, hvilket formodentlig skylædes manglen på plantevækst på levestederne. Andre bjørne spiser langt mindre kød. Grizzlybjørnens diæt indeholder kun 10% kød, hvilket gør denne bjørn til en af de mindst kødædende bjørne, dog overgået af den store panda, som lever stort set udelukkende af planteføde, ikke mindst bambus.

Isbjørnens føde udgøres især af sæler, specielt ringsæl og remmesæl, og de voksne bjørne spiser hovedsageligt skind og spæk, mens de unge bjørne spiser det proteinrige kød. Isbjørne spiser dog også ådsler, fx af hvaler eller hvalrosser, der er drevet i land, og unger, den endnu ikke er store nok til selv at jage, vil typisk også leve af ådsler efter andre bjørnes jagter. Kun hanisbjørne angriber store remmesæler, der kan veje op til 500 kg, er simpelthen for store til at hunner giver sig i kast med dem, og det er også set at en stor han, angriber hvalrosser, der kan veje dobbelt så meget som isbjørnen. Af og til fanger isbjørne fisk, når de svømmer  under vandet (isbjørnene altså - fiskene svømmer normalt ikke andre steder), men det er sjældent og ofte tilfældigt, da isbjørne ikke svømmer særligt hurtigt, selv om de kan svømme lange distancer. De vil heller ikke være i stand til at fange sæler eller andre havpattedyr, der svømmer.

I modsætning til andre bjørne går isbjørne ikke i dvale, men er i stand til at leve uden at indtage føde i flere måneder, ikke mindst sidst på sommeren og det tidligere efterår, hvor havet ikke er tilfrosset, så de kan jage sæler på isen. Til gengæld er isbjørne kendt for at søge mod menneskelig beboelse, for at "rode i affald", hvor de stort set forsøge at æde alt, hvad de finder, hvilket også inkluderer ting, som er skadelige for dem. Plastik, polystyren, bilbatterier, hydraulikvæske og motorolie, er blandt de ting, der er fundet i maven på isbjørne. Derfor begynder man mere og mere i de arktiske områder, at "bjørnesikre" affaldspladser, eller transportere affaldet til steder, hvor der ikke lever isbjørne.


14-6-20
Ingen opdatering grundet netværksproblemer


7-6-20
At Painted Dessert er et ørkenområde i det nordlige Arizona i USA?
Painted Dessert eller Den malede Ørken er et område i det nordlige Arizona. Det strækker sig fra den østlige del af Grand Canyon National Park mod sydøst til Petrified Forest National Park nær grænsen til New Mexico en strækning på omkring 200 km. Navnet er en oversættelse af navnet "El Desierto Pintado", som spanierne havde givet området på grund af de mangefarvede klipper, som fandtes her. Da spanierne kom til, havde der boet oprindelige amerikanere i området i mindst 1.000 år, men hvad de kaldte det, hvis de kaldte det noget, vides ikke i dag.

De forskelligt farvede lag er opstået fra aflejringer, da området flere gange har været dækket af hav, og nu har erosion så sikret, at lagene er synlige. Flere steder kan man også se, hvordan lagene har forskudt sig grundet bevægelser i undergrunden.


31-5-20
At Køge Bugt Strandpark har 40 års jubilæum i 2020?
Allerede i  1936 blev det foreslået at etablere en sandopfyldning ud for Avedøre Holme, som dengang bare var nogle småøer. Der skere dog ikke noget ved den lejlighed, og da den såkaldte "fingerplan" blev fremlagt i 1947, blev tanken taget op igen. 14 år senere blev der nedsat et udvalg, som skulle planlægge udbygningen af hele Køge Bugtområdet, og da udvalget blev nedlagt i 1975 blev Køge Bugt Strandpark I/S etableret. Med i interessentskabet var Københavns og Roskilde Amter, København og Frederiksberg kommuner og de fem kommuner, hvor parken skulle ligge, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Året efter begyndte arbejdet med at inddæmme området, og anlæggelsen blev afsluttet i 1979. Året efter, i 1980 kunne den 7 km lange Strandpark så åbnes.

Interessentskabets bestyrelse består i dag af borgmestrene fra Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Greve samt kommunalbestyrelsesmedlem Arno Hurup Christiansen fra Brøndby.


24-5-20
At navnet Sherwood om skoven af samme navn kan oversættes til "herredets skov?
Sherwoodskoven , kendt fra historierne om Robin Hood, er en såkaldt "Royal Forest" i Nottinghamshire i England. I dag dækket skoven et areal på omkring 430 hektar, men den var oprindeligt meget større. I Doomsday Book  fra 1066, beskrives skoven som dækkende en fjerdedel af Nottinghamshire. Landsbyen Edwinstowe med omkring 5.000 indbyggere ligger inde i skoven.

I skoven finder man den dag i dag The Major Oak, som efter legenderne var der, hvor Robin Hood mødtes med sine lystige svende. Det menes ,at træet er op mod 1.000 år gammelt. I skoven har man også i 2005 genfundet Thynghowe, som fungerede som møde- og tingsted under Danelagen, men hvis placering var gået tabt i årenes løb. Thynghowe findes i et område, kaldet Birkland, omgivet af gamle egetræer.

Navnet "sherwood" kommer fra "shire" wood" - altså bare "skoven i herredet", hvor der så tænkes på Nottinghamshire". Shire kan også oversættes til grevskab eller i morderne tid til amt, men den mest brugte oversættelse er "herred".


17-5-20
At brætspillet Ludo har mere end 1.400 år på bagen?
Ludo er i dag nok mest kendt som et brætspil for børn, selv om voksne også kan have glæde af det. Der er udviklet flere forskellige varianter for fire og seks personer, lige som der er udviklet mere eller mindre hjemmelavede regler, for at gøre spillet mere spændende - og i visse varianter  særdeles langvarigt - faktisk så langvarigt, at det kan få Matador til at minde om lynskak.

Ludo er udviklet på baggrund af det indiske spil Pachisi, som blev opfundet en gang i det sjette århundrede e.v.t.  I Pachisi bestemmes det enkelte træk ved kast med seks eller syv sneglehuse fra en bestemt havsnegl. I Ludo er dette ændret til kast med en terning, der evt. kan være forsynet med såvel en stjerne, som en globus, og Ludo spilles efter noget simplere regler end Pachsi.

Det nuværende spil, Ludo, blev patenteret i England i 1896 og har altså mere end 120 år på bagen. I andre lande spilles det samme spil under andre navne, fx Fia i Sverige, Aggravation i USA, Petit Checaux i Frankrig og så fremdeles. Ordet Ludo kommer fra latin, hvor det betyder "Jeg spiller".


10-5-20
At verdens ældste træ, der ikke er en klon, er en børstekoglefyr?
Det ældste træ i verden, der ikke er en klon af sig selv var en børstekoglefyr, der bærer navnet Prometeheus. Træet fandtes nær trægrænsen på bjerger Wheeler Peak i det østlige Nevada, og anses for at være mere end 5.000 år gammelt, selv alderen normalt "kun angives" til 4.860 år. Træet blev desværre fældet af en skovbrugsstuderende, fordi han skulle bruge en børstekoglefyr til forskningsformål. Hverken den studerende eller hans vejledere vidste noget om træets rekord, fordi placeringen af træet - som med mange andre rekordholdende vækster (fx det højeste træ) - var holdt hemmelig. 

I dag er det ældst kendte træ derfor en anden børstekoglefyr ved navn Methuselah (Metusalem), der menes at være 4.850 år gammelt. Træet står i Inyo National Forest i Sierra Nevada bjergene i Californien og også dette træs nøjagtige placering bliver holdt hemmelig!

Den ældste vækst overhovedet menes af være en selvklonende "lund" af bævreasp (alle stammerne gror fra samme rodsystem) ved navn Pando, der gror i Fish Lake National Forest i Utah. Denne lunds oprindelse menes at strække sig ca. 80.000 år tilbage.



3-5-20
At Jupiter har et rumfang, svarer til 1.321 jordkloder?
Jupiter er solsystemets største planet, og med 79 måner også den der har flest af disse. Jupiter har en diameter på 143.000 km ved Ækvator, men kun 133.000 m ved polerne, hvilket skyldes at planetens hurtige rotation får den til at bulne ud på midten. Et Jupiterdøgn er mindre end 10 timer; til gengæld bruger planeten over 11 "jordår" til en tur rundt om solen". Planetens rumfang svarer til 1.321 jordkloder, men til gengæld svarer dens masse kun til 327 jordkloder, hvilket skyldes at mens jorden især består af klippe, består Jupiter af gas og i mindre omfang væske. Dens atmosfære består især af brint og helium. Den gennemsnitlige massefylder er 1,326 g/cm3 mod Jordens 5,514 g/cm3.

En raket, der skal forlade Jupiter skal opnå en hastighed på næsten 60 km/t, hvor det Jorden er nok at flyve med 11,2 km/t. Tyngdekraften på Jupiter er 24,8 m/s2 mod Jordens 9,8 m/s2, hvilket betyder, at en person der vejer 60 kg på jorden vil veje ca. 151 kg på Jupiter - stakkels badevægt. Jupiter har et magnetfelt, der er 18.000 gange stærkere end jordens og det når 6 millioner km ud i rummet, så dt er ikke et sted man skal tage hen med pacemaker eller andre indopererede metalgenstande.


26-4-20
At Napoleon lavede en lov, der gjorde utroskab tilladt for mænd, men forbudt for kvinder?
I 1804 (under "Konsulatet") gav Napoleon Bonaparte (han var endnu ikke kejser) en del love, blandt andet Code civil des Français, ofte bare omtalt som "Napoleons Lov". Af denne lov fremgik det, blandt mange andre forhold, som lempede tidligere regler, at mænd skulle have en udstrakt frihed, mens at den samme frihed ikke skulle gælde kvinder. Som Napoleon udtalte (formodentlig på fransk): "Hvis der er en ting, der er ufransk, så er det at kvinder skal kunne gøre som de har lyst".

Bland andet indeholdt loven altså regler om utroskab. Det fremgik fx at en kvinde kun kunne søge om skilsmisse, hvis manden "holdt en elskerinde i en lejlighed, som han betalte huslejen for". At han dyrkede sex med andre kvinder, var ikke tilstrækkelig grund. Omvendt kunne manden lade sig skille fra konen, hvis hun "bare" var utro en enkelt gang - og manden beholdt hjemmet, også selv om det vart hustruen, der havde bragt det ind i ægteskabet. Og hvis en mand dyrkede sex med en prostitueret, talte det slet ikke som utroskab.

Napoleon gik også ind for oprettelsen af såkaldte "tolerancehuse" (maison de tolérance) eller på almindeligt dansk, bordeller. Disse skulle etableres i alle byer, så mænd kunne få deres lyster styret uden at forgribe sig på "pæne kvinder" på gaden.


19-4-20
At den 18. april 1970 var det sidste gang, man gik i skole om lørdagen?
I 1979 blev lørdagsfrihed indført i folkeskolerne ,og den sidste lørdag, hvor der var almindelig skolegang var den 18. april - altså for præcis 50 år siden. Nogle kommuner havde allerede praktiseret en eller anden form for lørdagsfrihed i nogle år, fx Nrøndby Kommune, hvor der var lørdagsfrihed i sommerhalvåret. Det skema, der så skole have været læst om lørdagen blev så på skift læst på en af ugens andre dage, så man talte man om "mandagslørdag" og så fremdeles. Dette var til stor fornøjelse for ikke mindst de ældste klasser, som ofte havde ret lange skoledage på op til 7 timer (á 50 minutter). Det kunne derfor være næsten som en hel fridag, når man kun havde 3 lørdagstimer på en ellers syv timer lang torsdag eller fredag.

Andre kommuner havde indført egentlig lørdagsfrihed så tidligt som omkring 1965, men nu blev det altså gældende for hele folkeskolen.


12-4-20
At den vin Jesus drak ved den sidste nadver sikkert var sød og krydret med krydderier og harpiks?
Ingen ved med 100 % sikkerhed, hvilken type vin, der blev drukket ved Den Sidste Nadver, men dels ved man noget om den vin, der blev produceret i Grækenland og i Romerriget, og dels er der faktisk fundet en del vinkar i det daværende Judæa, hvor resterne af vinen har kunnet analyseres. Disse viser i de fleste tilfælde, at der var tale om en meget mørk, kraftig, men sød rødvin, og der er fundet spor af krydderier så som fx kanel og vanille og altså harpiks, som måske blev brugt til gøre lerkarrene tætte, men som også kan være tilsat vinen på samme måde som man i dag tilsætter harpiks til retsina i Grækenland.

Hvilke vinsorter, der har været brugt ved man ikke, men forskellige kilder fortæller at der blev dyrket omkring 60 forskellige sorter i området (Plinius d. Ældre omtaler helt op til 100 sorter, men han er ofte upålidelig). Til gengæld er der fundet beskrivelser af, hvordan man lod druerne tørre på stråmåtter i nogle måneder inden de blev presset, noget i stil med hvordan man i dag laver Amarone - som i sin oprindelige form også var en sød vin, som i dag kan fås som Recioto. Forskellen i smag skyldes at Amarone gærer længere (og dermed reducerer sukkerindholdet mere) end Recioto.


5-4-20
At den amerikanske forfatter, Candace Robb, skriver romaner, der alle foregår i middelalderens England?
Candace Robb,født 1950, er en amerikansk forfatterinde, som som skriver historiske kriminalromaner. Disse foregår alle i middelalderens England og Skotland. Hun skriver tre serier, hvor den med flest udgivelser med nu 11½(!) bind, er serien om den tidligere bueskytte Owen Archer, som i den første roman kommer til York i 1363 for at opklare nogle mord, og ender med at blive i byen. Den seneste udgivelse foregår i 1374, og en ny er på vej. Bind 10 i denne serie udkom i 2008 og i 2016 udsendte Robb en kort roman (kaldet bind 10,5) inden det 11 bind i serien udkom i 2019. Robbs skriver i et efterord til denne roman, at hun havde savnet Archer lige så meget, som hendes publikum havde.

Kate Clifton serien, som lige nu omfatter tre bind foregår også i York, men omkring 25 år senere end Owen Archer (omkring 1397 til 1400), og den sidste serie, Margaret Kerr serien, rummer også indtil videre tre bind, og denne serie foregår i Skotland i slutningen af det 13. århundrede (alle de tre bind, der er udkommet, foregår i 1297).

Ud over de omtalte bøger, har hun udgivet to romaner under pseudonymet, Emma Campion. Hovedpersonen i "The Kings Mistress" er Alice Perret, der var Edward III's elskerinde. Den anden roman under dette pseudonym, "A Tripple Knot", handler om Joan af Kent, Edward III's kusine, og begyndelsen af 100-årskrigen.

Robb bor i Seattle, men tilbringer en stor del af sin tid i England, hvor hun laver research til sine bøger. Hun er uddannet i middelalderhistorie og skrev sin masterafhandling om angelsaksisk middelalderlitteratur og historie. Alle bøgerne inddrager mange historiske personer. Owen Archer arbejder således i de første mange bind for John of Thoresby, kardinal og ærkebiskop af York og blandt hans gode venner tælles forfatteren og politikeren Geoffrey Chaucer, og Kate Clifford, der er enke, er medlem af den betydningsfulde Clifford familie (hendes onkel er Richard Clifford, senere biskop af London og Lord Privy Seal - en af de højeste embedsmænd i England), og hun enke efter Simon Neville (en fiktiv efterkommer af Robert Neville, Earl of Westmoreland, som bestemt ikke var fiktiv). Neville familien, der blandt andre talte Alexander Neville, ærkebiskop af York fra 1374 til 1388 var en af de mest magtfulde i middelalderens Nordengland.


29-3-20
At det tog mere end 50 år at bygge Karlsbroen i Prag?
Karlsbroen er den mest berømte bro i Prag. Bygningen af broen over Vitavafloden blev påbegyndt i 1357 under Karl IV, der var konge af Böhmen, og som har givet navn til broen. Han var i øvrigt nevø af Kong Wenceslas, kendt fra en engelsk Christmas carol. Først i begyndelsen af det 15' århundrede. Broen hed oprindeligt Kamenný Most (Stenbroen) eller "Pragerbroen", men i 1870 fik den sit nuværende navn. Broen afløste en tidligere bro, Judithboren, der var blevet ødelagt under en oversvømmelse i 1342.

Broen er 593 m lang og omkring 10 meter bred. Den hviler på 16 buer (hvor passagen under den højeste er 13 meter), og er forsynet med tre brotårne, ét på den side, der vender mod den gamle bydel og to i den anden ende. Omkring 1700 blev broen forsynet med en allé af 30 statuer, men de er i dag alle erstattet af efterligninger, og de oprindelige statuer er udstillet på landets nationalmuseum.


22-3-20
At kun fem stednavne i USA har en "ejefaldsapostrof"?
Normalt vil man på engelsk, også amerikansk engelsk, tilkendegive et ejefald (at nogen "ejer" noget") med en apostrof, fx "Clara's car", "Claras bil". Slutter navnet med 's', sættes apostroffen efter dette, "James' car", "James' bil", hvilket vi typisk også kan gøre på dansk, hvor vi ellers ikke bruger apostroffer i ejefald ((fx "Jens' bil" eller "Jenses bil"). På engelsk er der en række andre regler omkring forskellige situationer med flere personer, sammensatte navneord og så videre, som er ligegyldige her.

Men selv om mange stednavne udtrykker en form for ejerskab, bruger man altså ikke apostroffer her. Som eksempler kan navnes Harpers Ferry (by i West Virginia), Pikes Peak (bjerg i Colorado), Johns River (flod i flere stater) og mange andre steder. Men altså kun fem sådanne stednavne har en ejefaldsapostrof. De fem er Martha's Vineyard (en ø i Massachusetts), Ike's Point (et forbjerg på halvøen Cape May i New Jersey), John E's Pond (en sø på øen Block Island i Rhode Island), Carlos Elmer's Joshua View (en bakkeskråning i Arizona) og endelig Clark's Mountain (en bjergtop i Oregon). Når der kun er disse fem, skyldtes det, at et særligt udvalg omkring stednavne, etableret af Præsident Harrison i 1890, besluttede, at der netop ikke måtte udtrykkes ejerskab til steder (for at undgå typiske amerikanske retssager), og derfor blev apostroffen forbudt. Senere har man altså dispenseret for nogle få steder. Den første dispensation blev givet til Martha's Vineyard i 1933 efter 40 års protester fra beboerne på øen, der havde mistet deres apostrof i 1893. Den seneste dispensation er givet til Clark's Mountain, som er den højeste top på Tillamook Head. Clark's Mountain fik først sit navn i 2002, og her dispenserede man altså fra begyndelsen fra reglen, da Clark's Mountain var den betegnelse, Meriwether Lewis brugte i sine dagbøger fra ekspeditionen i 1803 - 1806.


15-3-20
Ikke i arkiv


8-3-20
At USA havde mindst ti præsidenter før George Washington blev valgt som den første?
Normalt regnes George Washington som USA's første præsident, og han står da også først på listen over præsidenter på de fleste oversigter. Imidlertid var Washington kun den første, der blev præsident, efter at USA's forfatning trådte i kraft i 1789. USA havde dog allerede haft en slags regering før dette, og en slags forfatning, nemlig The Articles of Confederation and Perpetual Union, eller bare The Articles of Confederation, som de normalt kaldes. Disse artikler var udfærdiget af den såkaldte 2. Kontinentale Kongres, og bestemt blandt andet at præsidenten for kongressen var President of The United States in Congress Assembled, altså USA's præsident. Da præsidenterne ikke sad længe (valgperioden for kongressen var et år, men mange sad kortere) nåede mange at bestride posten; faktisk hele 10.

De ti, der medregnes var i rækkefølge:

  1. Samuel Huntington fra marts 1781 til juli 1781

  2. Thomas McKean fra juli 1781 til november 1781

  3. John Hanson fra november 1781 til november 1782

  4. Elias Boudinot fra november 1782 til november 1783

  5. Thomas Mifflin fra november 1783 til juni 1784

  6. Richard Henry Lee fra november 1784 til november 1785

  7. John Hancock fra november 1785 til juni 1786

  8. Nathaniel Gorham fra juni 1786 til november 1786

  9. Arthur St. Clair fra februar 1787 til november 1787

  10. Cyrus Griffin fra januar 1788 til november 1788

Der havde været præsidenter for Kongressen fra omkring 1774, men først da alle stater havde ratificeret The Articles of Confederation i 1781 kunne de træde i kraft, og derfor starter listen over "præsidenter" først i dette år og af en eller anden grund anser man faktisk ofte John Hanson for at være den første, måske fordi han første, der blev valgt, efter at artiklerne var blevet ratificeret af alle de 13 nye stater, og derfor kunne træde i kraft.


1-3-20
At Glimmingehus er den bedst bevarede middelalderborg i Danmark?
I dag ligger Glimmingehus ikke i Danmark, men i Skåne i Sverige, men da den var "aktiv" var Skåne dansk. Borgen blev i sin tid bygget på foranledning af Jens Holgersen Ulfstand. Ulfstand, der var rådgiver og admiral under kong Hans, lod borgen opføre, mens han var statholder på Gotland. Opførelsen af borgen blev påbegyndt i 1499, og den stod færdig i 1506. Bygmesteren var tyske Adam van Düren, som også arbejdede på Lund Domkirke. og da Ulfstand døde i 1523, blev han begravet her. Også hans anden hustru, Maragareta Trolle, begravet på stedet.

Det nuværende Glimmingehus var ikke den første borg på stedet.Der har formodentlig ligget en borg eller i hvert fald en befæstning på stedet, siden 1350 eller måske endnu tidligere. Borgen vari slægten Ulfstands bsiddelse frem til 1558, hvorefter den overgik til slægten Rosenkrantz, da Erik Axelsen Rosenkrantz giftede sig med Margrethe Børgesdatter Ulfstand, som på det tidspunkt havde arvet borgen efter sin far. Borgen var i skiftende besiddelse frem til 1924, hvor den blev overtaget af den svenske stat.

Under Den Skånske Krig beordrede den svenske konge, Carl XI i 1676, at borgen skulle ødelægges, så den ike faldt i danskernes hænder, men dette mislykkedes. Opgaven med at bryde igennem de tykke mure (den nederste del af murene var 2,8 m tykke og den øverste del 1,8 m), var simpelthen for stor for den styrke på 20 skånske bønder, som blev sat til at løse den. Da dette kom kongen for øre beordrede han yderligere 130 mand til at arbejde på sagen, men inden de kunne gå i gang, landede en dansk-hollandsk flåde i Ystad, og så måtte nedrivningen opgives - og tak for det! Derfor står borgen endnu og kan besøges som museum.


23-2-20
At den sidste offentlige henrettelse i Danmark fandt sted i 1882?
Den 22. november 1882 blev der for sidste gang foretaget en offentlig henrettelse i Danmark. Den dag blev Anders Nielsen, kendt som Anders Sjællænder, halshugget på Sølvbjerghøj nær Munkerup, syd for Nakskov på Lolland. Han var dødsdømt for den 16. juli 1881 at have dræbt en 47-årig svensker ved at slå ham i hovedet med en pæl nær Savnsø, også på Lolland.

Efter mordet var Anders Sjællænder stukket af til Tyskland, hvor han blev arresteret den 21. august 1881 og udleveret til Danmark. I maj 1882 blev han så dømt til døden. Henrettelsen, der blev foretaget i overværelse af omkring 3.000 tilskuere, gik helt galt. Bødlen, Jens Carl Theodor Seistrup, skulle føre øksen (henrettelser skete dengang ved halshugning), men da der var glat på højen, kunne han ikke stå fast og han gled derfor, idet han svang øksen. i stedet for at ramme halsen ramte han Sjællander i skulderen, der næsten blev hugget helt af. Det næste hug ramte kun Sjællænder i en del af nakken, og først da han huggede tredje gang, lykkedes det ham at hugge hovedet af den dømte. Denne, noget mislykkede, henrettelse var for meget for publikum, som eller betragtede begivenheden som en folkeforlystelse. Det skulle da også blive den sidste henrettelse, der foregik i fuld offentlighed.

Seistrup skulle komme til at eksekvere endnu en henrettelse, den sidste i Danmark før retsopgøret efter Besættelsen. I 1892 halshuggede Seistrup Jens Nielsen, som var dømt for forbrydelser i seks lande. Henrettelsen, der ikke voldte problemer,  foregik inden for murene i Horsens Straffeanstalt (senere Horsens Statsfængsel), og var den tredje henrettelse, som Seistrup, der nåede at være Kongeriget Danmarks Skarpretter i 30 år, kom til at udføre. Den tredje henrettelse fandt sted i 1881, hvor Seistrup halshuggede dobbeltmorderen Rasmus Pedersen Mørke på en mark ved Klejtrup uden for Hobro.

Også kvinder blev henrettet ved halshugning. Den sidste var Ane Andersdatter, der blev henrettet den 21. december 1861. Ane Andersdatter blev henrettet på Rødovre Mark (ved det nuværende Annexgårdsvej, for mordet på sine tre børn, der alle var født uden for ægteskab.


16-2-20
At knopsvanen har været Danmarks nationalfugl siden 1984?
Mange ved sikker, at knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Men det har den ikke altid været. Faktisk blev den først valgt som nationalfugl i 1984 efter en seerafstemning i Danmarks Radio. Omkring 235.000 seere deltog i afstemningen, der var arrangeret af Tv-værten Poul Thomsen i forbindelse med udsendelsesrækken Dus med Dyrene. Indtil afstemningen var sanglærken nationalfugl, og det havde den været siden 1960, hvor den blev udpeget af undervisningsministeriet efter indstilling fra Det Internationale råd for Fuglefredning.

Ved afstemningen blev sanglærken nummer to, men ikke alle var enige i, at Knopsvanen var en god nationalfugl og senere blev der oprettet en hjemmeside på Internettet, hvor der blev indsamlet underskrifter til fordel for en ny nationalfugl. Nogle mente, at storken burde være nationalfugl, men indtil videre er det altså knopsvanen, der bærer titlen, som i øvrigt kun er uofficiel.


9-2-20
At lavaen fra vulkanen Oldoinyo Lengai i Tanzania er ret speciel?
Normalt forbinder man vulkaners lave med rødglødende masser, der flyder ud af vulkanen eller sprækker i jorden omkring denne. De fleste vulkaners lava er varm, meget varm, typisk omkring 900 til 1.000 grader celsius. Det er dog ikke tilfældet med lavaen fra Oldoinyo Lengai. Den lava er kold - altså efter vulkanstandard, da den kun er omkring 500 grader celsius, så man skal stadig ikke røre ved den! Den lave temperatur betyder til gengæld, at den ikke er rødglødende, men næsten sort og mere ligner mudder, end det udseende, man normalt forbinder med lava. Normalt er det sådan, at jo varmere lavaen er, jo hurtigere flyder den, men i dette tilfælde er lavaen trods den lave temperatur meget tyndtflydende, faktisk kan den være mere tyndtflydende end vand!. Dette skyldes den sammensætning af mineraler, som lavaen består af, som adskiller sig en del fra de fleste andre vulkaner. Det at lavaen er tyndflydende betyder også at den faktisk strømmer meget hurtigt.

Vulkanens navn betyder Guds Bjerg på massaiernes sprog. Vulkanen er aktiv og havde sit senere udbrud i 2019. Asken fra vulkanen spreder sig over de omliggende græssletter og er med til at gøde disse, hvilket skaber nogle meget saftige og næringsrige græsområder, og området omkring vulkanen er et vigtigt sted i forbindelse med gnuernes årlige vandringer. Her fødes adskillige tusinde gnukalve, som har masser af føde i området.


2-2-20
At Bundesautobahn 8 i Tyskland går mellem Luxembourg og Østrig?
Motorvejen Bundesautobahn 8 i Tyskland starter ved grænsen til Luxembourg ved Schengen, hvor Luxembourg A13 stopper. Herfra strækker motorvejen sig 497 km mod sydøst gennem det sydlige Tyskland, til den slutter ved grænsen til Østrig nær Salzburg, hvor den bliver til West Autobahn, Østrigs første motorvej, Undervejs passerer A8 byer som Neunkirchen, Pirmasens, Karlsruhe, Stuttgart, Ulm, Augsburg og München. Undervejs passerer vejen blandt andet gennem et område kendt som "De Svabiske Alper", et 200 km langt plateau i Baden-Würtemberg mellem floderne Donau i syd og Neckar i nord. Ved bjerget Drakensteinger Hang i bjergområdet, deler motorvejen sig i to, så det østgående spor (syd på denne strækning) går vest om bjerget, mens det vestgående (nord på strækningen) går øst om dette. Det østgående sport er knap 7 km, mens det vestgående sport er knap 6 km. Undervejs går begge spor gennem flere tunneller. Den største afstand mellem sporene er ca. 2 km.

Mellem Ulm og München nær byen Adelsried blev der i 1956 bygget Tysklands første "motorvejskirke" , som har navn efter Maria, De rejsendes Skytshelgen. I dag er der 42 sådanne motorvejskirker i Tyskland. Kirken ved Adelsried er katolsk, mens motorvejsklirkerne repræsenterer også andre kristne trosretninger.


26-1-20
At pragtfregatfuglen er den fugl med det største forhold mellem vægt og vingeareal?
Pragtfregatfuglen er det største medlem af familien fregatfugle. Den lever især i den tropiske del af Atlanterhavet fra Florida til det sydlige Caribien, samt langs Mellemamerikas Stillehavskyst. Der har været eksempler på, at pragtfregatfugle er observeret i Danmark, men det er typisk fugle, som er kommet ud af kurs, måske på grund af tropiske storme i deres normal områder. Størrelsen på fregatfuglen er forholdsvis imponerende. Den er mellem 90 og 115 cm lang og har et vingefang på op til 250 cm. Til gengæld vejer den kun mellem 1 og 1½ kilo, hvilket gør den til den fugl, der har det største forhold mellem vingeareal og vægt.

Fregatfuglen tilbringer det meste af sit liv på vingerne. Den kan flyve mange døgn (nogle kilder siger flere måneder, men de fleste er enige om nogle dage) i træk uden at lande. Den eneste anden fugl, der holder sig i luften lige så længe som pragtfregatfuglen er mursejleren. Når den lander, er det typisk i høje træer eller andre høje steder, hvorfra den kan "kaste sig ud" og fange en opstigende luftstrøm, da den er meget dårlig til at bruge vingerne til at løfte sig fra jorden. Derfor lander den heller aldrig på havet, men får sin føde ved at spise fisk, og andre smådyr, der drives op til overfladen af jagende rovfisk som fx tun, herunder flyvefisk. Den er også kendt for at genere andre havfugle, så de taber den mad, de har fanget, som fregatfuglen så fanger inden det når at ramme havoverfladen.  Da den svæver på luftstrømmene, flyver pragtfregatfuglen ikke specielt stærkt, kun omkring 10 km/t, men ved at svæve på de varmeluftstrømme, kan de nå op i højder af over 2.500 m.


19-1-20
At verdens højeste springvand findes i Saudi Arabien?
Det højeste springvand i verden er Kong Fahd Springvandet ved bredden af Det Røde Hav i Jeddah i Saudi Arabien. Springvandet blev bygget mellem 1980 og 83 og indviet i 1985, som en gave fra Kong Fahd til byen. Springvandets maksimale højde er 312 meter (nogle kilder har "kun" 260 m). Vandet sprøjtes ud af springvandet med en fart af 375 km i timen eller 625 liter i sekundet, og op til 16 ton vand er i luften samtidigt. Vandet, der bruges, er saltvand, der pumpes op fra havet. Om aftenen belyses springvandet af 500 projektører.

Det næsthøjeste springvand findes i Seoul i Korea og kaldes World Cup Fountain fordi det blev bygget for ar hylde VM i fodbold i 2002, som netop blev afviklet i Sydkorea og Japan. Det når en høje af 202 meter, så det arabiske springvand er højere uanset hvilken kilde til dets højde, der anvendes. Nummer 3 på listen er Gateway Geyser i East St. Louis, Missouri, USA, der når en højde af 192 meter. Dette vandfald står lige overfor Gateway Arch i St. Louis, der også er 192 m høj. Først som nummer 8 på listen kommer det første europæiske springvand, Jet d'Eau i Geneve, der når en højde af 140 m.


12-1-20
At Toyota først begyndte at lave biler i 1937?
Toyota begyndte i sin tid dom et væveri, men i 1924 opfandt ejeren, Sakichi Toyoda  en automatisk væv, og firmaet begyndte at fremstille disse. Væven stoppede af sig selv, år der opstod et problem, på japansk "jidoka", som i dag er en integreret del af Toyota Production System, også kendt som "Lean". I 1929 solgte Toyoda patentet til et britisk firma og i 1933 oprettede man en ny division i firmaet, som dengang var kendt som Toyoda Automatic Loom Works. Denne nye division, under ledelse Sakichi Toyodas søn, Kiichiri Toyoda, skulle fremstille biler.Kiichiri Toyoda have studeret bilproduktion i både Europa og USA, ikke mindst hos Ford. I 1935 kunne divisionen sende deres første bil, Toytoa A1 på gaden. I dag er Toyota japans største virksomhed målt i omsætning, dobbelt så stort som nummer 2, en bank. Koncernen fremstiller stadig automatiske væve, men bilfabrikationen dominerer. Toyota er i dag verdens største bilproducent målt i antal producerede enheder, og Toyota er verdens 10. største virksomhed målt i omsætning, en renses listebn for statsejede virksomheder er Toyota nummer seks. Nummer ét på denne liste er den amerikanske supermarkedskæde Walmart me en omsætning, der er knap dobbelt så stor som Toyotas.

I dag ledes koncernen af Akio Toyoda, som er oldebarn af grundlæggeren. Navneskiftet fra Toyoda, som er families navn, til Toyota som virksomheden hedder, skyldes i skift i tegnsæt. Familiens navn skrives normalt med kanji som "豊田" og det transskriberes til Toyoda. Virksomhedens navn skrives derimod i tegnsættet katakana som トヨタ, som transskriberes til Toyota. Når man har valgt dette skyldes det, at dette ord indeholder 8 kaligrafiske streger, når det skrives, og otte er er lykketal i østen. I Kina bruges stadig kanjinavnet for bilerne, men udtalt på kinesisk.


5-1-20
At der ikke rigtigt findes en nem genvej til omregning mellem Celsius og Fahrenheit?
Ved mange amerikanske og engelsk mål, kan man ofte anvende en tilnærmet omregning, der gør det muligt at omregne mellem disse måleenheder og det metriske system. Fx kan man regne med at en tomme er 2,5 cm selv om den i virkeligheden er 2,54, men der skal mange tommer til, før det giver en væsentlig forskel. Det samme med en ounce, som er ca. 28,3 gram. Her kan man uden de store problemer regne med 30 g, 1 mile kan omregnes med 1,6 km (selv om den er 1,602) og så fremdeles. Men når det gælder omregning af temperaturer, er det ikke helt så nemt.

212 grader Fahrenheit svarer til 100 grader celsius. 0 grader celsius svarer til 32 grader Fahrenheit. -40 grader Celsius svarer til -40 grader Fahrenheit, den eneste temperatur, der er ens på begge skalaer. For at omregne Fahrenheit til Celsius, skal man tage temperaturen i Fahrenheit, trækker 32 fra, dividere resultatet med 9 og gange med 5. Skal man omvendt regne Celsius til Fahrenheit skal man dividere grader Celsius med fem, gange med ni og lægge 32 til. Det kan være bøvlet i hovedet,  men heldigvis findes der en række apps til smartphone og tablet, der kan gøre arbejdet.

Det nærmeste, man kommer en tilnærmet løsning, er at tage temperaturen i Fahrenheit, trække 30 fra og dividere med to eller omvendt, altså tage temperaturen i Celsius, gange med to og lægge 30 til. Ved denne metode vil 95 grader Fahrenheit blive omregnet til 32,5 grader Celsius, mens den reelle temperatur er 35. Jo koldere det bliver, jo mere præcis bliver beregningen indtil man når 10 grader Celsius/50 grader Fahrenheit, hvor omregningen er helt præcis. Bliver det koldere, stiger forskellen mellem det korrekte og det tilnærmede igen. Altså ikke nogen præcis måde, men man kan da få et indtryk af om det er koldt, varmt eller meget varmt.


- Retur -